/ Forside / Interesser / Fritid / Fritidssejlads / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fritidssejlads
#NavnPoint
dabj 9220
trimare46 2651
pallenoc 1600
BjarneD 1560
piaskov 1180
pjk 1173
Teil 1110
emesen 1090
dova 1060
10  transor 1030
Hvordan øge batterikapaciteten? - forslag ~
Fra : Ukendt


Dato : 05-01-07 21:14

Jo mere jeg sejler, jo mere opsøger jeg naturhavne og ankerpladser - og
samtidig vil jeg gerne have endnu mere komfort ... ... Jeg ved det
er i strid med synspunkter og idealer fra andre og ikke mindst fra mine
egne yngre dage, men kapsejlads er nu lagt på hylden og tursejladsens
magelighed og komfortkrav er (måske?) ved at tage overhånd ...

Det stiller unægtelig stigende krav til skibets batterikapacitet.

Lige nu er der ét startbatteri (70ah), som er adskilt fra to
forbrugsbatterier à 70 ah. Som så mange andre, "hælder" jeg mere og
flere el-forbrugende produkter i båden ... køleskabskompressor, PC, VHF,
monitor, CD-spiller, navigationselektronik, inverter osv. De tre
batterier er anbragt i en støbt, lukket batterikasse, som ikke bare kan
udvides ...

Jeg forestiller mig en fremtidig opdeling i tre adskilte
"batterigrupper":

(1): 1 startbatteri. "Ukrænkeligt" ...

(2): 2 forbrugsbatteri(er) til "need to have produkter" - f.eks.
lanterne-/ankerlys, navigationsinstrumenter, VHF, kortplotter,
kortbordslampe, radio, elektrisk lænsepumpe i sumpen o.l.

(3): 3 forbrugsbatteri(er) til "nice to have produkter" -
køleskabskompressor, kahytslamper, notebook PC, fladskærm, DVD-spiller,
DigiTV osv. ...

Mine overvejelser går på at lade de to eksisterende forbrugsbatterier
klare "need to have"-opgaverne (2) og installere yderligere to-tre-fire
? nye batterier til "luksusforbruget" ...

Jeg bruger ikke motor ret meget, men når den lader, vil jeg have
batterierne ladet i rækkefølgen (1) --> (2) --> (3) ... Det samme, når
jeg er tilsluttet landstrøm ... og (3) må ikke bruge af (2) og (2) ikke
af (1) ...

Mit ønske er at kunne klare mig med den "medbragte" batterikapacitet i
3 - 4 dage uden opladning ... Det er min foreløbige vurdering, at de
nuværende forbrugsbatterier (ialt 140 ah) kan klare opgave (2) i det
tidsrum ... Det er primært mine instrumenter, VHF (lyttemode) og
kortplotter og (evt.) ankerlys/lanterner ... I gennemsnit 2 -3 amp i
timen ... Jeg forudsætter ca. 6 - 10 timers sejlads pr. dag og kan klare
mig med "petronellea" som ankerlys, hvis det kniber ... på tre dage ca.
60 ah + "det løse" ... Så det skulle vel være OK?

Selvom jeg har isoleret køleboksen yderligere, "sluger" den stadig ca.
2 - 3 ah ... og notebook'en med monitor ca. 6 - 8 ah - da det går
igennem inverteren ... Det betyder, at kølekompressoren alene på f.eks.
tre døgn vil forbruge mindst 150 ah - på "lavt blus"... (Ingen
isterninger!). Hvis vi ikke vil aflade batterierne med mere end 50% skal
vi altså op på en batterikapacitet på mindst 300 ah til kompressoren
plus det, vi vil bruge til andre "luksusforanstaltninger" i (3) ... i
realiteten vil det vel ligge på omkring 400 - 600 ah ... (det lyder godt
nok voldsomt i mine ører!).

Da jeg ikke har megen indsigt i de konkrete installationsforhold er mine
spørgsmål til de kyndige på området:

a. Holder ovenstående ræsonnement? Eller er det bedre med én stor
"batteribank" til (2) og (3)?

b. Er mine kapacitetsberegninger nogenlunde realistiske? - alts set i
forhold til ønskerne ...

c. Med en lader på ca. 35A, hvor lang tid skal man sådan ca. bruge for
at lade fra f.eks. 200ah op til 400ah? - idet jeg går ud fra, at jeg
ikke bare kan dividere de 200ah med 35a ... Der er noget om, at de
sidste ah tager længere tid end de første ... men hvad skal der til af
samlet tid ...

d. Bliver det *for* kompliceret med tre adskilte batterigrupper? ... jeg
tænker på skillerelæer, ledningsføring, osv.

e. Jeg er meget modtagelig for konstruktive forslag ogt kommentarer - og
erkender, at intet er besluttet og at jeg til dato har klaret mig med
det jeg har ... men altså ønsker om flere dage i naturhavn og flere
"eletriske gimmicks" kræver mere batterikapacitet ... Hvad gøre? - hvis
vi ikke skal bruge motoren adskillige timer hver dag ...

Jeg har overvejet solpaneler og "vindmølle" ... men vil i første omgang
helst have overblik over den nødvendige batterikapacitet ... hvordan jeg
så "får den fyldt op" vil jeg tage i næste runde ... Der er jo nogle
måneder til at planlægge og installere før det "går løs på vandet" ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



 
 
P (05-01-2007)
Kommentar
Fra : P


Dato : 05-01-07 22:44

Flemming Torp wrote:
> Jo mere jeg sejler, jo mere opsøger jeg naturhavne og ankerpladser -
> og samtidig vil jeg gerne have endnu mere komfort ... ... Jeg ved
> det er i strid med synspunkter og idealer fra andre og ikke mindst
> fra mine egne yngre dage, men kapsejlads er nu lagt på hylden og
> tursejladsens magelighed og komfortkrav er (måske?) ved at tage
> overhånd ...
> Det stiller unægtelig stigende krav til skibets batterikapacitet.
>
> Lige nu er der ét startbatteri (70ah), som er adskilt fra to
> forbrugsbatterier à 70 ah. Som så mange andre, "hælder" jeg mere og
> flere el-forbrugende produkter i båden ... køleskabskompressor, PC,
> VHF, monitor, CD-spiller, navigationselektronik, inverter osv. De tre
> batterier er anbragt i en støbt, lukket batterikasse, som ikke bare
> kan udvides ...
>
> Jeg forestiller mig en fremtidig opdeling i tre adskilte
> "batterigrupper":
>
> (1): 1 startbatteri. "Ukrænkeligt" ...
>
> (2): 2 forbrugsbatteri(er) til "need to have produkter" - f.eks.
> lanterne-/ankerlys, navigationsinstrumenter, VHF, kortplotter,
> kortbordslampe, radio, elektrisk lænsepumpe i sumpen o.l.
>
> (3): 3 forbrugsbatteri(er) til "nice to have produkter" -
> køleskabskompressor, kahytslamper, notebook PC, fladskærm,
> DVD-spiller, DigiTV osv. ...
>
> Mine overvejelser går på at lade de to eksisterende forbrugsbatterier
> klare "need to have"-opgaverne (2) og installere yderligere
> to-tre-fire ? nye batterier til "luksusforbruget" ...
>
> Jeg bruger ikke motor ret meget, men når den lader, vil jeg have
> batterierne ladet i rækkefølgen (1) --> (2) --> (3) ... Det samme, når
> jeg er tilsluttet landstrøm ... og (3) må ikke bruge af (2) og (2)
> ikke af (1) ...
>
> Mit ønske er at kunne klare mig med den "medbragte" batterikapacitet i
> 3 - 4 dage uden opladning ... Det er min foreløbige vurdering, at de
> nuværende forbrugsbatterier (ialt 140 ah) kan klare opgave (2) i det
> tidsrum ... Det er primært mine instrumenter, VHF (lyttemode) og
> kortplotter og (evt.) ankerlys/lanterner ... I gennemsnit 2 -3 amp i
> timen ... Jeg forudsætter ca. 6 - 10 timers sejlads pr. dag og kan
> klare mig med "petronellea" som ankerlys, hvis det kniber ... på tre
> dage ca. 60 ah + "det løse" ... Så det skulle vel være OK?
>
> Selvom jeg har isoleret køleboksen yderligere, "sluger" den stadig ca.
> 2 - 3 ah ... og notebook'en med monitor ca. 6 - 8 ah - da det går
> igennem inverteren ... Det betyder, at kølekompressoren alene på
> f.eks. tre døgn vil forbruge mindst 150 ah - på "lavt blus"... (Ingen
> isterninger!). Hvis vi ikke vil aflade batterierne med mere end 50%
> skal vi altså op på en batterikapacitet på mindst 300 ah til
> kompressoren plus det, vi vil bruge til andre
> "luksusforanstaltninger" i (3) ... i realiteten vil det vel ligge på
> omkring 400 - 600 ah ... (det lyder godt nok voldsomt i mine ører!).
>
> Da jeg ikke har megen indsigt i de konkrete installationsforhold er
> mine spørgsmål til de kyndige på området:
>
> a. Holder ovenstående ræsonnement? Eller er det bedre med én stor
> "batteribank" til (2) og (3)?
>
> b. Er mine kapacitetsberegninger nogenlunde realistiske? - alts set i
> forhold til ønskerne ...
>
> c. Med en lader på ca. 35A, hvor lang tid skal man sådan ca. bruge for
> at lade fra f.eks. 200ah op til 400ah? - idet jeg går ud fra, at jeg
> ikke bare kan dividere de 200ah med 35a ... Der er noget om, at de
> sidste ah tager længere tid end de første ... men hvad skal der til af
> samlet tid ...
>
> d. Bliver det *for* kompliceret med tre adskilte batterigrupper? ...
> jeg tænker på skillerelæer, ledningsføring, osv.
>
> e. Jeg er meget modtagelig for konstruktive forslag ogt kommentarer -
> og erkender, at intet er besluttet og at jeg til dato har klaret mig
> med det jeg har ... men altså ønsker om flere dage i naturhavn og
> flere "eletriske gimmicks" kræver mere batterikapacitet ... Hvad
> gøre? - hvis vi ikke skal bruge motoren adskillige timer hver dag ...
>
> Jeg har overvejet solpaneler og "vindmølle" ... men vil i første
> omgang helst have overblik over den nødvendige batterikapacitet ...
> hvordan jeg så "får den fyldt op" vil jeg tage i næste runde ... Der
> er jo nogle måneder til at planlægge og installere før det "går løs
> på vandet" ...

Det er svært(umuligt) at beregne nøjagtigt. Sæt rigeligt i og smid de
overskydende ud senere.

Jeg har selv samlet ca 470A til forbrug fordelt på 2 stk. 115Ah Excide
marine og 4 stk. 60Ah batterier fra Aldi, der kan lades af både motor og en
20A lader. Det dækker ca. 3-4 dages ankerliggeri i træk med kølekompressor,
som største forbruger (ca. 4,3Ah), kørende i ca 20-25% af en time i
dagtimerne og lidt mindre i nattetimerne (sommeren 2006). Med denne batteri
kapacitet løber jeg hurtigere tør for vand og proviant end strøm.

Startbatteriet er adskilt fra forbrugsbatterierne med 40A dioder.
Startbatteriet lades kun af motorgeneratoren, som også lader
forbrugsbatterierne. Ladestrømmen er aldrig over 15A. Jeg mener generatoren
kan yde ca. 35A. (VP MD2B fra 76).

Forbrugsbatterierne er delt op i 2 "banker" (de 2 stk. 115A i "bank 1" og de
4 stk. 60A i "bank 2") adskilt af en 200A omskifter, som kan koble
batterierne sammen og adskille dem efter behag.

Elektroniske ladere kan ikke lade igennem dioder (min kan ihvertfald ikke),
så der skal laves noget skillerelæ af en slags, hvis der skal prioriteres på
forbrugs"bankerne".

Mht. vindmøller, er det min erfaring, at ligger man for anker ligger man i
læ. Det kan vindmøller ikke li'. Sejler man tursejlads er der ofte slæk på
skøderne, så virker vindmøllen heller ik'. så glem den, medmindre du ligger
i en forblæsthavn. Her vil en mølle kunne lade dine batterier op imellem
weekenderne.

Jeg ønsker mig selv nogle solceller, men der skal ca. et 200W anlæg til, for
at holde strøm på med det, ikke unormale, forbrug jeg har, og det fylder
lidt for meget endnu og derfor svært og placere uden at ligne en
langturssejler med targabøjle m.m.
Hvis det skulle komme på tale med en langtur, ville jeg kombinere solceller
(min. 200W) med en slæbegenerator. Man mister vist "kun" ca ½ knob med en
slæbegenerator.

--
Per

A Lot
Helmsman 35



Ukendt (06-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 06-01-07 01:06

Hej Per,

Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank" med
to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det stads
....

Jeg kan forstå, at du har en løsning, hvor du både kan køre med to
adskilte "forbrugs-batteribanker" *og* kan koble dem sammen til "én
forbrugs-batteribank". Det lyder umiddelbart fristende ... Men ...

Er der ikke noget med, at de "trætte batterier æder de friske" - dvs.
risikerer man ikke at en kombination af forskellige batterier kan være
ødelæggende. Jeg tænker på, om det er derfor du i den ene "bank" har to
ens og i den anden "bank" har fire ens batterier? Iøvrigt mener jeg, at
min lader kan "håndtere" to uafhængige banker.

Desværre er jeg ikke selv dygtig/modig nok til selv at foretage en sådan
installation ... Kan du - eller andre i gruppen - anbefale en dygtig
"marine-elektriker" i Nordsjælland, der kan løse en sådan opgave
professionelt?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"P" <pismeddig@hemmelig.jp> skrev i en meddelelse
news:459ec674$0$49201$14726298@news.sunsite.dk...
> Flemming Torp wrote:
>> Jo mere jeg sejler, jo mere opsøger jeg naturhavne og ankerpladser -
>> og samtidig vil jeg gerne have endnu mere komfort ... ...

SNIP ...
>
> Det er svært(umuligt) at beregne nøjagtigt. Sæt rigeligt i og smid de
> overskydende ud senere.
>
> Jeg har selv samlet ca 470A til forbrug fordelt på 2 stk. 115Ah Excide
> marine og 4 stk. 60Ah batterier fra Aldi, der kan lades af både motor
> og en 20A lader. Det dækker ca. 3-4 dages ankerliggeri i træk med
> kølekompressor, som største forbruger (ca. 4,3Ah), kørende i ca 20-25%
> af en time i dagtimerne og lidt mindre i nattetimerne (sommeren 2006).
> Med denne batteri kapacitet løber jeg hurtigere tør for vand og
> proviant end strøm.
>
> Startbatteriet er adskilt fra forbrugsbatterierne med 40A dioder.
> Startbatteriet lades kun af motorgeneratoren, som også lader
> forbrugsbatterierne. Ladestrømmen er aldrig over 15A. Jeg mener
> generatoren kan yde ca. 35A. (VP MD2B fra 76).
>
> Forbrugsbatterierne er delt op i 2 "banker" (de 2 stk. 115A i "bank 1"
> og de 4 stk. 60A i "bank 2") adskilt af en 200A omskifter, som kan
> koble batterierne sammen og adskille dem efter behag.
>
> Elektroniske ladere kan ikke lade igennem dioder (min kan ihvertfald
> ikke), så der skal laves noget skillerelæ af en slags, hvis der skal
> prioriteres på forbrugs"bankerne".
>
> Mht. vindmøller, er det min erfaring, at ligger man for anker ligger
> man i læ. Det kan vindmøller ikke li'. Sejler man tursejlads er der
> ofte slæk på skøderne, så virker vindmøllen heller ik'. så glem den,
> medmindre du ligger i en forblæsthavn. Her vil en mølle kunne lade
> dine batterier op imellem weekenderne.
>
> Jeg ønsker mig selv nogle solceller, men der skal ca. et 200W anlæg
> til, for at holde strøm på med det, ikke unormale, forbrug jeg har, og
> det fylder lidt for meget endnu og derfor svært og placere uden at
> ligne en langturssejler med targabøjle m.m.
> Hvis det skulle komme på tale med en langtur, ville jeg kombinere
> solceller (min. 200W) med en slæbegenerator. Man mister vist "kun" ca
> ½ knob med en slæbegenerator.
>
> --
> Per
>
> A Lot
> Helmsman 35
>


Egon Stich (06-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 06-01-07 14:34


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:459ee7d5$0$893$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Per,
>
> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank" med
> to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det stads
> ...


Har du overvejet en benzingenerator?
De er efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt.
Og giver endda 230 V

MVH
Egon



Aage Andersen (06-01-2007)
Kommentar
Fra : Aage Andersen


Dato : 06-01-07 18:17


"Egon Stich" >
> "Flemming Torp"
>> Hej Per,
>>
>> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
>> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
>> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank" med
>> to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det stads
>> ...
>
>
> Har du overvejet en benzingenerator?
> De er efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt.
> Og giver endda 230 V
>
> MVH
> Egon

Jeg synes en benzingenerator er er en acceptabel løsning. Den larmer en del
men det gaar an, hvis man stiller den paa fordækket, den skal jo ikke køre
hele tiden. HN har en til ca. 800 kr. Det er jo ikke nogen stor investering.
Om vinteren staar min paa altanen som reserve, hvis DONG skulle svigte.

Aage



Venter på forår så j~ (06-01-2007)
Kommentar
Fra : Venter på forår så j~


Dato : 06-01-07 19:21


"Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
news:459fd9a7$0$3550$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Egon Stich" >
>> "Flemming Torp"
>>> Hej Per,
>>>
>>> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
>>> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
>>> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank" med
>>> to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det stads
>>> ...
>>
>>
>> Har du overvejet en benzingenerator?
>> De er efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt.
>> Og giver endda 230 V
>>
>> MVH
>> Egon
>
> Jeg synes en benzingenerator er er en acceptabel løsning. Den larmer en
> del men det gaar an, hvis man stiller den paa fordækket, den skal jo ikke
> køre hele tiden. HN har en til ca. 800 kr. Det er jo ikke nogen stor
> investering. Om vinteren staar min paa altanen som reserve, hvis DONG
> skulle svigte.
>
> Aage
>

Jeg har også overvejet en benzingenerator, men det er jo noget af et
skrummel, man så skal sejle rundt med. Jeg ved godt at de kan købes i
kompakte modeller, men alligevel.
I øjeblikket overvejer jeg at monterer et par ekstra generatorer, på den
eksisterende indenbordsmotor. Det vil give den fordel, at jeg jo ikke
behøver flere motorer, flere slags brændstof osv. Det vil også give den
fordel, at jeg får indenbordsmotoren startet en gang i mellem.
Den eneste ulæmpe jeg kan se, er at jeg er nød til at få lavet et par ekstra
remspor i svinghjulet, da min motor er en Penta.




Bent E. (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Bent E.


Dato : 07-01-07 11:34

Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror wrote:
> "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
> news:459fd9a7$0$3550$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Egon Stich" >
>>> "Flemming Torp"
>>>> Hej Per,
>>>>
>>>> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
>>>> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
>>>> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank"
>>>> med to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det
>>>> stads ...
>>>
>>>
>>> Har du overvejet en benzingenerator?
>>> De er efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt.
>>> Og giver endda 230 V
>>>
>>> MVH
>>> Egon
>>
>> Jeg synes en benzingenerator er er en acceptabel løsning. Den larmer en
>> del men det gaar an, hvis man stiller den paa fordækket, den skal jo ikke
>> køre hele tiden. HN har en til ca. 800 kr. Det er jo ikke nogen stor
>> investering. Om vinteren staar min paa altanen som reserve, hvis DONG
>> skulle svigte.
>>
>> Aage
>>
>
> Jeg har også overvejet en benzingenerator, men det er jo noget af et
> skrummel, man så skal sejle rundt med. Jeg ved godt at de kan købes i
> kompakte modeller, men alligevel.
> I øjeblikket overvejer jeg at monterer et par ekstra generatorer, på den
> eksisterende indenbordsmotor. Det vil give den fordel, at jeg jo ikke
> behøver flere motorer, flere slags brændstof osv. Det vil også give den
> fordel, at jeg får indenbordsmotoren startet en gang i mellem.
> Den eneste ulæmpe jeg kan se, er at jeg er nød til at få lavet et par
> ekstra remspor i svinghjulet, da min motor er en Penta.

Det er også en ulempe at du generer dine omgivelser med støj fra en eller
flere motorer.

Vh Bent E.

--
Ved mail, erstat invalid med dk

Det er usundt at spise på en tom mave.
W.C.Fields.


Venter på forår så j~ (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Venter på forår så j~


Dato : 07-01-07 13:10


"Bent E." <elnef@dsa-net.invalid> skrev i en meddelelse
news:45a0cc89$0$1314$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror wrote:
>> "Aage Andersen" <aaa(REMOVE)@email.dk> skrev i en meddelelse
>> news:459fd9a7$0$3550$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Egon Stich" >
>>>> "Flemming Torp"
>>>>> Hej Per,
>>>>>
>>>>> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
>>>>> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
>>>>> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank"
>>>>> med to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det
>>>>> stads ...
>>>>
>>>>
>>>> Har du overvejet en benzingenerator?
>>>> De er efterhånden til at komme i nærheden af prismæssigt.
>>>> Og giver endda 230 V
>>>>
>>>> MVH
>>>> Egon
>>>
>>> Jeg synes en benzingenerator er er en acceptabel løsning. Den larmer en
>>> del men det gaar an, hvis man stiller den paa fordækket, den skal jo
>>> ikke
>>> køre hele tiden. HN har en til ca. 800 kr. Det er jo ikke nogen stor
>>> investering. Om vinteren staar min paa altanen som reserve, hvis DONG
>>> skulle svigte.
>>>
>>> Aage
>>>
>>
>> Jeg har også overvejet en benzingenerator, men det er jo noget af et
>> skrummel, man så skal sejle rundt med. Jeg ved godt at de kan købes i
>> kompakte modeller, men alligevel.
>> I øjeblikket overvejer jeg at monterer et par ekstra generatorer, på den
>> eksisterende indenbordsmotor. Det vil give den fordel, at jeg jo ikke
>> behøver flere motorer, flere slags brændstof osv. Det vil også give den
>> fordel, at jeg får indenbordsmotoren startet en gang i mellem.
>> Den eneste ulæmpe jeg kan se, er at jeg er nød til at få lavet et par
>> ekstra remspor i svinghjulet, da min motor er en Penta.
>
> Det er også en ulempe at du generer dine omgivelser med støj fra en eller
> flere motorer.
>
> Vh Bent E.
>
> --
> Ved mail, erstat invalid med dk
>
> Det er usundt at spise på en tom mave.
> W.C.Fields.

Jo, jeg kan godt se det med støjen. Men bruger man sin indenbordsmotor,
larmer det jo ikke mere, end hvis man bruger en benzingenerator.

Ligger man for anker, og skal bruge strøm, har man ikke mange andre
muligheder end at lave den selv. Jeg er klar over, at man kan benytte
vindgenerator eller solpaneler, men det optager jo også en del plads, hvad
der kan være svært at leve med, især hvis det er en forholdsvis lille båd.

Ret mig, hvis jeg tager fejl i nedenstående beregning:
Hvis man vil trække gennemsnitligt 15A, i op til 20 timer, som den
forbrugsstrøm Flemming henviser til, trækker man jo 300 Ah. Vil man aflade
til 50 %, giver det en nødvendig batterikapacitet på 600 Ah.

De 300Ah, skal igen lades op, hvad der kræver en anseelig generator. De
benzingeneratorer jeg har set, kan ikke lade med mere end max 8A, foruden
det man kan lade via inverterne til landstrøm, som man kan tilkoble
benzingeneratorens 220 V udtag. Hvis det er en almindelig kraftig inverter,
kommer man op på 30A i ladestrøm. Derfor skal der ca. 3 invertere til, før
end man kan lade batterierne op igen, inden for rimelig tid. Der er i
ovenstående, ikke taget hensyn til batteriernes træghed, som vil forlænge
ladetiden.

Jeg anser det som optimistisk, at man aflader til 50 %, så derfor ville jeg
nok vælge en større batterikapacitet, hvis jeg skulle aflade med 15A.
Ikke så meget fordi at jeg er bange for at aflade med 15A, men jeg er mere
bange for at "koge" batterierne af, når jeg skal lade dem op igen. Skal jeg
fylde 300 Ah på batterierne, på 4 timer, så skal jeg lade med mindst 75 A.
og vil jeg gøre det på 2 timer, skal man op på mindst 150 A i ladestrøm.
Som jeg kender tommelfingerreglen, skal faktoren være, mindst 8 gange så
stor batterikapacitet, som den ladestrøm man vil tilføre. Det medfører, at
hvis man vil lade op med 75A i 4 timer, kan man holde sig inden for grænsen,
og nøjes med 600 Ah. Vil man lade hurtigere, f.eks. på 2 timer, skal man
have dobbet så stor batterikapacitet, da man jo så lader med 150A.

1200 Ah, er mange batterier, så det nemmeste er, ikke at forbruge strømmen








Ole Lautrup (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Ole Lautrup


Dato : 07-01-07 13:55

>> Det er usundt at spise på en tom mave.
>> W.C.Fields.
>
> Jo, jeg kan godt se det med støjen. Men bruger man sin indenbordsmotor,
> larmer det jo ikke mere, end hvis man bruger en benzingenerator.
>
> Ligger man for anker, og skal bruge strøm, har man ikke mange andre
> muligheder end at lave den selv. Jeg er klar over, at man kan benytte
> vindgenerator eller solpaneler, men det optager jo også en del plads, hvad
> der kan være svært at leve med, især hvis det er en forholdsvis lille båd.
>
> Ret mig, hvis jeg tager fejl i nedenstående beregning:
> Hvis man vil trække gennemsnitligt 15A, i op til 20 timer, som den
> forbrugsstrøm Flemming henviser til, trækker man jo 300 Ah. Vil man aflade
> til 50 %, giver det en nødvendig batterikapacitet på 600 Ah.
>
> De 300Ah, skal igen lades op, hvad der kræver en anseelig generator. De
> benzingeneratorer jeg har set, kan ikke lade med mere end max 8A, foruden
> det man kan lade via inverterne til landstrøm, som man kan tilkoble
> benzingeneratorens 220 V udtag. Hvis det er en almindelig kraftig
> inverter, kommer man op på 30A i ladestrøm. Derfor skal der ca. 3
> invertere til, før end man kan lade batterierne op igen, inden for rimelig
> tid. Der er i ovenstående, ikke taget hensyn til batteriernes træghed, som
> vil forlænge ladetiden.
>
> Jeg anser det som optimistisk, at man aflader til 50 %, så derfor ville
> jeg nok vælge en større batterikapacitet, hvis jeg skulle aflade med 15A.
> Ikke så meget fordi at jeg er bange for at aflade med 15A, men jeg er mere
> bange for at "koge" batterierne af, når jeg skal lade dem op igen. Skal
> jeg fylde 300 Ah på batterierne, på 4 timer, så skal jeg lade med mindst
> 75 A. og vil jeg gøre det på 2 timer, skal man op på mindst 150 A i
> ladestrøm.
> Som jeg kender tommelfingerreglen, skal faktoren være, mindst 8 gange så
> stor batterikapacitet, som den ladestrøm man vil tilføre. Det medfører, at
> hvis man vil lade op med 75A i 4 timer, kan man holde sig inden for
> grænsen, og nøjes med 600 Ah. Vil man lade hurtigere, f.eks. på 2 timer,
> skal man have dobbet så stor batterikapacitet, da man jo så lader med
> 150A.
>
> 1200 Ah, er mange batterier, så det nemmeste er, ikke at forbruge strømmen
>
>
>

De billige benzingeneratorers 12V udtag er slet ikke stabilt nok til at lade
på batterier med, og jeg er slet ikke sikker på at de dyrere modellers er
bedre, så lad være det.
Brug kun 230V udtaget og den/de sædvanlige landstrømsladere.





Ukendt (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-01-07 15:17

Hej til alle ovenstående bidragydere bl.a. med kommentarer vedr. brug af
benzin-generator i båden!

Tak for Jeres forslag og input. Det er altid rart at få belyst et
problem fra flere vinkler.

Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg om den "nødvendige/ønskede"
batterikapacitet, med en kort kommentar om opladning af bådens
batterier, er jeg på nuværende tidspunkt ikke kommet så langt i mine
overvejelser.

Jeg nævnte kort solceller, som er min "favorit" og "vindmøllen", som jeg
godt nok er ret skeptisk over for ...
Og så fremsætter flere forslag til anskaffelse af en benzingenerator ...
Og jeg må indrømme, at den er jeg heller ikke meget begejstret for ...
Det skal måske nævnes, at jeg ikke sejler på "the blue ocean" - dvs. jeg
er ikke cruiser i den forstand, at mine mål er Barbados, Tasmanien eller
Hawai ... vi sejler primært i Danske, Svenske, Norske (og Finske)
farvande ... som oftest med landkending.

Min primære indvending er støjen. Når jeg på en ankerplads har ligget i
nærheden af både, der enten har en "mølle" eller en generator (eller for
den sags skyld en større indebordsmotor) kørende, har det faktisk
generet mig. En af de for mig afgørende grunde til at ligge for anker er
stilheden og friheden - og - ikke mindst - slippe for at ligge og
"gnubbe" op ad andre både.

Pt. har vi en VP indenbords diesel motor med én generator. Jeg synes
idéen fra "Venter på forår" med at montere en ekstra generator er
interessant. Om der er plads og HP osv. i min nuværende installation kan
jeg dog ikke overskue, men det vil jeg undersøge. Der er jo dage i løbet
af sommerferien, hvor vinden er så svag, at man tyr til "Pentaen" - og
det giver jo også strøm til batterierne ...

Min anden indvending er benzinen ... Jeg er en kylling, når det drejer
sig om opbevaring af mere brændbart i båden og det kan vel heller ikke
undgås noget løber ud, eller at det lugter ... Jeg synes gas og diesel
er rigeligt ...

Min tredie er pladsen ... Ekstra batterier kan jeg anbringe permanent
under en køje, men en generator skal jeg kunne tage op på dækket ...
dvs. den skal konkurrere med andre ting i kistebænken ...

Teknologien udvikler sig jo på alle fronter. Så der er måske ikke mange
år til støjfri, kompakte generatorer? ... ... Evt. monteret lidt som
f.eks. bådvarmeren: Godt af vejen, lyddæmpet, "termostatstyret" efter
behov ...

Men kan man så ikke ligesågodt bruge sin indenbordsmotor til opladning?
Hvad er egentlig pointen i at anskaffe sig en benzindrevet generator,
hvis man har en indenbordsmotor med generator og en 12-->220V inverter
på batterierne? Er det. f.eks. for at kunne benytte den elektriske
kogekedel? ... ...

Solcelle-teknologien er jo også i rivende udvikling og nærmer sig det
punkt, hvor jeg synes det er en attraktiv vej at gå ... men jeg synes
som andre, at de pt. er for pladskrævende og "besværlige" i den daglige
sejlads ... og ikke specielt økonomiske ...

I første omgang er jeg dog blevet overbevist om, at jeg vil øge min
batterikapacitet med en "ekstra batteribank til luksusforbruget":
Køleskabet, inverteren, PC/TV o.l. Disse batterier kan jeg anbringe i
bb. side under køjen i kahytten foran vandtanken uden det "koster for
meget plads" ... Løsning a la Per - a Lot ... Tak for din kommentar.

Hvordan jeg får dem ladet op, vil fremtiden vise ... Men båden er jo
også i havn ind imellem og kan oplade batterierne fra sen eftermiddag
til næste morgen via landstrømmen ... Det kræver naturligvis, at man
benytter havne med landstrøm ... ...

Er der nogen i gruppen, der har et konkret bud på, hvad det kræver af
tid, hvis man f.eks. lader med 35A (det kunne f.eks. være fra 220V
landstrømslader eller 12V generatoren på indenbordsmotoren) og skal lade
en batteribank op fra f.eks. 150A til 300A? Hvordan laver man det
regnestykke? Det er vel ikke bare = 150ah/35A = 4 - 5 timer - vel? ...
Det må være noget med en aftagende kurve ... men "hur" ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



Per Kaaber \(et job ~ (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Per Kaaber \(et job ~


Dato : 07-01-07 16:08

Flemming Torp wrote:
> Hej til alle ovenstående bidragydere bl.a. med kommentarer vedr. brug
> af benzin-generator i båden!
>
> Min primære indvending er støjen. Når jeg på en ankerplads har ligget
> i nærheden af både, der enten har en "mølle" eller en generator
> (eller for den sags skyld en større indebordsmotor) kørende, har det
> faktisk generet mig. En af de for mig afgørende grunde til at ligge
> for anker er stilheden og friheden - og - ikke mindst - slippe for at
> ligge og "gnubbe" op ad andre både.

Jeg er ellers hooked på de lille Honda 900W generator. Vi har prøvet at
starte den indendøre, og den sagde ikke ret meget. Jeg tror ikke den vil
kunne høres i en anden båd 50-100m væk. Den vil sikkert ikke irritere mere
end høj musik, dukken råben, gummibådssejlads for motor eller pjattende
badende på ankerpladsen.

> Er der nogen i gruppen, der har et konkret bud på, hvad det kræver af
> tid, hvis man f.eks. lader med 35A (det kunne f.eks. være fra 220V
> landstrømslader eller 12V generatoren på indenbordsmotoren) og skal
> lade en batteribank op fra f.eks. 150A til 300A? Hvordan laver man det
> regnestykke? Det er vel ikke bare = 150ah/35A = 4 - 5 timer - vel? ...
> Det må være noget med en aftagende kurve ... men "hur" ...

Det er ladespændingen og den indre modstand i batteriet, der bestemmer
ladestrømmen. Brug evt. Ohm's Lov til at beregne den indre modstand i
batteriet forskellige ladestadier, og tegn resultatet ind i et koordinat.

Den indre modstand ændre sig afhængig af batteriets stand. Afladet batteri
har lille indre modstand, derfor høj ladestrøm i starten. Opladet batteri
har stor indre modstand, derfor lille ladestrøm, når batteriet er opladet.



--
Per

A Lot
Helmsman 35



Ukendt (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-01-07 17:03

Hej Per,

"Per Kaaber (et job mindre)" <jobjob@paradise.dk> skrev i en meddelelse
news:45a10cc0$0$49206$14726298@news.sunsite.dk...
> Flemming Torp wrote:
>> Hej til alle ovenstående bidragydere bl.a. med kommentarer vedr. brug
>> af benzin-generator i båden!
>>
>> Min primære indvending er støjen.

SNIP
>
> Jeg er ellers hooked på de lille Honda 900W generator. Vi har prøvet
> at starte den indendøre, og den sagde ikke ret meget. Jeg tror ikke
> den vil kunne høres i en anden båd 50-100m væk. Den vil sikkert ikke
> irritere mere end høj musik, dukken råben, gummibådssejlads for motor
> eller pjattende badende på ankerpladsen.
>

Det synes jeg såmænd også kan være slemt nok ... Jeg er nok også "sart",
hvad støj angår ... Jeg erkender, at det efterhånden kan være svært at
finde en ankerplads, hvor jeg kan nyde stilheden, en sjus og en god bog
i fred og ro ... Men jeg søger da stadig ...

>> Er der nogen i gruppen, der har et konkret bud på, hvad det kræver af
>> tid, hvis man f.eks. lader med 35A (det kunne f.eks. være fra 220V
>> landstrømslader eller 12V generatoren på indenbordsmotoren) og skal
>> lade en batteribank op fra f.eks. 150A til 300A? Hvordan laver man
>> det
>> regnestykke? Det er vel ikke bare = 150ah/35A = 4 - 5 timer - vel?
>> ...
>> Det må være noget med en aftagende kurve ... men "hur" ...
>
> Det er ladespændingen og den indre modstand i batteriet, der bestemmer
> ladestrømmen. Brug evt. Ohm's Lov til at beregne den indre modstand i
> batteriet forskellige ladestadier, og tegn resultatet ind i et
> koordinat.
>
> Den indre modstand ændre sig afhængig af batteriets stand. Afladet
> batteri har lille indre modstand, derfor høj ladestrøm i starten.
> Opladet batteri har stor indre modstand, derfor lille ladestrøm, når
> batteriet er opladet.
>

Per, det er sikkert nemt (når man kan ... ...), men jeg har ingen
anelse om, hvilke parametre, jeg skal putte ind i Ohms lov, som jeg dog
kender (V = r * I; ikke?), men jeg aner ikke, hvorfra jeg skal skaffe
input-data ... Er ladespændingen ikke nogenlunde den samme for de
generatorer eller ladere, som fritidssejlere benytter?

Findes der så ikke en tommelfingerregel - f.eks. med en "almindelig" 35W
generator på en indenbordsmotor eller 220V/35W lader - der kan anvendes?
Ikke for at få resultatet med stor nøjagtighed - bare inden for hele
timer? ...

Kan man f.eks. forvente at kunne lade batterier op fra 150/300ah til
300/600ah (to eksempler, hvor sidste tal er 100% opladet) med en 35W
lader på 4-5/8-10 timer? ... Det kunne være en overnatning i havn med
landstrøm eller en sejldag for motor ... eller skal der meget mere til?

Desværre ved jeg ikke, hvordan jeg skal opstille regnestykket med de
korrekte inputparametre ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



Ole Pagh (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 07-01-07 17:45

Per Kaaber (et job mindre) kom med følgende:
>
> Den indre modstand ændre sig afhængig af batteriets stand. Afladet batteri
> har lille indre modstand, derfor høj ladestrøm i starten. Opladet batteri har
> stor indre modstand, derfor lille ladestrøm, når batteriet er opladet.

Hej Per.

Du tager fejl med hensyn til batteriets indre modstand.

For et f.eks. 100 Ah batteri er den meget, meget lille. Typisk i
størrelsesordenen få mOhm (milli Ohm). Det er derfor der kan gå så stor
strøm, f.eks til en startmotor (typ. >200 A), samt at den spænding der
kan måles ober batteripolerne ikke ændrer sig væsentligt hvadenten du
trækker 1 eller 10 A til forbrug.
Et opladet batteri har mindst indre modstand, fordi spændingen over
klemmerne falder mindre ved afladning end for et delvist afladet
batteri.

Årsagen til at et delvist afladet batteri lader med større strøm i
starten er at spændingen over batteriet er mindre end ved opladet
batteri.
Der er lidt batteriteori hos Wikipedia her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Lead-acid_battery

Især "pindene" ca. 1½ side nede med spændinger under forskellige
omstændigheder er interessante. Det er disse spændinger som en god
lader skal "kende" og lade efter.
Man kan også bruge disse spændinger som en rettesnor for hvorledes
batteriets tilstand er.

Hvis forbrugsbatterier skal holde i mange år er det en
tommelfingerregel at man ikke bør aflade batterierne mere end til 70%
af deres kapacitet.
En blyakkumulator holder altid længst hvis man sørger for at holde den
opladet til 100% når det er muligt.

Så er der forøvrigt tonsvis af batteri teori m.v. her:
http://www.batteryuniversity.com/index.htm

Og specielt om opladning af blybatterier her:
http://www.batteryuniversity.com/partone-13.htm

God fornøjelse...

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)



Harding E. Larsen (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 07-01-07 20:26

Hej Ole,

Gode links at få forstand af.
Især er sætningen meget god:

It takes about 5 times as long to recharge a lead-acid battery
to the same level as it does to discharge.

Det viser tydeligt at man ikke med lidt hokus pokus bare kan
fylde på. Det er jo en kemisk proces der kører og den er ikke
bare lige så villig som man kunne tænke sig den skal være.
Der er så mange parametre der skal tages hensyn til, det er der
skrevet tykke bøger om og mange fabrikanter har lavet "trylle
ladere" og det hjælper som bekendt ikke når modtagerne
(batterierne) er så forskellige, især efter nogen tids
individuel brug.
Jeg deltog i nogle forsøg hos SABB hvor de fremstillede en
computer med alle mulige sensorer for at tilgodese mange mulige
indflydelser på ladningen. Det virkede fint på nye batterier men
på ældre batterier var en alm. håndstyret lader lige så god.
Altid er anvendelse af syremåler og tålmodighed, det der skal
til, og så tilsyn under afladningen for at opnå det optimale.
Alternativet er en middel løsning, som man så blot må acceptere.

Mvh/Harding

Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>Per Kaaber (et job mindre) kom med følgende:
>>
>> Den indre modstand ændre sig afhængig
>>af batteriets stand. Afladet batteri
>> har lille indre modstand, derfor høj
>>ladestrøm i starten. Opladet batteri har
>> stor indre modstand, derfor lille
>>ladestrøm, når batteriet er opladet.
>
>Hej Per.
>
>Du tager fejl med hensyn til batteriets
>indre modstand.
>
>For et f.eks. 100 Ah batteri er den
>meget, meget lille. Typisk i
>størrelsesordenen få mOhm (milli Ohm).
>Det er derfor der kan gå så stor
>strøm, f.eks til en startmotor (typ.
>>200 A), samt at den spænding der
>kan måles ober batteripolerne ikke
>ændrer sig væsentligt hvadenten du
>trækker 1 eller 10 A til forbrug.
>Et opladet batteri har mindst indre
>modstand, fordi spændingen over
>klemmerne falder mindre ved afladning
>end for et delvist afladet
>batteri.
>
>Årsagen til at et delvist afladet
>batteri lader med større strøm i
>starten er at spændingen over batteriet
>er mindre end ved opladet
>batteri.
>Der er lidt batteriteori hos Wikipedia her:
>http://en.wikipedia.org/wiki/Lead-acid_ battery
>
>Især "pindene" ca. 1½ side nede med
>spændinger under forskellige
>omstændigheder er interessante. Det er
>disse spændinger som en god
>lader skal "kende" og lade efter.
>Man kan også bruge disse spændinger som
>en rettesnor for hvorledes
>batteriets tilstand er.
>
>Hvis forbrugsbatterier skal holde i
>mange år er det en
>tommelfingerregel at man ikke bør
>aflade batterierne mere end til 70%
>af deres kapacitet.
>En blyakkumulator holder altid længst
>hvis man sørger for at holde den
>opladet til 100% når det er muligt.
>
>Så er der forøvrigt tonsvis af batteri
>teori m.v. her:
>http://www.batteryuniversity.com/index. htm
>
>Og specielt om opladning af
>blybatterier her:
>http://www.batteryuniversity.com/parton e-13.htm
>
>God fornøjelse...
>
>--
>hilsen Ole
>(mail: fjern x'erne i mail adr.)



Ukendt (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-01-07 01:23

Hej igen,

Her er der noget, jeg ikke forstår ... Hvis man f.eks. sejler en hel dag
og i gennemsnit bruger 4A i timen har man afledet batteriet med ca. 50Ah
....

Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at man kan genoplade
batteriet inden for den samme tidsramme - f.eks. om natten?

Eller er der alligevel noget jeg ikke helt har fattet efter at have
"frekventeret Batteri-Universitetet" i flere timer? ...

Jeg er helt med på, at man ikke kan genoplade batterierne i et snuptag -
og hvis man forsøger en voldsom lynopladning, vil batterierne - og i
værste fald båden - tage skade ... men altså sætningen: "It takes about
5 times as long to recharge a lead-acid battery to the same level as it
does to discharge" har jeg det lidt svært med ...

Hvor er hunden begravet?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Harding E. Larsen (slet 14XGY)" <harding@14XGYlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11681982820.875217332153433@dtext.news.tele.dk...
> Hej Ole,
>
> Gode links at få forstand af.
> Især er sætningen meget god:
>
> It takes about 5 times as long to recharge a lead-acid battery
> to the same level as it does to discharge.
>
> Det viser tydeligt at man ikke med lidt hokus pokus bare kan
> fylde på. Det er jo en kemisk proces der kører og den er ikke
> bare lige så villig som man kunne tænke sig den skal være.
> Der er så mange parametre der skal tages hensyn til, det er der
> skrevet tykke bøger om og mange fabrikanter har lavet "trylle
> ladere" og det hjælper som bekendt ikke når modtagerne
> (batterierne) er så forskellige, især efter nogen tids
> individuel brug.
> Jeg deltog i nogle forsøg hos SABB hvor de fremstillede en
> computer med alle mulige sensorer for at tilgodese mange mulige
> indflydelser på ladningen. Det virkede fint på nye batterier men
> på ældre batterier var en alm. håndstyret lader lige så god.
> Altid er anvendelse af syremåler og tålmodighed, det der skal
> til, og så tilsyn under afladningen for at opnå det optimale.
> Alternativet er en middel løsning, som man så blot må acceptere.
>
> Mvh/Harding
>
> Ole Pagh <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev:
>>Per Kaaber (et job mindre) kom med følgende:
>>>
>>> Den indre modstand ændre sig afhængig
>>>af batteriets stand. Afladet batteri
>>> har lille indre modstand, derfor høj
>>>ladestrøm i starten. Opladet batteri har
>>> stor indre modstand, derfor lille
>>>ladestrøm, når batteriet er opladet.
>>
>>Hej Per.
>>
>>Du tager fejl med hensyn til batteriets
>>indre modstand.
>>
>>For et f.eks. 100 Ah batteri er den
>>meget, meget lille. Typisk i
>>størrelsesordenen få mOhm (milli Ohm).
>>Det er derfor der kan gå så stor
>>strøm, f.eks til en startmotor (typ.
>>>200 A), samt at den spænding der
>>kan måles ober batteripolerne ikke
>>ændrer sig væsentligt hvadenten du
>>trækker 1 eller 10 A til forbrug.
>>Et opladet batteri har mindst indre
>>modstand, fordi spændingen over
>>klemmerne falder mindre ved afladning
>>end for et delvist afladet
>>batteri.
>>
>>Årsagen til at et delvist afladet
>>batteri lader med større strøm i
>>starten er at spændingen over batteriet
>>er mindre end ved opladet
>>batteri.
>>Der er lidt batteriteori hos Wikipedia her:
>>http://en.wikipedia.org/wiki/Lead-acid_ battery
>>
>>Især "pindene" ca. 1½ side nede med
>>spændinger under forskellige
>>omstændigheder er interessante. Det er
>>disse spændinger som en god
>>lader skal "kende" og lade efter.
>>Man kan også bruge disse spændinger som
>>en rettesnor for hvorledes
>>batteriets tilstand er.
>>
>>Hvis forbrugsbatterier skal holde i
>>mange år er det en
>>tommelfingerregel at man ikke bør
>>aflade batterierne mere end til 70%
>>af deres kapacitet.
>>En blyakkumulator holder altid længst
>>hvis man sørger for at holde den
>>opladet til 100% når det er muligt.
>>
>>Så er der forøvrigt tonsvis af batteri
>>teori m.v. her:
>>http://www.batteryuniversity.com/index. htm
>>
>>Og specielt om opladning af
>>blybatterier her:
>>http://www.batteryuniversity.com/parton e-13.htm
>>
>>God fornøjelse...
>>
>>--
>>hilsen Ole
>>(mail: fjern x'erne i mail adr.)
>
>


Ole Pagh (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 08-01-07 07:48

Følgende er skrevet af Flemming Torp:
> Hej igen,
>
> Her er der noget, jeg ikke forstår ... Hvis man f.eks. sejler en hel dag og i
> gennemsnit bruger 4A i timen har man afledet batteriet med ca. 50Ah ...
>
Ja, hvis du bruger 4 A konstant i 12 timer har du forbrugt 4*12 = 48 Ah

> Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at man kan genoplade batteriet
> inden for den samme tidsramme - f.eks. om natten?

Nej, det er OK, blot skal du regne med at der skal puttes lidt mere end
48 Ah tilbage i batteriet, da der er noget tab. Regn som en
tommelfingerregel med 10 % mere
>
> Eller er der alligevel noget jeg ikke helt har fattet efter at have
> "frekventeret Batteri-Universitetet" i flere timer? ...
>
> Jeg er helt med på, at man ikke kan genoplade batterierne i et snuptag - og
> hvis man forsøger en voldsom lynopladning, vil batterierne - og i værste fald
> båden - tage skade ... men altså sætningen: "It takes about 5 times as long
> to recharge a lead-acid battery to the same level as it does to discharge"
> har jeg det lidt svært med ...
>
> Hvor er hunden begravet?
>
Sætningen: "It takes 5 times longer..." er i min opfattelse
vildledende, da det ikke, som du selv kommer med i eksemplet ovenover,
tager 5 * 12 = 60 timer (=2½ døgn!) at genoplade dit dagsforbrug, for
så ville vi jo aldrig kunne sejle rundt med opladede batterier i
ferien.

Det jeg tror at der menes er at man IKKE kan lynlade bly batterier på
samme måde som de små NiCd og NiMh batterier som vi bruger i kamaraer,
radioer og lign.
Disse kan oplades på meget kort tid (ned til 1 time) med såkaldte "lyn"
ladere. Det kan og må man IKKE med blybatterier. Det der menes er nok
at det med blybatterier skal tage 5 gange længere tid.

Eller sagt på en anden måde: Hvis du har et helt afladet blybatteri
(dårlig ide!) og et helt afladet NiMh eller NiCd batteri, så tager det
5 gange så lang tid at oplade blyatteriet som NiMh/NiCd batteriet.

Man vil i litteraturen om batterier ofte støde på størrelsen "C" i
grafer og tabeller. Dette står for Capacity-rate og hvis den er f.eks.
100 Ah, så kan grafen f.eks. vise hvor lang tid det tager at aflade
batteriet ved 1C (100A), 0,5C (50 A) osv.
Pr. defenition tager det således 1 time at aflade et vilkårligt batteri
ved med 1C, men det vil måske tage 12 timer at oplade det igen ved 0,1C

Ved at skalere på denne måde, kan man sammenligne batterier af
forskellig kapacitet og type.

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)



Venter på forår så j~ (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Venter på forår så j~


Dato : 08-01-07 08:12


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45a18eac$0$828$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej igen,
>
> Her er der noget, jeg ikke forstår ... Hvis man f.eks. sejler en hel dag
> og i gennemsnit bruger 4A i timen har man afledet batteriet med ca. 50Ah
> ...
>
> Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at man kan genoplade batteriet
> inden for den samme tidsramme - f.eks. om natten?
>
> Eller er der alligevel noget jeg ikke helt har fattet efter at have
> "frekventeret Batteri-Universitetet" i flere timer? ...
>
> Jeg er helt med på, at man ikke kan genoplade batterierne i et snuptag -
> og hvis man forsøger en voldsom lynopladning, vil batterierne - og i
> værste fald båden - tage skade ... men altså sætningen: "It takes about 5
> times as long to recharge a lead-acid battery to the same level as it does
> to discharge" har jeg det lidt svært med ...
>
> Hvor er hunden begravet?
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
Snip----------


Jeg kan heller ikke få det til at passe. Forudsætningen kunne være, at man
lader med samme strøm som man aflader med, men selv det, kan jeg ikke få til
at hænge sammen.
Det må være noget med "ideelle forhold", eller sådan noget.
Hvis reglen skulle holde, så skulle det altså tage 5 dage at oplade dit
batteri. Jeg kan heller ikke mindes noget om, at elektromekanisk drift
kræver det forhold, f.eks. i u-både.



claus b. p. (08-01-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 08-01-07 10:37


"Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror" <mine-handler|fjern|@sol.dk>
wrote in message news:45a1ef32$0$49207$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
> news:45a18eac$0$828$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Hej igen,
>>
>> Her er der noget, jeg ikke forstår ... Hvis man f.eks. sejler en hel dag
>> og i gennemsnit bruger 4A i timen har man afledet batteriet med ca. 50Ah
>> ...
>>
>> Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at man kan genoplade
>> batteriet inden for den samme tidsramme - f.eks. om natten?
>>
>> Eller er der alligevel noget jeg ikke helt har fattet efter at have
>> "frekventeret Batteri-Universitetet" i flere timer? ...
>>
>> Jeg er helt med på, at man ikke kan genoplade batterierne i et snuptag -
>> og hvis man forsøger en voldsom lynopladning, vil batterierne - og i
>> værste fald båden - tage skade ... men altså sætningen: "It takes about 5
>> times as long to recharge a lead-acid battery to the same level as it
>> does to discharge" har jeg det lidt svært med ...
>>
>> Hvor er hunden begravet?
>
> Jeg kan heller ikke få det til at passe. Forudsætningen kunne være, at man
> lader med samme strøm som man aflader med, men selv det, kan jeg ikke få
> til at hænge sammen.
> Det må være noget med "ideelle forhold", eller sådan noget.
> Hvis reglen skulle holde, så skulle det altså tage 5 dage at oplade dit
> batteri. Jeg kan heller ikke mindes noget om, at elektromekanisk drift
> kræver det forhold, f.eks. i u-både.
>
Det må forstås sådan at det er den maksimale afladestrøm der skal divideres
med 5, som typisk gennemsnitlig ladestrøm. Dvs. at har man et batteri på
100Ah som aflades med 50A i en time, skal det lades med 10A i 5 timer (+ 10%
i tab) for at være oppe på fuld kapacitet igen. Batterier har forskellig
max. strøm, hvilket bilejere med dieselmotorer der har købt billige "Bilka"
batterier af og til har måttet sande. Hvis man derimod har afladet i 5 timer
med 10A er der ikke noget i vejen for at genoplade i 5 timer med 10A.

Til Flemmings tidligere spørgsmål om den sammenlagte strøm pr. time bare kan
lægges sammen, ja det er sådan det virker, teoretisk. Dvs. 1A i 16 timer = 4
A i 4 timer =16 A i en time = 16Ah. Problemet er at en 30A lader måske ikke
lader med 30A hele tiden, men kan langsomt aftage eller skifte ned i step,
afhængig af hvor avanceret elektronikken er.

Her er et eksempel på den typiske billigste type autolader, og hvordan den
virker: Lad os antage det er en 10A model.

230V ind i en transformator som transformerer til 15V (Vekselstrøm) - ind i
en ensretter der laver det til jævnstrøm, gennem et amperemeter og en
automatsikring ud til nogle ledninger med store krokodilleklemmer på
batteriet.
Hvis batteriet netop nu er ladet til 12,0V og transformatoren stadig leverer
15V, og den øjeblikkelige strøm er 10A kan man gennem ensretter-ledninger
mm. beregne at der er et tab på 3V, bruger vi Ohms lov U=I*R <=> R=U/I <=>
3/10 = 0,3 Ohm.
Når batterispændingen stiger fordi batteriet lades op, vil ladestrømmen
falde, fordi spændingsforskellen over de 0,3 Ohm også falder. Lad os sige
batteriet har opnået 13,5V, spændingen over de 0,3Ohm er nu 15-13,5 = 1,5V
og strømmen er så I=U/R = 1,5/0,3 = 5A. Når batterispændingen op på 15V vil
forskellen være 0V og dermed vil ladestrømmen også være 0V. Denne måde at
lade et batteri på er fin nok hvis man lader et bilbatteri en gang om
måneden, men det er selvfølgelig ineffektivt til vores forbrugsbatterier.
Derfor de mere kostbare elektroniske ladere, som kan levere meget mere
strøm, men af samme grund skal have en mere sikker måde at regulere
ladestrømmen ned undervejs, for ikke at koge batteriet. Det er altså ikke
umiddelbart så ligetil at sige, at en 30A lader lader med 30A indtil
batteriet er fuldt opladet, for det er ikke nødvendigvis tilfældet. Måske
har laderens brugsanvisning eller leverandøren nogle oplysninger der kan
bruges, ellers må det simpelthen komme an på en prøve.

Jeg håber det var nogenlunde forståeligt.

Mvh. Claus



Ukendt (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-01-07 14:03

Hej Claus,

Du slutter din redegørelse med det forfængelige håb: "Jeg håber det var
nogenlunde forståeligt."
Jotak, det var det virkelig! Meget pædagogisk! Tak for hjælpen.

Jeg tænkte ikke over, at man kunne bruge Ohms lov på differenser ... Dit
eksempel lyder:
"Hvis batteriet netop nu er ladet til 12,0V og transformatoren stadig
leverer 15V, og den øjeblikkelige strøm er 10A kan man gennem
ensretter-ledninger mm. beregne at der er et tab på 3V, bruger vi Ohms
lov U=I*R <=> R=U/I <=> 3/10 = 0,3 Ohm. Jeg er med på, at jeg kan måle
spændingen på lader og batteri med mit lille digitale voltmeter, men jeg
er usikker på, hvordan jeg måler den aktuelle strøm ... i dit eksempel
10A. Skal strømmen måles med et specielt amperemeter?

Og jeg synes også forklaringen om opladetiden virker plausibel. Dog er
jeg usikker på, hvor man kan finde et batteris maksimale afladestrøm ...
er det noget, man kan slå op et sted, for det fremgår vist ikke af det
materiale, der følger batteriet? ... Du nævner et eksempel på 50A i én
time for et 100Ah batteri ... Hvor kommer det tal fra?

Men jeg leder jo stadig efter "tommelfingerreglen" ... og det jeg er
usikker på er, om jeg med viden om batteriets tilstand (se f.eks.
"Hardings tabel" ovenfor) kan danne mig en idé om, hvor lang tid
batteriet skal oplades før det er fuldt opladet ... Jeg ved godt, jeg
kan prøve mig frem, men det er jo ret så tidskrævende ...

Mit fromme ønske er at have en tabel/kurve, der kunne vise følgende:
"Når batteriernes spænding er nede på 12,x skal du regne med at lade dem
op i y timer", forudsat jeg kender den samlede batterikapacitet i
"banken" og laderens maximale ladestrøm - i mit tilfælde 35A med ca. 15V
i starten ... HVIS nu ladestrømmen faldt nogenlunde lineært, kunne man
jo bruge gennemsnittet ...(?)... dvs. 17,5A og forudsætte at det er den
gennemsnitlige ladestrøm i hele forløbet. Er den "tommelfingerregel"
helt hen i hampen?

Under alle omstændigheder må jeg nok i gang med nogle systematiske
målinger, så jeg får en nogenlunde sikker viden om, hvor lange ladetider
jeg skal forvente afhængigt af batteriernes tilstand. Sidste år
investerede jeg i en forbrugsmåler med shunt, som beregner, hvor mange
Ah der er brugt på "batteribank 1". Spørg mig ikke, hvordan den gør, men
den giver mig en idé om batteriernes tilstand og det øjeblikkelige
forbrug målt i A - og jeg kan også se, med hvor mange netto-A laderen
lader på et givet tidspunkt. Men denne måler kan kun beregne data for én
batterigruppe. For startbatteriet giver den blot info om spændingen i
hvilestilling ... Men med systematiske målinger (som man jo sjældent har
"tid" til, når man er på båden), skulle det vel kunne give de ønskede
data.

Ihukommende Trygs kampagne på TV skal man jo også passe på "ikke at
bekymre sig for meget" ... Det er nu heller ikke bekymring, der driver
mig ... Jeg er nysgerrig og kan godt lide at "have styr på strømmen" og
vide, om jeg f.eks. kan blive en dag ekstra på vandet eller jeg skal se
at komme i havn for at "tanke op" eller starte motoren - eller slukke
for køleskabet eller ... og hvor længe jeg skal lade op / lade motoren
køre ...

Under alle omstændigheder har jeg lært meget af de mange konstruktive
indlæg, som jeg gerne vil takke for!

Og måling eller ej, så vil jeg nu gå igang med at bygge en ekstra
batteribank, som skal placeres under bb. køje. Hvis der er nogen i
gruppen der har forslag til, hvor man evt. kan købe færdigstøbte, tætte
batterikasser til f.eks. tre-fire stk. batterier i stærk plast eller
glasfiber (?) er jeg interesseret. Jeg ved, man kan bygge en selv, men
hvis der på markedet findes produkter til formålet vil jeg da kigge på
dem ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



"claus b. p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a210c6$0$1379$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror"
> <mine-handler|fjern|@sol.dk> wrote in message
> news:45a1ef32$0$49207$14726298@news.sunsite.dk...
>>
>> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
>> news:45a18eac$0$828$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>> Hej igen,
>>>
>>> Her er der noget, jeg ikke forstår ... Hvis man f.eks. sejler en hel
>>> dag og i gennemsnit bruger 4A i timen har man afledet batteriet med
>>> ca. 50Ah ...
>>>
>>> Der skulle vel ikke være noget i vejen for, at man kan genoplade
>>> batteriet inden for den samme tidsramme - f.eks. om natten?
>>>
>>> Eller er der alligevel noget jeg ikke helt har fattet efter at have
>>> "frekventeret Batteri-Universitetet" i flere timer? ...
>>>
>>> Jeg er helt med på, at man ikke kan genoplade batterierne i et
>>> snuptag - og hvis man forsøger en voldsom lynopladning, vil
>>> batterierne - og i værste fald båden - tage skade ... men altså
>>> sætningen: "It takes about 5 times as long to recharge a lead-acid
>>> battery to the same level as it does to discharge" har jeg det lidt
>>> svært med ...
>>>
>>> Hvor er hunden begravet?
>>
>> Jeg kan heller ikke få det til at passe. Forudsætningen kunne være,
>> at man lader med samme strøm som man aflader med, men selv det, kan
>> jeg ikke få til at hænge sammen.
>> Det må være noget med "ideelle forhold", eller sådan noget.
>> Hvis reglen skulle holde, så skulle det altså tage 5 dage at oplade
>> dit batteri. Jeg kan heller ikke mindes noget om, at elektromekanisk
>> drift kræver det forhold, f.eks. i u-både.
>>
> Det må forstås sådan at det er den maksimale afladestrøm der skal
> divideres med 5, som typisk gennemsnitlig ladestrøm. Dvs. at har man
> et batteri på 100Ah som aflades med 50A i en time, skal det lades med
> 10A i 5 timer (+ 10% i tab) for at være oppe på fuld kapacitet igen.
> Batterier har forskellig max. strøm, hvilket bilejere med
> dieselmotorer der har købt billige "Bilka" batterier af og til har
> måttet sande. Hvis man derimod har afladet i 5 timer med 10A er der
> ikke noget i vejen for at genoplade i 5 timer med 10A.
>
> Til Flemmings tidligere spørgsmål om den sammenlagte strøm pr. time
> bare kan lægges sammen, ja det er sådan det virker, teoretisk. Dvs. 1A
> i 16 timer = 4 A i 4 timer =16 A i en time = 16Ah. Problemet er at en
> 30A lader måske ikke lader med 30A hele tiden, men kan langsomt aftage
> eller skifte ned i step, afhængig af hvor avanceret elektronikken er.
>
> Her er et eksempel på den typiske billigste type autolader, og hvordan
> den virker: Lad os antage det er en 10A model.
>
> 230V ind i en transformator som transformerer til 15V (Vekselstrøm) -
> ind i en ensretter der laver det til jævnstrøm, gennem et amperemeter
> og en automatsikring ud til nogle ledninger med store
> krokodilleklemmer på batteriet.
> Hvis batteriet netop nu er ladet til 12,0V og transformatoren stadig
> leverer 15V, og den øjeblikkelige strøm er 10A kan man gennem
> ensretter-ledninger mm. beregne at der er et tab på 3V, bruger vi Ohms
> lov U=I*R <=> R=U/I <=> 3/10 = 0,3 Ohm.
> Når batterispændingen stiger fordi batteriet lades op, vil
> ladestrømmen falde, fordi spændingsforskellen over de 0,3 Ohm også
> falder. Lad os sige batteriet har opnået 13,5V, spændingen over de
> 0,3Ohm er nu 15-13,5 = 1,5V og strømmen er så I=U/R = 1,5/0,3 = 5A.
> Når batterispændingen op på 15V vil forskellen være 0V og dermed vil
> ladestrømmen også være 0V. Denne måde at lade et batteri på er fin nok
> hvis man lader et bilbatteri en gang om måneden, men det er
> selvfølgelig ineffektivt til vores forbrugsbatterier. Derfor de mere
> kostbare elektroniske ladere, som kan levere meget mere strøm, men af
> samme grund skal have en mere sikker måde at regulere ladestrømmen ned
> undervejs, for ikke at koge batteriet. Det er altså ikke umiddelbart
> så ligetil at sige, at en 30A lader lader med 30A indtil batteriet er
> fuldt opladet, for det er ikke nødvendigvis tilfældet. Måske har
> laderens brugsanvisning eller leverandøren nogle oplysninger der kan
> bruges, ellers må det simpelthen komme an på en prøve.
>
> Jeg håber det var nogenlunde forståeligt.
>
> Mvh. Claus
>
>


claus b. p. (09-01-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 09-01-07 01:13


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:45a240fa$0$917$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Claus,
>
>... Jeg er med på, at jeg kan måle spændingen på lader og batteri med mit
>lille digitale voltmeter, men jeg er usikker på, hvordan jeg måler den
>aktuelle strøm ... i dit eksempel 10A. Skal strømmen måles med et specielt
>amperemeter?
Principielt er der tale om et ganske almindeligt amperemeter. Når der er
tale om så store strømme som over 10A er der dog normalt ingen normale
multiinstrumenter der kan være med. Samtidig skal samlinger og stik være
ganske solide for at undgå tab, og dermed varme. Bemærk at i eksemplet vil
en modstand på kun 0,3 ohm foranledige et spændingsfald på 3 volt. Dvs. at
der brændes P=U*I = 3*10 = 30 watt af i tab. Har man et amperemeter til fx.
10A, kan man sætte en modstand hen over måleledningerne (en shunt), som
leder fx. 9/10 af strømmen udenom amperemeteret. Det er næsten umuligt med
almindelige instrumenter at måle så lille en modstand, så der må man prøve
sig frem. Det kan fx. være et stykke ledning eller ståltråd. Men
selvfølgelig kan man købe instrumenter til formålet, jeg kan se at Brinck
Elektronik har et 30A panelmeter til 98kr.
>
> Og jeg synes også forklaringen om opladetiden virker plausibel. Dog er jeg
> usikker på, hvor man kan finde et batteris maksimale afladestrøm ...
> xxxxzxdf er det noget, man kan slå op et sted, for det fremgår vist ikke
> af det materiale, der følger batteriet? ... Du nævner et eksempel på 50A i
> én time for et 100Ah batteri ... Hvor kommer det tal fra?
Det er mest for eksemplets skyld. Jeg har lige set et 70Ah batteri hos HN
som er opgivet til 650A. Hvis det skulle give mening ville man kunne lade
med 130A. Det giver vist ikke meget mening. Så spørg hellere hvor de får de
20% fra. En bilgenerator på 60A vil fx. aldrig kunne lade batteriet med 60A.
Men den skal jo også holde de andre forbrugere med strøm samtidig med at den
lader.

> Men jeg leder jo stadig efter "tommelfingerreglen" ... og det jeg er
> usikker på er, om jeg med viden om batteriets tilstand (se f.eks.
> "Hardings tabel" ovenfor) kan danne mig en idé om, hvor lang tid batteriet
> skal oplades før det er fuldt opladet ... Jeg ved godt, jeg kan prøve mig
> frem, men det er jo ret så tidskrævende ...
Jeg er ked af at måtte skuffe dig, tommelfingerregler er det nok småt med.
Der er så mange ukendte parametre i sådan et system. Men ladestrømmen er
forholdsvis nem at måle. Så er der Hardings tabel, men den er angivet for et
batteri som ikke har været op- eller afladet i 3 timer. Hvor tit sker det?
Forbrugerne er også uhyre variable. Et termostatstyret køleskab bruger kun
strøm periodevis, og mere hvis det er varmt end koldt, laptoppen bruger en
gang imellem 30W og engang imellem 10W osv. En laptops interne batteri er
iøvrigt computerovervåget mht. opladning og afladning, for at kunne beregne
hvor meget kapacitet der er tilbage, og alligevel går det ofte galt.
>
> Mit fromme ønske er at have en tabel/kurve, der kunne vise følgende: "Når
> batteriernes spænding er nede på 12,x skal du regne med at lade dem op i y
> timer", forudsat jeg kender den samlede batterikapacitet i "banken" og
> laderens maximale ladestrøm - i mit tilfælde 35A med ca. 15V i starten ...
> HVIS nu ladestrømmen faldt nogenlunde lineært, kunne man jo bruge
> gennemsnittet ...(?)... dvs. 17,5A og forudsætte at det er den
> gennemsnitlige ladestrøm i hele forløbet. Er den "tommelfingerregel" helt
> hen i hampen?
Det er bare ikke lineært, og derfor ikke så enkelt. Derimod er det ret
enkelt at aflade sit batteri, måle ladestrøm og spænding, og så lave sin
egne kurve der viser hvad spænding og strøm er når batteriet er ved at være
fuldt opladet. Det kan så bruges til reference næste gang. Men igen, - jo
mere avanceret batteriladeren er, jo nemmere bliver man snydt. Med mindre
den er i stand til at holde en meget konstant ladestrøm, for så bliver
beregningen jo nem nok.
>
> Under alle omstændigheder må jeg nok i gang med nogle systematiske
> målinger, så jeg får en nogenlunde sikker viden om, hvor lange ladetider
> jeg skal forvente afhængigt af batteriernes tilstand. Sidste år
> investerede jeg i en forbrugsmåler med shunt, som beregner, hvor mange Ah
> der er brugt på "batteribank 1". Spørg mig ikke, hvordan den gør, men den
> giver mig en idé om batteriernes tilstand og det øjeblikkelige forbrug
> målt i A - og jeg kan også se, med hvor mange netto-A laderen lader på et
> givet tidspunkt. Men denne måler kan kun beregne data for én
> batterigruppe. For startbatteriet giver den blot info om spændingen i
> hvilestilling ... Men med systematiske målinger (som man jo sjældent har
> "tid" til, når man er på båden), skulle det vel kunne give de ønskede
> data.
Det lyder egentlig smart, og er helt sikkert et godt værktøj.
>
>
> Og måling eller ej, så vil jeg nu gå igang med at bygge en ekstra
> batteribank, som skal placeres under bb. køje. Hvis der er nogen i gruppen
> der har forslag til, hvor man evt. kan købe færdigstøbte, tætte
> batterikasser til f.eks. tre-fire stk. batterier i stærk plast eller
> glasfiber (?) er jeg interesseret. Jeg ved, man kan bygge en selv, men
> hvis der på markedet findes produkter til formålet vil jeg da kigge på dem
> ...
>
Du husker naturligvis ventilation, - der udvikles brint og ilt = knaldgas
ved opladning, jo mere man lader, jo mere knaldgas. Det er også fint at have
ventilation af hensyn til varmeudviklingen. Jeg mener ikke blybatterier bør
blive mere end håndlune. Bliver de for varme nedsættes levetiden
betragtelig. Ellers synes jeg ikke de normalt er sarte. Ikke at man ikke
skal passe på dem, men som du selv siger, man kan også bekymre sig for
meget.

Mvh. Claus



Ukendt (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-01-07 01:44


"claus b. p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a2de0d$0$1374$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
> news:45a240fa$0$917$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Hej Claus,
>>
>>... Jeg er med på, at jeg kan måle spændingen på lader og batteri med
>>mit lille digitale voltmeter, men jeg er usikker på, hvordan jeg måler
>>den aktuelle strøm ... SNIP ...
> Principielt er der tale om et ganske almindeligt amperemeter. Når der
> er tale om så store strømme som over 10A er der dog normalt ingen
> normale multiinstrumenter der kan være med.
OK
>> Men jeg leder jo stadig efter "tommelfingerreglen" ...
SNIP
> Jeg er ked af at måtte skuffe dig, tommelfingerregler er det nok småt
> med.
SNIP
Jeg begynder at forstå, at mit spørgsmål er alt for "simpelt" ...
hvilket minder mig om den gamle sentens:
"All complex problems have at least one simple solution ...
that doesn't work" ... ...
>>
>> Mit fromme ønske er at have en tabel/kurve, der kunne vise følgende:
SNIP
> Det er bare ikke lineært, og derfor ikke så enkelt.
SNIP
Nej det begynder at "sive ind" ...
>>
>> Under alle omstændigheder må jeg nok i gang med nogle systematiske
>> målinger, så jeg får en nogenlunde sikker viden om, hvor lange
>> ladetider jeg skal forvente afhængigt af batteriernes tilstand.
SNIP
>> Og måling eller ej, så vil jeg nu gå igang med at bygge en ekstra
>> batteribank, som skal placeres under bb. køje.
>>
> Du husker naturligvis ventilation, - der udvikles brint og ilt =
> knaldgas ved opladning, jo mere man lader, jo mere knaldgas. Det er
> også fint at have ventilation af hensyn til varmeudviklingen.

Tjoh, mjah ... Harding nævner det samme ... Jeg har "altid" haft bådens
batterier under en køjebund uden separat udluftning ... De til
batterierne hørende små gummislanger ligger pænt ved siden af ... Er det
helt uforsvarligt? Hvordan bør/skal man egentlig lave udluftning? Der er
en lille rist i køjeforkanten ud for batterierne og også ud for
kompressoren ... Er det tilstrækkelig ventilation? Man kan vel ikke
etablere udluftning til "det fri" altså ud af kahytten, så den udviklede
knaldgas bliver vel i kahytten ? ...
>
> Jeg mener ikke blybatterier bør blive mere end håndlune. Bliver de for
> varme nedsættes levetiden betragtelig. Ellers synes jeg ikke de
> normalt er sarte. Ikke at man ikke skal passe på dem, men som du selv
> siger, man kan også bekymre sig for meget.
>
Til min landstrømlader er koblet et termometer, som er monteret oven på
batteribank 1, og som jeg forstår det "rapporterer det tilbage" til
laderen, så batterierne ikke bliver overophedede ...
>
Tak for dine nyttige inputs Claus. Det har været lærerigt og jeg har nu
besluttet mig til, hvad jeg vil og så skal jeg igang med logbogen, uret
og voltmeteret og notere op, hvor lang tid der går fra batterierne går
fra x til y volt osv. osv. når jeg går for motor/lader med
landstrøm/bare sejler med instrumenterne, når køleskabet kører/når jeg
bruger PC og monitor osv. osv.

.... Men den med udluftningen har jeg ikke rigtig fod på ...

mvh
--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



claus b. p. (09-01-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 09-01-07 11:11


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
news:45a2e524$0$889$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "claus b. p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:45a2de0d$0$1374$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
>> news:45a240fa$0$917$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> ... Men den med udluftningen har jeg ikke rigtig fod på ...
>
Jeg ved ikke rigtig hvad der er af retningslinier, men tror nok at
knaldgassen meget hurtigt fortyndes til noget ufarligt, så problemet er mest
hvis man lukker batteriet helt inde i en kasse med låg. Og så, ikke mindst
at kassen ikke er lavet, så varmen ikke kan komme væk. I min bil sidder
batteriet under bagsædet, der er godt med luft omkring, men tilsyneladende
heller ikke udluftning til det fri, udover den lille plasticslange fra
batteriet.

Held og lykke med projektet.

Mvh. Claus



Ukendt (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-01-07 17:58


"claus b. p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:45a36a19$0$85160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
> news:45a2e524$0$889$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>
>> ... Men den med udluftningen har jeg ikke rigtig fod på ...
>>
> Jeg ved ikke rigtig hvad der er af retningslinier, men tror nok at
> knaldgassen meget hurtigt fortyndes til noget ufarligt ...

SNIP ...

Det vælger jeg også at tro ...

Men ærlig talt: Jeg har haft kølbåd i mange, mange år og har ikke selv
(eller hørt om at andre har) oplevet "knaldgaseksplosion" ... og der var
i ingen tilfælde tale om nogen særskilt batteri-udluftning.

Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om
ulykker i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i
forbindelse med deres opladning?
>
> Held og lykke med projektet.
>
Tak - og mange tak for din pædagogiske indsats! ...
Dejligt med konstruktiv hjælp til at blive lidt klogere på tingene ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



Aage Andersen (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Aage Andersen


Dato : 09-01-07 18:33


"Flemming Torp"
>> Jeg ved ikke rigtig hvad der er af retningslinier, men tror nok at
>> knaldgassen meget hurtigt fortyndes til noget ufarligt ...
>
> SNIP ...
>
> Det vælger jeg også at tro ...

Og det gør jeg ogsaa


> Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om ulykker
> i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i forbindelse med
> deres opladning?

Jeg har hørt om et enkelt tilfælde i Kolding med meget alvorlige
konsekvenser.
De nærmere omstændigheder kender jeg ikke.

Knaldgas eksploderer med voldsom kraft. Det er saa vidt jeg kan skønne kun
gassen, der en indespærret i batteriets hulrum, der er farlig. Ved
eksplosionen sprænges batteriet og man faar slynget syre ud i rummet. Saa
snart gassen kommer i fri luft er faren ikke særlig stor. Men pas paa med
ild og gnister i nærheden af udluftningsslangen.

Aage



Egon Stich (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 09-01-07 20:06


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45a3c985$0$905$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om
> ulykker i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i
> forbindelse med deres opladning?


Ja.
Personligt.
Der var tale om 2stk 6 volt batterier til radioer, der stod i en kasse i
varerummet på min bil.
Jeg ved stadig ikke, hvad der fik bæsterne til at explodere, men det fandt
de altså for godt at gøre
Heldigvis holdt jeg stille, da det skete.
Et gevaldig knald, begge batterier flækket.
Heldig rettede kassen de stod i, syresprøjtet op i loftet, og ingen kom til
skade.
Men jeg er ganske overbevist om, at gasserne skal tages alvorligt.

MVH
Egon





Lauge (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Lauge


Dato : 09-01-07 21:39

> Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om ulykker
> i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i forbindelse med
> deres opladning?

Har selv oplevet det med et 12v bilbatteri. Havde bygget en el-gocart sammen
med min far som barn. Batteriet stod på go-carten og fuldstændigt frit.
Havde haft det stående til opladning længe en dag på en 4amp lader. Tog
laderen fra og prøvede ca. 5 minutter senere at køre en tur. Batteriet
sprang da jeg prøvede at køre. Toppen af batteriet blev slynget over huset
(over 10 meter op). Go-carten havde altid tidligere kørt fint, men den var
så extra opladt den dag.

Der skete heldigvis ikke med nogen

Men det kan altså ske selv i fri luft - og det er ret voldsomt.

Mvh.

Lauge



Ukendt (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 09-01-07 22:30


"Lauge" <nospam@dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:45a3fd4a$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
>> Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om
>> ulykker i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i
>> forbindelse med deres opladning?
>
> Har selv oplevet det med et 12v bilbatteri. Havde bygget en el-gocart
> sammen med min far som barn. Batteriet stod på go-carten og
> fuldstændigt frit. Havde haft det stående til opladning længe en dag
> på en 4amp lader. Tog laderen fra og prøvede ca. 5 minutter senere at
> køre en tur. Batteriet sprang da jeg prøvede at køre. Toppen af
> batteriet blev slynget over huset (over 10 meter op). Go-carten havde
> altid tidligere kørt fint, men den var så extra opladt den dag.
>
> Der skete heldigvis ikke med nogen
>
> Men det kan altså ske selv i fri luft - og det er ret voldsomt.
>
> Mvh.
>
> Lauge
Hej Lauge,

Ja, det er jo tankevækkende for ikke at sige skræmmende ... og så 4A ...

Har du en forklaring? For her er der jo tale om et batteri i fri luft
.... Så hvad mere kan man ønske sig af "ventilation". Noget tyder på, at
batteriet har været helt lukket tæt - eller er blevet "overopladet", så
det har "kogt" - eller hur?

Men det er bestemt ikke en rar tanke, hvis noget lignende skete nede om
læ ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'



Lauge (10-01-2007)
Kommentar
Fra : Lauge


Dato : 10-01-07 10:15

> Har du en forklaring? For her er der jo tale om et batteri i fri luft ...
> Så hvad mere kan man ønske sig af "ventilation". Noget tyder på, at
> batteriet har været helt lukket tæt - eller er blevet "overopladet", så
> det har "kogt" - eller hur?

Min teori er at udluftningshullerne i batteriet har været stoppet til. Det
var et ældre batteri. Derudover var laderen ret simple, så den har ikke selv
slået fra. Tror ikke det har kogt så det manglede meget vand og det virkede
ikke varmt. 4A er jo ikke voldsomt og udluftningshuller kan jo også blive
stoppet til af snavs, selvom batteriet står i båd.

Mvh.

Lauge



Venter på forår så j~ (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Venter på forår så j~


Dato : 09-01-07 22:51


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45a3c985$0$905$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "claus b. p." <cbp33@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:45a36a19$0$85160$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> wrote in message
>> news:45a2e524$0$889$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>>>
>>> ... Men den med udluftningen har jeg ikke rigtig fod på ...
>>>
>> Jeg ved ikke rigtig hvad der er af retningslinier, men tror nok at
>> knaldgassen meget hurtigt fortyndes til noget ufarligt ...
>
> SNIP ...
>
> Det vælger jeg også at tro ...
>
> Men ærlig talt: Jeg har haft kølbåd i mange, mange år og har ikke selv
> (eller hørt om at andre har) oplevet "knaldgaseksplosion" ... og der var i
> ingen tilfælde tale om nogen særskilt batteri-udluftning.
>
> Er der nogen af gruppens deltagere, der har oplevet eller hørt om ulykker
> i forbindelse med antændelse af knaldgas fra batterierne i forbindelse med
> deres opladning?
>>
>> Held og lykke med projektet.
>>
> Tak - og mange tak for din pædagogiske indsats! ...
> Dejligt med konstruktiv hjælp til at blive lidt klogere på tingene ...
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>

JA ! Det har jeg oplevet. Et par gange !
Det værste uheld skete heldigvis på værkstedet. Det var et meget stort
lastbilbatteri, som noget familie havde fået fat i, og ville anvende i deres
båd.
Jeg var ikke klar over, at de havde sat det til ladning, hvor det havde
stået fra fredag aften, til søndag formiddag, hvor jeg ville rode med et
eller andet.
Jeg låste op, tændte lys, forklarede min dengang ca. 5 årige søn, at han
skulle holde sig lidt væk, startede en vinkelsliber, og samme sekund som jeg
satte den på metallet, eksploderede "det halve værksted". Det var MEGET
voldsomt. Selve akkumulatoren var absolut sprængt i bitte små stykker, det
eneste man kunne genkende, var nogen af cellerne, som lignede en åben bog
med stive blade. Havde det været i bunden af en båd, ville den være blæst ud
!
Heldigvis fik min søn eller mig ikke varige men', men det beror kun på held.
Anden gang, var heldigvis en anden fyr, som havde kortsluttet med
batteridækslet på en Porche 928. Bilen blev totalt ødelagt indvendigt, men
så ellers ok.ud.
I begge tilfælde, oplevede jeg en meget lille varmeudvikling. Jeg var på
intet tidspunkt bange for at der skulle udvikle sig yderligere brand.
Det eneste der undrer mig, er at jeg ikke kunne lugte noget i værkstedet,
inden batteriet eksploderede. Det burde have lugtet af akku-syre, men det
gjorde jeg ikke.

Så deeet



claus b. p. (10-01-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 10-01-07 01:20


"Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror" <mine-handler|fjern|@sol.dk>
wrote in message news:45a40e51$0$49208$14726298@news.sunsite.dk...
> Det eneste der undrer mig, er at jeg ikke kunne lugte noget i værkstedet,
> inden batteriet eksploderede. Det burde have lugtet af akku-syre, men det
> gjorde jeg ikke.
>
Hvilket tyder på at der ikke har været tale om overladning. Ved almindelig
fornuftig ladning vil syren ikke fordampe, men der vil blot ske en kemisk
reaktion som spalter elektrolyttens brint og ilt, (bestanddelen i vand H +
O) og ingen af disse dele har nogen lugt.
I den rette uheldige kombination er det ekstremt farligt, men normalt vil
det fortættes igen til vand.
Jeg mistænker at der kan have været en defekt i de akkumulatorer der er
eksploderet, men det er vel umuligt at afgøre bagefter, uden en grundig
undersøgelse fx. på Teknologisk Institut.

Jeg bemærkede ved den tidligere nævnte bil med batteri under bagsædet, kort
efter jeg havde købt den, (frikørt Mercedes taxi) at der kunne efterfyldes
1,5-2 liter vand !!! Det må have været nogle helt enorme mængder af knaldgas
der har været tilstede, når så meget vand er væk. Men heldigvis var eneste
uheldige resultat at min pengepung blev noget fladere, da jeg nogle dage
senere holdt en mørk aften på en parkeringsplads i Rødovre og ikke kunne
starte. Mercedes hotline kom straks med et nyt batteri, - men jeg havde nu
foretrukket at de havde påfyldt vand når den var til serviceeftersyn, så det
ikke kostede livet på et kun 2 år gammelt batteri.

Mvh. Claus



claus b. p. (10-01-2007)
Kommentar
Fra : claus b. p.


Dato : 10-01-07 01:30


"claus b. p." <cbp33@hotmail.com> wrote in message
news:45a2de0d$0$1374$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> Så spørg hellere hvor de får de 20% fra.

Jeg kom lige til at tænke på at der måske sker en blanding af æbler og
pærer, hvilket jo iøvrigt ikke er at foragte, blot det ikke er hestepærer...
Hvis der menes at et 100Ah batteri rimeligvis kan aflades med 100A
kontinuert, så er det nok rimeligt at det kan lades med 1/5 dvs. 20A
kontinuert. Det tror jeg er et godt udgangspunkt. Hvis man overskrider disse
værdier bør det være kortvarigt. Mon ikke det kan bruges som
tommelfingerregel?

Mvh. Claus



Ukendt (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-01-07 00:46

Hej Ole,

Tænk, at der er noget, der hedder Battery University ... ...
Men det var en rigtig god reference for mig, for det er skrevet på et
niveau, som selv jeg kan fatte. Så jeg har brugt nogen tid på at "boge
den" og fik et godt udbytte ud af det ... Takl for tippet!

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Ole Pagh" <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev i en meddelelse
news:mn.3c297d71c1e96229.67063@xjyllingesydx.xdk...
> Per Kaaber (et job mindre) kom med følgende:
>>
>> Den indre modstand ændre sig afhængig af batteriets stand. Afladet
>> batteri har lille indre modstand, derfor høj ladestrøm i starten.
>> Opladet batteri har stor indre modstand, derfor lille ladestrøm, når
>> batteriet er opladet.
>
> Hej Per.
>
> Du tager fejl med hensyn til batteriets indre modstand.
>
> For et f.eks. 100 Ah batteri er den meget, meget lille. Typisk i
> størrelsesordenen få mOhm (milli Ohm). Det er derfor der kan gå så
> stor strøm, f.eks til en startmotor (typ. >200 A), samt at den
> spænding der kan måles ober batteripolerne ikke ændrer sig væsentligt
> hvadenten du trækker 1 eller 10 A til forbrug.
> Et opladet batteri har mindst indre modstand, fordi spændingen over
> klemmerne falder mindre ved afladning end for et delvist afladet
> batteri.
>
> Årsagen til at et delvist afladet batteri lader med større strøm i
> starten er at spændingen over batteriet er mindre end ved opladet
> batteri.
> Der er lidt batteriteori hos Wikipedia her:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Lead-acid_battery
>
> Især "pindene" ca. 1½ side nede med spændinger under forskellige
> omstændigheder er interessante. Det er disse spændinger som en god
> lader skal "kende" og lade efter.
> Man kan også bruge disse spændinger som en rettesnor for hvorledes
> batteriets tilstand er.
>
> Hvis forbrugsbatterier skal holde i mange år er det en
> tommelfingerregel at man ikke bør aflade batterierne mere end til 70%
> af deres kapacitet.
> En blyakkumulator holder altid længst hvis man sørger for at holde den
> opladet til 100% når det er muligt.
>
> Så er der forøvrigt tonsvis af batteri teori m.v. her:
> http://www.batteryuniversity.com/index.htm
>
> Og specielt om opladning af blybatterier her:
> http://www.batteryuniversity.com/partone-13.htm
>
> God fornøjelse...
>
> --
> hilsen Ole
> (mail: fjern x'erne i mail adr.)
>
>


Ole Pagh (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ole Pagh


Dato : 08-01-07 08:07

Flemming Torp kom med denne ide:
> Hej Ole,
>
> Tænk, at der er noget, der hedder Battery University ... ...
> Men det var en rigtig god reference for mig, for det er skrevet på et niveau,
> som selv jeg kan fatte. Så jeg har brugt nogen tid på at "boge den" og fik et
> godt udbytte ud af det ... Takl for tippet!
>
Hvis du er på jagt efter gode batterier til en fornuftig pris så fik
jeg sidste år det tip at gå efter Biltema's SMF batterier.
De er totalt lukkede og vedligelholdesfrie og der er et "øje" i dem der
viser ladetilstanden.
Et 100 eller 110 Ah batteri fås for kr. 669,- og iflg. en sælger hos
Biltema, skulle de være virkeligt holdbare hvis man behandler dem
fornuftigt!

Se: http://www.biltema.dk/ og skriv SMF-batteri i søgefeltet øverst til
venstre.

Ifølge samme sælger skulle man holde sig langt væk fra deres "fritids -
båd batterier" (hvide med rød overdel).

Jeg købte sidste forår 2 stk 100 Ah og kan om nogle år vende tilbage
med info om de nu også levede op til forventningerne!

--
hilsen Ole
(mail: fjern x'erne i mail adr.)



Ukendt (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-01-07 14:54

Hej Ole,

Tak for tip om batterier. Det lyder godt. Såvidt jeg kan se, kan de tåle
hældning på 45 grader ... Og det skulle vel række for de fleste
sejlerdage ... ... Ærgerligt du ikke købte for fem år siden ...
....

Andre har anbefalet mig at kigge på gel batterier, som slet ikke skulle
lække ...

Jeg påtænker at etablere en ny og selvstændig batteribank med 4-600 Ah
....

Få store batterier eller flere små ... eller ?

Batteribanken skal primært trække køleskabskompressoren - 12V,
inverteren som igen leverer 220V til notebook-PC og Monitor og diverse
opladere til mobil-telefoner, elektrisk værktøj (både 220V og 12V) - og
måske noget DigiTV i fremtiden ... og så iøvrigt fungerer som reserve
.... da jeg vil gøre som Harding har anbefalet: Installere afbryder
imellem de enkelte batterier i "Banken" ...

Nogen i gruppen med erfaringer eller gode råd?

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Ole Pagh" <olpx@xjyllingesydx.xdk> skrev i en meddelelse
news:mn.41e77d71206b064c.67063@xjyllingesydx.xdk...
> Flemming Torp kom med denne ide:
>> Hej Ole,
>>
>> Tænk, at der er noget, der hedder Battery University ... ...
>> Men det var en rigtig god reference for mig, for det er skrevet på et
>> niveau, som selv jeg kan fatte. Så jeg har brugt nogen tid på at
>> "boge den" og fik et godt udbytte ud af det ... Takl for tippet!
>>
> Hvis du er på jagt efter gode batterier til en fornuftig pris så fik
> jeg sidste år det tip at gå efter Biltema's SMF batterier.
> De er totalt lukkede og vedligelholdesfrie og der er et "øje" i dem
> der viser ladetilstanden.
> Et 100 eller 110 Ah batteri fås for kr. 669,- og iflg. en sælger hos
> Biltema, skulle de være virkeligt holdbare hvis man behandler dem
> fornuftigt!
>
> Se: http://www.biltema.dk/ og skriv SMF-batteri i søgefeltet øverst
> til venstre.
>
> Ifølge samme sælger skulle man holde sig langt væk fra deres
> "fritids - båd batterier" (hvide med rød overdel).
>
> Jeg købte sidste forår 2 stk 100 Ah og kan om nogle år vende tilbage
> med info om de nu også levede op til forventningerne!
>
> --
> hilsen Ole
> (mail: fjern x'erne i mail adr.)
>
>


Venter på forår så j~ (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Venter på forår så j~


Dato : 07-01-07 17:17


Langt snip----------

>
> Er der nogen i gruppen, der har et konkret bud på, hvad det kræver af tid,
> hvis man f.eks. lader med 35A (det kunne f.eks. være fra 220V
> landstrømslader eller 12V generatoren på indenbordsmotoren) og skal lade
> en batteribank op fra f.eks. 150A til 300A? Hvordan laver man det
> regnestykke? Det er vel ikke bare = 150ah/35A = 4 - 5 timer - vel? ... Det
> må være noget med en aftagende kurve ... men "hur" ...
>
> --
> Flemming Torp
> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>
>
----------

I princippet jo. Man tager bare 150Ah/35A= godt 4 timer. Det passer ikke
helt, for jo tættere du kommer på fuld kapasitet, jo mere træg bliver
processen.
Der ER en kurve ( beregning ) for det, men den har jeg ikke. Jeg ved ikke om
kurven er individuel, for de enkelte batterityper, eller hvad. Jeg har kun
tommelfingerreglen.
Hvor er Harding, når man har brug for det

På bla. lifte, har jeg set, at man bruger 6V batterier i serieforbindelse.
Det er bla. for, nemmere at få plads, når de skal putte det hele ind i en
lille iregulær kasse. Den ide, kan vi andre jo også benytte os af.
Jeg ledte efter 2V celler, på et tidspunkt, de var voldsomt kostbare, set i
forhold til andre celler. Men man kunne få en stor kapasitet, på rimeligt
lille plads og stadigvæk holde en rimelig ladetid, da de jo har god mulighed
for at slippe af med varmen.





Harding E. Larsen (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 07-01-07 20:05

Hej,

Jeg er skam her,
Usernet har været nede for mig her til aften; men her er svaret
til Flemming:

Hej Flemming,


I vores både anvender vi bl.a. en Honda 500 W benzingenerator.
Den støjer meget lidt 53 dBA.

Vi placerer den på tre forskellige måder afh. af forholdene.

Ligger vi ved klippeøer i den svenske skærgård bringes den i
land og placeres i en "gryde".

Vi anvringer den også i jollen som vi så lader glide omkring 10
meter bagud.

Sidste plagering er på fordækket hvor den løftes nogle få cm
over dækket i spilerfaldet og med en styrende snor ud om
forstaget.

Ven at hænge den i spilerfaldet således at den ikke berører
dækket overføres ingen vibrationer til båden heller ikke gennem
spilertovet.

Når vi opholder os i båden eller i cockpittet kan vi faktisk
ikke høre den.

Den forbruger ca.: 0,4 liter benzin i timen og med 2 liters
tankkapacitet kan den køre lidt over 4 timer på en påfyldning.

Med tab o.s.v. vil det kunne fylde accumulatorerne op med ca,:
80 A.

Den anvendes fortrinsvis i forbindelse med en lille 220 V ovn
med to varmelegemer på hver 350 W, de kan køre enten enkeltvis
eller samlet.

På 35o W alene kan der sagtens laves en ovnret til to.

Foruden det du nævner i din udstyrsliste har vi også
luftvarmeanlæg ombord.

Heldigvis er det sådant at ikke alt isenkrammet kører hele
tilden og samtidigt.

Både varmer og køleskab har indbygget afbryder når spændingen
når under en hvis værdi så accumulatorerne kan ikke aflades helt.

Man kan lave meget automatisk virkende ind- og udkoblingsudstyr;
men et godt digital voltmeter og en syremåler giver de fornødne
oplysninger når man kan anvende oplysningerne.
Grundoplysningerne kan man have i en lille tabel.

Når du lades med den fine lader, som du købte sidste år, vil den
give optimal ladning til dine batterier. Vil du sætte flere
batterier i båden får du den bedste virkningsgrad om du kan
indkoble èt batteri ad gangen i hvert af de to kredsløb. D.v.s.
at du skal have en afbryder mellem lader og hvert batteri.

Det skal ikke være små 10 Amp. afbryder; men helst nogle som er
beregnet til mindst 50 amp stykket. det giver et mindre
spændingstab når der går en stor strøm.

Som du skriver har du plads til 3 70 AHT i accuboksen det er
helt fint. En til motoren, en til lys,lanterner, radio m.m. og
det tredie til køleskabet.

Her vil jeg så synes at du i kistebænken/køjebunden placerer en
accu på 100 - 120 AHT som du så anvender til køleskabet og har
en tredie 70 AHT i reserve.

Det vil give dig den fornødne frihed til at ligge på en
ankerplads i et par dage.

Selvfølgelig skal køleskabet ikke køre med lavere temperatur end
nødvendigt og skulle det gå helt galt ja så er Hondageneratoren
i reserve.



Alternativerne er solpaneler eller vindgenerator.

Solpaneler er gode når solen skinner og når de er så frit
placeret at skyggen fra bare en wire ikke krydser overfladen,
for så nedsættes kapaciteten betydelig.

Vindgeneratoren giver kun tilstrækkelig effekt når det det
blæser rimeligt meget og så er det normalt heller ikkebehageligt
at ligge på mange ankerpladser. Desuden støjer de en del uanset
om de er placeret i agterpulpittet eller oppe i masten.



Endelig kan man lade fra hovedmotoren og det er en udmærket
løsning om motorrummet er tilstrækkeligt isoleret og
udstødningen også er meget dæmpet.



M.h.t. dit spørgsmål ang. regnestykket, jo i teorien ser det
sådant ud hvis ikke lige batteriernes indre og forskellige
modstan spillede ind.

Med din landoplader vil den altid tilføre mest mulig effekt uden
at accuen går i kog. Motorens generator vil forsøge at næsten
det samme som landladeren, det afhænger også her af typen.

Praksis er en meget individuel opladning afhængig af flere
forhold, selv omgivelsestemperaturen har indflydense. Accuer er
meget "dynamiske" og skal tilses og passes godt for at få mest
ud af dem.

Jeg sendte dig den 5/4-2006 en tabel over ladningstilstand den
kan anvendes



Mvh/Harding



Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror <mine-
handler|fjern|@sol.dk> skrev:
>
>Langt snip----------
>
>>
>> Er der nogen i gruppen, der har et
>>konkret bud på, hvad det kræver af tid,
>> hvis man f.eks. lader med 35A (det
>>kunne f.eks. være fra 220V
>> landstrømslader eller 12V
>>generatoren på indenbordsmotoren) og skal lade
>> en batteribank op fra f.eks. 150A
>>til 300A? Hvordan laver man det
>> regnestykke? Det er vel ikke bare =
>>150ah/35A = 4 - 5 timer - vel? ... Det
>> må være noget med en aftagende kurve
>>... men "hur" ...
>>
>> --
>> Flemming Torp
>> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>
>>
>----------
>
>I princippet jo. Man tager bare
>150Ah/35A= godt 4 timer. Det passer ikke
>helt, for jo tættere du kommer på fuld
>kapasitet, jo mere træg bliver
>processen.
>Der ER en kurve ( beregning ) for det,
>men den har jeg ikke. Jeg ved ikke om
>kurven er individuel, for de enkelte
>batterityper, eller hvad. Jeg har kun
>tommelfingerreglen.
>Hvor er Harding, når man har brug for det
>
>På bla. lifte, har jeg set, at man
>bruger 6V batterier i
>serieforbindelse.
>Det er bla. for, nemmere at få plads,
>når de skal putte det hele ind i en
>lille iregulær kasse. Den ide, kan vi
>andre jo også benytte os af.
>Jeg ledte efter 2V celler, på et
>tidspunkt, de var voldsomt kostbare, set i
>forhold til andre celler. Men man
>kunne få en stor kapasitet, på rimeligt
>lille plads og stadigvæk holde en
>rimelig ladetid, da de jo har god mulighed
>for at slippe af med varmen.



Ukendt (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-01-07 22:32

Hej Harding,

Tak for endnu en interessant og solid kommentar!

Nu husker jeg dit "trick med Hondaen i faldet - eller gummibåden" -
smart! ... Måske jeg skal revidere min attitude over for løsningen med
benzingeneratoren? ...... idet jeg går ud fra, at du og din familie
er udstyret med "normal hørelse"! ... ...

Du skriver, at din benzingenerator er på 500W og at du kan benytte en
220V ovn med to varmelegemer - hver på 350W ... Bruger du en inverter,
når du ialt vil trække 700W - eller kan inverteren klare et træk på 700W
i en kortere periode? (Hos os bruger vi gas til opvarmning af ovn).

Hvis man installerer en ekstra generator - som foreslået af "Venter på
forår ..." ovenfor - på indenbordsmotoren - og bruger denne f.eks. til
opladning af de nye batterier, vil man så ikke få mindst samme
ladekapacitet som en god benzingenerator? Såvidt jeg ved, er standarden
for VP 2002 én lader der giver 14V/50A - og man kan faktisk - har jeg nu
undersøgt - få ekstraudstyr til at montere en ekstra lader på den motor.
Hvis det er rigtigt, hvad er så "fidusen" ved en benzingenerator a la
Honda? - altså udover dit trick med at sætte den i land/i gummibåden? Er
der andre fordele, som kan opveje ulemperne, som jeg har fremhævet?

Du ved jo, at jeg ikke er så stiv i de elektriske beregninger, så derfor
et ekstra spørgsmål: Du skriver at "Med tab o.s.v. vil det kunne fylde
accumulatorerne op med ca,: 80 A." Skal det forstås på den måde, at du
på én påfyldning kan øge batterikapaciteten fra f.eks. 60ah til 140ah -
altså med 80ah på ca. fire timer? For det kan vel ikke være rigtigt, at
"Hondaen" kan give 80A til en batteribank med 12V batterier - vel?
Snarere det halve ... med 500W - ikke?

Jo, Harding, jeg husker tabellen, du var så venlig at maile til migi
april måned (vist nedenfor; håber den kan "tåle en copy and paste ...)
over sammenhæng imellem Volt og ladningstilstand, men jeg må blankt
erkende, at jeg må have snorket i fysiktimerne, for jeg ved ikke,
hvordan, jeg skal bruge den ... Hvordan kan jeg ud fra disse oplysninger
beregne den omtrentlige ladetid, hvis min generator giver f.eks. 35A?
.... Det er kurven over "den aftagende grænsenytte", jeg er i tvivl om.

Ville en tommelfingerregel, som f.eks. siger: "I starten lades med 35A
og til slut sort set ingenting ... ergo et gennemsnit på 17,5A (ved en
lineær kurve) - hvilket igen giver noget i retning af 8½ timer for at
lade en batteribank op fra 150ah til 300ah". Holder det ræsonnement
*vand*? - for nu at sikre mig, at emnet er relevant for denne gruppe ...
... Hvis ræsonnementet holder og der på indenbordsmotoren er
installeret to stk. generator - à f.eks. 14V/50A skulle man kunne lade
med 80A (når man kompenserer for 20% "svind" - fordelt med 40A på hver
batteribank) ... Er det korrekt forstået?

Her er tabellen, men jeg erkender blankt, at jeg ikke kan finde ud af at
bruge den i denne sammenhæng ...
Måling af ladetilstanden for et blybatteri.

Spændingen skal måles med et digitalt voltmeter, når batteriet har været
ubelastet i mindst 3 timer.


Ladningsgrad: Spænding (volt)

0%
11.92 volt

10%
12,00 volt

20%
12,08 volt

30%
12,16 volt

40%
12,24 volt

50%
12,32 volt

60%
12,40 volt

70%
12,48 volt

80%
12,56 volt

90%
12,64 volt

100%
12,72 volt

Man bliver jo inspireret af at følge denne gruppe, så der går næppe
mange sæsoner for min båd også er udstyret med DigiTV/DVD ... og der er
allerede et varmluftanlæg, som godt nok "tager godt fat i batterierne
ved opstarten" ... og drengene (og jeg selv - for den sags skyld) har jo
svært ved at undvære deres notebook computere og mobiltelefoner,
digitalkamera osv. som også kræver elforsyning til opladning.

Så jeg forestiller mig, at jeg fremover bruger den eksisterende
3-batteri- installation med ét batteri til startmotoren og 2 batterier
til lænsepumpen, vandpumpen, navigationsudstyr - inkl. kortplotter,
kahytslys lanterner, VHF - og så installerer et par ekstra batterier
under bb køje som reserve og til "det øvrige 'nice to have'
tingeltangel" båden nu og fremover er/vil blive "fyldt op med" ....

Jeg forestiller mig en yderligere samlet kapacitet på 4-600ah ...

I den forbindelse stødte jeg via "min ven Google" på denne
batterihjemmeside:

http://marineparts24.dk/shop/product_info.php?cPath=73_596_1492&products_id=11752&osCsid=5aab1a2e079305f769457a572907f770

med følgende kommentarer (som er en ren cut&paste):

<quote>

Varta Gelet batteri 220 Ah:

Strømforsørgelse af første valg. Bordnet in både og caravans, belysning
af enhver art eller drev i golfcars eller rullestole bliver fra den
DRYMOBIL pålidelig og sikker med den nødvendige energi forsørget.


DRYMOBIL er en sikkerhedsgarant marke Varta - absolut passefri, om en
mangedobbelt zyklevindue som en fremkommende startbatteri den er også i
hovedstand bedriftsbered. Fordi den i gel fastbundende syre kan selv
under ekstreme betingelser ikke træde ud. Gennem den minimale
selvudladelse


overbevis dig i den saisonale indsat og er dermed langfristig en meget
økonomisk batteri-alternative.
* * * Byggemusterprøvet gennem den Germaniske Lloyd * * *

<unquote> ...

Hvadbehager? ...... Dansk er i sandhed "en majet swvær språw" ...
Efter sådan en "svada" af en sales pitch, er der jo ikke et øje tørt og
det er jo bare om at få bestilt sådan en enhed uden tøven! ...(551,91?!)

Tak for din kommentar Harding. Dine kommentarer om solceller og
"vindmøller" er jeg enig i - dog er jeg meget overrasket over din
bemærkning om at skyggen af en wire kan reducere solcellernes
effektivitet markant ... Det vidste jeg ikke.

Er der iøvrigt signifikant forskel på om man f.eks. køber fem batterier
à 70ah eller tre stk. med en kapacitet på f.eks. 115ah, hvis man vil øge
sin kapacitet med ca. 350ah (altså udover pladskravet)? Er der forskel i
holdbarhed, effektivitet osv. - eller kan man bare "vælge frit" - du
nævner jo, at man med fordel kan lade ét batteri ad gangen og have
afbrydere imellem ...

Jeg beklager iøvrigt, at mine indlæg (i denne tråd) nok er lidt vel
ordrige, men jeg vil jo gerne forstå, hvad det her drejer sig om for at
finde en for vores båd tilfredsstillende løsning ... og så håber jeg da
også, at I andre kan have lidt glæde af at læse de forskellige indlæg i
denne tråd ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

PS - jeg topposter helt bevidst for at ikke at skære hele debatten op i
småbidder ... den interesserede har sikkert læst de foregående indlæg -
og hvis ikke, så står de ovenfor eller de umiddelbart foregående står
umiddelbart herunder ...

"Harding E. Larsen (slet PDG87)" <harding@PDG87larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11681970110.0419089472078582@dtext.news.tele.dk...
> Hej,
>
> Jeg er skam her,
> Usernet har været nede for mig her til aften; men her er svaret
> til Flemming:
>
> Hej Flemming,
>
>
> I vores både anvender vi bl.a. en Honda 500 W benzingenerator.
> Den støjer meget lidt 53 dBA.
>
> Vi placerer den på tre forskellige måder afh. af forholdene.
>
> Ligger vi ved klippeøer i den svenske skærgård bringes den i
> land og placeres i en "gryde".
>
> Vi anvringer den også i jollen som vi så lader glide omkring 10
> meter bagud.
>
> Sidste plagering er på fordækket hvor den løftes nogle få cm
> over dækket i spilerfaldet og med en styrende snor ud om
> forstaget.
>
> Ven at hænge den i spilerfaldet således at den ikke berører
> dækket overføres ingen vibrationer til båden heller ikke gennem
> spilertovet.
>
> Når vi opholder os i båden eller i cockpittet kan vi faktisk
> ikke høre den.
>
> Den forbruger ca.: 0,4 liter benzin i timen og med 2 liters
> tankkapacitet kan den køre lidt over 4 timer på en påfyldning.
>
> Med tab o.s.v. vil det kunne fylde accumulatorerne op med ca,:
> 80 A.
>
> Den anvendes fortrinsvis i forbindelse med en lille 220 V ovn
> med to varmelegemer på hver 350 W, de kan køre enten enkeltvis
> eller samlet.
>
> På 35o W alene kan der sagtens laves en ovnret til to.
>
> Foruden det du nævner i din udstyrsliste har vi også
> luftvarmeanlæg ombord.
>
> Heldigvis er det sådant at ikke alt isenkrammet kører hele
> tilden og samtidigt.
>
> Både varmer og køleskab har indbygget afbryder når spændingen
> når under en hvis værdi så accumulatorerne kan ikke aflades helt.
>
> Man kan lave meget automatisk virkende ind- og udkoblingsudstyr;
> men et godt digital voltmeter og en syremåler giver de fornødne
> oplysninger når man kan anvende oplysningerne.
> Grundoplysningerne kan man have i en lille tabel.
>
> Når du lades med den fine lader, som du købte sidste år, vil den
> give optimal ladning til dine batterier. Vil du sætte flere
> batterier i båden får du den bedste virkningsgrad om du kan
> indkoble èt batteri ad gangen i hvert af de to kredsløb. D.v.s.
> at du skal have en afbryder mellem lader og hvert batteri.
>
> Det skal ikke være små 10 Amp. afbryder; men helst nogle som er
> beregnet til mindst 50 amp stykket. det giver et mindre
> spændingstab når der går en stor strøm.
>
> Som du skriver har du plads til 3 70 AHT i accuboksen det er
> helt fint. En til motoren, en til lys,lanterner, radio m.m. og
> det tredie til køleskabet.
>
> Her vil jeg så synes at du i kistebænken/køjebunden placerer en
> accu på 100 - 120 AHT som du så anvender til køleskabet og har
> en tredie 70 AHT i reserve.
>
> Det vil give dig den fornødne frihed til at ligge på en
> ankerplads i et par dage.
>
> Selvfølgelig skal køleskabet ikke køre med lavere temperatur end
> nødvendigt og skulle det gå helt galt ja så er Hondageneratoren
> i reserve.
>
>
>
> Alternativerne er solpaneler eller vindgenerator.
>
> Solpaneler er gode når solen skinner og når de er så frit
> placeret at skyggen fra bare en wire ikke krydser overfladen,
> for så nedsættes kapaciteten betydelig.
>
> Vindgeneratoren giver kun tilstrækkelig effekt når det det
> blæser rimeligt meget og så er det normalt heller ikkebehageligt
> at ligge på mange ankerpladser. Desuden støjer de en del uanset
> om de er placeret i agterpulpittet eller oppe i masten.
>
>
>
> Endelig kan man lade fra hovedmotoren og det er en udmærket
> løsning om motorrummet er tilstrækkeligt isoleret og
> udstødningen også er meget dæmpet.
>
>
>
> M.h.t. dit spørgsmål ang. regnestykket, jo i teorien ser det
> sådant ud hvis ikke lige batteriernes indre og forskellige
> modstan spillede ind.
>
> Med din landoplader vil den altid tilføre mest mulig effekt uden
> at accuen går i kog. Motorens generator vil forsøge at næsten
> det samme som landladeren, det afhænger også her af typen.
>
> Praksis er en meget individuel opladning afhængig af flere
> forhold, selv omgivelsestemperaturen har indflydense. Accuer er
> meget "dynamiske" og skal tilses og passes godt for at få mest
> ud af dem.
>
> Jeg sendte dig den 5/4-2006 en tabel over ladningstilstand den
> kan anvendes
>
>
>
> Mvh/Harding
>
>
>
> Venter på forår så jeg kan prøve mit vindror <mine-
> handler|fjern|@sol.dk> skrev:
>>
>>Langt snip----------
>>
>>>
>>> Er der nogen i gruppen, der har et
>>>konkret bud på, hvad det kræver af tid,
>>> hvis man f.eks. lader med 35A (det
>>>kunne f.eks. være fra 220V
>>> landstrømslader eller 12V
>>>generatoren på indenbordsmotoren) og skal lade
>>> en batteribank op fra f.eks. 150A
>>>til 300A? Hvordan laver man det
>>> regnestykke? Det er vel ikke bare =
>>>150ah/35A = 4 - 5 timer - vel? ... Det
>>> må være noget med en aftagende kurve
>>>... men "hur" ...
>>>
>>> --
>>> Flemming Torp
>>> 'kun en tåbe frygter ikke haven'
>>>
>>>
>>----------
>>
>>I princippet jo. Man tager bare
>>150Ah/35A= godt 4 timer. Det passer ikke
>>helt, for jo tættere du kommer på fuld
>>kapasitet, jo mere træg bliver
>>processen.
>>Der ER en kurve ( beregning ) for det,
>>men den har jeg ikke. Jeg ved ikke om
>>kurven er individuel, for de enkelte
>>batterityper, eller hvad. Jeg har kun
>>tommelfingerreglen.
>>Hvor er Harding, når man har brug for det
>>
>>På bla. lifte, har jeg set, at man
>>bruger 6V batterier i
>>serieforbindelse.
>>Det er bla. for, nemmere at få plads,
>>når de skal putte det hele ind i en
>>lille iregulær kasse. Den ide, kan vi
>>andre jo også benytte os af.
>>Jeg ledte efter 2V celler, på et
>>tidspunkt, de var voldsomt kostbare, set i
>>forhold til andre celler. Men man
>>kunne få en stor kapasitet, på rimeligt
>>lille plads og stadigvæk holde en
>>rimelig ladetid, da de jo har god mulighed
>>for at slippe af med varmen.
>
>


Harding E. Larsen (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 08-01-07 18:28

Hej Flemming,

Når Hondageneratoren anvendes kører ovnen kun med det ene
varmelegeme.
Det er jo sådant med heste, de skal fodres for at kunne arbejde;
men overbelastes de, ja så dør de.

Tabellen er let at bruge som angivet. Spændingen svarer til
kapaciteten på batteriet. Desværre bliver batterier ældre andre
forhold spiller ind og derfor kan værdierne ikke direkte tages
for pålydende.

Af betydende faktorer kan nævnes:
1. Knækpunktet for det man kalder Final limiting voltage.
2. Aflade raten,
3. Antal, design og dimmensioner på pladerne.
4. Design af separatorer.
5. Mængden af elektrolytten (væsken)
6. Vægtfylden af elektrolytten.
7. Temperaturen. (Temperaturkorrektionskurven er krum).
8. Alder og historie på batteriet (d.v.s. logbog på hvert enkelt
batteri som man kan drage nytte af, endda helt ned på celle
niveau).
9. Nedfaldne reste i cellerne som begynder at danne kortslutning
af pladerne.

I en afladet celle omdannes pladerne efterhånden til
blysulfatkrystaller, hvor ved de ødelægges (sulfatering). Derfor
må akkumulatoren altid holdes godt opladet. Sulfatering
fremskyndes af temperaturvariationer, hvorfor sådanne må undgås.
Bedst er 18 gr. C. Alene her giver det skillerum for variationer
i effektiviteten.
Akkumulatorens kapacitet angives i amperetimer (AH) ved en
bestemt afladestrøm eller afladetid. Almindeligvis 3 timer eller
10 timer. Den sidste værdi er ca.: 30% højere end den første.
Kapafiteten afhænger af temperaturen. Ved o gr. C er den ca 75%
af værdien ved 20 gr. C.
Virkningsgraden er forholdet mellem afladet og indladet effekt i
watt timer. Den er ca.: 70%. Forholdet mellem afladende og
indladende amperetimer er ca.: 90%.
Til opladning skal der anvendes en spænding på ca.: 1,5 gange
driftsspændingen, når opladningen sker ved normal ladestrøm. Ved
afslutningen af ladeperioden at anvende lavere ladestrøm vil man
ofte kunne nøjes med en ladespænding der er ca.: 1,4 gange
driftsspændingen.
Synker syrestanden, fyldes efter med destilleret vand (pladerne
må aldrig rage op over syren, fyld op til max. mærket som ses
enten udvendigt på de transparante batterikasser eller til
fligen som ses nede i hver enkelt celles påfyldningshul.

Der findes gel- eller jelly elektrolytter for at kunne anvende
ikke spilbare batterier. Den interne modstand i sellerne forøges
og kapaciteten bliver reduceret, især ved moderat afladning.
Det medfører at batteriernes dimmension skal forøges for at
kunne levere det fornødne. Desuden kan der ikke foretages
vægtfyldemålinger på disse batterier.

Som du kan se af overstående er der ikke megen ide i at slynge
om sig med tal for indladning og udladning, for at få dem
kommenteret. Variationerne og forholdene er ofte betydelige.

Mvh/Harding


Ukendt (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 08-01-07 23:38

Hej Harding. Tak for din redegørelse.

Jeg er nået til den konklusion, at jeg ganske enkelt må til at
registrere, hvad der rent faktisk foregår - forbrug - ladetider -
spænding - temperatur - osv. Empiri frem for teori og matematik og
tommelfingerregler kan jeg forstå ...

Baseret på ovenstående råd i tråden og mine overvejelser og ønsker, vil
jeg gå videre med at undersøge om der er plads til at montere en ekstra
generator på indenbordsmotoren og så etablere en ekstra batteribank
under køjen i bb. side med en kapacitet på 3 - 500Ah.

Næste fase bliver så at finde hensigtsmæssige måder (udover de oplagte:
Landstrøm og "Volvoen") at fylde "vitaminer" på batterierne ...
solceller, benzingenerator, min kone foreslår en
fitness-cykel/ro-maskine ... ...... time will show ... I'll probably
be back ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'


"Harding E. Larsen (slet 0H7FM)" <harding@0H7FMlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11682775780.432400546180901@dtext.news.tele.dk...
> Hej Flemming,
>
> Når Hondageneratoren anvendes kører ovnen kun med det ene
> varmelegeme.
> Det er jo sådant med heste, de skal fodres for at kunne arbejde;
> men overbelastes de, ja så dør de.
>
> Tabellen er let at bruge som angivet. Spændingen svarer til
> kapaciteten på batteriet. Desværre bliver batterier ældre andre
> forhold spiller ind og derfor kan værdierne ikke direkte tages
> for pålydende.
>
> Af betydende faktorer kan nævnes:
> 1. Knækpunktet for det man kalder Final limiting voltage.
> 2. Aflade raten,
> 3. Antal, design og dimmensioner på pladerne.
> 4. Design af separatorer.
> 5. Mængden af elektrolytten (væsken)
> 6. Vægtfylden af elektrolytten.
> 7. Temperaturen. (Temperaturkorrektionskurven er krum).
> 8. Alder og historie på batteriet (d.v.s. logbog på hvert enkelt
> batteri som man kan drage nytte af, endda helt ned på celle
> niveau).
> 9. Nedfaldne reste i cellerne som begynder at danne kortslutning
> af pladerne.
>
> I en afladet celle omdannes pladerne efterhånden til
> blysulfatkrystaller, hvor ved de ødelægges (sulfatering). Derfor
> må akkumulatoren altid holdes godt opladet. Sulfatering
> fremskyndes af temperaturvariationer, hvorfor sådanne må undgås.
> Bedst er 18 gr. C. Alene her giver det skillerum for variationer
> i effektiviteten.
> Akkumulatorens kapacitet angives i amperetimer (AH) ved en
> bestemt afladestrøm eller afladetid. Almindeligvis 3 timer eller
> 10 timer. Den sidste værdi er ca.: 30% højere end den første.
> Kapafiteten afhænger af temperaturen. Ved o gr. C er den ca 75%
> af værdien ved 20 gr. C.
> Virkningsgraden er forholdet mellem afladet og indladet effekt i
> watt timer. Den er ca.: 70%. Forholdet mellem afladende og
> indladende amperetimer er ca.: 90%.
> Til opladning skal der anvendes en spænding på ca.: 1,5 gange
> driftsspændingen, når opladningen sker ved normal ladestrøm. Ved
> afslutningen af ladeperioden at anvende lavere ladestrøm vil man
> ofte kunne nøjes med en ladespænding der er ca.: 1,4 gange
> driftsspændingen.
> Synker syrestanden, fyldes efter med destilleret vand (pladerne
> må aldrig rage op over syren, fyld op til max. mærket som ses
> enten udvendigt på de transparante batterikasser eller til
> fligen som ses nede i hver enkelt celles påfyldningshul.
>
> Der findes gel- eller jelly elektrolytter for at kunne anvende
> ikke spilbare batterier. Den interne modstand i sellerne forøges
> og kapaciteten bliver reduceret, især ved moderat afladning.
> Det medfører at batteriernes dimmension skal forøges for at
> kunne levere det fornødne. Desuden kan der ikke foretages
> vægtfyldemålinger på disse batterier.
>
> Som du kan se af overstående er der ikke megen ide i at slynge
> om sig med tal for indladning og udladning, for at få dem
> kommenteret. Variationerne og forholdene er ofte betydelige.
>
> Mvh/Harding
>


Harding E. Larsen (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Harding E. Larsen


Dato : 09-01-07 09:56

Hej Flemming,

Det er yderst resonable løsninger som du er kommet frem til.
Med f.eks. tre store batterier på hver over 100 AH samlet under
køjen. Placer dem tættest muligt på bådens centerlinie. f.eks. i
en lang række mod køjesiden og placer dem i den side af båden
hvor der i forvejen er mindst apteringsvægt. I mange både ligger
dieseltank, pentry dinette arrangement og toilet i samme side og
den vægt fordeling er ikke hensigtsmæssig. Evt. kan man fordele
batterierne i begge sider. De skal tillige placeres således at
de er lette at komme til for service og eftersyn og især
nedsænkning og optagelse af så tunge enheder skal helst kunne
foregå uden at ens ryg går helt af led.

Monteringen af en ekstra generator på motoren er god for
opladning af de nye batterier. Det er tilrådeligt at ladning
foregår når motoren er belastet med bådens fremdrift. En
dieselmotor der bare går i tomgang på en ankerplads, for ladning
er ikke en hensigtsmæssig drift af motoren. Det giver unødig
slaggedannelse m.m. af motoren.
Dog skal du være opmærksom på at hvis batterierne er "flade" vil
generatorerne forbruge meget energi i begyndelsesfasen af
opladetiden, hvorfor motoren ikke vil kunne fremdrive båden med
den normale topfart.
Baggrunden for denne påstand er at normalt er motorerne i vores
både for små til alle disse sammenfaldende belastninger. Derfor
vil der mangle lidt HK til de sidste præstationer.
Dog vil generatorerne hurtigt lade batterierne så meget op at
der kan overføres mere energi til fremdriften.
Som jeg typisk har oplevet det ved start på en dag hvor
batterierne er kommet i bund i løbet af natten, så stiger bådens
hastighed en over den første halve times sejlads for motor.

Jeg vil tro st med den ønskede batterikapacitet du vil have, så
vil vi i fremtiden se en X- båd komme ind i havnen hvor
styrmanden og besætning kun har øje for hvor der er en ledig
plads ved en kraftfuld landstrømskontakt, og få sig placeret der
inden de øvrige omgivelser tages i betragtning.

Her er vi så inde på det næste forsyningsproblem. Ofte er
havnenes forsyningsledninger for tynde eller for lange, det
giver tab, med en lav leveringsspænding ved kontakten til følge,
samt mange brugere tilsluttet samme udtag.
Er landladeren ikke konstrueret så den til fulde kan kompensere
ved regulering til fornøden ladespænding ja så er der igen et
problem og det vil tage betydelig længere tid at oplade i havn
om mulighederne i det hele taget er til stede.

Der er så mange variable at man ikke skal være for skråsikker
bare ved anvendelse af matematikken for at kunne udregne på
batteriernes tilstand. Derfor er det godt at måle/logbogsføre
m.m. hvis man synes om den merit ellers må man nøjes med størst
mulige batterier og så en mere afslappet holdning til livet
ombord.
Kølkolde øl kan også drikkes og en variation i maden i forhold
til køleskabsformåen må også accepteres. Et roligere liv uden
larm fra radio/CD/DVD og PC i nogle timer kan erstattes med
badning fra båden, solbadning og læsning i bøger og kan være den
erstatning til hverdagen, som giver livet ombord den fornødne
kvalitetstid.

Mvh/Harding


Flemming Torp <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev:
>Hej Harding. Tak for din redegørelse.
>
>Jeg er nået til den konklusion, at
>jeg ganske enkelt må til at
>registrere, hvad der rent faktisk
>foregår - forbrug - ladetider -
>spænding - temperatur - osv. Empiri
>frem for teori og matematik og
>tommelfingerregler kan jeg forstå ...
>
>Baseret på ovenstående råd i tråden
>og mine overvejelser og ønsker, vil
>jeg gå videre med at undersøge om
>der er plads til at montere en ekstra
>generator på indenbordsmotoren og så
>etablere en ekstra batteribank
>under køjen i bb. side med en
>kapacitet på 3 - 500Ah.
>
>Næste fase bliver så at finde
>hensigtsmæssige måder (udover de oplagte:
>Landstrøm og "Volvoen") at fylde
>"vitaminer" på batterierne ...
>solceller, benzingenerator, min kone foreslår en
>fitness-cykel/ro-maskine ...
>...... time will show ... I'll probably
>be back ...
>
>--
>Flemming Torp
>'kun en tåbe frygter ikke haven'


Egon Stich (09-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 09-01-07 14:24


"Flemming Torp" <fletopkanelbolle2rp.danmark> skrev i en meddelelse
news:45a2c79c$0$932$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej Harding. Tak for din redegørelse.
>
> Jeg er nået til den konklusion, at jeg ganske enkelt må til at
> registrere, hvad der rent faktisk foregår - forbrug - ladetider -
> spænding - temperatur - osv. Empiri frem for teori og matematik og
> tommelfingerregler kan jeg forstå ...

Der findes instrumenter, der måske kan hjælpe i den retning.
Nogle der måler påfyldning - aftapning - restbeboldning osv.
Instrumenter ala "batman", som er et af navnene.
Måske værd at undersøge?

MVH
Egon



Egon Stich (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 07-01-07 14:11


"Ole Lautrup" <ole.lautrup@nospammail.dk> skrev i en meddelelse
news:45a0ed92$0$6754$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> >> Det er usundt at spise på en tom mave.
> >> W.C.Fields.
> >
> >
>
> De billige benzingeneratorers 12V udtag er slet ikke stabilt nok til at
lade
> på batterier med, og jeg er slet ikke sikker på at de dyrere modellers er
> bedre, så lad være det.
> Brug kun 230V udtaget og den/de sædvanlige landstrømsladere.
>

Naturligvis skal man gå nævnte vej

Er der ikke nogen, der har erfaringer med at anvende generatorer?

Forøvrigt må der da være flere, der kunne komme med oplysninger om årets
erfaring med bundmaling, jævnfør tråden: Erfaringer med bundmaling?
De foreløbig fremkomne svar er lidt lidt at lave statistik på

MVH
Egon



Klaus Nielsen (07-01-2007)
Kommentar
Fra : Klaus Nielsen


Dato : 07-01-07 21:23


> Naturligvis skal man gå nævnte vej
>
> Er der ikke nogen, der har erfaringer med at anvende generatorer?
>
>
> MVH
> Egon
>

jeg har en af de små 800w generatorer med totakt motor på. jeg ville bruge
den til ellerten. men det virkede ikke da den elektroniske del i ellertens
lader kræver en stabil 50hz frekvens.
jeg skildte derefter generatoren ad. altså pillede motoren af. og drejede en
adaptor så jeg kunne sætte en poly-v remskive på fra en bil
generator.gearingen lavede jeg 1-1 så generator og motor løber samme
hastighed.. jeg fik en 24v kul løs generator sat på. tog lade elektronikken
ud og så kunne den lade 44-45V og ca 15A som passer til at lade på de 36v
som ellerten kører med.
i stedet kan man bare sætte en 12v generator på. og de indeholder normalt
ladeelektronik så der ikke bliver overladet. den skal lade med ca 14.7v på
et 12v batteri.
ved 12V generator vil jeg gætte på at den ville kunne lade med ca 40A
eftersom 45x15 er 675W og 675/14.5 må blive ca 46.55A... og så er der også
lidt til evt afvigelser..
generatoren købte jeg i haral nyborg. for 499kr. men ikke alle modellerne
er egnede til projektet. man kan se det når man vender dem på hovedet, kig
efter om motoren kan skrues helt af generatoren. hvis den kan det er blokken
delt mellem motor og generator. og ikke hvor motorblokken er en del af
generatorens hus (sammen støbt)

mvh klaus nielsen



Egon Stich (08-01-2007)
Kommentar
Fra : Egon Stich


Dato : 08-01-07 10:43

http://www.fischerpanda.com/marine/dc_gens.htm

Ang. generatorer:
På linket kan man se, hvad man kan få, hvis man har "lidt" husholdningspenge
i overskud

MVH
Egon



P (06-01-2007)
Kommentar
Fra : P


Dato : 06-01-07 17:58

Flemming Torp wrote:
> Hej Per,
>
> Tak for tilbagemelding. Det ser ud til, at man skal op i den
> størrelsesorden af batterikapacitet, som jeg selv frygtede ...
> Så jeg skal nok indstille mig på at etablere en ekstra "batteribank"
> med to-tre batterier à ca. 100+ah ...Det vejer og fylder jo ... det
> stads ...
>
> Jeg kan forstå, at du har en løsning, hvor du både kan køre med to
> adskilte "forbrugs-batteribanker" *og* kan koble dem sammen til "én
> forbrugs-batteribank". Det lyder umiddelbart fristende ... Men ...
>
> Er der ikke noget med, at de "trætte batterier æder de friske" - dvs.
> risikerer man ikke at en kombination af forskellige batterier kan være
> ødelæggende. Jeg tænker på, om det er derfor du i den ene "bank" har
> to ens og i den anden "bank" har fire ens batterier? Iøvrigt mener
> jeg, at min lader kan "håndtere" to uafhængige banker.

Det er også derfor jeg har en omskifter så jeg kan adskille dem, når der
ikke lades.
Det er rigtigt, at det er bedst, at parrallelt koblede batterier skal være
ens og lige gamle/nye. Men jeg tror ikke det er decideret ødelæggende, men
bare spild af energi, når batterierne skal "finde" den fælles indre
modstand.

Det er den indre modstand i batterierne der er forskellig i de forskellige
aldre og størrelser af batterier.
Når du/man parrallel kobler batterier med forskellig indre modstand, vil det
dårligste (laveste indre modstand) batterie suge kapasiteten fra de andre
batterier, indtil de når ned på samme indre modstand. Når man lader, kan man
roligt koble alle batterier sammen, men de batterier der har den højeste
indre modstand lades med mindst ampere. men på et tidspunkt vil alle være
oppe på højeste spænding (max ladespændingen).

Hvis du har en lader med 2 udtag (2 plus ledninger galvanisk adskilt fra
hinanden) kan du også adskille og lade separat på dine "batteribanker".
Husk, at alle minusser/stel skal have forbindelse.
Hvis min lader havde 2 galvaniske adskilte udtag, ville jeg bruge det ene
til startbatteriet (vintervedligeholdelse) og det andet til forbrug.


>
> Desværre er jeg ikke selv dygtig/modig nok til selv at foretage en
> sådan installation ... Kan du - eller andre i gruppen - anbefale en
> dygtig "marine-elektriker" i Nordsjælland, der kan løse en sådan
> opgave professionelt?
>
>
Det er såmend ikke så svært at lave (siger elektrikeren), men sværre at leve
af det!!! ;-p

Jeg har brugt 16mm2 pvt ledning mellem batterierne og frem til sikringerne,
hvor der bliver delt ud til de forskellige forbrugsgenstande. Tag aldrig
strøm direkte fra batterierne til forbrugsgenstande. Det virker
selvfølgelig, men det er ikke håndværksmæssigt korrekt.
Når man har parralleltkoblede baterier, tager man pludsen fra det sidste
batteri og minussen fra det første batteri. Især, hvis batterierne er
placeret rundt omkring i båden. Placer iøvrigt batterierne så langt nede i
båden og så tæt som muliget på kølen, så mærker man ikke den ekstra vægt.
Måske hjælper det ligefrem på stabiliteten.

Egon skriver lidt om 230V generatore. Jeg har en god ven, der lige har
investeret i en lille 900W Honda generator. Den larmer ikke ret meget. Tror
det er omkring 54dB (det samme som en nyere opvaskemaskine). Den koster vist
omkring 10kkr i udsalg hos de dyre forhandlere.

Jeg har fundet en magen til hos en af mine grossister, men har endnu ikke
fået en pris på, hvad den skal koste i udsalg.

--
Per

A Lot
Helmsman 35



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste