---

Jeg havde en underlig oplevelse i lørdags. Jeg havde været på farten
det meste af dagen. Bl.a. var jeg ude og handle tøj og gave til et
bryllup næste weekend. Mens min kæreste og jeg går rundt i
indkøbscenteret, synes jeg at jeg bliver lidt tung i hovedet. Da vi
kommer hjem sidst på eftermiddagen smider vi os i sofaen og slapper
af. Og mens vi sidder der, kommer den vildeste hovedpine væltende. Jeg
prøver at finde en behagelig stilling og massere min nakke og mit
hoved, men der er bare ikke noget der hjælper.

Jeg tager så et par hovedpinepiller, og vi går i gang med aftensmaden.
Men jeg må give op p.g.a. hovedpinen, for bare den mindste bevægelse
sender voldsomme smerteimpulser gennem hovedet. Så jeg lægger mig ind
på sengen. Mens jeg ligger der kommer jeg til at hoste, hvilket får
smerten til at eksplodere, og kvalmen kommer væltende, så jeg må
skynde mig ud og kaste op. Derefter lægger jeg mig ind igen med lukket
dør og slukket lys, og efter et stykke tid falder jeg i søvn. Kl. 22
kommer min kæreste ind og vækker mig. Han har købt noget youghurt til
mig, og synes jeg skal prøve at spise lidt. Og da jeg står ud af
sengen har jeg det faktisk fint! Og det har jeg haft siden.

Og så er det jeg spørger...hvad skete der lige der?! Jeg har aldrig
prøvet noget lignede. Kan det have været et migræneanfald? Og kan
sådan et vare så kort tid? Vi snakker ca. kl. 16-22. Jeg synes
hovedpinen sad i hele hovedet og ikke i den ene side, som jeg ellers
har hørt om ved migræne. Det skal også lige nævnes, at det ikke kan
have været hovedpinepillerne, der fik det til at forsvinde, for de kan
ikke have nået at virke, før de kom retur!

Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg kommer til at opleve det igen!

--
Med venlig hilsen
Helle.

---

Helle Frederiksen (slet 5O5IN) wrote:

> Og så er det jeg spørger...hvad skete der lige der?! Jeg har aldrig
> prøvet noget lignede. Kan det have været et migræneanfald? Og kan
> sådan et vare så kort tid? Vi snakker ca. kl. 16-22. Jeg synes
> hovedpinen sad i hele hovedet og ikke i den ene side, som jeg ellers
> har hørt om ved migræne. Det skal også lige nævnes, at det ikke kan
> have været hovedpinepillerne, der fik det til at forsvinde, for de kan
> ikke have nået at virke, før de kom retur!

Det er også mit indtryk, at de fleste (herunder mig selv) sædvanligvis
har migræne, der sidder i den ene side af hovedet.

Men om det er migræne er svært at side. Som sådan er der ikke noget, der
tyder på, at det IKKE er migræne. Migræne er som nævnt ofte i den ene
side, og smerterne er ofte pulserende. Nogen har meget stærke smerter
andre noget mildere smerter. Mange oplever kvalme, opkastning og
svimmelhed. Mange er også meget lydfølsomme, lysfølsomme, varmefølsomme
(et mørkt, køligt lokale uden nogen lyd er ofte det bedste). Ligeledes
oplever mange også, at smerterne bliver værre, hvis man bevæger sig, og
derfor vil vi helst hen og ligge stille. Nogle mennesker oplever også en
såkaldt aura forud for et migræneanfald. Auraen er typisk
synsforstyrrelser, men kan også manifestere sig på andre måder.

> Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg kommer til at opleve det igen!

Nej, migræne er ganske ubehageligt. Og også meget mere ubehageligt og
invaliderende end mange ikke-migrænikere tror.

Jeg har indtryk af, at du kun har oplevet dette én gang. Mit råd til dig
(som migræniker - IKKE som læge) er, at du ser tiden an og ser, hvad der
sker fremover. Er det noget, som dukker op igen, bør du nok kontakte din
læge og fortælle ham om det. Der kan være andre alvorligere årsager til
hovedpine.

---

Holst <newsnov06@shelter.dk> wrote in news:45b4a294$0$69143
$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Nej, migræne er ganske ubehageligt. Og også meget mere ubehageligt og
> invaliderende end mange ikke-migrænikere tror.

Det kan jeg desværre skrive under på. Sidst jeg havde et migræneanfald, som
opstod i forbindelse med et voldsomt hold i nakken, var jeg mat i hele
kroppen i en hel uge efter. På trods af migrænepiller som jeg tager, så
snart jeg får synsforstyrrelser, bliver mine anfald mere og mere
modbydelige og pillerne kan ikke forhindre, at jeg kaster op. De forlænger
bare tiden der går inden kvalmen kommer. Heldigvis kan der gå år imellem
angrebene.

Jeg tager ingen steder uden mine piller og sørger for aldrig at være mere
end 20 minutters transport hjemmefra i tilfælde af et angreb.

---

Thomas Tilgrin wrote:

> Heldigvis kan der gå år imellem
> angrebene.
>
> Jeg tager ingen steder uden mine piller og sørger for aldrig at være mere
> end 20 minutters transport hjemmefra i tilfælde af et angreb.

Det virker som en meget kraftig begrænsning af de frihed, du har valgt,
når man tænker på, at der går år imellem anfaldene.

Men jeg kan godt forstå dig. Det er rart at have sin seng i nærheden,
når man får et anfald.

Som nævnt i en anden tråd er mine anfald i dag typisk noget, jeg vågner
op med. Derfor har jeg mere end én gang været nødt til at ligge brak en
hel dag hos en kammerat, hos hvem jeg har overnattet.

Har du talt med din læge om at få nogle andre migrænepiller. Der findes
flere forskellige, og det skulle være ret svært at sige, hvad der virker
hos hvem - en påstand jeg har hørt fra mange sider. Da jeg fik min
Relpax, sagde min læge da også, at nu kunne vi starte med at prøve dem,
og virkede de ikke, kunne vi prøve noget andet.

---

Holst skrev:
>
> Thomas Tilgrin wrote:
>
>> Heldigvis kan der gå år imellem angrebene.
>>
>> Jeg tager ingen steder uden mine piller og sørger for aldrig at være
>> mere end 20 minutters transport hjemmefra i tilfælde af et angreb.
>
> Det virker som en meget kraftig begrænsning af de frihed, du har valgt,
> når man tænker på, at der går år imellem anfaldene.

Ja, det synes jeg godt nok også... Jeg synes ikke du skal lade dig
begrænse så meget. Tit kan man mærke at de bygger op, hvis man ikke
vågner med dem, og så kan man jo begynde på sine forholdsregler om en
seng og så videre...
Jeg har også altid mine piller på mig, og en enkelt gang har jeg
efterladt min bil i motorvejskanten og ringet efter en taxa...


>
> Men jeg kan godt forstå dig. Det er rart at have sin seng i nærheden,
> når man får et anfald.
>
> Som nævnt i en anden tråd er mine anfald i dag typisk noget, jeg vågner
> op med. Derfor har jeg mere end én gang været nødt til at ligge brak en
> hel dag hos en kammerat, hos hvem jeg har overnattet.
>
> Har du talt med din læge om at få nogle andre migrænepiller. Der findes
> flere forskellige, og det skulle være ret svært at sige, hvad der virker
> hos hvem - en påstand jeg har hørt fra mange sider. Da jeg fik min
> Relpax, sagde min læge da også, at nu kunne vi starte med at prøve dem,
> og virkede de ikke, kunne vi prøve noget andet.

Jeg har hørt det samme. Første gang jeg fik et migræne anfald var jeg på
besøg hos mine forældre, og jeg fik en af min fars piller (Zomig). Den
virkede og derfor ordinerede min læge mig dem.

Mvh. Inger

---

Inger wrote:

> Jeg har hørt det samme. Første gang jeg fik et migræne anfald var jeg på
> besøg hos mine forældre, og jeg fik en af min fars piller (Zomig). Den
> virkede og derfor ordinerede min læge mig dem.

Ifølge min læge skulle Relpax vist være det migrænemiddel, som flest har
succes med.

Men ikke alle. En af mine venner lider også af migræne. Hun har også
Relpax, men tit og ofte giver de ingen effekt. Og når de ikke virker,
har hun er eller andet grimt at tage, som man vist ikke skal spise for
mange af, så vidt jeg har forstået. Jeg ved ikke, hvad de hedder.

---

Inger <nomail@me.com> wrote in
news:45b52443$0$49203$14726298@news.sunsite.dk:

> Holst skrev:
>>
>> Thomas Tilgrin wrote:
>>
>>> Heldigvis kan der gå år imellem angrebene.
>>>
>>> Jeg tager ingen steder uden mine piller og sørger for aldrig at være
>>> mere end 20 minutters transport hjemmefra i tilfælde af et angreb.
>>
>> Det virker som en meget kraftig begrænsning af de frihed, du har
>> valgt, når man tænker på, at der går år imellem anfaldene.
>
> Ja, det synes jeg godt nok også... Jeg synes ikke du skal lade dig
> begrænse så meget. Tit kan man mærke at de bygger op, hvis man ikke
> vågner med dem, og så kan man jo begynde på sine forholdsregler om en
> seng og så videre...
> Jeg har også altid mine piller på mig, og en enkelt gang har jeg
> efterladt min bil i motorvejskanten og ringet efter en taxa...

Mit mareridt er, at jeg får et anfald på en togtur eller lignende, hvor der
er lang vej hjem. Dvs at synsforstyrrelserne, hovedpinen,
kvalmen,opkastningerne osv skal foregå blandt andre mennesker. Og ligge ned
kan man jo heller ikke sådanne steder.

Nej, så hellere blive hjemme, hvor sengen og brækspanden er tæt på.

---

Thomas Tilgrin wrote:

> Mit mareridt er, at jeg får et anfald på en togtur eller lignende, hvor der
> er lang vej hjem. Dvs at synsforstyrrelserne, hovedpinen,
> kvalmen,opkastningerne osv skal foregå blandt andre mennesker. Og ligge ned
> kan man jo heller ikke sådanne steder.
>
> Nej, så hellere blive hjemme, hvor sengen og brækspanden er tæt på.

Jeg forstår godt dit mareridt. Jeg synes blot, det er en voldsom
begrænsning af din frihed, at du ikke kan bevæge dig længere bort fra
dit hjem end 20 minutter.

Når der er år mellem dine anfald, er der jo ikke den store chance for,
at du står i situationen.

Men kommer mine anfald heller ikke lige pludselig, som andre vist
oplever. I dag vågner jeg normalt med dem, men tidligere var der for det
første en forudgående aura og efter den blev smerterne og
ubehagelighederne ligesom opbygget i løbet af et par timer eller tre. Så
jeg har altid haft rimelig lang tid til at reagere.

---

Holst skrev:
>
> Thomas Tilgrin wrote:
>
>> Mit mareridt er, at jeg får et anfald på en togtur eller lignende,
>> hvor der er lang vej hjem. Dvs at synsforstyrrelserne, hovedpinen,
>> kvalmen,opkastningerne osv skal foregå blandt andre mennesker. Og
>> ligge ned kan man jo heller ikke sådanne steder.
>>
>> Nej, så hellere blive hjemme, hvor sengen og brækspanden er tæt på.
>
> Jeg forstår godt dit mareridt. Jeg synes blot, det er en voldsom
> begrænsning af din frihed, at du ikke kan bevæge dig længere bort fra
> dit hjem end 20 minutter.
>
> Når der er år mellem dine anfald, er der jo ikke den store chance for,
> at du står i situationen.
>
> Men kommer mine anfald heller ikke lige pludselig, som andre vist
> oplever. I dag vågner jeg normalt med dem, men tidligere var der for det
> første en forudgående aura og efter den blev smerterne og
> ubehagelighederne ligesom opbygget i løbet af et par timer eller tre. Så
> jeg har altid haft rimelig lang tid til at reagere.

Det samme gælder for mig, jeg kan også altid mærke det bygge op.

---

Helle Frederiksen (slet 5O5IN) skrev:
[snip]
>
> Jeg tager så et par hovedpinepiller, og vi går i gang med aftensmaden.
> Men jeg må give op p.g.a. hovedpinen, for bare den mindste bevægelse
> sender voldsomme smerteimpulser gennem hovedet. Så jeg lægger mig ind
> på sengen. Mens jeg ligger der kommer jeg til at hoste, hvilket får
> smerten til at eksplodere, og kvalmen kommer væltende, så jeg må
> skynde mig ud og kaste op. Derefter lægger jeg mig ind igen med lukket
> dør og slukket lys, og efter et stykke tid falder jeg i søvn. Kl. 22
> kommer min kæreste ind og vækker mig. Han har købt noget youghurt til
> mig, og synes jeg skal prøve at spise lidt. Og da jeg står ud af
> sengen har jeg det faktisk fint! Og det har jeg haft siden.

Altså en af de ting der kendetegner min migræne er at det KUN bliver
bedre af migrænemedicin. Hvis jeg ikke tager den, går der over et døgn,
og ofte to, før smerterne så småt begynder at klinge af. Men det er jo
kun mig, og det kan være at en lur kan få det til at gå væk for nogle.

Migræne er når blodårerne oppe i hjernen enten udvider sig eller trækker
sig sammen (jeg kan aldrig huske hvilken af delene). Det medicinen gør,
er at få blodårerne tilbage til normaltilstand (altså får dem til at
trække sig sammen eller udvide sig). Det er derfor, har jeg ladet mig
fortælle, at almindelige hovedpinepiller ikke hjælper en disse.

Og netop fordi det er blodårerne opppe i hjernen "den er gal med", er
smerten kendetegnet ved at sidde oppe ovenpå hovedet, fortil, altså oppe
på toppen, og ikke i nakke, pande eller tindinger som fx.
spændingshovedpine fx. gør. Og det er nok derfor den er pulserende.

Som en anden skriver er det meget forskelligt hvad man ellers har,
udover ondt i hovedet. Jeg har fx. aldrig kastet op, men lys og lyd
sender voldsomme smertejag igennem hele kraniet. Jeg kunne forestille at
et hosteanfald ville gøre meget meget ondt!

>
> Og så er det jeg spørger...hvad skete der lige der?! Jeg har aldrig
> prøvet noget lignede. Kan det have været et migræneanfald? Og kan
> sådan et vare så kort tid? Vi snakker ca. kl. 16-22. Jeg synes
> hovedpinen sad i hele hovedet og ikke i den ene side, som jeg ellers
> har hørt om ved migræne.

Min migræne sidder som regel i den ene side, og kommer næsten altid i
samme side. Men en sjælden gang er den dobbeltsidet, og så er det bare
meget meget værre end ellers.

jeg synes det er meget svært at sige om det kan have været et
migræneanfald. Umiddelbart lyder symptomerne rigtige nok, men jeg synes
det taler imod at det gik væk efter en lur. Men på den anden side kan
det jo være at migræne kan gå væk af en lur for nogle, mig virker det
bare ikke på.

>
> Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg kommer til at opleve det igen!

Hvis det kommer igen, synes jeg du skal søge læge. Det kan jo være så
mange andre ting det gør ondt i hovedet... Sørg evt. for nu, mens du kan
huske det, at skrive ned hvad du lavede i løbet af dagen da det kom. Om
du var i nærheden af noget der. fx. var lidt halvgiftigt, eller lugtede
meget slemt. Eller om du var stresset eller noget i den stil.

Hvis det så kommer igen kan du måske finde sammenfald der kan forklare
det, hvis det viser sig ikke at være migræne.

Mvh. Inger

---

Inger wrote:

> jeg synes det er meget svært at sige om det kan have været et
> migræneanfald. Umiddelbart lyder symptomerne rigtige nok, men jeg synes
> det taler imod at det gik væk efter en lur. Men på den anden side kan
> det jo være at migræne kan gå væk af en lur for nogle, mig virker det
> bare ikke på.

Migræne manifesterer sig meget forskelligt hos forskellige mennesker.

I mine teenageår havde jeg flere gange ugentlig migræne. De dukkede
typisk op midt på eftermiddagen, oftest først efter skoletid. Det var
hovedsagelig en pulserende hovedpine ledsaget af træthed og
lysfølsomhed. De medførte ofte, at jeg måtte lægge mig nogle timer for
at blive frisk.

Jeg fik derfor Inderal forebyggende mod migræne i en årrække, og de
virkede med nogenlunde god succes, skønt jeg stadig jævnlig havde anfald.

Med tiden ændrede mine anfald karakter. Fra et være forholdsvis milde,
blev de langt alvorligere. Skal jeg sætte en alder på perioden, startede
den vel, da jeg var 18-20 år gammel og sluttede en 8-10 år senere. I
denne periode dukkede anfaldene stadig op om eftermiddagen, og jeg
opdagede, at de var ledsaget af en aura (synsforstyrrelser). Jeg fandt
også ud af, at hvis jeg under auraen tog et par pamol, kunne det i langt
de fleste tilfælde slå migrænen ned, inden den kom i gang. Auraen
opdagede jeg dog normalt kun, hvis jeg sad og læste en bog eller sad
foran computeren. Anfaldene var stadig en pulserende hovedpine
(ensidet), og smerterne var nu noget stærkere ind i mine teenageår. De
var ledsaget af alle de gængse migrænesymptomer, såsom lys-, lyd- og
varmefølsomhed, svimmelhed, kvalme og opkast. De medførte, at jeg gik i
seng og dernæst lå brak i mange timer. Typisk først allersidst på
aftenen (hen omkring 22-24) var jeg i stand til at stop op. Jeg var
fortsat meget mat, men efter nattens søvn var jeg frisk næste morgen.

I starten af denne periode ophørte jeg med Inderal, idet nedtrapning
viste, at de ingen effekt havde. Mine anfald i denne periode var også
langt sjældnere end anfaldene i teenageårene. Hvor jeg tidligere havde
haft anfald flere gange om ugen, havde jeg vel i denne periode anfald
2-4 gange om måneden.

Sidst i 20'erne ændrede anfaldene igen karakter. I stedet for at dukke
op sidst på eftermiddagen, var anfaldene typisk noget, jeg vågnede med
om morgenen. Hvor jeg tidligere ofte kunne tage anfaldene i opløbet ved
at tage et par pamol, når jeg opdagede auraen, havde jeg nu ikke længere
denne mulighed, eftersom en mulig aura skete, mens jeg sov. Forsøgte jeg
at stå op, var jeg typisk i løbet af 1-2 timer nødt til at gå i seng
igen, idet anfaldene langsomt blev værre og værre. Anfaldenes intensitet
toppede vel typisk omkring kl. 13. Hen under often, typisk mellem kl. 18
og 20, var jeg i stand til at stå op og spise noget - typisk dagens
første fødeindtagelse. Selvom jeg havde ligget i sengen og sovet det
meste af dagen, var jeg alligevel totalt udmattet og gik normalt i seng
efter at have været oppe i et par timer. Næste morgen var jeg frisk
igen. Jeg har dog haft enkelte anfald, der strakte sig så langt, at det
medførte to sygedage.

Jo værre anfaldene er blevet, jo sjældnere forekommer de, hvilket jo i
hvert fald er en form for trøst. Den første type fik jeg som sagt flere
gange om ugen. Det ændrede sig til 2-4 gange om måneden, og i denne
sidste periode har jeg vel kun anfald omtrent 1 gang om måneden.

Jeg havde en overgang en teori om, at anfaldene skete på dage, efter at
jeg aftenen forud havde indtaget mere end 3 genstande. Dog ingen garanti
for et anfald, selvom jeg havde drukket mere end 3 genstande. Alle
anfald skete dog altid efter at jeg aftenen forud havde drukket mere end
3 genstande. I de senere år, hvor mit alkoholindtag har været knap så
hyppigt, har jeg måttet konstatere, at jeg sagtens kan få migræneanfald,
selvom jeg absolut intet alkohol har drukket aftenen forud.

Hvad der udløser et anfald hos mig, står derfor stadig hen i et uvisse.

Først for et par år siden gik jeg til lægen og fik noget medicin, som
kunne slå et anfald ned. Tidligere har jeg altid sovet mine anfald væk.
Jeg står dog i dag i en situation indimellem, hvor jeg IKKE kan ligge
brak i sengen en hel dag. Derfor gik jeg til lægen. Han gav mig Relpax,
som umiddelbart virker fint, hvis jeg tager pillerne så hurtigt som
muligt, når jeg tror, jeg har migræne. Så er jeg typisk helt frisk igen
inden for mindre end to timer. Siden jeg fik de piller har jeg ikke haft
et anfald, som invaliderede mig en hel dag. En enkelt gang trak jeg
måske tiden for langt ud, for to timer efter pillen, var der ingen
bedring at spore, hvorefter jeg to pille nummer to, og den fik så
migrænen til at forsvinde i løbet af endnu et par timer.

Til gengæld er mine "anfald" fordoblet. Jeg tager nok indimellem en
Relpax på mistanke om en migræne, hvor det faktisk ikke er en migræne. I
modsætning til tidligere, hvor jeg havde et anfald omtrent én gang om
måneden, tager jeg nu et Relpax omtrent to gange om måneden.

Så migræneanfald er i høj grad noget, der kan forsvinde ved at tage en
lur. Det er næppe selve luren, der kurerer migrænen, men blot tiden.

---

Holst skrev:
>
> Inger wrote:
>
>> jeg synes det er meget svært at sige om det kan have været et
>> migræneanfald. Umiddelbart lyder symptomerne rigtige nok, men jeg
>> synes det taler imod at det gik væk efter en lur. Men på den anden
>> side kan det jo være at migræne kan gå væk af en lur for nogle, mig
>> virker det bare ikke på.
>
> Migræne manifesterer sig meget forskelligt hos forskellige mennesker.
[snip]
>
> Så migræneanfald er i høj grad noget, der kan forsvinde ved at tage en
> lur. Det er næppe selve luren, der kurerer migrænen, men blot tiden.

Ja, det kan jeg forstå på det hele. Ud fra det du fortælle, at søvn kan
tage det i opløbet, lyder det ikke usandsynligt at Helle havde et
migræne anfald.

Mit første anfald fik jeg for 5 år siden, da var jeg 25. Til at starte
med var de sjældne. Men de sidste par år har de været hyppigere og hang
ofte sammen med min mens. Men anfaldene kom dog også stadig ud af det
blå... Men jeg havde skiftet p-piller, så det skal da med i
overvejelserne når jeg igen skal vælge prævention. Da jeg stoppede med
pillerne (er nu gravid i 4. måned ) holdt jeg nemlig op med at få
migræne under mens. Og jeg har ingen anfald haft mens jeg har været
gravid, og det er den længste periode siden anfaldene tog til i styrke.

Mvh. Inger

---

Inger wrote:

> Ja, det kan jeg forstå på det hele. Ud fra det du fortælle, at søvn kan
> tage det i opløbet, lyder det ikke usandsynligt at Helle havde et
> migræne anfald.

Men oplever hun det igen, ville jeg helt bestemt kontakte min læge. Ét
migræneanfald skal naturligvis være det første, men der kan være andre
og alvorligere årsager til en sådan hovedpine, så hvis man pludselig
begynder at få migrænelignende anfald er det nok klogest at gå til lægen.

> Mit første anfald fik jeg for 5 år siden, da var jeg 25. Til at starte
> med var de sjældne. Men de sidste par år har de været hyppigere og hang
> ofte sammen med min mens. Men anfaldene kom dog også stadig ud af det
> blå... Men jeg havde skiftet p-piller, så det skal da med i
> overvejelserne når jeg igen skal vælge prævention. Da jeg stoppede med
> pillerne (er nu gravid i 4. måned ) holdt jeg nemlig op med at få
> migræne under mens. Og jeg har ingen anfald haft mens jeg har været
> gravid, og det er den længste periode siden anfaldene tog til i styrke.

Ja, de kan jo godt være en årsag til det. Det er i hvert fald værd at
tage med i betragtning. Det er vist ikke unormalt for nogle kvinder, at
migræneanfald falder sammen med menstruationen.

Det er ikke lykkedes mig at finde en fællesnævner for, hvornår når jeg
får anfald. Det kunne være rart at vide. Måske er det noget, jeg spiser.
Eller måske noget helt andet.

Har man mon på at læse engelsk, står der ganske meget om migræne her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Migraine

Vær dog opmærksom på, at det er Wikipedia, så alt skal læses med et gran
salt.

---

Holst skrev:
>
> Inger wrote:
>
>> Ja, det kan jeg forstå på det hele. Ud fra det du fortælle, at søvn
>> kan tage det i opløbet, lyder det ikke usandsynligt at Helle havde et
>> migræne anfald.
>
> Men oplever hun det igen, ville jeg helt bestemt kontakte min læge. Ét
> migræneanfald skal naturligvis være det første, men der kan være andre
> og alvorligere årsager til en sådan hovedpine, så hvis man pludselig
> begynder at få migrænelignende anfald er det nok klogest at gå til lægen.
>

Jeg er helt enig...

>
> Det er ikke lykkedes mig at finde en fællesnævner for, hvornår når jeg
> får anfald. Det kunne være rart at vide. Måske er det noget, jeg spiser.
> Eller måske noget helt andet.

Min far får migræne af rødvin, det begyndte for 5-7 år siden, og jeg har
en moster i overgangsalderen som får det af chokolade. Så for nogle
hænger det meget sammen med indtag af et eller andet. En tredje jeg
kender lider af duftallergi, så lugten af parfume og andre kraftige
dufte/lugte giver en voldsom migræne.

---

"Inger" <nomail@me.com> skrev i en meddelelse news:45b52720$0

>Da jeg stoppede med pillerne (er nu gravid i 4. måned ) holdt jeg
>nemlig op med at få migræne under mens. Og jeg har ingen anfald haft mens
>jeg har været gravid, og det er den længste periode siden anfaldene tog til
>i styrke.


P-piller har en stor del af skylden for migræne- tror jeg.
En anden ting, der kan tricke et anfald her er, hvis jeg køre bil ( uden
solbriller ) i stærkt solskin.

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/

---

Helle Frederiksen (slet 5O5IN) skrev:

> Jeg havde en underlig oplevelse i lørdags. Jeg havde været på farten
> det meste af dagen. [...] jeg bliver lidt tung i hovedet. Da vi
> kommer hjem sidst på eftermiddagen smider vi os i sofaen og slapper
> af. Og mens vi sidder der, kommer den vildeste hovedpine væltende.
> [...] jeg lægger mig ind på sengen. Mens jeg ligger der kommer jeg til
> at hoste, hvilket får smerten til at eksplodere, og kvalmen kommer
> væltende, så jeg må skynde mig ud og kaste op. Derefter lægger jeg
> mig ind igen med lukket dør og slukket lys, og efter et stykke tid falder
> jeg i søvn. Kl. 22 kommer min kæreste ind og vækker mig. [...] Og da
> jeg står ud af sengen har jeg det faktisk fint! Og det har jeg haft siden.
>
> Og så er det jeg spørger...hvad skete der lige der?! Jeg har aldrig
> prøvet noget lignede. Kan det have været et migræneanfald? Og kan
> sådan et vare så kort tid?

Det lyder efter min mening klart som et migræneanfald.

Jeg har selv sjældne migræneanfald - heldigvis kender jeg årsagen
(anstrengelse af øjnene) og kan undgå det ved at være opmærksom
på den. Hvis det alligevel går galt, er symptomerne en hovedpine
der føles som om et rustent hængsel eller beslag var skruet fast på
indersiden af krainet, sammen med kvalme og opkast. Det hjælper
på kvalmen at drikke vand - ikke for koldt - og lade det komme op
igen til maven er helt tom. Det eneste der hjælper på hovedpinen er
søvn.

Da jeg var ung, var jeg frisk og glad - nærmest euforisk - efter
at have sovet en migræne væk, men med alderen (fra 40 eller
deromkring) er det blevet sådan at de (heldigvis sjældne) anfald
kræver efterfølgende restitution.

Væn dig til tanken om at det kan komme igen og glæd dig over
at det går over igen. Hvis du skulle gå hen og få gentagne anfald,
så find ud af hvad der udløser dem, og lær at tage en slapper
før det bryder løs, eller undgå de mad- eller drikkevarer der
evt. udløser det.

Havde du spist noget du ikke plejer? Koncentreret dig vildt
og stædigt om at gøre noget du ikke plejer?

> Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg kommer til at opleve det igen!

Det gør du nok før eller senere - men det er altså ikke verdens
ende, så længe det sker sjældent. Tag dit næste anfald - hvis og
når det kommer - som en lejlighed til at pejle dig ind på årsagen.

Mvh/ON

---

Tusind tak for jeres input .

Noget kunne tyde på, at det var en form for migræneanfald jeg
havde. Efter at have læst jeres svar, har jeg tænkt en del over,
hvad der kunne have udløst det.
Måske er det fordi jeg har været en del mere fysisk aktiv fra
morgenen af, end jeg plejer. I stedet for at vente til over
middag tog jeg i træningscenter kort efter jeg stod op. Jeg
spiste en banan og drak noget saft inden, og efter træning
spiste jeg lidt youghurt med müsli. Og efter badet var det fluks
afsted på indkøb. Så måske jeg ikke har fået spist/drukket hvad
jeg burde i forhold til aktivitetsniveauet. Det er umiddelbart
det eneste jeg kan komme på.

Det skal måske også nævnes at jeg er 32 år, og mht.
menstruationscyklus er jeg lige midt imellem. Så det kan ikke
være fordi mens er lige om hjørnet.

Men som der er en der nævner, så vil jeg bare være taknemmelig
for, at jeg slap rimelig let igennem det (selv om jeg nu synes
det var slemt nok ). Og så vil jeg krydse fingre for, at det
var et enkeltstående tilfælde. Men skulle det ske igen, vil jeg
selvfølgelig tage et smut forbi lægen. Der kan jo som nævnt være
mange årsager til hovedpine.

Endnu engang tak til jer alle. Og jeg føler virkelig med jer,
der jævnligt skal igennem sådan en gang migræne!!

--
Med venlig hilsen
Helle.

---

Helle Frederiksen (slet JOVFN) wrote:

> Endnu engang tak til jer alle. Og jeg føler virkelig med jer,
> der jævnligt skal igennem sådan en gang migræne!!

Det er rart, nogen gør det! Rigtig mange mennesker har nemlig meget lidt
forståelse for, hvor invaliderende et migræneanfald kan være.

Mange tror, at et migræneanfald er omtrent det samme, som når de har
lidt hovedpine eller tømmermænd. Men som migræniker kan jeg ganske nemt
mærke forskellen på en almindelig hovedpine, tømmermænd eller et
migræneanfald.

---

"Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
news:45b5d059$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Helle Frederiksen (slet JOVFN) wrote:
>
>> Endnu engang tak til jer alle. Og jeg føler virkelig med jer, der
>> jævnligt skal igennem sådan en gang migræne!!
>
> Det er rart, nogen gør det! Rigtig mange mennesker har nemlig meget lidt
> forståelse for, hvor invaliderende et migræneanfald kan være.
>
> Mange tror, at et migræneanfald er omtrent det samme, som når de har lidt
> hovedpine eller tømmermænd. Men som migræniker kan jeg ganske nemt mærke
> forskellen på en almindelig hovedpine, tømmermænd eller et migræneanfald.

For ikke at glemme os andre som er lidt mere uheldige og har fået hortons
hovedpine at slås med.Disse anfald kan i værste fald vare i perioder på op
til 3 uger og så er man ikke meget værd.Medicinen mod disse anfald er en
blanding af nozinan,stesolid og ketogan som tages i indsprøjtning og så er
man væk i 12-16 timer.
Efter at jeg fik hortons synes jeg ikke migræne er så slemt(ikke for at
nedgøre jer andre)men simpelthen fordi at denne smerte er det rene
helvede.jeg slog engang i afmagt hånden i en murstensvæg og mærkede ikke at
den var brækket før anfaldet var ovre.
Ha en god og anfaldsfri dag.
Brian

---

kjeldsen skrev:
> "Holst" <newsnov06@shelter.dk> skrev i en meddelelse
> news:45b5d059$0$141$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Helle Frederiksen (slet JOVFN) wrote:
>>
>>> Endnu engang tak til jer alle. Og jeg føler virkelig med jer, der
>>> jævnligt skal igennem sådan en gang migræne!!
>> Det er rart, nogen gør det! Rigtig mange mennesker har nemlig meget lidt
>> forståelse for, hvor invaliderende et migræneanfald kan være.
>>
>> Mange tror, at et migræneanfald er omtrent det samme, som når de har lidt
>> hovedpine eller tømmermænd. Men som migræniker kan jeg ganske nemt mærke
>> forskellen på en almindelig hovedpine, tømmermænd eller et migræneanfald.
>
> For ikke at glemme os andre som er lidt mere uheldige og har fået hortons
> hovedpine at slås med.Disse anfald kan i værste fald vare i perioder på op
> til 3 uger og så er man ikke meget værd.Medicinen mod disse anfald er en
> blanding af nozinan,stesolid og ketogan som tages i indsprøjtning og så er
> man væk i 12-16 timer.
> Efter at jeg fik hortons synes jeg ikke migræne er så slemt(ikke for at
> nedgøre jer andre)men simpelthen fordi at denne smerte er det rene
> helvede.jeg slog engang i afmagt hånden i en murstensvæg og mærkede ikke at
> den var brækket før anfaldet var ovre.
> Ha en god og anfaldsfri dag.
> Brian
>
>

Uha, det lyder godt nok grumt! Så foretrækker jeg nok migrænen - trods
alt

---

Prøv lige at kikke på www.migraeniker.dk - det er
Migrænikerforbundets hjemmeside - og der er mange oplysninger om
migræne, både om hvad det er og hvad man selv kan gøre for at få
det bedre. Både om fødevarer, hormoner, stress mv. og om medicin mod
migræne.

Anne