ChefredakTøger Seidenfaden har offentliggjort Jyllands-Postens 12
Muhammed-tegninger i Politiken uden nogen som helst protester fra sit
islamiske bagland. Det illustrerer til fulde, at den groteske ballade,
der udfoldede sig efter JP’s offentliggørelse, overhovedet ikke
drejede sig om krænkede religiøse følelser, men derimod om en skjult
indenrigspolitisk dagsorden, der handlede om at bringe den siddende
regering til fald uanset omkostninger og uanset hvor anløbne metoder,
de undergravende kræfter måtte benytte. Tøger er nu chefredaktør for
en avis, der med rette burde kalde sig Skamløse Tidende. Seidenfaden
hævder, at når han offentliggør tegningerne, sker det i den rette
journalistiske kontekst, men hvor var støtten til de tolv tegnere, der
nu lever under jorden, og hvor var fordømmelsen af flagafbrændinger og
hærværk mod danske ejendomme i Mellemøsten? Tøger bekender sig til det
islamiske princip om løgnen som legitimt våben, et våben Ahmed Akkari
har kaldt: sandheden plus moms. Vi savner stadig en rimelig forklaring
på, hvordan Tøger kunne ligge inde med kladden til de 11 ambassadørers
brev til Fogh. Kan det skyldes, at han selv var med til at formulere
brevet?
Tøger er lakaj for udemokratiske kræfter, en mand der svigter sit
fædreland til fordel for totalitarisme og egen snæversynede dagsorden.
For ham er det ligegyldigt, om vælgerne står bag den siddende
regering, når han først har afgjort, at Fogh er på afveje. Ergo må
vælgerne i Tøgers øjne være dumme, når de har peget på Fogh. Samme
standpunkt har imam Abu Laban, der mener, at danskerne ganske enkelt
er for uintelligente.
Sammen med Rune Engelbreth har Skamløse Tidendes chefredaktør udgivet
om bog om Muhammedkrisen, hvor de giver deres fortolkning af
begivenhederne, som de i øvrigt selv var med til at blæse ud af
proportioner. Rune, med en fortid i magasinet Faklen og en nutid som
opblæst humanist, har udviklet sig til en sand farisæer med en
umættelig trang til lovreligion og bogstavtyranni. Tøger og Rune har,
ligesom andre meningsdannere af samme kaliber, valgt islam som
kæledægge ud fra én overvejelse, nemlig at islam er en fjende af
kristendommen og derfor en ven og allieret.
Samme overvejelse synes tidligere udenrigsminister Uffe
Ellemann-må-ikke-håne-profeten-Jensen at have gjort. Han hævder uden
at rødme, at de herboende imamers rejse til Mellemøsten ikke var skyld
i, at konflikten eskalerede, mens alle udstyret med en rimelig
intelligens kan se, at det lige netop var disse herrers rundrejse, der
fik tingene ud af kontrol. Ellemann må være dement, hvis han tror, at
han kan slippe af sted med sit vrøvl uden konsekvenser. Manden har
mistet den sidste rest af troværdighed og har stillet sig selv til
skue som slave af profeten og som Abu Labans spytbakketømmer på
Dortheavej i København.
Tøger, Rune og Uffe er sørgelige eksempler på danskere, der tjener
fremmede magter, mens de samtidig bryster sig af at repræsentere det
ægte og humanistiske Danmark. De er sølle eksistenser, der kæmper for
at blive hørt, og tjenere for Bilderbergmafiaens
globaliseringsbestræbelser, der har som mål at ødelægge kristendom,
nationalstat og folkeret. Derfor er de tre, trods deres latterlige og
patetiske knæfald for islam, på grænsen af det kriminelle i deres
løgnagtige propaganda rettet mod deres eget fædreland.
--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/
|