http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=4080722/
JP Aarhus Offentliggjort 15. november 2006 03:00
18-årige fik to års fængsel for vold og røveri
Af KASPER SCHÜTT-JENSEN
To 18-årige mænd blev i går idømt to års fængsel for at have slået, sparket
og berøvet en 23-årig mand, inden de med kniv og pistol truede ham til ikke
at gå til politiet.
»Få dem ud, jeg gider ikke at høre mere på dem«
Sådan udbrød dommer Ingrid Thorsboe i går eftermiddags, da to 18-årige mænd
ville diskutere de fængselsdomme, de netop havde modtaget for at have slået,
sparket, berøvet og truet en 23-årig mand.
»Fuck det, jeg modtager dommen,« mumlede den 18-årige Abdul-Rahman Halimah,
der, ligesom den jævnaldrende medskyldige Shadi Imad El Chofanis, havde
flere lignende domme bag sig.
Kniv for struben
Sagen begyndte lørdag den 8. juli i år, da en 23-årig mand var på besøg hos
et par veninder for at spise middag i en lejlighed på Torstilgårdsvej i
Tilst.
Kort efter midnat ville han videre i byen, og da han stod og ventede på en
taxa foran ejendommen, faldt han i snak med tre unge mænd.
»Pludselig slog de over i arabisk, og jeg nåede lige at registrere en
metallisk lyd, inden jeg fik et ordentligt slag i venstre side af
baghovedet,« fortalte den nu 24-årige mand i retten.
»Den ene havde en pistol i hånden, og en af de andre sprang op og holdt en
kniv mod min hals. Jeg kunne mærke, hvordan kniven blev presset mod huden og
frygtede, at han ville skære hul. De bad min holde min kæft, og jeg blev
enig med mig selv om at makke ret.«
Ifølge den unge mand blev han holdt i et fast greb og slæbt med, inden han
med knytnæveslag i hovedet og spark i skridtet blev tvunget til at aflevere
sin tegnebog og røbe pinkoden til sit Dankort.
»Jeg gav dem en forkert kode, men fortrød så snart det gik op for mig, at to
af dem havde i sinde at blive stående hos mig, mens den tredje ville løbe
over til en hæveautomat for at trække kontanter. Jeg kom med en forklaring
om, at jeg vist var kommet til at forveksle mine koder, og det gjorde en af
dem så gal, at jeg fik et hårdt slag med pistolen, så jeg kunne mærke
tandstumperne i munden.«
Ingen penge på kortet
Det lykkedes dog kun gerningsmanden at hæve 100 kroner, da kontoen var tæt
på at være overtrukket.
»Og det var han ikke helt tilfreds med,« fortalte den 24-årige.
»Jeg fik endnu et spark i skridtet og et slag i hovedet, så det sortnede for
øjnene. Men de skulle ikke have mig ned og ligge, så jeg tog mig sammen. De
tog mit ur, min mobiltelefon og 250 kroner fra min pung og skrev min adresse
med, inden den ene sigtede på mig med pistolen og truede med at slå mig
ihjel, hvis jeg gik til politiet. Da var mit liv i hans hænder, og jeg
tænkte, at nu var det slut.«
Siden har den 24-årige været svært påvirket af episoden.
»Jeg er forbavset over, at mennesker kan finde på at opføre sig på den måde,
og selvom jeg er ret udadvendt, er jeg blevet mere forsigtig. Især over for
arabere. Jeg har taget mig selv i at tage skoene af og gå rundt på gaden i
strømpesokker for ikke at vække opmærksomhed. Og jeg har sovet med vinduet
åbent om natten, så jeg kunne høre, hvis en BMW pludselig parkerede uden for
min lejlighed.«
Den 24-årige mand genkendte umiddelbart efter overfaldet den ene
gerningsmand i politiets fotoarkiver, og i retten mødte han en af sine andre
gerningsmænd.
»Han ansigtsudtryk, mimik og bevægelser er slet ikke til at tage fejl af.«
Intet alibi
De to tiltalte nægtede dog at have noget med røveriet at gøre,
»Jeg spillede fodbold den dag, og om aftenen så jeg fjernsyn i mine
forældres lejlighed i Bispehaven,« forklarede den 18-årige Abdul-Rahman
Halimah.
Forældrene var dog ikke hjemme, så de kunne give sønnen et alibi, og den
18-årige havde da også svært ved at forklare, hvorfor der var foretaget en
række opkald mellem hans og Shadi Imad El Chofanis mobiltelefoner.
»Vi har siddet inde sammen i Ringe, men ellers kender jeg ham ikke særlig
godt. Jeg har ikke engang hans nummer i min mobil, og jeg ringede i hvert
fald ikke til ham den weekend.
»Hvorfor er der så registreret 12 opkald mellem jer i dagene omkring
overfaldet?,« ville anklageren Lise Lotte Bøhm vide.
»Jeg siger jo, at jeg var ude og spille fodbold,« svarede den tiltalte.
»Jeg lægger telefonen fra mig, mens jeg spiller, og måske har en af de andre
lånt den.«
»Spiller du også fodbold kl. 01.00 om natten?«
»Nej.«
Shadi Imad El Chofani havde ligeså svært ved at forklare de mange opkald.
»Hvordan kan man tale sammen i 237 sekunder uden at vide, hvem man taler
med,« spurgte anklageren.
»Hvor meget er det i minutter?«
»Du kan dele med 60.«
»Det kan jeg ikke finde ud af,« svarede Shadi Imad El Chofani, mens han og
Abdul-Rahman Halimah havde svært ved at holde latteren tilbage.
Taget med stjålet mobil
Shadi Imad El Chofani var desuden belastet af, at han dagen efter overfaldet
var i besiddelse af den forurettedes mobiltelefon.
»Den købte jeg af en somalier i Bazar Vest søndag morgen,« forklarede han i
retten.
»Hvorfor har du ikke nævnt ham før.«
»Hvis jeg køber hælervarer, vil jeg da ikke stikke sælgeren.«
Kasper.schutt@jp.dk