Jeg håber dette spørgsmål falder inden for kategorien...
 
  Jeg har en ovn som i stedet for  angivelse af temperatur på 
 reguleringsknappen angiver nogle trin fra 1-11.
  Ovnen er en Gorenje, købt brugt og jeg har ingen brugsanvisning. Det er et
  gaskomfur med el-ovn. Den virker sådan set fint..
 
  Hidtil har jeg klaret mig med at formode, at maximum er 250 (som på de
  fleste ovne) og dividere med 11. Så vd jeg hvad temperaturen ca. er pr.
  trin.
  F.eks. 250/11=22,7. Så er trin 5=5*22,7=113,63 grader (ja, jeg ved godt at
  der er ca.-tal...) Jeg kunne også få mig et termometer og dermed finde ca.
  værdier og lave en tabel til at have liggende i køkkenet. Men hvad er
  meningen med ikke at have grad-tal på knappen ?
 
  Jeg har et par spørgsmål:
 
  1. Kan nogen forklare hvorfor man har opfundet en sådan "trin-ovn" ? For at
  genere os ?
 
  2. Efter trin 11 kommer der nogle kendte symboler: firkant med streg i
  toppen, firkant med streg i bunden, og firkant zig-zagstreg i toppen.
  Normalt ville disse symboler være at finde på en separat knap og have de
  gængse betydninger: Overvarme, undervarme, grill.
  Men på min ovn sidder symbolerne som en efterfølgning af trin 11 på samme
  knap, dvs. man kan dreje op til trin 11 og derefter hen på et af disse tre
  symboler.
  Kan nogen fatte hvad meningen med det er ? På denne måde kan jeg vel ikke
  f.eks.både have ovnen på trin 5 og have kun undervarme, da ovnen vil være 
 på
  trin 11 før man kommer til symbolerne. Jeg håber jeg har forklaret mig
  nogenlunde klart.
 
 
  Mh,
 
  P.
 
 
 
  
            
             |