> Har kik på TomTom rider
> 
http://www.pocketgpsworld.com/tomtom-rider.php
> Fås til 3-4000 på tilbud afhængig af om der
> skal være kort for blot scandinavien eller
> hele europa,...
Jeg fik min fra mobiludsalg.dk, hvor den koster 2829,- lige nu (med 
skandinavisk kort):
http://www.mobiludsalg.dk/product.asp?product=2327&sub=52
> Nogen grund til IKKE at vælge denne ?
Tomtom har vist lidt problemer med at følge med i produktionen, så de er 
rimeligt svære at skaffe lige i øjeblikket.
Jeg knækkede selve holderen, allerede inden den blev sat på motorcyklen, og 
det er åbenbart et kendt problem at de ikke kan holde til ret meget ud fra 
hvad jeg har læst rundt omkring på nettet. Man skal lige holde øje med at 
bruge de rigtige skruer, for hvis man bruger dem der er for lange til at 
skrue holderen fast, så tror jeg at de kan flække holderen når de skrues 
fast da de støder mod i bunden af gevindet. Det er lidt en skam, for selve 
navigatoren synes jeg ellers fungerer ret godt. Den er hurtig og stabil, og 
har nemt ved at opfange et signal, så den virker endda inde i min lejlighed 
(dog ikke så præcist som udenfor selvfølgeligt) selv om jeg har 4 etager 
over mig.
Min Bluetooth modtager var også defekt ved modtagelsen, men den og den 
knækkede holder fik jeg byttet uden problemer ved forhandleren. De havde dem 
ikke liggende, men det tog under en uge for Tomtom at sende nogle 
ombytningsvarer retur til dem.
Selve navigatoren virker holdbar og solid, mens beslagene ikke er særligt 
kraftige. Bluetooth modtageren er også af meget billig kvalitet, og absolut 
ikke vandtæt, men det betyder måske heller ikke alverden. Den skal jo bare 
ligge i inderlommen, som burde være rimeligt vandtæt. En stor ulempe hvis 
man skal rejse langt, er at Bluetooth modtageren ikke kan lades via 
motorcyklen, men skal lades via ac-adapteren. Den kan nok holde til 2-3 
timers kørsel (de skriver vist 5 timer), men så skal man finde en 
stikkontakt før man kan få lyd på igen. Selvfølgeligt kan man selv mokke et 
eller andet sammen, så den kan lades fra motorcyklens batteri, da den bare 
skal have 5 Vdc, men lige på det punkt virker det ikke så gennemtænkt.
> Noget bedre til prisen ?
I samme prisleje og egnet til motorcykelbrug, så tror jeg ikke at du finder 
noget bedre.
Et eftertragtet alternativ er f.eks. Garmin zumo 450 eller 550 som skulle 
være bygget lidt mere robust og med bedre beslag, men den koster så også ca. 
dobbelt så meget.
-- 
signing off.. Martin Sørensen