---

Nu er denne gruppe jo ikke til vittigheder, men det er svært at undgå,
når den drejer sig om kommunale embedsmænds reaktioner.

I min sag om at blive plejet (jow jow den eksisterer endnu) har jeg
spurgt de nye ansvarlige for hjemmeplejen, om de ville lade mig dø i
fred, hvis de overværer det, og om de ville få min retsstilling i den
forbindelse afklaret, da de var noget i tvivl.

Jeg har lige fået et brev (svar?).
De siger, jeg selv skal sikre mig i den retning.
De råder mig til at få det skrevet ned (har det været hele tiden)
De råder mig til at tage min læge med på råd (der brød løftet)
De råder mig til at tage en advokat på råd (det nuværende er lavet af
en advokat)
Jeg skal nemlig sikre mig juridisk gyldighed (dommeren siger god for
det bestående)
Jeg skal sørge for at min omgangskreds er bekendt med mit ønske (jeg
kender ingen, der tvivler)

Der skal lige nævnes, at svaret er kommet efter en skriftlig
forespørgsel, efter em længere mundtlig gennemgang af sagen til nu, så
svareren ved godt, at det er noget forbandet vrøvl, han skriver.

Er det underligt, at der ikke er penge til invaliderne, når de bruges
til lønninger til den slags?
--
Kaj Svenningsen

Behandl dig selv som du vil behandles af andre.

---

> Er det underligt, at der ikke er penge til invaliderne, når de bruges
> til lønninger til den slags?

Der er underlige disse folk der har med os at gøre....


--
Henrik Larsen
www.handikap.nu admin@handikap.nu
ICQ# 84420489
--

---

"Kaj Svenningsen" skrev

> Nu er denne gruppe jo ikke til vittigheder, men det er svært at undgå,
> når den drejer sig om kommunale embedsmænds reaktioner.

Handicapvitser er on-topic. Da Thyholm kommune tilsyneladende
er multihandicappet, falder dit indlæg indenfor fundatsen.

> Jeg har lige fået et brev (svar?).
> De siger, jeg selv skal sikre mig i den retning.
> De råder mig til at få det skrevet ned (har det været hele tiden)
> De råder mig til at tage min læge med på råd (der brød løftet)
> De råder mig til at tage en advokat på råd (det nuværende er lavet af
> en advokat)
> Jeg skal nemlig sikre mig juridisk gyldighed (dommeren siger god for
> det bestående)
> Jeg skal sørge for at min omgangskreds er bekendt med mit ønske (jeg
> kender ingen, der tvivler)

Hvad med at sende dem en kopi af din notarattesterede
erklæring, bilagt en erklæring hvor Annette og alle Jeres
unger og børnebørn, vedkender sig at være vidende om dit
ønske?

Det er lidt uhyggeligt. at hjemmeplejen kan have så svært ved at finde
ud af hvordan de skal forholde sig.

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte M skrev:

>.... Da Thyholm kommune tilsyneladende
>er multihandicappet, falder dit indlæg indenfor fundatsen.

Den kan jeg godt li'.

>Hvad med at sende dem en kopi af din notarattesterede
>erklæring, bilagt en erklæring hvor Annette og alle Jeres
>unger og børnebørn, vedkender sig at være vidende om dit
>ønske?

Tja, måske. De har jo godt nok beskeden i sagen, at lægen så de
omtalte papirer, lovede, og løj.
De ved det jo godt, men det kunne da være en mulighed at tvære lidt i
det.

>Det er lidt uhyggeligt. at hjemmeplejen kan have så svært ved at finde
>ud af hvordan de skal forholde sig.

Begynder i at forstå mine betænkeligheder ved at slippe den slags
fæhoveder ind?
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

"Kaj Svenningsen" skrev:

> De ved det jo godt, men det kunne da være en mulighed at tvære
> lidt i det.

Jeg synes ikke det er at "tvære i det", hvis du fremsender den
efterspurgte dokumentation, som de angiveligt tvivler på du er i
besiddelse af.

Hvad din læge mener, kan ikke kan være relevant, når du kan
fremvise notarattesteret dokumentation.

> Begynder i at forstå mine betænkeligheder ved at slippe den slags
> fæhoveder ind?

Jeg forstår skam godt din holdning, men desværre tager Serviceloven
ikke hensyn til ønsker om bestemte hjemmehjælpere, med mindre
behovet er udmålt til at være over 20 timer.....

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Lotte M skrev:

>Hvad din læge mener, kan ikke kan være relevant, når du kan
>fremvise notarattesteret dokumentation.

Det kommer ikke ham ved, hverken med eller uden papirer. Man skal vist
ikke have lov af lægen, inden man må dø.

>> Begynder i at forstå mine betænkeligheder ved at slippe den slags
>> fæhoveder ind?
>
>Jeg forstår skam godt din holdning, men desværre tager Serviceloven
>ikke hensyn til ønsker om bestemte hjemmehjælpere, med mindre
>behovet er udmålt til at være over 20 timer.....

Rigtigt, men jeg har også mit gode helbred at tage hensyn til.
Jeg vil ikke forstyrres af sådan en klamphugger, hvis jeg er i gang
med at dø. Fanme.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev i en
meddelelse
news:1dde09af9dc24295d6007b2e88fbf505@kajsvenningsen.dk...

Hej Kaj

> Det kommer ikke ham ved, hverken med eller uden papirer. Man
skal vist
> ikke have lov af lægen, inden man må dø.

Tja det er da vist en sandhed med modifikationer. Min mormor er
kræftramt og døende. Hun er så langt henne at hun konstant har
morfinplastre på og er begyndt at få binyrebarkhormon. Med andre
ord i de aller sidste faser.
Vi har i familien i et stykke tid betalt for at hun kunne være på
et privat aflastningshjem, da kommunen ikke har kunnet hjælpe med
noget sted til min mormor. Aflastningshjemmet vil imidlertid
ikke længere tage ansvaret for hende og hun ligger nu på Gentofte
amtssygehus på en kirurisk afdeling, som slet ikke har hverken
tid eller plads til at tage sig af hende. Jeg besøger hende
mange gange om ugen og det gør resten af familien også, men det
er hårdt at se hende ligge der og blot ønske og vente på at dø.
Vi har fået hende visiteret til hospice men som lægen sagde, "Ja
det er jo lige før vi beder jer om at bede patienten om at vente
med at dø, for vi har altså ikke rigtig tid og plads lige nu" !!!
Så joooo, på sin vis skal man have lægens tilladelse til at dø.
Så nu ligger hun der med sygeplejersker der slet ikke er uddannet
til at tage sig af en døende men derimod opfordrer hende til at
gøre så meget som hun kan selv, når hun beder om hjælp til at
komme lidt længere op i sengen at ligge.

Jeg har overvejet muligheden for at tage orlov og selv pleje min
mormor i hjemmet, men jeg tør simpelthen ikke tage ansvaret for
hende 24 timer i døgnet. Tager jeg hende hjem bliver vi
afhængige af hendes egen praktiserende læge som jo ikke altid
bare lige kan stå på spring og jeg er slet ikke uddannet til at
tage mig af en døende, hvor end meget jeg så elsker hende. Hvad
mere er, så er jeg ikke sikker på at jeg rent psykisk ville kunne
klare at se og ikke mindst høre hendes smerte 24 timer i døgnet
uden nogen mulighed for at hjælpe hende. Hun har desværre meget
stærke gode organer, så der kan nemt gå 3-6 måneder på denne
måde. I mellemtiden får hun det dårligere og dårligere, flere
liggesår hver eneste dag, flere smerter og for hver dag beder hun
mig flere og flere gange om at hjælpe hende med at dø......Men
det skal man jo spørge politikkerne om lov til, og de siger jo
nej.......hun skal jo nyde sit liv lige så længe hun har det !!!!

Retten til at dø.........endsige dø under nogenlunde humane
omstændigheder......det er ikke en af de rettigheder vi har i
Danmark.

Tusinde hilsner
Puk

---

Puk skrev:

>Jeg har overvejet muligheden for at tage orlov og selv pleje min

Den tanke tjener dig til ros Puk.

>mormor i hjemmet, men jeg tør simpelthen ikke tage ansvaret for
>hende 24 timer i døgnet. Tager jeg hende hjem bliver vi

Ok. Det er forståeligt nok.

>bare lige kan stå på spring og jeg er slet ikke uddannet til at
>tage mig af en døende, hvor end meget jeg så elsker hende. Hvad

Der smuttede kæden af for mig. Uddannet til at...

Det er ikke noget man uddanner sig til. Det kan man ikke lære.
Elsker man, kan man tage sig af den slags. Der er mange ting, man kan
lære. F.eks. noget teknik med at løfte og hjælpe på bækken og den
slags, nogle arbejdsmetoder, men man kan f..... gal.... ikke lære at
være hos og holde af en døende.

Jeg ville ikke byde mig selv en tillært, proffessionel, købt
'kærlighed' i mine sidste dage/timer.
Den ægte vare eller jeg vil være i fred alene.

Det er ikke et angreb på dig Puk, men en dybtfølt, ærlig mening om
folks opfattelse af død.
Der er jo ikke noget mystisk eller specielt ved at dø. Alle kommer ud
for det før eller senere.

>mere er, så er jeg ikke sikker på at jeg rent psykisk ville kunne
>klare at se og ikke mindst høre hendes smerte 24 timer i døgnet

Det er en helt anden snak. Der mangler du - ligesom de fleste - en
fornuftig holdning til døden. Smerterne kan jo kontrolleres (de
fysiske).

>.... og for hver dag beder hun
>mig flere og flere gange om at hjælpe hende med at dø......Men

Kunne du det?

>Retten til at dø.........endsige dø under nogenlunde humane
>omstændigheder......det er ikke en af de rettigheder vi har i
>Danmark.

Vil du slås for denne ret?
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

"Kaj Svenningsen" <newssvar@kajsvenningsen.dk> skrev i en
meddelelse
news:cb2aebe3aec75102ca965991779253e9@kajsvenningsen.dk...

> Den tanke tjener dig til ros Puk.

Det ved jeg nu ikke, for det er jo lige så meget en egoistisk
tanke. JEG har det frygteligt med, at min mormor skal have det
så elendigt, så det ville jo lige så meget være for min egen
sjælero.

> Der smuttede kæden af for mig. Uddannet til at...
>
> Det er ikke noget man uddanner sig til. Det kan man ikke lære.
> Elsker man, kan man tage sig af den slags. Der er mange ting,
man kan
> lære. F.eks. noget teknik med at løfte og hjælpe på bækken og
den
> slags, nogle arbejdsmetoder, men man kan f..... gal.... ikke
lære at
> være hos og holde af en døende.

Det jeg mener med "uddannet til" er alle de ting, som jeg ikke
ved en bønne om, og som meget nemt kan blive nødvendige. Hvad
gør man når et kateter bliver revet løs? Hvad med et drop (som
man så vidt jeg er informeret slet ikke må sætte på uden en læge
til stede. Det var nemlig en af grundende til, at de ikke
længere kunne have hende på aflastningshjemmet, som ellers er et
sted i hendes lokalområde, hvor begge hendes forældre gik bort)?
Hvor tit og hvordan må jeg skrue op og ned for intravenøs (ved
ikke hvordan det staves) morfin? Hvad kan jeg gøre for at lindre
smerter, når lægen ikke lige kan komme med det samme og se på
medicindoseringen? Hvordan behandler man liggesår? Når hun nu
ikke kan være alene, hvad gør jeg så med indkøb?
Holde af hende og elske hende, det falder mig ikke svært. Holde
i hånd og fortælle hende om, hvad der foregår i mit liv og ude i
verdenen kan jeg også sagtens. Vende og give stikpiller kan jeg
også godt finde ud af. Men der er så uendelig mange flere ting
end lige det, hvis jeg står helt alene med hende 24 timer i
døgnet.

> Det er ikke et angreb på dig Puk, men en dybtfølt, ærlig mening
om
> folks opfattelse af død.
> Der er jo ikke noget mystisk eller specielt ved at dø. Alle
kommer ud
> for det før eller senere.

Det er jeg godt klar over. Og hvis det så bare var det at dø.
Det kan vi nok klare. Men det er lige så meget alle de ting som
kommer oveni. At hun skal dø, det kan jeg håndtere.......men at
hendes ene øre er et stort sår fordi hun kun kan finde hvile ved
at ligge på den ene side, det har jeg meget svært ved. Det er
alle følge tingene som jeg har det svært med.

> Det er en helt anden snak. Der mangler du - ligesom de fleste -
en
> fornuftig holdning til døden. Smerterne kan jo kontrolleres (de
> fysiske).

Det kan de så desværre ikke rigtig. Mange kræftpatienter får til
sidst så voldsomme smerter, at vi ikke rigtig har medicin som er
stærkt nok til at stilne dem.......jo altså, men så slår de
patienterne ihjel, og det må vi jo ikke vel? Endvidere så går
det så stærkt hele tiden at smerterne konstant forandrer sig, om
jeg så må sige. Selv på hospitalet, hvor de jo burde vide, hvad
de gør, har de svært ved at holde dem nede og få reguleret
medicinen i takt med at smerterne tager til og forandrer sig.
Således kan hun en dag ligge og vride sig i smerte, og jeg tænker
i mit stillesind: "Så nu kan der ikke være langt igen, nu må hun
da snart få lov til at dø". Og den næste dag efter møder med
læger og den slags får de reguleret medicinen og jeg kan endda få
hende op og sidde i en stol, og så tænker jeg: "Så blev det altså
ikke endnu".
Mit problem er, at jeg jo ikke kan reagere bare tilnærmelsesvis
så hurtigt i hjemmet overfor disse udsving, fordi jeg vil være
afhængig af hendes praktiserende læge, som jo altså også har
andre patienter end min mormor.

> >.... og for hver dag beder hun
> >mig flere og flere gange om at hjælpe hende med at dø......Men
>
> Kunne du det?

Det tror jeg godt jeg kunne. Nu har jeg hørt hende bede mig om
det i flere måneder. Personligt tror jeg ikke, jeg ville have et
problem med det. Men jeg er jo kun 1 i hele familien. Jeg er
ikke så sikker på, at jeg ville kunne få opbakning af hendes
døtre (min mor og moster), min egen bror osv. Min far ville nok
støtte mig, han har set andre der stod ham nært dø af denne form
for kræft.

> >Retten til at dø.........endsige dø under nogenlunde humane
> >omstændigheder......det er ikke en af de rettigheder vi har i
> >Danmark.
>
> Vil du slås for denne ret?

Ja det vil jeg. Men jeg er godt klar over, at det ikke er så
simpelt endda med muligheden for aktiv dødshjælp. Etisk ser jeg
intet problem. Vi har som mennesker påtaget os ansvaret for at
forlænge livet med alskens lægekunst........det er på tide at vi
også påtager os ansvaret for at stoppe det, når vores lægekunst
alligevel må melde pas....det skylder vi os selv.

Tusinde hilsner
Puk

---

Puk skrev:

>> Den tanke tjener dig til ros Puk.
>
>Det ved jeg nu ikke, for det er jo lige så meget en egoistisk

Når du bliver lige så gammel som mig, vil du sikkert opdage, at det er
drivkraften for alle, der virkeligt bliver drevet.
Kan du vurdere 'den lille sultne kineserdreng nede i Afrije' som en
'den', gør du intet. Bliver han til et barn, så det gør ondt på dig,
kan du hjælpe.

>Det jeg mener med "uddannet til" er alle de ting, som jeg ikke
>ved en bønne om, og som meget nemt kan blive nødvendige. Hvad

Ok.

>Holde af hende og elske hende, det falder mig ikke svært. Holde
>i hånd og fortælle hende om, hvad der foregår i mit liv og ude i
>verdenen kan jeg også sagtens.

Det var nogle meget betydningsfulde ting, du der remser op.

> Vende og give stikpiller kan jeg
>også godt finde ud af. Men der er så uendelig mange flere ting
>end lige det, hvis jeg står helt alene med hende 24 timer i
>døgnet.

Jeg ved det godt, men hvor tungt vejer de hver især for hende?

>at ligge på den ene side, det har jeg meget svært ved. Det er
>alle følge tingene som jeg har det svært med.

Jeg forstår dig, men jeg vil hellere have smerter sammen med min kone
end have en proff. smertestiller væk fra konen.

>> fornuftig holdning til døden. Smerterne kan jo kontrolleres (de
>> fysiske).
>
>Det kan de så desværre ikke rigtig. Mange kræftpatienter får til
>sidst så voldsomme smerter, at vi ikke rigtig har medicin som er
>stærkt nok til at stilne dem.......jo altså, men så slår de
>patienterne ihjel, og det må vi jo ikke vel? Endvidere så går

Jo det må man godt.

>Mit problem er, at jeg jo ikke kan reagere bare tilnærmelsesvis
>så hurtigt i hjemmet overfor disse udsving, fordi jeg vil være
>afhængig af hendes praktiserende læge, som jo altså også har
>andre patienter end min mormor.

Der må kunne arrangeres hyppige besøg af både lægen og
hjemmesygeplejersker.

>> Kunne du det?

>ikke så sikker på, at jeg ville kunne få opbakning af hendes
>døtre (min mor og moster), min egen bror osv. Min far ville nok
>støtte mig, han har set andre der stod ham nært dø af denne form
>for kræft.

Hendes opbakning er det eneste der tæller lige her, hvis du kan leve
med de andres anklagende blikke bagefter.

>forlænge livet med alskens lægekunst........det er på tide at vi
>også påtager os ansvaret for at stoppe det, når vores lægekunst
>alligevel må melde pas....det skylder vi os selv.

Du er vist en gæv og stærk pige Puk. Du kan nok mere, end du selv
tror.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

Kaj Svenningsen skrev i meddelelsen
<16880237005ec02407e84f5067ab5502@kajsvenningsen.dk>...
>Puk skrev:

>>Det kan de så desværre ikke rigtig. Mange kræftpatienter får til
>>sidst så voldsomme smerter, at vi ikke rigtig har medicin som er
>>stærkt nok til at stilne dem.......jo altså, men så slår de
>>patienterne ihjel, og det må vi jo ikke vel?
>
>Jo det må man godt.

Ja - frit efter hukommelsen, er det noget med, at:
- når al anden behandling findes udsigtsløs, må der gives
smertelindrende medicin i de nødvendige doser, selvom
det vides at ville fremskynde døden.....

Det må stå et eller andet sted - hjælp mig, Lotte!

>>Mit problem er, at jeg jo ikke kan reagere bare tilnærmelsesvis
>>så hurtigt i hjemmet overfor disse udsving, fordi jeg vil være
>>afhængig af hendes praktiserende læge, som jo altså også har
>>andre patienter end min mormor.

Jeg så for ret nyligt en TV-udsendelse om et par, hvor manden var
døende, hjemme, og hvor hustruen fik lov at regulere et morfindrop
efter at være blevet instrueret.

>Der må kunne arrangeres hyppige besøg af både lægen og
>hjemmesygeplejersker.

Det kan og skal der! Ligeså de nødvendige hjælpemidler, fx
plejeseng, og aflastning af dig i form af alm. hjemmehjælp til
at være hos din mormor, så du både kan komme ud at handle
og komme lidt væk. Og det kan arrangeres hurtigt, for det skal
ikke om ad alle de almindelige kanaler. Hvad der vist desværre
går mindre hurtigt, har jeg hørt, er at få økonomien i orden,
hvis du fx skal ha plejeorlov med lønkompensation. Nogen her,
der har friskere viden om dette?

>Du er vist en gæv og stærk pige Puk. Du kan nok mere, end du selv
>tror.

Det kan jeg kun være MEGET enig i!

susanne

---

susanne skrev:

>Kaj Svenningsen skrev i meddelelsen
><16880237005ec02407e84f5067ab5502@kajsvenningsen.dk>...
>>Puk skrev:

>>Der må kunne arrangeres hyppige besøg af både lægen og
>>hjemmesygeplejersker.
>

>plejeseng, og aflastning af dig i form af alm. hjemmehjælp til
>at være hos din mormor, så du både kan komme ud at handle

Hold nu fast Susanne. De der halvanden linie skrev jeg, men der da vel
ikke mig, der skal aflastes, fordi Puk passer sin mormor?

Det er rodet at svare 2 gennem den enes indlæg.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

Kaj Svenningsen skrev i meddelelsen ...
..........................
>Hold nu fast Susanne. De der halvanden linie skrev jeg, men der da vel
>ikke mig, der skal aflastes, fordi Puk passer sin mormor?

Nej, der kommer jeg desværre nok til at måtte skuffe dig........

>Det er rodet at svare 2 gennem den enes indlæg.

Ja, det har du i hvertfald lige vist mig, at det kan gå hen og blive (-;

susanne

---

Hej Susanne

"susanne" <cybs@ofir.dk> wrote in message news:NxP%6.1387$Xk.11113@news.get2net.dk...
> Kaj Svenningsen skrev i meddelelsen
> <16880237005ec02407e84f5067ab5502@kajsvenningsen.dk>...

Snip
> Jeg så for ret nyligt en TV-udsendelse om et par, hvor manden var
> døende, hjemme, og hvor hustruen fik lov at regulere et morfindrop
> efter at være blevet instrueret.
Den pågældende hustru var uddannet sygeplejerske. Hun havde dermed den professionelle baggrund, som vi andre 'dødelige' mangler, når
vi halvvejs bliver 'påtvunget' pårørende-plejer rollen.

> susanne
>
--
MVH Robert Refsgaard
----
Smil - det smitter
Lisbeths hjemmeside findes på http://md.get-2.com

---

"susanne" skrev

> Ja - frit efter hukommelsen, er det noget med, at:
> - når al anden behandling findes udsigtsløs, må der gives
> smertelindrende medicin i de nødvendige doser, selvom
> det vides at ville fremskynde døden.....
>
> Det må stå et eller andet sted - hjælp mig, Lotte!

Jeg har ikke kunnet støve noget op....

Svjv er det et spørgsmål om praksis, at lægeløftet fortolkes sådan,
at det i den terminale fase kan være det mest samvittighedsfulde at
smertelindringen er dækkende - uanset det fremskynder døden.

--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

"Lotte M" <info@lotte-m.dk> skrev i en meddelelse
news:9i419l$ob4$3@sunsite.dk...

Hej alle sammen

> Jeg har ikke kunnet støve noget op....
>
> Svjv er det et spørgsmål om praksis, at lægeløftet fortolkes
sådan,
> at det i den terminale fase kan være det mest
samvittighedsfulde at
> smertelindringen er dækkende - uanset det fremskynder døden.

Det er også den forklaring jeg har fået af læger og sygeplejesker
på hospitalet.

Jeg nåede aldrig at tage orlov og få min mormor hjem. Jeg fik
det diskuteret med sygeplejesker, læger og socialrådgivere, der
alle sagde at rent praktisk burde det tage omkring 1 uge at få
indrettet hendes hjem således, at jeg kunne passe hende hjemme.
Hun og jeg ville være berettiget til hjemmepleje 6 gange i
døgnet, hvilket dog ikke helt kunne afhjælpe min frygt for at stå
med hende alene og hun var faldet ud af sengen (så ville jeg
nemlig ikke alene kunne få hende op.....og det er faktisk sket på
hospitalet) og den slags. Læge mæssigt ville vi have været
afhængige af den praktiserende læge og den tid, han ville kunne
afse til hende. Det blev dog også nævnt, at det jo altså er
ferieperiode iøjeblikket, så selvom min mormor ville være
berettiget til hjemmepleje 6 gange i døgnet, hvis jeg tog hende
hjem og selv tog orlov, så var det altså ikke sikkert at det
kunne skaffes. Det skræmte mig også en del.

Jeg skriver i datid, fordi min mormor døde natten mellem fredag
og lørdag i journalrummet på den kirugiske afdelen på Gentofte
amtssygehus. Det var nemlig det eneste lokale, hvor hun kunne
ligge alene. Da jeg kom for at besøge hende fredag eftermiddag
var hun blevet flyttet ind i dette lokale og lå bag en lukket dør
uden noget ringeapparet, så hun ikke kunne tilkalde hjælp, skulle
hun have haft brug for det. Jeg kunne dog slet ikke komme i
kontakt med hende og lod til at sove det meste af tiden. Havde
der været et ringeapperat ville hun nok ikke kunne have benyttet
det alligevel. Hun forsøgte vist at vågne, da jeg kom, men jeg
er ikke sikker. Jeg ringede til min mor og sad så hos min mormor
og holdt hende i hånden. Jeg luftede hendes lagner og duppede
hende med en våd klud, for det var jo så frygtelig varmt.
Sygeplejerskerne var utrolig søde og meget hensynsfulde.
Dagen før havde hun gang på gang spurgt mig hvilken dato det var.
Der var hun også vag men jeg kunne dog forstå hende og jeg tror
hun hørte mig selvom hun spurgte igen og igen. Min morfar døde
for 23 år siden d.9. juli, og det slog mig i fredags, om hun mon
ventede på at det skulle blive d. 9. juli. Så jeg fortalte
hende, at det var lige gyldigt hvilken dag det var. Jeg fortalte
hende at solen skinnede og det var en smuk sommerdag.........en
god dag at dø på. Jeg fortalte hende, at jeg elskede hende og
ville komme til at savne hende, men at jeg gerne ville have, at
hun skulle få fred. Om hun hørte mig, ved jeg ikke, men jeg
gjorde det faktisk lige så meget for min egen skyld. Jeg fik 3
timer alene med hende og det er måske nok de mest intime 3 timer
jeg nogen sinde har tilbragt med noget menneske. Da min mor
ankom snakkede vi lidt, så sagde jeg farvel til min mormor og bad
hende sove godt. Hun reagerede stadig ikke og jeg lod min mor og
hende være alene.

Min mor ringede tidligt lørdag morgen og fortalte mig, at min
mormor var død. Og jeg var både ked af det og lettet. Lettet
fordi hun nu ikke skulle ligge og vente på døden mere men også
fordi, jeg ikke længere stod i det dilemma om jeg skulle tage
orlov og få hende hjem.

Jeg tænkte blot, at i måske gerne ville høre, hvordan det gik.
At jeg ikke har svaret jeres indlæg skyldes ganske enkelt, at jeg
har haft lidt rigeligt at se til.

Tusinde hilsner
Puk

---

"Puk" skrev

> Jeg nåede aldrig at tage orlov og få min mormor hjem.

[..]

At dø i et journalrum, på et dansk sygehus i 2001, man skulle
tro det var løgn....

Gudskelov havde din mormor dig og din mor ved sin side,
hvilket er langt vigtigere end nymalede vægge og kunst på
væggene.

Det er kun et års tid siden, jeg selv sad ved min fars hustrus
dødsleje, på en intensiv afdeling, med alt hvad dertil hører.
Rammerne var barske, men personalet fantastisk og jeg tror
vi fik sendt Liselotte godt fra denne verden.

Selv om døden nogle gange er det "rigtige", er tiden bagefter
svær, sorgen og savnet bliver ikke mindre af at man med
hjernen synes tiden var inde.

Puk, du gjorde hvad du kunne, for at være tilstede og til
rådighed, så din mormor ikke døde ensom og alene - mere
kan et menneske ikke gøre.

Pas på dig selv og giv dig selv den nødvendige tid, til at
bearbejde sorgen og den sidste tids barske oplevelser.

Kærlige tanker
--
Lotte

http://www.handiinfo.dk
http://www.lotte-m.dk

---

Puk skrev:

>Jeg tænkte blot, at i måske gerne ville høre, hvordan det gik.

Tak.

>At jeg ikke har svaret jeres indlæg skyldes ganske enkelt, at jeg
>har haft lidt rigeligt at se til.

Vær bare lidt stolt af dig selv Puk.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

----- Original Message -----
From: "Puk" <powder@worldonline.dk>
Newsgroups: dk.helbred.handicap
Sent: Saturday, June 30, 2001 9:41 AM
Subject: Re: Erasmus Montanus?



> Ja det vil jeg. Men jeg er godt klar over, at det ikke er så
> simpelt endda med muligheden for aktiv dødshjælp. Etisk ser jeg
> intet problem. Vi har som mennesker påtaget os ansvaret for at
> forlænge livet med alskens lægekunst........det er på tide at vi
> også påtager os ansvaret for at stoppe det, når vores lægekunst
> alligevel må melde pas....det skylder vi os selv.

Ja - man skulle være et dyr... de har trods alt muligheden for en værdi
afslutning på livet. De behøver ikke være "et lægeforsøg".

Alle mine varme tanker går til dig Puk - bevar humøret, med det kan du måske
hjælpe din mormor lidt.

Knus fra Birgitte

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev:

>Men
>det skal man jo spørge politikkerne om lov til, og de siger jo
>nej.......hun skal jo nyde sit liv lige så længe hun har det !!!

Trist historie.
Jeg ville overveje en lille ferie i Holland.


--
Thomas Leonard Gertz - Næstformand i Paraplegikerkredsen
Brug tilgængelighedsbasen på http://paraplegi.dk/
Hjemmesider af denne NGs brugere - http://leonard.dk/link.phtml?kat=d.h.h

---

Leonard skrev:

>Jeg ville overveje en lille ferie i Holland.

Skal man ikke være kendt af lægen gennem længere tid?
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

Lotte M skrev:

>Hvad med at sende dem en kopi af din notarattesterede
>erklæring, bilagt en erklæring hvor Annette og alle Jeres
>unger og børnebørn, vedkender sig at være vidende om dit
>ønske?

Jeg har gumlet lidt mere på den der.

Hvad skulle grunden være til at dokumentere noget som helst i den
retning til hjemmeplejen?
Det er ikke en dommer eller sygeplejerske, der skal afgøre, om jeg
skal holdes i live.
Som jeg har forstået lovene, er der ikke andre end mig til at foretage
det valg, og for så vidt jeg har foretaget det på et tidspunkt, hvor
jeg formodes at være i stand til at træffe den slags afgørelser, skal
det respekteres.

At den afgørelse er gentaget mange gange både mundtligt og skriftligt
i sagen er dokumentation nok til hjemmeplejen.
Derefter må det være hjemmeplejens egen sag at sætte sig ind i
reglerne og lovene på det område, og derefter melde klart ud, hvordan
de opfatter reglerne, og om de vil overholde dem.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

Kaj Svenningsen skrev:

>Lotte M skrev:
>
>>Hvad med at sende dem en kopi af din notarattesterede
>>erklæring, bilagt en erklæring hvor Annette og alle Jeres
>>unger og børnebørn, vedkender sig at være vidende om dit
>>ønske?

Det er nu endt med, at vi har meddelt Hr. Toftdal, at vi ikke vil
finde reglerne frem til hjemmeplejen, han må forsøge at klare sig selv
lidt.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

---

Lotte M skrev:

>Handicapvitser er on-topic. Da Thyholm kommune tilsyneladende
>er multihandicappet, falder dit indlæg indenfor fundatsen.

Her er så en go' en mere.

Karl-Johan Nielsen har inviteret Annette til at komme på hans kontor i
morgen - torsdag - for at fortælle ham noget om, hvordan jeg har det,
hvilke anfald jeg døjer med, hvor mange - hvor tit og hvornår de
kommer, og hvordan de udarter sig.
Han vil gerne vide, hvilken hjælp vi nu får, og hvilken vi har behov
for.

Retfærdigvis skal også siges, at han kun har været sagsbehandler på
sagen i et par år.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/