DATA-opsamling:
"Aage Andersen" skrev
Sent: Thursday, November 16, 2006 5:02 PM
news:455c8ba8$0$3532$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
> Det undrer mig at man kan tale om en rotationstid, da omløbstiden for en
> stjerne maa afhænge af afstanden til centrum. Maaske mener man solens
> omløbstid? Lademann siger solens omløbstid er 225 millioner aar (1987).
"Thorbjørn Ravn Andersen" skrev
Sent: Thursday, November 16, 2006 5:26 PM
news:yu2lkmbcq7h.fsf@luhmann.netc.dk
>
> Det afhænger vel af om strukturen er uændret i løbet af en omgang -
> hvis den er det, tager det lige lang tid for alle dele (ligesom med fx
> et cykelhjul).
"Aage Andersen" skrev
Sent: Friday, November 17, 2006 7:18 AM
news:455d5439$0$3463$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
> Det du siger er en tautologi. Hvis det tager lige lang tid for alle dele,
> saa er strukturen uændret.
>
> Lærebog i astronomi af E og B Strømgreen angiver p. 446 at rotationen ikke
> er stiv. Dette finder kun sted, hvis stjernetætheden er konstant for hele
> systemet.
>
> Man skriver at mælkevejens rotation foregaar, som om det meste af massen
> ligger i mælkevejens centrum. Omløbstiden følger da tilnærmelsesvis
> Keplers tredje lov, T^2 / r^3 er konstant.
"John Larsson" skrev
Sent: Friday, November 17, 2006 9:00 AM
news:fc.0073fb6b07c109f93b9aca006085f1b1.7c10a73@net.dialog.dk
>
> Jo, men bevægelsen for den enkelte stjerne er jo også påvirket at lokale
> tyngdekraftfelter. Derfor er det jo en bevægelse i tre dimensioner og
> temmelig forskellig fra keplerske ellipser!
"Aage Andersen" skrev
Sent: Friday, November 17, 2006 11:53 AM
news:455d949b$0$3555$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
>
> Der er tale om den kollektive gennemsnitlige bevægelse. Hvis solen er
> paavirket af stjerner i nærheden vil dette give anledning afvigelser. Men
> taget over lange tidsrum vil virkningen udlignes. F. eks. vil en stjerne,
> der befinder sig udenfor mælkevejens midterplan, have en acceleration mod
> planet men det giver kun anledning til en svingende bevægelse omkring
> planet, der saa overlejrer den fældes bevægelse omkring mælkevejens
> centrum.
Tak for Jeres besvarelser ...
Øh ... Når man ser på en spiral-galakse, så man kan vel godt sammenligne den
med et cykelhjul, hvor cykelegerne med tiden begynder at bøje mer' og mer'.
For mig at se minder en spiral-galakse en hel del om et solsystem, blot i
stor format. Dvs. at de indre dele bevæger sig hurtigere end dem, der er
længere ude.
Enkeltbestanddelenes omløbstid kan muligvis beregnes udfra formlen for
omløbstid-for-satellitter, idet det antages, at *hovedparten* af den samlede
masse befinder sig i galaksens centrum.
Krumningens størrelse af en galakses spiralarme må derfor være et udtryk for
galaksens masse samt dets fysiske størrelse.
-
Coming up:
1.
Message to Israel
(2006-10-22, Sunday, CET 19:56-57:20, delay 0)
(irt. Subject: The main-program (message from ET, Aliens))
2.
The time-system - Was: SETI - New Drake-version 1.03 (Reward 800 $)
Last file-OUTPUT:
5618 news:i5h7h.44$0L2.16@news.get2net.dk
5917 news:MIg7h.42$Sk2.10@news.get2net.dk
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael
--
Info: 5676 news:IZTKg.32$lO5.27@news.get2net.dk
(use
http://groups.google.dk/group/no.kultur.folklore.ufo/ ).
(or
http://groups.google.dk/groups?q=Mogens+Kall&start=0&scoring=d& ).
File-number: 5919