Sædelighedensfejdens forstadier til Karen Blixen
Den sexede og internationalistiske litteraturforsker Georg Brandes
introducerede Paris-feminister til germaner-borgerskaberne og havde så
kloge glisrupske holdninger, at det slog an.
Intellektuelle kvinder, der jo ikke længere blev nonner, var begyndt
at klynge sig til ægtemand eller idol og skrive bøger, og socialistisk
lighedsideal roste disse -men var i Danmark alle middelmådigheder
indtil Karen Blixen midt i 1900-tallet
Grundtvig, der først i 1800-tallet havde afvist at støtte vor
vestindiske slavefrigørelse, som jo var brud på ejendomsretten, gav
ligheds-fanatikerne en luns kød ved at hjælpe Marie Fibiger frem med
feminist-litteratur -
- og særlig vigtig var, at Brandes tolkede og roste mange, små
kvindetalenter - og forførte et par af dem og een af disse begik
selvmord, hvad snerper søgte at gøre ham ansvarlig for, og en
frugtbar "sædeligheds-fejde" opstod, hvilket værdifuldt bidrog til at
fremme tolerance mht utroskab og skilsmisse.
En norsk kvindelig forfatter , Amalie Skram, skrev i 1890erne om
ægteskabsproblemer uden at nytænke interessevækkende som Henrik Ibsen
og August Strindberg, og hun giftede sig derfor med den ene og den
anden danske intellektuelle og da de ikke gad hende og hun behøvede
opmærksomhed, lod hun sig indlægge på den nystartede psykiatriske
afdeling på Københavns Kommunehospital og blev et af de første ofre
for det ny lægespeciales "musefælde-patient-strategi" dvs at er man
indlagt, kan man let blive tvangs-tilbageholdt. Det fik hun bøgerne "Professor
Hieronimus" og "På Sct Jørgen" ud af, om henholdsvis overlægen hun
forelskede sig i, og om Sct Hans hospitalet, og de bøger gjorde
betydelig gavn ved at skabe debat omkring hendes mange mishandlede
medpatienter, som senere galebevægelse , antipsykiatri og
distriktspsykiatri har videreført.
Jeg mener, at Nietzsche har ret i, at kvinder skal være kvinder, og
mænd skal være mænd, og kønsspecialisering på et frit marked er bedre
end ynk-skabt ligemageri, så jeg tror ikke, at kvindeforfattere
dengang eller nu er betydningsfulde, eller at fremskyndelse af den
uundgåelige kvinde-stemmeret og ligeløn har været særlig værdifuld.
|