Nærværende diskusion vedrører webstedet
www.abacusnetfinans.dk
Af endnu ukendte årsager, er de tidligere indlæg blevet slettet fra
nyhedsgruppen eller forsvundet i cyberspace!
Anders Mork <anders_mork@iname.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:9ijiko$9b0$1@sunsite.dk...
> > Mine erfaringer med modellen det godt seneste år er, at den efficiente>
rand> > er temmelig robust fra uge til uge. Dels flytter randen sig ikke ret
meget> > og ændre ikke hældning og endelig er der ikke nogen nævneværdig
ændring af> > af portføljeindholdet eller vægtene heraf fra uge til uge.> >
Vil det hermed sige at du kan konkludere at over det sidste aars tid har
der> vaere enkelte investeringsforeninger som stort set hele tiden har
vaeret paa> den efficiente rand og derfor alt andet lige vil vaere de
bedste> investeringer mht. afkast og risiko?
Delvist. Obligationsinvesteringsforeningerne har over hele perioden indgået
med varierende vægt hen over året. Derimod "dryssede" aktieforeningerne
ligeså stille af den efficiente rand. Det skete ved at vægtene blev mindre
og mindre som ugerne gik for til sidst at gå i nul. Samtidigt hermed var der
andre investeringsforeninger der blev "indfaset" blot med den modsatte
rækkefølge. Altså først med en lille vægt og siden en større.
Da det globale marked faldt, blev den efficiente rand stadig fladere. Altså,
faldt det optimalt mulig afkast samtidigt med at opnåelsen heraf blev mere
og mere kostbar i form af øget risiko.
> > Hvad er var specielt interessant at se i foråret 2000 var, hvor hurtigt
> > modellen rebede sejlene da det for alvor gik nedad på verdens børser.
>
> Hvad var det helt praecist du saa? Aendrede standardafvigelserne paa
> afkastene eller aendrede afkastene sig? Fik det de investeringsforeninger
> der foer var de mest efficiente til at vaere mindre efficiente eller var
> rangfordelingen den samme men den efficiente rand anderledes?
Det der sket var at den efficient rand fladede ud, som beskrevet ovenfor.
Over ugerne, indeholdt den efficient rand stadigt foreningerne fra de
tidligere uger. Med en smule ændrede vægte. Men ikke meget. Underforstået,
ikke nok til at man burde lægge porteføljen om. Hele afkast/risko
udfaldsrummet sænkede sig bare. Sådan groft sagt.
> > Havde man været vaks ved havelågen havde man undgået de helt
> > store skrammer, men dog fået nogle småskrammer i form af et negativt
> afkast.
>
> Hvad sagde modellen at man skulle have gjort? Gaa i kontanter eller f.eks.
i
> investeringsforeninger med speciel fokus paa olie, gas, elektricitet?
Det bliver ret hurtigt halv indviklet at forklare, så alle har en chance for
at følge med i vor diskusion. Men jeg prøver!
Vi antager du allerede har valgt en optimal portefølje der jo har det
afkast/risiko forhold du finder passende. Så sker der det, at markederne
falder over en bred kam. Dvs. de fleste investeringsforeninger berøres. I
henhold til den herefter beregnede efficiente rand er det afkast/risiko
forhold du tidligere fandt passende ikke længere en valgmulighed. Da den
efficiente rand har flyttet sig nedad og er blevet fladere. Din nuværende
portefølje er derfor ikke længere optimal i relation til den risiko du
hidtil har været villig til at løbe for at få det valgte afkast. Antager vi
igen, at du vil fastholde din afkast/risikovillighed er du nød til at
revidere din portefølje. Dine valgmuligheder er herefter den nu mindre
gunstige efficiente rand. Finder du ikke de nye afkast/risiko forhold
attraktive skal du gå kontant. I modellen vil det ca. svare til at du er
villig til at acceptere et sikkert afkast (risikoen er nul) på ca. 1 pct.
per kvartal pt.
Jeg kender ingen investeringsforening der overvejende satser på "utilities"
eller lignende. De investeringsforeninger der erstattede de hidtidige
foreninger på den efficiente rand var bl.a. nogle af Value Invest
foreningerne og Spar Invest. Jeg fandt det selv besynderligt at så små
foreninger pludseligt dukkede op. Men det har jo efterfølgende vist sig det
er de foreninger er blandt de der har klaret sig bedst til dato i 2001.
> > Modellen afspejler de facto ganske godt den dynamik der er på det
globale
> > aktiemarked.
>
> Hvis dine beregninger foerer til at du kan lave en tabel over de
> investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand kunne jeg
> forestille mig at det ville vaere et godt udgangspunkt for at vaelge
den/de
> investeringsforeninger som man ville vaere interesseret i.
>
Det er der ingen idé i, da der ret sikkert vil gå lang tid, inden en
forening der indgår i én periode vil indgå i en senere periode. En periode
er sådan ca. mellem 3-4 månder og 8-9 måneder. Men se neden for.
> > For historiske datas vedkommende har du ret når det gælder den enkelte
> > investeringsforening. Hvorvidt det også gælder for porteføljer af
> > investeringsforeninger, er jeg noget ulden ved at svare
> > på så det bliver et; Nja! For jeg ved det faktisk ikke.
>
> Undskyld, men jeg kan ikke lige erindre hvad jeg spurgte om?
Du fremførte at hidtidige afkast ikke kan sige noget som helst om fremtidige
afkast.
Jeg henviste til en rapport fra
www.FSA.gov.uk der giver dig ret.
Konklusionen i rapporten er bl.a. at investeringsforeninger der har gjort
det godt i et år, som hovedregel gør det dårligere en gennemsnittet det
følgende år. Men det er konkluderet mange gange før, så det er der ikke
noget nyt i.
Men porteføljemodellen vælger jo heller ikke investeringsforeninger efter
hvilke der har det højeste afkast. Men der imod de der har det bedste
forhold mellem afkast og risiko, samtidigt med der tages hensyn til
"gyngerne og karusellen" princippet i form af kovariansen mellem de
forskellige foreninger.
>
> > Jeg har dog testet modellen siden uge 23 sidste år og en aggresiv
investor
> > der forventer et årligt afkast på 30 % (ca. 3 gange så aggresiv som den
> > langsigtede markesportefølje) har, da tabet var størst, haft et negativt
> > afkast på 9,5 % på sin portefølje. I samme periode faldt
> > KFX indekset ca. 20-22 %. Så modellen gør det ikke så dårligt som fx det
> > danske marked, når markedet falder, selv om man er temmelig
risikovillig.
>
> Hvordan ville denne agressive investor bruge modellen i sit
portefoeljevalg?
>
Er det et test spørgsmål? He, He. Investoren ville investere i
markedsporteføljen og geare sin investering ud ad kapitalmarkedslinien.
Dvs. han ville låne et eller andet beløb. Fx 4 gange det beløb der rådes
over og placere lånet i markesporteføljen og derefter holde på hat og
briller. Du kan læse om dette emne - kapitalmarkedslinien (CML) - på
linkssiden - punktet Datachimp.
> > Jeg ikke sikker på jeg forstår hvad du mener med "tvivlende overfor
> > anvendeligheden".
>
> Jeg antager at du argumenterer for at den fornuftige investor hele tiden
> soerger for at holde sin portefoelje paa den efficiente rand, men hvad med
> transaktionsomkostningerne? Det var derfor jeg foreslog at en tabel over
de
> investeringsforeninger der oftest ligger paa den efficiente rand, ville
> vaere et godt udgangspunkt, saaledes at man ud fra det kunne bruge
modellen
> til at vaelge den forening der alt efter ens risikovilje performer bedst.
På grund at transaktionsomkostningerne, skal man kun omlægge porteføljen når
den afviger med en eller anden procentdel fra den aktuelle efficiente rand.
Dette gælder i såvel opadgående som nedadgående retning. Hvad denne procent
skal være er jo lidt op til én selv. Men en 20-30 pct. vil være et
kvalificeret gæt.
Man skal ikke vælge én men flere investeringsforeninger. Netop de der ligger
på den efficiente rand. Du kan jo selv se at risikoreduktionen ifht. de
enkelte foreninger er ret voldsom. I mange tilfælde 80-90 pct. Skulle en
enkelt investeringsforening ligge meget tæt på den efficient rand kan du dog
nøjes med at vælge den. Men jeg vil anbefale du holder godt øje med den for
de enkelte foreninger kan flytte sig en del i løbet af 2 til 3 måneder.
>
> > For hvad er alternativet for den mindre investor ? Rådgivning ved
skranken
> i
> > et pengeinstitut ? Hvad ville du selv vælge?
>
> Jeg er selv moderat tilhaenger af hypotesen om det efficiente marked, saa
> hvis jeg skulle spare op over laengere tid, ville det bedste nok vaere at
> koebe en investeringforning der passivt foelger et index som f.eks. KFX.
Det
> skulle give et afkast paa 7-10% p.a. Men, jeg mener din model ville vaere
et
> godt udgangspunkt for at vaelge de bedste investeringsforeninger inden for
> en given sektor, hvis man allerede havde en ide om hvilken risikoprofil
man
> havde og selv var interesseret i at finde de sektorer, hvor man mente at
der
> ville vaere gode muligheder for vaekst.
>
Personligt er jeg tilhænger af markedeshypotesen i den semi-efficiente form.
Du og jeg kan ikke "vinde" over dealerne. De stabler de bedste "brædder" til
sig selv og deres arbejdsgiver. Hvilket den seneste sag der (juni 2001),
angiveligt, har fundet sted iblandt porteføljeforvalterne i øh hmmm, - lad
os kalde den - Spanske Bank og Spanske Invest. Kender du ikke historien fra
pressen, gjorde de kort fortalt det at de fulgte Spanske Invest´s
obligations foreningers obligationsbeholdning i realtid via deres
computersystem. Derved kunne de se om investeringsforeningen var korrekt
prissat på Fondsbørsen. Herved havde de et forspring de udnyttede. Når
investeringsforeningerne var for billig, ifht. de helt aktuelle priser,
købte de og vice versa. Det var underligt nok ikke ulovligt! Men personerne
der lavede forretningerne er overgået til andet arbejde i banken iflg.
pressen.
Jeg kan desuden forstå du mener du kan gøre det bedre en modellen ved at
være selektiv. Jeg tvivler. Men det er jo dit valg. Jeg tilbyder blot hvad
videnskaben foreslår. Det kan man jo så tro på eller lade være.
> Det ville vaere interessant hvis du kunne koere samtlige aktier paa det
> danske marked igennem den samme model, da det ville vaere af stor
interesse,
> hvis man er interesseret i at vaelge enkeltaktier.
>
Det er jeg ikke i tvivl om kunne være af stor interesse. Men da omsætningen
på Kbh's Fondsbørs for 70-75 % vedkommende er koncentreret på KFX papirer og
ikke-KFX aktier kan være hammrende illikvide, vil det være helt hen i skoven
at udlede noget som helst af eventuelle porteføljeberegninger. For priserne
er ofte ikke reelle på mange aktier.
For en del år siden lavede jeg porteføljeberegninger alene på KFX aktierne
for af se om der var arbitragemuligheder mellem en efficient portefølje af
KFX aktier og KFX futures. Jeg fik aldrig testet muligheden fuldt ud. Så jeg
kan ikke helt vurdere om der er en mulighed nu. Men spreadet på KFX futurene
er stadig alt for stort til det er værd at bruge ret meget krudt på at
undersøge muligheden. Men hvis det nogensinde skulle ske at spreadet kom ned
i "mulehårs" størrelse vil jeg da overveje at genoptage beregningerne.
Mvh
Sune