/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
RELIGIØSE FØLELSER
Fra : @


Dato : 30-12-06 23:50


Efter i flere måneder at have hørt på, hvor meget muslimers religiøse
følelser er blevet krænket af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, har
jeg følt et behov for at offentliggøre, hvad der krænker mine
religiøse følelser. Det er ikke fordi jeg er tyndhudet, tværtimod, men
på et tidspunkt bliver hykleriet så omfattende, at man bliver nødt til
at melde fra specielt når vi er nået dertil, at danske pinger i
medier, kultur og erhvervsliv hyler med i koret. Statsministeren skal
i denne forbindelse have ros for at have modet til at sige det, som
mange borgere her i landet længe har følt: at disse pinger modarbejder
nationens sande interesser og forfølger egne dagsordener. Det er
deprimerende at overvære, men på den anden side er det på tide, at
fårene bliver skilt fra bukkene. Det havde været bedre for vort land,
om denne sandhedens time var oprundet for ti år siden, men bedre sent
end aldrig.

Det krænker mig dybt at kirker brændes af i Nigeria, at kristne
skolepiger halshugges i Indonesien og at FN og Nato er på vej til at
forære Kosovo til muslimerne. Kristne mindretal i muslimske lande
lever i konstant frygt for overgreb, men her vender pingerne det døve
øre til. Hvor er Niels Helveg Petersen, Svend Auken, Villy Søvndal,
Marianne Jelved og ikke mindst Poul Nyrup Rasmussen henne i forsvar
for disse mindretals rettigheder? Hvad er det for en sær alliance
mellem ateister og muslimer, vi ser i disse dage? Hvad binder dem
sammen andet end hadet til kristendommen?

Hvorfor har EU indgået de såkaldte Middelhavs-aftaler, hvor europæerne
forpligtes til at give islam særrettigheder. Hvad er så spændende ved
Mekka og Medina, at venstrefløjen og de radikale synes, at danskerne
ikke kan undvære koranens strækmarch. Er det nødvendigt at alliere sig
med Fanden, fordi man har et anstrengt forhold til Kristus?

Alle disse mennesker og grupperinger der prøver at bilde os ind, at 12
tegninger er skyld i afbrænding af flag og ambassader skylder os
almindelige mennesker en forklaring på deres åbenlyst fattige
argumentation. Når Svend Auken i Folketinget kræver, at
statsministeren erkender sit ansvar for svigtende fetaeksport eller
når Enhedslistens folketingsmedlemmer beklager, at man ikke længere
kan have Dannebrog på rygsækken i muslimske lande, lyder det som
betalte grædekoner, der kræver flere penge end først aftalt. 25 års
eftergivenhed overfor den fascistoide sharia-mafia har ført os derhen,
hvor vi nu befinder os. Som Faust, der solgte sin sjæl til Fanden for
tidsbegrænset fremgang, står hylekoret nu og flæber, fordi fogeden
banker på døren.

--
Mennesket er et mærkeligt væsen. Det kan ikke læse skriften på muren,
før det står med ryggen mod den
/Adlai E. Stevenson/

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408609
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste