""Per Rønne"" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hrizkt.az06oruuuwtmN%per@RQNNE.invalid...
>I en artikel om Anne-Mette Rasmussens stigende politiske stjerne i
> Berlingeren på:
>
> <
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=845924/>
>
> kan man se at et flertal af folketingets medlemmer mener, at
> statministerfruen bør have løn for sit arbejde som statsministerfrue.
> Hun arbejder i dag som børnehavepædagog.
>
> Jeg citerer fra artiklens slutning:
>
> =
> ...
> Socialdemokratiets gruppeformand Carsten Hansen er enig i, at Anne-Mette
> Rasmussen er et af Foghs esser i øjeblikket:
>
> - Hun er et våben, der skal hjælpe Fogh til at generobre kvindernes
> tillid og bløde hans bastante facon op, siger Carsten Hansen.
>
> Og der er tilsyneladende mange, der opfatter statsministerfruens arbejde
> som reelt.
Lige dèt tror jeg er noget naivt opfattet, når man ser hvem:
> I hvert fald mener et flertal bestående af S, SF, DF og de Radikale, at
> Foghs hustru skal blive den første statsministerfrue, der får
> kompensation for sit arbejde som statsministerens ledsager:
>
> - Det kan eventuelt ske ved, at hun kommer på finansloven. På den måde
> bliver hendes rolle gennemsigtig og tydelig, siger Carsten Hansen.
Og læg nu endeligt godt mærke til dèt: Statsministerfruen og hendes
fremtidige efterfølgere får derved reelt trukket sine politiske "tænder" ud
på denne måde ved denne måske ellers umiddelbart og overfladisk set lige vel
påfaldende "imødekommende" gestus, da hun således netop ikke længere i
befolkningen - her især den nok så omtalte kvindelige halvdel - seriøst vil
kunne opfattes som en tiltrængt politisk halvneutral person tæt på
Statsministeren med et vist albuerum til egne individuelle meninger og
opfattelser, der måske netop ikke altid harmonerer perfekt med mandens:
Tværtimod vil der reelt snarere være tale om at hun så at sige "degraderes"
til - endda helt officielt - blot at være en anden slags lønnet
PR-medarbejder eller såkaldt "spindoktor" i staben, i hvilket tilfælde hun
næppe overhovedet vil kunne have den samme populære, _menneskelige_
gennemslagskraft som "kvinden der altså nu engang er gift med ham
statsministeren og som derfor både qua sin position, sit køn og sit
professionelle arbejdsfelt kan kan indgyde ham en sund respekt for de
blødere samfundsværdier, hvis han kommer for højt op at flyve ideologisk."
Jeg vil derfor nok vælge at betegne det som reel "vingestækning" af
Anne-Mette Rasmussen at hun ligefrem officielt ryger på lønningslisten:
Dobbelt perverst er det dog at hun netop i praksis økonomisk underlægges
manden og hans taktiske politiske interesser i endnu højere grad end
tilfældet allerede nødvendigvis måtte være, da hun jo immervæk er gift med
ham.
Jeg har derfor ved nærmere eftertanke MEGET svært ved at se meget andet end
decideret gustent overlæg fra oppositionens side, da der for hendes
vedkommende vel snarere vil være tale om samtidig indskrænkning af såvel
personlig politisk "protestret" i offentligt regi og hun ligeledes påtvinges
at skulle inddrages direkte i mandens embedsanliggender på en måde, som jeg
tvivler på er helt sund: Dèr ville jeg faktisk - hvis jeg nu lige et kort
øjeblik prøver at sætte mig i hendes sted - af simpel selvrespekt ønske at
forbeholde mig min så vidt ellers mulige personlige frihed ved at være en
nogenlunde selvforsørgende, "menig" pædagog ude i det pulserende danske
samfund i børnehavehøjde og dertil ikke automatisk skulle tvinges til at
underkaste mig en sandsynligvis (om man f.eks. ellers skal tro den udmærkede
amerikanske tv-serie "The West Wing"/"Alle Præsidentens Mænd") uhyggeligt
neurosefremkaldende spin-doktorkontrolleret tilværelse: Det må manden og
hans "legekammerater" udi det politiske da om, bare man ikke ligefrem
konsekvent skal stilles i et decideret sygeligt underdanigt
arbejdsgiver/arbejdstaget forhold til dèn mand, der altså nu engang nok er
eens personlige livsledsager og far til eens børn, men som man da helst
skulle kunne være blot nogenlunde jævnbyrdig - og til tider da helst også
blot en smule uenig - med.
Det ville dermed simpelt hen være en hån imod fundamentale
ligestillingsprincipper officielt at "ansætte" Anne-Mette Rasmussen under
manden på denne måde, så stillet over for dette tvivlsomme "tilbud" fristes
jeg her spontant til at citere Vergils klassiker Ænæiden og istemme de
klassiske ord: "Timeo Danaos et dona ferentes!"*
(*"Jeg frygter grækerne, ikke mindst når de kommer med gaver!", som en
observant trojaner ved navn Laokon så visdomsklogt varslende skal have
formuleret det, da grækerne - som Troja ellers lå i heftig krig med -
pludselig kom trækkende med en enorm træhest som forsoningsgave og mærkeligt
spontant foregav at ville holde fred i dèt, der siden skulle vise sig at
være om måske ikke ligefrem Verdenshistoriens, så i hvert fald de græske
heltekvads mest berømte, udspekulerede krigslist nogensinde...
)
> =
>
> Ja, så må Bill Clinton vel også få 'præsidentgemal-apanage', hvis hans
> kone bliver USAs næste præsident ...
Nu er det så godt nok danske forhold vi diskutererer her, men da det er
kendetegnende for begge lande at ægtefæller i højere grad lever med
forskellige former for økonomiske særeje-modeller og i denne sammenhæng
indgår sådan noget som finansiel-juridiske "pagter" for at sikre ordentlig
bodeling ved eventuelle skilsmisser, så synes dèt ad den vej måske
overfladisk set meget smart, men det virker altså samtidig lige lovligt
smart (læs: kompromitterende og integritetsfrakendende) set fra et her af
undertegnede forsøgt opstillet statsministerfrue-synspunkt...
Det falder forhåbentlig hurtigt til jorden igen som dèt halvplatte, politisk
kærligt-uvenskabelige "drilleri", det forhåbentlig er oprigtigt ment som...
(Ellers bliver jeg da først virkelig Shakespeare'sk bekymret over Rigets
tilstand!)
--
Mvh
Anders Peter Johnsen