---

Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:

Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
forlygterne?

mvh

Peter

---

Hej Peter

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Ja, så lyser de :)

--
Mvh Max

---

Peter DK (snabel) skrev:
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?
>
> mvh
>
> Peter¨

du kan jo prøve xD

de lyser vel bare ikke fremad, men kun til siderne.. det er vel lidt
det samme som hvis to biler kører lige hurigt..

ellers et sjovt paradoks :D

---

Peter DK skrev:

> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og
> man så tænder forlygterne?

Lad være med at tænde lygterne. Du får bare en astronomisk
fartbøde :·)

--
Herluf :·)

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?
>
> mvh
>
> Peter

Tja de lyser vel.
Lysets hastighed er den størst opnåelige hastighed, men den skal måles i
forhold til noget.
Lyset vil vel forlade forlygterne med lysets hastighed, i forhold til bilen.
Med mindre en dansk forsker fanger det og bremser det ned

Reelt aner jeg intet om det, så ovenstående er en lommefilosofisk
betragtning
Mvh
Niels

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Det forlader bilen med lysets hastighed. Det samme gør det i forhold til det
referrence punkt i forhold til hvilket du kører med lysets hastighed. Det er
dette paradox der i virkeligheden ligger til grund for den specielle
relativitetsteori.

Mvh
Anders Lund

---

"Anders Mølbjerg Lund" <06amlSLETDETTE@nanostud.aau.dk> wrote in
message news:455f36ec$0$49204$14726298@news.sunsite.dk...
> "Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>>
>> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så
>> tænder forlygterne?
>
> Det forlader bilen med lysets hastighed. Det samme gør det i forhold
> til det referrence punkt i forhold til hvilket du kører med lysets
> hastighed. Det er dette paradox der i virkeligheden ligger til grund
> for den specielle relativitetsteori.

Når grundlag er paradoks er alt bygget på kviksand

Lysets hastighed er våsesnak a la tankens hastighed og måske ingen
masse nogensinde vil overskride en 1% af C

Naturligvis er luftkastellerne i relativity ubrugelige

Det hysteriske science fiktion om at opnå tidsmaskinefordele ved stor
hastighed er skadelig fysik = spild af elevers tid

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:

> Lysets hastighed er våsesnak a la tankens hastighed og måske ingen
> masse nogensinde vil overskride en 1% af C

Bo, du vrøvler, eller også gør du dig dum med vilje.

Ole Rømer har MÅLT lysets tøven, og Einstein har forklaret det
beskrevne paradoks ud fra det konstaterede at lysets hastighed er
konstant i vacuum.

Eller mener du nu at Ole Rømer også var overflødig og at lyset ikke
har en hastighed?

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen <nospam0000@gmail.com> wrote:

> "Bo Warming" <bwng@bwng.dk> writes:
>
> > Lysets hastighed er våsesnak a la tankens hastighed og måske ingen
> > masse nogensinde vil overskride en 1% af C
>
> Bo, du vrøvler, eller også gør du dig dum med vilje.

Ja, Bo skal sku ikke sætte næsen op efter en Bachelor i fysik, for det
får han aldrig med den uvidende påståelighed han lægger for dagen.

Eller sin foragt imod grundforskning.

--
regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk
http://siad.dk

---

Hej Peter

> Ja, Bo skal sku ikke sætte næsen op efter en Bachelor i fysik, for det
> får han aldrig med den uvidende påståelighed han lægger for dagen.

Så må der være noget galt med sensor.

--
Mvh Max

---

Max skrev:

>> Ja, Bo skal sku ikke sætte næsen op efter en Bachelor i fysik,
>> for det får han aldrig med den uvidende påståelighed han
>> lægger for dagen.

> Så må der være noget galt med sensor.

Eller censor.
--
Herluf :·)

---

Hej Herluf

>> Så må der være noget galt med sensor.
>
> Eller censor.

Der er i hvertfald noget galt :)

--
Mvh Max

---

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Hvis man istedet siger at du har en hærtighed meget nær lysets, så vil der
ske det at lygterne lyser fremad, for dig at se. For en stillestående
opservatør lyser lygterne også bare frem.

Det du skal tænke på er at nok er din hastighed, i forhold til en
"stillestående" observatør nær lyset, men samtidigt er din tid i forhold til
samme observatørs tid mast sammen til nær stilstand. Da hastighed er afstand
over tid, så vil lyset måske nok , for den stillestående at se, bevæge sig
langsomt bort fra dig, da I begge har en hastighed på lysets hastighed eller
nær, men for dig vil samme langsomme forskydning opleves med din langsommere
tidsopfattelse og du ender ud med samme hastighed.

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> wrote:

> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed -

Det gør man ikke. Med mindre "man" er masseløs. Og mig bekendt findes der
ikke masseløse biler.

--
Henry Vest

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Politiet får øje på dig og du får en ret stor fartbøde og mister kørekortet.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Politiet får øje på dig og du får en ret stor fartbøde og mister
> kørekortet.

Nej, for de fanger dig aldrig.

--
Mvh Max

---

"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:455faded$0$15875$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hej Preben
>
> > Politiet får øje på dig og du får en ret stor fartbøde og mister
> > kørekortet.
>
> Nej, for de fanger dig aldrig.

Hvordan nå at bremse ved vejspærringen?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Hej Preben

> Hvordan nå at bremse ved vejspærringen?

Så du nogen ? :)

--
Mvh Max

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Lad os sige at du kun kørte med 90% lyshastighed, så ville lyset forlade
bilen med 10 % lyshastighed. Mener også at der vil ske en blåforskydning
fremad og en rødforskydning bagud.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:455f470e$0$12683$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>
> Lad os sige at du kun kørte med 90% lyshastighed, så ville lyset forlade
> bilen med 10 % lyshastighed. Mener også at der vil ske en blåforskydning
> fremad og en rødforskydning bagud.

Nej der er forkert. Lyset har samme fart i alle initialsystemer!
Altså altid c ligegyldigt hvorfra du ser det.

Mvh
Anders Lund

---

"Anders Mølbjerg Lund" <06amlSLETDETTE@nanostud.aau.dk> skrev
> > Lad os sige at du kun kørte med 90% lyshastighed, så ville lyset forlade
> > bilen med 10 % lyshastighed. Mener også at der vil ske en blåforskydning
> > fremad og en rødforskydning bagud.
>
> Nej der er forkert. Lyset har samme fart i alle initialsystemer!
> Altså altid c ligegyldigt hvorfra du ser det.

Det kan ikke passe, for så skulle hastighederne lægges sammen, og
betragteren ville se en lysstråle forlade bilen med 1,9 gange lyshastighed,
det kan jo ikke passe vel?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen wrote:

> Det kan ikke passe, for så skulle hastighederne lægges sammen,

Ja.

> og
> betragteren ville se en lysstråle forlade bilen med 1,9 gange
> lyshastighed, det kan jo ikke passe vel?

Nej. Det skyldes du lægger dem sammen på en forkert måde.


--
Henry Vest

---

> Det kan ikke passe, for så skulle hastighederne lægges sammen, og
> betragteren ville se en lysstråle forlade bilen med 1,9 gange
> lyshastighed,
> det kan jo ikke passe vel?

som tidligere bemærket så er hastighed distance/tid, og ved nær-lyshastighed
er tiden komprimeret. Et sekund for dig er årtusinder for de der "står
stille".

---

"Jakob Nielsen" <jni@mail.no> skrev i en meddelelse
news:455f708e$0$145$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> > Det kan ikke passe, for så skulle hastighederne lægges sammen, og
> > betragteren ville se en lysstråle forlade bilen med 1,9 gange
> > lyshastighed,
> > det kan jo ikke passe vel?
>
> som tidligere bemærket så er hastighed distance/tid, og ved
nær-lyshastighed
> er tiden komprimeret. Et sekund for dig er årtusinder for de der "står
> stille".
>
>

Så når man er på vej ud af døren og kæresten siger :
"2 sekunder, jeg skal lige have make-up på."
Gør hun det med noget nær lysets hastighed for det kan skam
snildt tage tusinder af sekunder. :)

Med venlig hilsen
Michael Weber

---

"Michael Weber" >
>
> Så når man er på vej ud af døren og kæresten siger :
> "2 sekunder, jeg skal lige have make-up på."
> Gør hun det med noget nær lysets hastighed for det kan skam
> snildt tage tusinder af sekunder. :)
>
> Med venlig hilsen
> Michael Weber
>
>

Kender den alt alt for godt

Helt helt enig

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> writes:

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Lysets hastighed i forhold til hvad?
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> "Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> writes:
>
>
>>Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
>>forlygterne?
>
>
> Lysets hastighed i forhold til hvad?
lyset fra baglygterne :>

---

"Peter DK" <popeye(snabel)mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:455f1cc4$0$2105$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Som det tidligere er nævnt er forudsætningen forkert - intet legeme
kan opnå lystets hastighed.
Hvis vi går ind i tankegange og forudsætter at et legeme (en bil) med
hastigheden
på 90% af lyshastigheden sender en lysstråle ud i bevægelsesretningen have
normal
hastighed - nemlig lyshastigheden.
Inde i bilden kan man ikke måle, at bilen er blevet meget kortere end i
hvilestilsatnd -
man kan heller ikke måle, at urene går langsommerre i forhold til
hviletilstanden.
Derfor vil alle målinger have samme værdier, uanset hastigheden.
Set fra bilen bevæger lysstrålen sig med normal hastighed fordi deres ure og
målestokke er ændret med hastigheden.

Jeg har set en tvivler i diskussionen, men effekterne er faktisk målt.


--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen"
> Som det tidligere er nævnt er forudsætningen forkert - intet legeme kan
> opnå lystets hastighed.

Lige en kommentar:
Her fremføres ofte argumentet om, at det er fordi massen øges til uendeligt,
og dermed kræver en uendelig kraft - men det er nu ikke den egentlige grund.
Fx. vil et legeme i et frit fald ikke blive hæmmet i faldet pga. en stigende
masse.
Årsagen til grænsen ligger i selve vores bevægelse i rumtiden og i koblingen
mellem rum og tid. Populært sagt - vi kan ikke bevæge os hurtigere end
lysets hastighed, da vi heller ikke kan bevæge os langsommere end lysets
hastighed (i rumtiden!).

Hilsen Regnar Simonsen


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 152 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Regnar Simonsen wrote:
> "Per A. Hansen"
>
>>Som det tidligere er nævnt er forudsætningen forkert - intet legeme kan
>>opnå lystets hastighed.
>
>
> Lige en kommentar:
> Her fremføres ofte argumentet om, at det er fordi massen øges til uendeligt,
> og dermed kræver en uendelig kraft - men det er nu ikke den egentlige grund.
> Fx. vil et legeme i et frit fald ikke blive hæmmet i faldet pga. en stigende
> masse.
> Årsagen til grænsen ligger i selve vores bevægelse i rumtiden og i koblingen
> mellem rum og tid. Populært sagt - vi kan ikke bevæge os hurtigere end
> lysets hastighed, da vi heller ikke kan bevæge os langsommere end lysets
> hastighed (i rumtiden!).
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>
Den "populære" forklaring må du godt uddybe. Hvis jeg bevæger noget med 10km/t
er det så ikke langsommere end lyset? Sådan som jeg har forstået det er lysets
hastighed ikke det samme som tid men det tætteste vi har på at måle den. Af
samme grund går tiden ikke langsommere i materialer end vakum, bare fordi lyset
passerer det "langsommere" og selvom forskere har sløvet lyset helt utroligt i
et natrium kondensat betyder det heller ikke at tiden gik ufatteligt langsomt i
det medie.

Hvis du vil "skubbe" til nogle bly atomer i en partikelaccelerator så skal du
bruge gående mod uendeligt meget energi på det efterhånden som du nærmer dig
lysets hastighed. Eller er det forkert?

---

"Martin Andersen"
> Den "populære" forklaring må du godt uddybe. Hvis jeg bevæger noget med
> 10km/t er det så ikke langsommere end lyset?

Jo - det er din bevægelse gennem rummet.
Men vores bevægelse i rumtiden er konstant.
Hvis man ligger stille - bevæger man sig gennem tiden med en maximal fart,
og hvis man vælger at ligestille tids- og rumkoordinaterne (hvor tiden er
den 4. koordinat), er denne fart lysets hastighed.
Hvis man nu betragter en, som bevæger sig gennem rummet, vil hans fart
gennem tiden, blive tilsvarende mindre, således at farten gennem rumtiden
holdes konstant (er en invariant størrelse).
Dette betyder, at tiden i det bevægede system vil gå langsommere.
Dvs. jo hurtigere man bevæger sig i rummet, jo langsommere bevæger man sig i
tiden.
Man kan således ikke overskride lysets hastighed i vacuum (lokalt), da det
ville føre til en modstrid mod at vores bevægelse i rumtiden er invariant.
Masseændringer er ikke involveret i dette argument - og er altså heller ikke
nødvendige for at forstå principperne.

Martin Andersen:
> Sådan som jeg har forstået det er lysets hastighed ikke det samme som tid
> men det tætteste vi har på at måle den. Af samme grund går tiden ikke
> langsommere i materialer end vakum, bare fordi lyset passerer det
> "langsommere" og selvom forskere har sløvet lyset helt utroligt i et
> natrium kondensat betyder det heller ikke at tiden gik ufatteligt langsomt
> i det medie.

Det er korrekt

Martin Andersen:
> Hvis du vil "skubbe" til nogle bly atomer i en partikelaccelerator så skal
> du bruge gående mod uendeligt meget energi på det efterhånden som du
> nærmer dig lysets hastighed. Eller er det forkert?

Nej, det er rigtigt.
Det gælder dog ikke legemer i frit fald.
Det gælder heller ikke altid at legemer, som bevæger sig hurtigere bliver
tungere - en elbil som kører hurtigere og hurtigere (uden friktion), bliver
ikke som en helhed tungere - heller ikke selv om den nærmer sig lysets
hastighed (og set fra selve bilen, bliver den faktisk lettere).

Hilsen Regnar Simonsen

--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 152 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:45623519$0$49202$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Martin Andersen"
>> Den "populære" forklaring må du godt uddybe. Hvis jeg bevæger noget med
>> 10km/t er det så ikke langsommere end lyset?
>
> Jo - det er din bevægelse gennem rummet.
> Men vores bevægelse i rumtiden er konstant.
> Hvis man ligger stille - bevæger man sig gennem tiden med en maximal fart,
> og hvis man vælger at ligestille tids- og rumkoordinaterne (hvor tiden er
> den 4. koordinat), er denne fart lysets hastighed.
> Hvis man nu betragter en, som bevæger sig gennem rummet, vil hans fart
> gennem tiden, blive tilsvarende mindre, således at farten gennem rumtiden
> holdes konstant (er en invariant størrelse).
> Dette betyder, at tiden i det bevægede system vil gå langsommere.
> Dvs. jo hurtigere man bevæger sig i rummet, jo langsommere bevæger man sig
> i tiden.
> Man kan således ikke overskride lysets hastighed i vacuum (lokalt), da det
> ville føre til en modstrid mod at vores bevægelse i rumtiden er invariant.
> Masseændringer er ikke involveret i dette argument - og er altså heller
> ikke nødvendige for at forstå principperne.
>
> Martin Andersen:
>> Sådan som jeg har forstået det er lysets hastighed ikke det samme som tid
>> men det tætteste vi har på at måle den. Af samme grund går tiden ikke
>> langsommere i materialer end vakum, bare fordi lyset passerer det
>> "langsommere" og selvom forskere har sløvet lyset helt utroligt i et
>> natrium kondensat betyder det heller ikke at tiden gik ufatteligt
>> langsomt i det medie.
>
> Det er korrekt
>
> Martin Andersen:
>> Hvis du vil "skubbe" til nogle bly atomer i en partikelaccelerator så
>> skal du bruge gående mod uendeligt meget energi på det efterhånden som du
>> nærmer dig lysets hastighed. Eller er det forkert?
>
> Nej, det er rigtigt.
> Det gælder dog ikke legemer i frit fald.
> Det gælder heller ikke altid at legemer, som bevæger sig hurtigere bliver
> tungere - en elbil som kører hurtigere og hurtigere (uden friktion),
> bliver ikke som en helhed tungere - heller ikke selv om den nærmer sig
> lysets hastighed (og set fra selve bilen, bliver den faktisk lettere).
>
> Hilsen Regnar Simonsen
>

Jamen, for at have et frit fald, må man så ikke nødvendigvis have noget
at falde ind imod? Modsat er man vel bare vægtløs.

Erling

---

Hej Erling

> noget at falde ind imod? Modsat er man vel bare vægtløs.

Ordet vægtløs er vel en ganske forkert betegnelse om et
legeme der har masse.

--
Mvh Max

---

Max wrote:

> Ordet vægtløs er vel en ganske forkert betegnelse om et
> legeme der har masse.

Nej, selvom et legeme har masse, behøver det ikke have vægt. Vægt er hvor
meget tyngdekraften hiver i legemet. Hvis der ikke er noget til at hive i
legemet, er vægten nul (men massen er ikke).

--
Henry Vest

---

Henry Vest wrote:

> Nej, selvom et legeme har masse, behøver det ikke have vægt. Vægt er
> hvor meget tyngdekraften hiver i legemet. Hvis der ikke er noget til
> at hive i legemet, er vægten nul (men massen er ikke).

Naturligvis, det er jo indelysende.

--
Mvh Max

---

"Regnar Simonsen" <relisi@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:4561904b$0$49201$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per A. Hansen"
>> Som det tidligere er nævnt er forudsætningen forkert - intet legeme kan
>> opnå lystets hastighed.
>
> Lige en kommentar:
> Her fremføres ofte argumentet om, at det er fordi massen øges til
> uendeligt, og dermed kræver en uendelig kraft - men det er nu ikke den
> egentlige grund.
> Fx. vil et legeme i et frit fald ikke blive hæmmet i faldet pga. en
> stigende masse.

Jo - men effekten er så lille, den ikke kan måles. De relativistiske
effekter -
tidsdilation, masseforøgelsen og forkortelse af massens længde optræder
ikke måleligt ved lave hastigheder (i forhold til lyshastigheden).
Derfor kan man bruge Newtons love uden problemer.
Ved større hastigheder må man korrigere for relativistiske fænomener -
f.eks.
i fly med GPS-systemer.


> Årsagen til grænsen ligger i selve vores bevægelse i rumtiden og i
> koblingen mellem rum og tid. Populært sagt - vi kan ikke bevæge os
> hurtigere end lysets hastighed, da vi heller ikke kan bevæge os
> langsommere end lysets hastighed (i rumtiden!).

Min stærkt forenklede forklaring støtter sig til den specielle RT, du er
ovre i
den noget mere utilgængelige almindelige RT. De er ikke i modstrid, men den
specielle RT må vist siges at være den lettest tilgængelige!

--

Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

"Per A. Hansen"

> Min stærkt forenklede forklaring støtter sig til den specielle RT, du er
> ovre i den noget mere utilgængelige almindelige RT. De er ikke i modstrid,
> men den
> specielle RT må vist siges at være den lettest tilgængelige!

Nej - jævn bevægelse i rumtiden er beskrevet i den specielle RT - jeg har
overhovedet ikke nævnt den almene RT.

Hilsen Regnar Simonsen



--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 152 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?

Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed...

.... og ser sig selv i et spejl ?

---

Hej BuFFer

> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed...
>
> ... og ser sig selv i et spejl ?

Så ser du dit eget spejlbillede.

--
Mvh Max

---

> Så ser du dit eget spejlbillede.

Det tror jeg da ikke ?

Billedet er jo lys... måske er spejlet sort ?

---

BuFFer <nosp@m.2.me> wrote:

> > Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> > forlygterne?
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed...
>
> ... og ser sig selv i et spejl ?

Du bliver lavet til jordbærmarmelade og spejlet går i stykker.

GODNAT OG SOV GODT!!!!

--
regards , Peter B. P. - http://titancity.com/blog
http://markedspartiet.dk, http://macplanet.dk
http://siad.dk

---

Peter DK wrote:
> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>
> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> forlygterne?
>
> mvh
>
> Peter
>
>
Det kan man ikke, da man så ikke længer er fast stof.

Hvis man bevæger sig i en bil med 99% af lysets hastighed så går tiden
langsomt i bilen og lyset vil samle sig foran bilen.

En som ser bilen udefra vil kun kunne "se" lyset som radiobølger, da
tiden går langsommer i bilen end uden for.

radiobølgerne vil være 99 gange længer bagude end fremad.

Og bilen vil være usynlige fremad indtil kort før at den rammer en som
står på mælkevejen.

Hvorefter bilen og personen bliver til røntgenstråling.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bc3ab$45622daa$55dab8ab$23697@news.galnet.dk...
> Peter DK wrote:
>> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>>
>> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
>> forlygterne?
>>
>> mvh
>>
>> Peter
> Det kan man ikke, da man så ikke længer er fast stof.
>
> Hvis man bevæger sig i en bil med 99% af lysets hastighed så går tiden
> langsomt i bilen og lyset vil samle sig foran bilen.
>

Hvor kommer lyset fra?
Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke derfra?


> En som ser bilen udefra vil kun kunne "se" lyset som radiobølger, da tiden
> går langsommer i bilen end uden for.
>
> radiobølgerne vil være 99 gange længer bagude end fremad.
>
> Og bilen vil være usynlige fremad indtil kort før at den rammer en som
> står på mælkevejen.

Med mindre man sidder i en bil i samme fart, i samme retning, vil
den før omtalte bil så ikke se normal ud for betragteren? (man)

> Hvorefter bilen og personen bliver til røntgenstråling.

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> Hvor kommer lyset fra?
> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke derfra?

I "gamle dage" mente man lyset var bølger i forhold til Æteren.

I 1887 nåede man dog frem til det interessante resultat at lysets
hastighed var konstant i alle retninger uanset hvordan jordens
bevægelse rundt om solen (og dermed æteren) var.

http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment

Einstein tog så denne konstatering og ophøjede den til grundpillen
i relativitetsteorien - nemlig at i vacuum er lysets hastighed den
højest opnåelige hastighed og konstant i alle retninger. Da hastighed
er afstand per sekund, må det altså være afstand og tid der må "give
sig" for at dette kan lade sig gøre.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2zmaldxjq.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> Hvor kommer lyset fra?
>> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
>> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke
>> derfra?
>
> I "gamle dage" mente man lyset var bølger i forhold til Æteren.
>
> I 1887 nåede man dog frem til det interessante resultat at lysets
> hastighed var konstant i alle retninger uanset hvordan jordens
> bevægelse rundt om solen (og dermed æteren) var.
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment
>
> Einstein tog så denne konstatering og ophøjede den til grundpillen
> i relativitetsteorien - nemlig at i vacuum er lysets hastighed den
> højest opnåelige hastighed og konstant i alle retninger. Da hastighed
> er afstand per sekund, må det altså være afstand og tid der må "give
> sig" for at dette kan lade sig gøre.
>
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

OK, det var da et gevaldigt link.
Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort lokale
til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.

Det, jeg mente, var at når jeg selv befinder mig ude i ingenting, f.eks.
langt væk fra vores egen mælkevej (galakse), så må vel det lys,
jeg har med, udstråle derfra med lysets hastighed, og jeg vil så se det som
normallys, uanset om jeg bevæger mig, eller ikke. - og vel det samme fra
de forskellige lyskilder, vi kan se.

Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig ved
at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
eller er jeg helt galt på den ?

Erling

---

Erling Nansen wrote:

> Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig ved
> at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> eller er jeg helt galt på den ?

Lyset er bølger, og derfor kan de modtages og ud sendes med samme høje
hastihed uanset at kilde og modtager bevæger sig, det er derfor kun
farven og lysstyrken som ændre sig.

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> OK, det var da et gevaldigt link.
> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort lokale
> til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.

Det må du undskylde - linket var ikke oversat til dansk og Wikipedias
forklaring er ganske god selvom den er på engelsk. Jeg har ikke lige
kunne hitte en lægmandsforklaring af eksperimentet på dansk. Hvis
Wikipediaartiklen er nogenlunde på dit niveau men bare på engelsk,
kunne jeg lokkes til at oversætte den :)


Men essensen er som jeg skrev, at man konstaterede at lysets hastighed
i det tomme rum er konstant i alle retninger uanset hvordan man selv
bevæger sig.

> Det, jeg mente, var at når jeg selv befinder mig ude i ingenting, f.eks.
> langt væk fra vores egen mælkevej (galakse), så må vel det lys,
> jeg har med, udstråle derfra med lysets hastighed, og jeg vil så se det som
> normallys, uanset om jeg bevæger mig, eller ikke. - og vel det samme fra
> de forskellige lyskilder, vi kan se.

For _DIG_ udstråles dit lys ens i alle retninger med lysets hastighed.

For en observatør der bevæger sig i forhold til dig, vil alt det lys
der modtages - herunder det der er udsendt fra dig - modtages med
lysets hastighed men hvor lysets FARVE forskubber sig afhængigt af hvilken
hastighed du og observatøren har i forhold til hinanden.

Det kaldes hhv rød- og blåforskydning og minder en smule om det
fænomen at en ambulances sirene skifter tonehøjde når den passerer en.


--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2irh9dswd.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> OK, det var da et gevaldigt link.
>> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
>> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort
>> lokale
>> til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
>> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
>> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.
>
> Det må du undskylde - linket var ikke oversat til dansk og Wikipedias
> forklaring er ganske god selvom den er på engelsk. Jeg har ikke lige
> kunne hitte en lægmandsforklaring af eksperimentet på dansk. Hvis
> Wikipediaartiklen er nogenlunde på dit niveau men bare på engelsk,
> kunne jeg lokkes til at oversætte den :)
>
>
> Men essensen er som jeg skrev, at man konstaterede at lysets hastighed
> i det tomme rum er konstant i alle retninger uanset hvordan man selv
> bevæger sig.
>
>> Det, jeg mente, var at når jeg selv befinder mig ude i ingenting, f.eks.
>> langt væk fra vores egen mælkevej (galakse), så må vel det lys,
>> jeg har med, udstråle derfra med lysets hastighed, og jeg vil så se det
>> som
>> normallys, uanset om jeg bevæger mig, eller ikke. - og vel det samme fra
>> de forskellige lyskilder, vi kan se.
>
> For _DIG_ udstråles dit lys ens i alle retninger med lysets hastighed.
>
> For en observatør der bevæger sig i forhold til dig, vil alt det lys
> der modtages - herunder det der er udsendt fra dig - modtages med
> lysets hastighed men hvor lysets FARVE forskubber sig afhængigt af hvilken
> hastighed du og observatøren har i forhold til hinanden.
>
> Det kaldes hhv rød- og blåforskydning og minder en smule om det
> fænomen at en ambulances sirene skifter tonehøjde når den passerer en.
>
>
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Jamen, det var meget flot, og jeg skal også nok tygge mig igennem det
engelsk,
selv om mine tænder er bedre til andet, og, dine udtryk,- rød og
blåforskydning
er jeg helt med på, som man i lyd kalder doblereffekt, - måske også her.
Nej, jeg tror ikke, det er begreberne, men kun sproget, der er et problem.
Har sejlet i to år, og der lært lidt, og studeret stjerneskud.
Ude på skibet er gadelyset ikke så kraftigt, at det generer. Nå, det var et
sidespring.
Mange tak for tilbudet. Det er meget venligt, men jeg forsøger at forstå
det, - også linket.
Jeg har flere gange, - flere steder - læst om lignende stof, og,
relativitetsteori,
og, nå ja måske den stråtækte, lidt tungt stof, men bestemt ikke
uinteressant.

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> og, nå ja måske den stråtækte, lidt tungt stof, men bestemt ikke
> uinteressant.

Relativitetsteori er primært svært tilgængeligt fordi de ting som er
uforanderlige er anderledes end dem man intutitivt fornemmer, og at
det er svært for fagfolk at formidle dette for lægmænd.


Jeg tror du vil have gode chancer for at komme i mål
forståelsesmæssigt hvis du husker på at

1) der er en øverste opnåelig hastighed, og det er lysets hastighed i
vacuum.

2) uanset hvem man er, ser verden "normal" ud for en selv. Det er
hvordan man ser ANDRES verden der er underlig hvis disse bevæger
sig med stor hastighed i forhold til en selv.

Spørg glad og gerne.
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu28xi5dqi6.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> og, nå ja måske den stråtækte, lidt tungt stof, men bestemt ikke
>> uinteressant.
>
> Relativitetsteori er primært svært tilgængeligt fordi de ting som er
> uforanderlige er anderledes end dem man intutitivt fornemmer, og at
> det er svært for fagfolk at formidle dette for lægmænd.
>
>
> Jeg tror du vil have gode chancer for at komme i mål
> forståelsesmæssigt hvis du husker på at
>
> 1) der er en øverste opnåelig hastighed, og det er lysets hastighed i
> vacuum.

Jo, og tak for tilbud og hjælp.
Nu tænker min menneskehjerne nok meget langsomt, men, og her
kommer begrebet "uendeligt", står udenfor alt dette, og betragter
universet, - hastighed, i forhold til hvad? Ja, undskyld mit jordnære,
men når jeg slår en lang jernstang (ikke vacuum) i enden, så er det
ikke stangen, der bevæger sig, men en bølgebevægelse i denne,
at lyden forplanter sig med en hvis hastighed. Måske ikke
direkte sammenlignelig, men, lysets udbredelse.
Jeg er vist ved at komme ud i noget, men jeg har lidt vanskelig
ved ikke at måle i forhold til eet eller andet.
Det er så vel ikke (lig) egentlig lyset, men bølgernes
udbredelseshastighed, men stadig fra kilden, og, da lyset
er bølger, - ups.

>
> 2) uanset hvem man er, ser verden "normal" ud for en selv. Det er
> hvordan man ser ANDRES verden der er underlig hvis disse bevæger
> sig med stor hastighed i forhold til en selv.
>
> Spørg glad og gerne.
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> men når jeg slår en lang jernstang (ikke vacuum) i enden, så er det
> ikke stangen, der bevæger sig, men en bølgebevægelse i denne,

Korrekt. Lys er bølger, men ikke bølger i "noget" (det var den der
æter der ikke var der).

Lys er også partikler (fotoner) og opfører sig på den ene eller anden
måde afhængig af hvordan man kigger. Det er simpelthen hvad man har
målt sig frem til.

Lys er iøvrigt elektromagnetisk stråling på samme måde som radio og
tv-signaler. Dem har du da ikke problemer med at betragte som bølger,
vel?

> Det er så vel ikke (lig) egentlig lyset, men bølgernes
> udbredelseshastighed, men stadig fra kilden, og, da lyset
> er bølger, - ups.

Jep. Som jeg sagde, det er de ting man kan forholde sig til der ikke
holder :)


--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu24pstdmx8.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> men når jeg slår en lang jernstang (ikke vacuum) i enden, så er det
>> ikke stangen, der bevæger sig, men en bølgebevægelse i denne,
>
> Korrekt. Lys er bølger, men ikke bølger i "noget" (det var den der
> æter der ikke var der).
>
> Lys er også partikler (fotoner) og opfører sig på den ene eller anden
> måde afhængig af hvordan man kigger. Det er simpelthen hvad man har
> målt sig frem til.
>
> Lys er iøvrigt elektromagnetisk stråling på samme måde som radio og
> tv-signaler. Dem har du da ikke problemer med at betragte som bølger,
> vel?
>
>> Det er så vel ikke (lig) egentlig lyset, men bølgernes
>> udbredelseshastighed, men stadig fra kilden, og, da lyset
>> er bølger, - ups.
>
> Jep. Som jeg sagde, det er de ting man kan forholde sig til der ikke
> holder :)
>
>
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Jo, tak indtil videre.
Jeg er radioamatør, og måske ikke rigtig, men hobierer
udi elektronikken. Og udbredelsen i kabel er langsomere end,
o.s.v.
Der kan dukke et spørgsmål op om ti minutter, eller fem dage.
Skal lige have repareret en strømfors. for en makker, der
har haft besøg af et barnebarn. 4 stk 3055.
Indtil nu er der et par ting, der skal synkes.

Erling

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu28xi5dqi6.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> og, nå ja måske den stråtækte, lidt tungt stof, men bestemt ikke
>> uinteressant.
>
> Relativitetsteori er primært svært tilgængeligt fordi de ting som er
> uforanderlige er anderledes end dem man intutitivt fornemmer, og at
> det er svært for fagfolk at formidle dette for lægmænd.
>
>
> Jeg tror du vil have gode chancer for at komme i mål
> forståelsesmæssigt hvis du husker på at
>
> 1) der er en øverste opnåelig hastighed, og det er lysets hastighed i
> vacuum.
>
> 2) uanset hvem man er, ser verden "normal" ud for en selv. Det er
> hvordan man ser ANDRES verden der er underlig hvis disse bevæger
> sig med stor hastighed i forhold til en selv.

Hovsa, - jeg glemte denne!
Den der punkt 2, har jeg vist været inde på i en lidt anden formulering,
og det er der, jeg fornemmer, at jeg snubler over andres forklaring,
hvor jeg synes, at din forklaring harmonerer.

>
> Spørg glad og gerne.
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Erling

---

"Erling Nansen" skrev
news:4562c534$0$20298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk

> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" skrev ...
> news:yu2zmaldxjq.fsf@luhmann.netc.dk
> > "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
> >
> >> Hvor kommer lyset fra?
> >> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
> >> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke
> >> derfra?
> >
> > I "gamle dage" mente man lyset var bølger i forhold til Æteren.
> >
> > I 1887 nåede man dog frem til det interessante resultat at lysets
> > hastighed var konstant i alle retninger uanset hvordan jordens
> > bevægelse rundt om solen (og dermed æteren) var.
> >
> > http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment
> >
> > Einstein tog så denne konstatering og ophøjede den til grundpillen
> > i relativitetsteorien - nemlig at i vacuum er lysets hastighed den
> > højest opnåelige hastighed og konstant i alle retninger. Da hastighed
> > er afstand per sekund, må det altså være afstand og tid der må "give
> > sig" for at dette kan lade sig gøre.
> >
> > --
> > Thorbjørn Ravn Andersen
>
> OK, det var da et gevaldigt link.
> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort
> lokale til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.
>
> Det, jeg mente, var at når jeg selv befinder mig ude i ingenting, f.eks.
> langt væk fra vores egen mælkevej (galakse), så må vel det lys,
> jeg har med, udstråle derfra med lysets hastighed, og jeg vil så se det
> som
> normallys, uanset om jeg bevæger mig, eller ikke. - og vel det samme fra
> de forskellige lyskilder, vi kan se.
>
> Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig
> ved
> at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> eller er jeg helt galt på den ?

Hej Erling,

Indtil for nylig troede jeg, at universets *fysiske* udbredelse var lig med
lysets hastighed gange med den tid, der er gået siden Big-Bang (for henved
13,7 mia. år siden). Altså et fysisk rum, kugleformet med en radius på ca.
13,7 mia. lysår.

Jeg troede, at det var dét, astronomerne mente, når de illustrerede
universets udvidelse med en ballon, hvorpå de havde tegnet galakser, for
derefter at puste ballonen op og påpege, at afstandene mellem disse galakser
var blevet større.

Nu har det imidlertid vist sig (vist nok), at det synlige univers i hvert
fald er henved 58 mia. lysår, hvorfor man taler om, at selve det
(tilsyneladende) tomme rum *udvider* sig til stadighed.

Så hvis man skal illustrere begge fænomener, da bør man måske nok benytte 2
balloner, der begge bliver pustet op *samtidig*.

-

Lys fra en fjern galakse bliver rød-forskudt, dels fordi dette object
bevæger sig bort fra os, men også fordi dette lys *undervejs* bliver udsat
for rum-udvidelsen, hvorfor vi også her-ud-af muligvis kan konkludere, at
denne udvidelse er jævnt fordelt over hele universet.

Mig bekendt har videnskabsfolk endnu ikke kunne forklare
rum-udvidelses-fænomenet. Nogle mener, at begrebet mørk-energi er
involveret.

Vi kan blot konstatere, at udvidelsen er der (vist nok) !

-

Coming up:

1.
Message to Israel
(2006-10-22, Sunday, CET 19:56-57:20, delay 0)
(irt. Subject: The main-program (message from ET, Aliens))
5786 news:ub0Yg.8$WB6.4@news.get2net.dk

2.
The time-system - Was: SETI - New Drake-version 1.03 (Reward 800 $)
5844 news:%vT_g.781$n21.740@news.get2net.dk

3.
Distance to object, (The main-program) ...
5832 news:6Ph_g.5$wR4.0@news.get2net.dk

Last file-OUTPUT:
5938 news:oyz8h.16$kC2.8@news.get2net.dk
5937 news:Kwz8h.15$dz2.14@news.get2net.dk
5936 news:Avz8h.14$sy2.13@news.get2net.dk


Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5939

---

"Jesus-loves-you" <John15.13@1.John4.8.Heaven> skrev i en meddelelse
news:wDA8h.23$ny3.1@news.get2net.dk...
> "Erling Nansen" skrev
> news:4562c534$0$20298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk
>
>> ""Thorbjørn Ravn Andersen"" skrev ...
>> news:yu2zmaldxjq.fsf@luhmann.netc.dk
>> > "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>> >
>> >> Hvor kommer lyset fra?
>> >> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
>> >> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke
>> >> derfra?
>> >
>> > I "gamle dage" mente man lyset var bølger i forhold til Æteren.
>> >
>> > I 1887 nåede man dog frem til det interessante resultat at lysets
>> > hastighed var konstant i alle retninger uanset hvordan jordens
>> > bevægelse rundt om solen (og dermed æteren) var.
>> >
>> > http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment
>> >
>> > Einstein tog så denne konstatering og ophøjede den til grundpillen
>> > i relativitetsteorien - nemlig at i vacuum er lysets hastighed den
>> > højest opnåelige hastighed og konstant i alle retninger. Da hastighed
>> > er afstand per sekund, må det altså være afstand og tid der må "give
>> > sig" for at dette kan lade sig gøre.
>> >
>> > --
>> > Thorbjørn Ravn Andersen
>>
>> OK, det var da et gevaldigt link.
>> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
>> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort
>> lokale til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
>> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
>> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.
>>
>> Det, jeg mente, var at når jeg selv befinder mig ude i ingenting, f.eks.
>> langt væk fra vores egen mælkevej (galakse), så må vel det lys,
>> jeg har med, udstråle derfra med lysets hastighed, og jeg vil så se det
>> som
>> normallys, uanset om jeg bevæger mig, eller ikke. - og vel det samme fra
>> de forskellige lyskilder, vi kan se.
>>
>> Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
>> lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig
>> ved
>> at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
>> 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
>> jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
>> eller er jeg helt galt på den ?
>
> Hej Erling,
>
> Indtil for nylig troede jeg, at universets *fysiske* udbredelse var lig
> med
> lysets hastighed gange med den tid, der er gået siden Big-Bang (for henved
> 13,7 mia. år siden). Altså et fysisk rum, kugleformet med en radius på ca.
> 13,7 mia. lysår.
>
> Jeg troede, at det var dét, astronomerne mente, når de illustrerede
> universets udvidelse med en ballon, hvorpå de havde tegnet galakser, for
> derefter at puste ballonen op og påpege, at afstandene mellem disse
> galakser
> var blevet større.
>
> Nu har det imidlertid vist sig (vist nok), at det synlige univers i hvert
> fald er henved 58 mia. lysår, hvorfor man taler om, at selve det
> (tilsyneladende) tomme rum *udvider* sig til stadighed.
>
> Så hvis man skal illustrere begge fænomener, da bør man måske nok benytte
> 2
> balloner, der begge bliver pustet op *samtidig*.
>
> -
>
> Lys fra en fjern galakse bliver rød-forskudt, dels fordi dette object
> bevæger sig bort fra os, men også fordi dette lys *undervejs* bliver udsat
> for rum-udvidelsen, hvorfor vi også her-ud-af muligvis kan konkludere, at
> denne udvidelse er jævnt fordelt over hele universet.
>
> Mig bekendt har videnskabsfolk endnu ikke kunne forklare
> rum-udvidelses-fænomenet. Nogle mener, at begrebet mørk-energi er
> involveret.
>
> Vi kan blot konstatere, at udvidelsen er der (vist nok) !
>

Ja, og uden for alt dette, hvad er der så der?
Jeg kunne godt have en ide om, at det hele har et centrum,
som stadig er der, hvor det hedder big-bang, og hvis der
stadig er et centrum at hænge i, ville processen måske en
dag vende rundt igen. Modsat vil udvidelsen jo fortsætte.
( vistnok ) !

>
> Coming up:
>
> 1.
> Message to Israel
> (2006-10-22, Sunday, CET 19:56-57:20, delay 0)
> (irt. Subject: The main-program (message from ET, Aliens))
> 5786 news:ub0Yg.8$WB6.4@news.get2net.dk
>
> 2.
> The time-system - Was: SETI - New Drake-version 1.03 (Reward 800 $)
> 5844 news:%vT_g.781$n21.740@news.get2net.dk
>
> 3.
> Distance to object, (The main-program) ...
> 5832 news:6Ph_g.5$wR4.0@news.get2net.dk
>
> Last file-OUTPUT:
> 5938 news:oyz8h.16$kC2.8@news.get2net.dk
> 5937 news:Kwz8h.15$dz2.14@news.get2net.dk
> 5936 news:Avz8h.14$sy2.13@news.get2net.dk
>
>
> Med venlig hilsen,
> Mogens Kall, The servant of Michael
> --
> Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
> (use http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
> (or http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
> File-number: 5939
>
>
og her har vi så igen mig stakkel, mit handicap.

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> Ja, og uden for alt dette, hvad er der så der?

Eftersom vi ikke kan se det og derved måle på det, må det forblive
gætværk fra alles side indtil videre :)

Et ikke-urimeligt gæt i mine øjne er at det ligner det vi kan se
indtil denne "horisont".
--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

""Thorbjørn Ravn Andersen"" <nospam0000@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:yu2zmalc886.fsf@luhmann.netc.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:
>
>> Ja, og uden for alt dette, hvad er der så der?
>
> Eftersom vi ikke kan se det og derved måle på det, må det forblive
> gætværk fra alles side indtil videre :)
>
> Et ikke-urimeligt gæt i mine øjne er at det ligner det vi kan se
> indtil denne "horisont".
> --
> Thorbjørn Ravn Andersen

Jo, ? - - - ?

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> > Et ikke-urimeligt gæt i mine øjne er at det ligner det vi kan se
> > indtil denne "horisont".
> > --
> > Thorbjørn Ravn Andersen
>
> Jo, ? - - - ?

Altså at det bare bliver ved og ved.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

>> > Et ikke-urimeligt gæt i mine øjne er at det ligner det vi kan se
>> > indtil denne "horisont".
> Altså at det bare bliver ved og ved.

Altså.. hvis vi har et 3d rum der er krummet i den 4.dimension så vores 3d
rum er bøjet retur i sig selv, så er der slet ingen horisont, da du i 3d
ikke kan komme udenfor kuglefladen.
Med kugleanalogien har man et 2d rum der er krummet i 3d. Væsner som kun kan
bevæge sig (og opfatte) mere end 2 dimensioner, de vil aldrig se andet end
en gentagelse af universet. det fortsætter ikke, men det gentager sig.

---

"Peter" <p@home.no.dk> writes:

> Altså.. hvis vi har et 3d rum der er krummet i den 4.dimension så vores 3d
> rum er bøjet retur i sig selv, så er der slet ingen horisont, da du i 3d
> ikke kan komme udenfor kuglefladen.
> Med kugleanalogien har man et 2d rum der er krummet i 3d. Væsner som kun kan
> bevæge sig (og opfatte) mere end 2 dimensioner, de vil aldrig se andet end
> en gentagelse af universet. det fortsætter ikke, men det gentager sig.

Jep, men så længe vi ikke har opdaget en gentagelse, er alt jo åbent
for fortolkning. En sådan horisont kan lige så godt være i din "kugle"
som i et uendeligt rum.


--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

> Jep, men så længe vi ikke har opdaget en gentagelse, er alt jo åbent
> for fortolkning. En sådan horisont kan lige så godt være i din "kugle"
> som i et uendeligt rum.

Jeg ved ikke hvordan vores univers er, og der kan man gætte som man lyster.
Der er imidlertid ikke nogen mulighed for at fortolke ballonmodelen som
havende en grænse, eller som værende uendelig, for i den model eksisterer de
begreber jo ikke. I vores 3d rum, som er krummet til en kugle, der fører
enhver retning tilbage til udgangspunktet. Modellen misforstås ofte fordi
den viser krumningen for et 2d univers, og folk i et 3d univers (som os) kan
så gøre sig tanker om grænser og "det udenfor" som er meningsløse i 2d.

---

"Peter" <p@home.no.dk> skrev i en meddelelse
news:4563051a$0$183$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>> Jep, men så længe vi ikke har opdaget en gentagelse, er alt jo åbent
>> for fortolkning. En sådan horisont kan lige så godt være i din "kugle"
>> som i et uendeligt rum.
>
> Jeg ved ikke hvordan vores univers er, og der kan man gætte som man
> lyster. Der er imidlertid ikke nogen mulighed for at fortolke
> ballonmodelen som havende en grænse, eller som værende uendelig, for i den
> model eksisterer de begreber jo ikke. I vores 3d rum, som er krummet til
> en kugle, der fører enhver retning tilbage til udgangspunktet. Modellen
> misforstås ofte fordi den viser krumningen for et 2d univers, og folk i et
> 3d univers (som os) kan så gøre sig tanker om grænser og "det udenfor" som
> er meningsløse i 2d.
>

Men igen viser det, at vi helst vil sætte begrænsninger på.
Det uendelige findes ikke, - ikke i vores fantasi.
Det evige er jo både tid og rum.
Jeg ved godt, det er blevet sagt, at den lige linie findes ikke,
men hvis, så stryger tankerne ( fantasien ) ud langs denne
i det uendelige, og hvad er der længere ude ?
Vi er nogle sølle stakler, og måske heldigvis.

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4562c534$0$20298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment
> OK, det var da et gevaldigt link.
> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort
> lokale
> til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.

Her er et par links på dansk. Det er ikke det samme indhold desværre, men de
er stadig gode:
<http://www.aktuelnat.au.dk/pdf06_3/an3rela.pdf>

<http://www.aktuelnat.au.dk/pdf04_2/an2tomme.pdf>

Mvh
Anders Lund

---

"Anders Mølbjerg Lund" <06amlSLETDETTE@nanostud.aau.dk> skrev i en
meddelelse news:456384c7$0$49200$14726298@news.sunsite.dk...
> "Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4562c534$0$20298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>> http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson-Morley_experiment
>> OK, det var da et gevaldigt link.
>> Mit største problem er vel nu, at jeg har gået i skole et forkert sted,
>> eller tidspunkt, - nemlig det, vi kalder "den stråtækkede". Et stort
>> lokale
>> til samtlige 7 klasser, og kun dansk.
>> Det engelsk, jeg har, er selvtillært, men jeg prøver.
>> Det meste af den slags oplysninger foregår jo for mig på "udenbysk", suk.
>
> Her er et par links på dansk. Det er ikke det samme indhold desværre, men
> de er stadig gode:
> <http://www.aktuelnat.au.dk/pdf06_3/an3rela.pdf>
>
> <http://www.aktuelnat.au.dk/pdf04_2/an2tomme.pdf>
>
> Mvh
> Anders Lund
>

Og, - jeg bukker mange gange.
Der er lidt til vinteraftnerne.

Erling

---

Erling Nansen wrote:
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:bc3ab$45622daa$55dab8ab$23697@news.galnet.dk...
>> Peter DK wrote:
>>> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>>>
>>> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
>>> forlygterne?
>>>
>>> mvh
>>>
>>> Peter
>> Det kan man ikke, da man så ikke længer er fast stof.
>>
>> Hvis man bevæger sig i en bil med 99% af lysets hastighed så går tiden
>> langsomt i bilen og lyset vil samle sig foran bilen.
>>
>
> Hvor kommer lyset fra?
> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke derfra?

Problemet er at lys er bølger, som ændre farve og styrke men ikke hastighed.

>
>
>> En som ser bilen udefra vil kun kunne "se" lyset som radiobølger, da tiden
>> går langsommer i bilen end uden for.
>>
>> radiobølgerne vil være 99 gange længer bagude end fremad.
>>
>> Og bilen vil være usynlige fremad indtil kort før at den rammer en som
>> står på mælkevejen.
>
> Med mindre man sidder i en bil i samme fart, i samme retning, vil
> den før omtalte bil så ikke se normal ud for betragteren? (man)
>
Ja,

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:adb4d$4562cfe4$55dab8ab$18123@news.galnet.dk...
> Erling Nansen wrote:
>> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>> news:bc3ab$45622daa$55dab8ab$23697@news.galnet.dk...
>>> Peter DK wrote:
>>>> Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
>>>>
>>>> Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
>>>> forlygterne?
>>>>
>>>> mvh
>>>>
>>>> Peter
>>> Det kan man ikke, da man så ikke længer er fast stof.
>>>
>>> Hvis man bevæger sig i en bil med 99% af lysets hastighed så går tiden
>>> langsomt i bilen og lyset vil samle sig foran bilen.
>>>
>>
>> Hvor kommer lyset fra?
>> Hvis det er solen, der udsender, er det så ikke hastigheden derfra?
>> Hvis jeg har en lygte med, tændt, er udstrålingshastigheden så ikke
>> derfra?
>
> Problemet er at lys er bølger, som ændre farve og styrke men ikke
> hastighed.
>

Jo, igen. - Hastighed er normalt noget, man måler i forholdt til noget, -
afsender
og modtager. Tiden derimod, den er der bare.

>>
>>
>>> En som ser bilen udefra vil kun kunne "se" lyset som radiobølger, da
>>> tiden går langsommer i bilen end uden for.
>>>
>>> radiobølgerne vil være 99 gange længer bagude end fremad.
>>>
>>> Og bilen vil være usynlige fremad indtil kort før at den rammer en som
>>> står på mælkevejen.
>>
>> Med mindre man sidder i en bil i samme fart, i samme retning, vil
>> den før omtalte bil så ikke se normal ud for betragteren? (man)
>>
> Ja,

Erling

---

Regnar Simonsen skrev:
> "Per A. Hansen"
> > Som det tidligere er nævnt er forudsætningen forkert - intet legeme kan
> > opnå lystets hastighed.
>
> Lige en kommentar:
> Her fremføres ofte argumentet om, at det er fordi massen øges til uendeligt,
> og dermed kræver en uendelig kraft - men det er nu ikke den egentlige grund.

Jeg vil ikke kalde det grunden , men det kan forklare hvor energien
bliver af.
> Fx. vil et legeme i et frit fald ikke blive hæmmet i faldet pga. en stigende
> masse.
I 'takt' med at det nærmer sig lyshastighed vil accelerationen blive
mindre.
Energien flyttes som sagt over i massen. Men hvis legemet har fået en
konstant fart pga. luftmodstand stiger massen heller ikke.

---

"Poul E Hansen"
>>Jeg vil ikke kalde det grunden , men det kan forklare hvor energien
bliver af.
I 'takt' med at det nærmer sig lyshastighed vil accelerationen blive
mindre <<

Det er klart - ellers ville man hurtigt passere lysets hastighed

PEH:
>>Energien flyttes som sagt over i massen. Men hvis legemet har fået en
konstant fart pga. luftmodstand stiger massen heller ikke<<

For faldende legemer er det en anelse mere kompliceret.
Hvis fx en sten falder i et tyngdefelt kan man ikke umiddelbart sige at
massen stiger - i starten har systemet en høj potentiel energi (populært -
men ikke helt korrekt - stenen har en stor potentiel energi), siden har den
(stenen) kinetisk energi; begge dele udgør en del af den samlede masse.
Hvis systemet er isoleret, er denne masse bevaret, men problemet med den
potentielle energi og dermed masse er, at den ikke er lokaliseret til et
fast punkt i systemet (og dermed selvfølgelig heller ikke nødvendigvis til
stenen); i så henseende er det korrekt, at en del af systemets energi
overføres til stenen (som dog i sig selv er en del af dette system).

Hilsen Regnar Simonsen






--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 153 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Regnar Simonsen skrev:
> "Poul E Hansen"
> >>Jeg vil ikke kalde det grunden , men det kan forklare hvor energien
> bliver af.
> I 'takt' med at det nærmer sig lyshastighed vil accelerationen blive
> mindre <<
>
> Det er klart - ellers ville man hurtigt passere lysets hastighed

Nemlig. Det er derfor jeg ikke forstår hvad du mente med, at et legeme
i frit
fald ikke vil blive hæmmet i faldet pga. stigende masse.
>
> PEH:
> >>Energien flyttes som sagt over i massen. Men hvis legemet har fået en
> konstant fart pga. luftmodstand stiger massen heller ikke<<
>
> For faldende legemer er det en anelse mere kompliceret.
> Hvis fx en sten falder i et tyngdefelt kan man ikke umiddelbart sige at
> massen stiger - i starten har systemet en høj potentiel energi (populært -
> men ikke helt korrekt - stenen har en stor potentiel energi), siden har den
> (stenen) kinetisk energi; begge dele udgør en del af den samlede masse.
> Hvis systemet er isoleret, er denne masse bevaret, men problemet med den
> potentielle energi og dermed masse er, at den ikke er lokaliseret til et
> fast punkt i systemet (og dermed selvfølgelig heller ikke nødvendigvis til
> stenen); i så henseende er det korrekt, at en del af systemets energi
> overføres til stenen (som dog i sig selv er en del af dette system).
>
Massen bestemmes udfra hvilemassen, dvs. genstandens masse 'målt' af
en person der ikke bevæger sig i forhold til den samt af genstandens
hastighed (hvis man ser bort fra
accelerationens relativistiske indflydese). Den potentielle energi er
ikke en del af massen.

---

> Det er klart - ellers ville man hurtigt passere lysets hastighed

Poul E Hansen"
>>Nemlig. Det er derfor jeg ikke forstår hvad du mente med, at et legeme i
>>frit
fald ikke vil blive hæmmet i faldet pga. stigende masse<<

Alle legemer i et frit fald accelereres lige hurtigt uafhængig af deres
masse, så man kan ikke sige, at accelerationen går i stå, fordi massen øges.


PEH:
>>Massen bestemmes udfra hvilemassen, dvs. genstandens masse 'målt' af
en person der ikke bevæger sig i forhold til den samt af genstandens
hastighed (hvis man ser bort fra
accelerationens relativistiske indflydese). Den potentielle energi er
ikke en del af massen.<<

Denne diskussion har været oppe før, og er udelukkende en definitionssag.
Jeg synes, at det er naturligt, at tale om den samlede masse (den
relativistiske masse), da det er den, som indgår i formler for både Newtons
2. lov og gravitationsloven.
I så tilfælde er det klart, at den potentielle energi er en del af massen
(på samme måde, som hvilemassen er det).
Dvs. jo større potentiel energi et system har - jo større er dets masse (og
dette kan fx måles med en almindelig badevægt, hvis den ellers er nøjagtig
nok).

Hilsen Regnar Simonsen


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 156 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Peter Ole Kvint skrev:
> Peter DK wrote:
> > Så lige dette paradoks, som man så kan tænke lidt over:
> >
> > Hvad sker der, når man kører med lysets hastighed - og man så tænder
> > forlygterne?
> >
> > mvh
> >
> > Peter
> >
> >
> Det kan man ikke, da man så ikke længer er fast stof.
>
> Hvis man bevæger sig i en bil med 99% af lysets hastighed så går tiden
> langsomt i bilen og lyset vil samle sig foran bilen.
>
> En som ser bilen udefra vil kun kunne "se" lyset som radiobølger, da
> tiden går langsommer i bilen end uden for.
>
> radiobølgerne vil være 99 gange længer bagude end fremad.

Nej det hele ville være foran bilen, som du også selv skrev
>
> Og bilen vil være usynlige fremad indtil kort før at den rammer en som
> står på mælkevejen.
>
> Hvorefter bilen og personen bliver til røntgenstråling.

Interessant. Men hvodan?

---

Peter Ole Kvint skrev:
> Erling Nansen wrote:
>
> > Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> > lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig ved
> > at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> > 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> > jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> > eller er jeg helt galt på den ?
>
> Lyset er bølger, og derfor kan de modtages og ud sendes med samme høje
> hastihed uanset at kilde og modtager bevæger sig, det er derfor kun
> farven og lysstyrken som ændre sig.

At lyset sendes og modtages med samme hastighed skyldes ikke at det er
bølger, men at det bevæger sig med den konstant der kaldes lysets
hastighed.

---

"Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:1164318941.863252.43760@f16g2000cwb.googlegroups.com...
Peter Ole Kvint skrev:
> Erling Nansen wrote:
>
> > Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> > lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig
> > ved
> > at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> > 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> > jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> > eller er jeg helt galt på den ?
>
> Lyset er bølger, og derfor kan de modtages og ud sendes med samme høje
> hastihed uanset at kilde og modtager bevæger sig, det er derfor kun
> farven og lysstyrken som ændre sig.

At lyset sendes og modtages med samme hastighed skyldes ikke at det er
bølger, men at det bevæger sig med den konstant der kaldes lysets
hastighed.

= = = =

Ja, og det er nok der, jeg løber panden imod, og vel nok fordi jeg har
den opfattelse, at når den lysudsendende ting fjerner sig fra mig med
f.eks. 10% af lysets hastighed, så vil jeg modtage den med tilsvarende
10% lavere hastighed, idet jeg mener, at lyset forlader udgangspunktet
med hastigheden i forhold dertil.

Erling

---

"Erling Nansen" <oz7iy@mail.tele.dk> writes:

> Ja, og det er nok der, jeg løber panden imod, og vel nok fordi jeg har
> den opfattelse, at når den lysudsendende ting fjerner sig fra mig med
> f.eks. 10% af lysets hastighed, så vil jeg modtage den med tilsvarende
> 10% lavere hastighed, idet jeg mener, at lyset forlader udgangspunktet
> med hastigheden i forhold dertil.

Lys bevæger sig med lysets hastighed i vacuum.

Ser du lys fra en eller anden kilde i bevægelse har lyset stadigvæk
lysets hastighed - det er den tilsyneladende modsigelse som hele
relativitetsteorien giver formler for.

Det lys du ser, har stadig lysets hastighed men dets _spektrum_ har
forskubbet sig afhængig af afsenderesn hastighed i forhold til dig.

Husk igen de to punkter jeg nævnte for dig :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Erling Nansen skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1164318941.863252.43760@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Peter Ole Kvint skrev:
> > Erling Nansen wrote:
> >
> > > Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> > > lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig
> > > ved
> > > at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> > > 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> > > jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> > > eller er jeg helt galt på den ?
> >
> > Lyset er bølger, og derfor kan de modtages og ud sendes med samme høje
> > hastihed uanset at kilde og modtager bevæger sig, det er derfor kun
> > farven og lysstyrken som ændre sig.
>
> At lyset sendes og modtages med samme hastighed skyldes ikke at det er
> bølger, men at det bevæger sig med den konstant der kaldes lysets
> hastighed.
>
> = = = =
>
> Ja, og det er nok der, jeg løber panden imod, og vel nok fordi jeg har
> den opfattelse, at når den lysudsendende ting fjerner sig fra mig med
> f.eks. 10% af lysets hastighed, så vil jeg modtage den med tilsvarende
> 10% lavere hastighed, idet jeg mener, at lyset forlader udgangspunktet
> med hastigheden i forhold dertil.
>
Målt af dig vil lyset bevæge sig med c (lysets hastighed), og
lyskilden og lyset vil fjerne sig fra hinanden med 110% af c - så
passer regnestykket for så vidt.
Hvis du kaster en meterstok over til ham, og beder ham holde den og
måle tiden det tager lyset at passere den, vil han dog også nå frem
til at det bevæger sig med c (i forhold til ham selv).
Det kan forklares med, at for dig at se er meterstokken blevet kortere
og hans ur går for langsomt. Svært at forstå, men så vidt jeg ved,
giver det ikke anledning til selvmodsigelser.

---

Erling Nansen skrev:
> "Poul E Hansen" <ook@ofir.dk> skrev i en meddelelse
> news:1164318941.863252.43760@f16g2000cwb.googlegroups.com...
> Peter Ole Kvint skrev:
> > Erling Nansen wrote:
> >
> > > Det, jeg egentlig mener er, at når jeg betragter en stjerne, uanset om
> > > lyset så er eet år undervejs, eller en milion, så har jeg lidt vanskelig
> > > ved
> > > at forstå andet end, at lyset forlader stjernen med noget nær de der
> > > 300 000 km/s, og at når stjernen evt er på vej væk fra mig, så modtager
> > > jeg den med en lavere hastighed, og dermed ser den i en anden farve,
> > > eller er jeg helt galt på den ?
> >
> > Lyset er bølger, og derfor kan de modtages og ud sendes med samme høje
> > hastihed uanset at kilde og modtager bevæger sig, det er derfor kun
> > farven og lysstyrken som ændre sig.
>
> At lyset sendes og modtages med samme hastighed skyldes ikke at det er
> bølger, men at det bevæger sig med den konstant der kaldes lysets
> hastighed.
>
> = = = =
>
> Ja, og det er nok der, jeg løber panden imod, og vel nok fordi jeg har
> den opfattelse, at når den lysudsendende ting fjerner sig fra mig med
> f.eks. 10% af lysets hastighed, så vil jeg modtage den med tilsvarende
> 10% lavere hastighed, idet jeg mener, at lyset forlader udgangspunktet
> med hastigheden i forhold dertil.
>
Målt af dig vil lyset bevæge sig med c (lysets hastighed), og
lyskilden og lyset vil fjerne sig fra hinanden med 110% af c - så
passer regnestykket for så vidt.
Hvis du kaster en meterstok over til ham, og beder ham holde den og
måle tiden det tager lyset at passere den, vil han dog også nå frem
til at det bevæger sig med c (i forhold til ham selv).
Det kan forklares med, at for dig at se er meterstokken blevet kortere
og hans ur går for langsomt. Svært at forstå, men så vidt jeg ved,
giver det ikke anledning til selvmodsigelser.

---

Poul E Hansen skrev:

> Hvis du kaster en meterstok over til ham, og beder ham holde den og
> måle tiden det tager lyset at passere den, vil han dog også nå frem
> til at det bevæger sig med c (i forhold til ham selv).
> Det kan forklares med, at for dig at se er meterstokken blevet kortere
> og hans ur går for langsomt. Svært at forstå, men så vidt jeg ved,
> giver det ikke anledning til selvmodsigelser.

Forkortelsen af meterstokken og forsinkelsen af hans ur trækker i hver
sin retning, men det samlede resultat bliver at han måler en lavere
hastighed (end 110% af c) nemlig c.

---

Regnar Simonsen skrev:
> > Det er klart - ellers ville man hurtigt passere lysets hastighed
>
> Poul E Hansen"
> >>Nemlig. Det er derfor jeg ikke forstår hvad du mente med, at et legeme i
> >>frit
> fald ikke vil blive hæmmet i faldet pga. stigende masse<<
>
> Alle legemer i et frit fald accelereres lige hurtigt uafhængig af deres
> masse, så man kan ikke sige, at accelerationen går i stå, fordi massen øges.
>
Jeg tror du blander tingene sammen. Den masseforøgning vi taler om
her, skyldes jo ene og alene at genstandens fart øges. Og her er der
en nøje sammenhæng mellem massetilvæksten og accelerationen og
hastigheden. I takt med at c nærmes bliver massen uendelig. Jeg vil
som sagt ikke kalde masseforøgningen grunden til den mindre
acceleration, men der er en sammenhæng mellem dem.

> PEH:
> >>Massen bestemmes udfra hvilemassen, dvs. genstandens masse 'målt' af
> en person der ikke bevæger sig i forhold til den samt af genstandens
> hastighed (hvis man ser bort fra
> accelerationens relativistiske indflydese). Den potentielle energi er
> ikke en del af massen.<<
>
> Denne diskussion har været oppe før, og er udelukkende en definitionssag.
> Jeg synes, at det er naturligt, at tale om den samlede masse (den
> relativistiske masse), da det er den, som indgår i formler for både Newtons
> 2. lov og gravitationsloven.
> I så tilfælde er det klart, at den potentielle energi er en del af massen
> (på samme måde, som hvilemassen er det).
> Dvs. jo større potentiel energi et system har - jo større er dets masse (og
> dette kan fx måles med en almindelig badevægt, hvis den ellers er nøjagtig
> nok).
>
Når du taler om potentiel energi og masse, mener du så massen af det
samlede system i hvilket den potentielle energi beregnes?

---

RS:
> Alle legemer i et frit fald accelereres lige hurtigt uafhængig af deres
> masse, så man kan ikke sige, at accelerationen går i stå, fordi massen
> øges.

"Poul E Hansen":
>>Jeg tror du blander tingene sammen. Den masseforøgning vi taler om
her, skyldes jo ene og alene at genstandens fart øges. Og her er der
en nøje sammenhæng mellem massetilvæksten og accelerationen og
hastigheden<<


Ja, man skal skelne mellem de forskellige situationer - hvis man accelererer
en genstand ved at tilføre energi, tilføres også masse, som igen gør
accelerationen vanskeligere
(Newtons 2. lov: a = F/m)
I et frit fald gælder dette imidlertid ikke, da tyngdekraften øges i takt
med massen, hvilket gør forholdet konstant.
Hvis man således alligevel ikke opnår lysets hastighed, må forklaringen
således søges andetsteds - og den findes i den matematiske beskrivelse af
bevægelsen gennem rumtiden (indenfor den specielle relativitetsteori).
Min pointe er, at hastighedsgrænsen ved lysets hastighed ikke er forårsaget
af den voksende masse, men er iboende i selve teorien for koblingen mellem
rum og tid.


RS:
> Dvs. jo større potentiel energi et system har - jo større er dets masse
> (og
> dette kan fx måles med en almindelig badevægt, hvis den ellers er nøjagtig
> nok).

PEH:
>>Når du taler om potentiel energi og masse, mener du så massen af det
samlede system i hvilket den potentielle energi beregnes?<<

Lige præcis.
Et eksempel:
En sten ligger på jordens overflade - vores system defineres som værende
jordklode + sten (inklusiv deres felter).
En kraft udenfor systemet - fx en klo fra Mars - løfter stenen op i 50
meters højde. Stenen - eller bedre formuleret - systemet har nu en større
potentiel energi, og vil derfor også have en større masse.
Dette vil kunne konstateres, hvis man forsøger at accelerere systemet; det
vil være vanskeligere end før.
Man kan dog ikke sige, at det er stenen som er blevet tungere - eller at det
er jorden - kun at systemet som en helhed er blevet tungere.

Hilsen Regnar Simonsen


--------------------------------------------------------------------------------
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 156 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.

---

Regnar Simonsen skrev:
> RS:
> > Alle legemer i et frit fald accelereres lige hurtigt uafhængig af deres
> > masse, så man kan ikke sige, at accelerationen går i stå, fordi massen
> > øges.
>
> "Poul E Hansen":
> >>Jeg tror du blander tingene sammen. Den masseforøgning vi taler om
> her, skyldes jo ene og alene at genstandens fart øges. Og her er der
> en nøje sammenhæng mellem massetilvæksten og accelerationen og
> hastigheden<<
>
>
> Ja, man skal skelne mellem de forskellige situationer - hvis man accelererer
> en genstand ved at tilføre energi, tilføres også masse, som igen gør
> accelerationen vanskeligere
> (Newtons 2. lov: a = F/m)
> I et frit fald gælder dette imidlertid ikke, da tyngdekraften øges i takt
> med massen, hvilket gør forholdet konstant.
> Hvis man således alligevel ikke opnår lysets hastighed, må forklaringen
> således søges andetsteds - og den findes i den matematiske beskrivelse af
> bevægelsen gennem rumtiden (indenfor den specielle relativitetsteori).
> Min pointe er, at hastighedsgrænsen ved lysets hastighed ikke er forårsaget
> af den voksende masse, men er iboende i selve teorien for koblingen mellem
> rum og tid.
>
>
> RS:
> > Dvs. jo større potentiel energi et system har - jo større er dets masse
> > (og
> > dette kan fx måles med en almindelig badevægt, hvis den ellers er nøjagtig
> > nok).
>
> PEH:
> >>Når du taler om potentiel energi og masse, mener du så massen af det
> samlede system i hvilket den potentielle energi beregnes?<<
>
> Lige præcis.
> Et eksempel:
> En sten ligger på jordens overflade - vores system defineres som værende
> jordklode + sten (inklusiv deres felter).
> En kraft udenfor systemet - fx en klo fra Mars - løfter stenen op i 50
> meters højde. Stenen - eller bedre formuleret - systemet har nu en større
> potentiel energi, og vil derfor også have en større masse.
> Dette vil kunne konstateres, hvis man forsøger at accelerere systemet; det
> vil være vanskeligere end før.
> Man kan dog ikke sige, at det er stenen som er blevet tungere - eller at det
> er jorden - kun at systemet som en helhed er blevet tungere.
>
Ok - så talte vi forbi hinanden.