Lasse Jensen skrev:
> Udemærket idé. Udover at det ikke virker med CSS'en i IE.
Det lyder mærkeligt. Hvilken IE-udgave er det? Har du en testside
oppe?
> Men umiddelbart kan denne metode ikke benyttes i dette
> tilfælde, da det kun er teksten som ikke brydes på denne måde.
Ombrydning foretages kun med tekst - jeg er ikke helt med på hvad
du mener.
> Baggrunden i cellen bliver stadig presset en smule sammen,
Du kan om nødvendigt definere en minimumsbredde på cellen (eller
måske bedre på en div i cellen). Men det bør ikke erstatte
sikringen mod ombrydning, eftersom teksten stadig kan skaleres.
> hvilket kan ses da det er en "gradient", som dermed ikke
> passer længere i farven.
Hvis du vil have en farveovergang mellem to fikserede farver, kan
du slet ikke skalere boksen. Personligt kan jeg ikke se det store
problem i at farveovergangen kan skride lidt i den ene side, men
hvis du vil løse det, skal du droppe tabellen og i stedet benytte
en div (uden en snærenede tabelcelle udenom). Her kan du nemlig
benytte overflow således at teksten får lov til at gå ud over
boksens grænser, uden at selve boksen (og dermed baggrunden)
flytter med.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html