Ulrik Christensen skrev:
> Jeg har følgende ønsker til min formular:
Vil du have nogen til at lave formularen? I så fald skal du nok
over i stillingsgruppen - dk.opslag.stillinger.
Hvis du vil have hjælp til selv at lave den, er det en god ide at
fortælle både hvad man gerne vil have (som du har gjort) *og* på
hvilken måde det man allerede har lavet adskiller sig fra det
ønskede.
Du kan dog få et par meget generelle kommentarer til dine krav.
> Alle felter SKAL udfyldes
Én nem måde at gøre det på er ved at lægge formværdierne over i
variable og så tjekke om de er tomme. For et enkelt felt kan det se
sådan ud:
Dim strMail, strErr
strMail = Request.Form("mail")
If strMail = "" Then
strErr = "Udfyld mailadressen<br>"
End If
Inden man udfører formhandlingen (her ved at afsende mailen),
tjekker man om strErr er tom - hvis den ikke er det, udskrives den
som fejlmeddelelse. Den kan ret enkelt udbygges med flere felter.
> Afsender skal have en kopi tilsendt til den tilmeldte mailadr.
Tilføj endnu en linje med msg.Addrecipient. Det kan evt. gøres som
cc - tjek dokumentationen til Jmail for at se hvilken metode der så
skal benyttes.
> Jeg ved godt at det ikke er populært at poste en masse kode
> herinde, men jeg mener det er den eneste måde i kan se min
> sending.asp fil på.
Nu var det en forholdsvis lille kodemængde du sendte, og der var
ikke meget der ikke havde relevans i forhold til spørgsmålet - så
det er sådan set o.k. Det der er slemt er når folk poster en fuld
asp-side, inkl. mængder af html/css/javascript der ikke har
relevans for spørgsmålet - eller når de poster en kæmpe asp-fil med
en kommentar om at der nok er en fejl et sted i den.
Hvis man vil lægge større kodemængder op, kan det gøres ved at lave
en tekstudgave af asp-filen og lægge den på dit eget site, eller
man kan benytte et site som <
http://pastebin.com/>.
--
Bolig søges. Andel eller leje i Emdrup, Nordvest, Nørrebro, Søborg
eller Brønshøj, max 6000 pr. måned.
Kontakt pr. mail - nospam(at)gyros.dk
Jens Gyldenkærne Clausen