"Peter K. Nielsen" <ikketale@om.dk> skrev i en meddelelse
news:459f66a6$0$1333$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Tjae som jeg ser det så er ugdomshuset vist ikke andet end nogle
> utilpassede unge der mener at hvis de råber højt nok så skal de ha deres
> vilje, og da de jo alle er blevet for store til at stampe i gulvet når de
> ikke får deres vilje så smider de med brosten i stedetfor.
>
> Om skatteyderne skal betale for deres holdninger er der vist delte
> meninger om.
>
> Min mening er at som udgangspunkt så kan det offfentlige godt gå ind og
> støtte ungdomsaktiviteter, men når det kommet til denne gruppe, burde
> eneste støtte være gratis kost og logi i Horsens.
>
> De har selv bragt sig i en situation hvor så meget som 5 øre til dem er
> det samme som at sige smid nogle flere brosten. Vold må ALDRIG nogensinde
> være et virksomt politisk middel.
>
> Desværre kan jeg frygte at visse politikkere er så pisserædde at de såmænd
> nok skal få et eller andet
>
>
> Peter
Jeg kan kun erklære mig fuldstændig enig i ovennævnte betragtninger! (Og så
vidt jeg husker er det faktisk ret sjældent at vi to ellers er enige om ret
meget
)
Jeg mener virkelig at mange af de venstrefløjspolitikere og meningsdannere,
der af uransagelige årsager (er det mon virkelig fordi de er så "bange" som
du antyder, eller benyttes denne anledning mon ikke snarere som sædvanlig
som skalkeskjul for højrøstede "hellige" angreb på det borgerlige Danmark,
der bizart nok med ivrig brug af floromvundne floskler om "intolerance" og
"ensretning af det danske samfund" søges inddraget og ligefrem i een eller
anden grad "ansvarliggjort" for de autonomes sindssyge opførsel?) ytrer sig
for bevaring af ungdomshuset direkte er med til at hælde benzin på bålet:
Dette med mere eller mindre direkte at søge at legitimere voldspsykopaters
vanvittige handlinger gennem hævdet "forståelse" er jo udelukkende med til
at skabe problemerne snarere end det tjener til at løse dem, sådan som det
ellers ivrigt foregives skulle være den ærværdige intention. Hvis man
tværtimod som demokratiske samfundsborgere havde respekteret rettens klare
afgørelse til fordel for Ruth Evensen og Faderhus-sekten i stedet for som nu
direkte at søge at underminere retssamfundet på alle mulige måder, ville de
autonome næppe leve i dèn vederstyggelige vildfarelse at store dele af
samfundet rent faktisk skulle nære sympati for dem: Nok er de autonome næppe
ligefrem blandt de mest intelligente væsener i dette land, men hvis de fik
et klart og samstemmende vink med en vognstang om at de altså har _hele_ det
samlede politiske spektrum imod sig og fik at vide at man uden undtagelse
selvfølgelig(!) må respektere rettens afgørelse, er de trods alt nok næppe
dummere end at kunne indse at slaget er tabt og forhåbentlig - lidt naiv har
man vel også engang imellem lov til at være? - undlade yderligere
bombastiske voldsaktioner.
Dermed mener jeg faktisk at de pågældende autonom-apologeter principielt kan
betragtes som direkte medskyldige i kommende personskader og ødelæggelser,
som de autonome dermed nærmest på bifaldende opfordring måtte mene sig
"moralsk" eller "ideologisk legitimerede til" gennem alle disse
"ih-så-FORSTÅENDE" sympatitilkendegivelser, som jeg altså har meget, meget
svært ved i praksis at kunne skelne fra egentlig principiel accept af de
autonomes uantagelige udenomsparlamentariske metoder.
I øvrigt er jeg i en lidt anden sammenhæn ganske stærkt tilbøjelig til at
sammenligne mekanismerne her med situationen her med Irak, hvor de erklærede
hjemlige politiske modstandere af dansk engagement dernede faktisk er med
til at skabe de selvsamme problemer, de ellers samtidig så perfidt klandrer
regeringen for, ved for så vidt at yde morderiske terrorister "moralsk
rygdækning" ved al mulig forskruet snak om "folkeretslig legitim
modstandskamp imod en besættelsesmagt": De selvsamme personer er således med
deres slet skjulte sympatitilkendegivelser over for terrorister (der altså
myrder løs på både koalitionssoldater, legitime irakiske sikkerhedsstyrker
og ikke mindst massevis af egne civile medborgere) og deres påståede
"frihedskamp" ført imod en folkevalgt, forfatningsbaseret regering i sidste
ende moralsk medansvarlige for mange af de menneskeliv - herunder også
danske - der går tabt, fordi pågældende forbrydere tydeligt kan se at deres
strategi faktisk lønner sig givtigt i form af dèn eftergivenhed der
herhjemme manifesteres kontant i politiske krav fra oppositionen om akut at
trække vore soldater ud: På een gang demoraliseres vore egne soldater
(muligvis situtationsmæssigt analogt med de stakkels betjente, der må stå i
frontlinjen ved gadekampe på Nørrebro), altimens illegitime voldsmænd og
simple forbrydere omvendt gloficieres som en slags "ideologiske martyrer".
Det er utroligt grotesk, for desværre må man altså dermed kynisk erkende, at
forbryderisk vold - trods alle vore bærende demokratiske principper om det
modsatte! - sørgeligt nok ER et ganske afsindigt virksomt politisk middel i
praksis, hvis man altså vel at mærke anvender det imod personer, der er så
feje og bekvemme at de giver efter for den i stedet for tilbørligt at modgå
den med - helst hverken mere eller mindre end - de til situationen afmålte,
nødvendige magtmidler. Ergo synes den paradoksale logik det gode gamle
halv-militaristiske mundheld "Si vis pacem, para bellum" ("Hvis du vil
freden, må du være forberedt på krig") atter engang eftervist og man må på
skammeligste vis konstaterere at der næppe findes noget i denne Verden, der
danner så stærkt et grundlag for konflikter som selve den forbandede
konfliktskyhed, der jo netop har som umiddelbart sikkert meget sympatisk -
men samtidig også naivt kortsigtet - erklæret mål helt at undgå eller i det
mindste udsætte latente konflikter på ubestemt tid af angst for "ubehagelig"
konfrontation.
Eller sagt kortere: Det er som regel udelukkende konfliktskyhed, der skaber
konflikter, herunder ikke mindst konflikter af den rigtigt møgubehageligt
farlige, brutale slags.
Fatte det hvem som kan...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen