Arrogance er at være upræcist dømmesyg
fx slå alt negativt sammen og ikke gide konkretisere om det man tager
afstand fra er den ene eller den anden lugt - eller skødesløshed mht
diskretion. Selv er jeg blevet uretfærdigt dømt fordi en
værelsesbesigtiger fandt min have så rodet at hun løj at jeg havde
blottet mit lem, selvom hun har hallucineret sig frem til sådant , for
da jeg havde været i fint møde kort forinden var selv uknappet gylp en
umulighed - men heldigvis har man skrevet retshistorie ved at
Procesbevilgingsnævnet har tilladt 3000kr-bødesagen at komme i
Landsretten. Gid jeg kunne finde en brugbar advokat. Kender du en?
Ring 35861000 - også gerne om din kommentar til sagen
Vi har ikke så god en lugtesans som hunde, men hvis man GIDER være
lidt Sokratisk-videnskabelig og ikke kun kristendom-humanistisk, så
kan man godt gøre sin kritik af medmennesker nyttig, oplysende og
brugbar og ikke blot vrængende, territorieafpissende
Fx oplyse om dårlig lugt i et hjem er er om beskidt tøj, råd, mug,
urin, fækalier eller andet og ikke blot hvæse "jeg står over dig"
"Jeg har god smag, det har du ikke"
Intet menneske lugter som et toilet
I Steven Spielbergs "Den gode elev" og megen anden daglig-bodegasnak
siger folk om en frastødende person. at "han lugter som et toilet",
når de finder personen usoigneret og smagløs og har en hovski snovski
übermensch-holdning til den foragtede patient eller person, så de ikke
gider præcision..
Fornylig fyredes en dansk behandler, fordi hun havde på sin offentlig
tilgængelige telefonsvarer - ved en fejltagele - sådanne
ringeagtsytringer om en klient. Statsansatte har ikke altid den etik
de prædiker.
Den lugt, der altid kommer fra et menneske,
er typisk fra gæring i hudens talgceller og rummer feromoner, der i
dyreverdenen afgør seksuel tiltrækning, og det er helt andre
molekyltyper end de indoler, skatol, merkaptaner ammoniak og aminer ,
som kommer fra lort og pis.
Duftstoffer fra armhuler og skridt er næsten altid domineret af
smørsyre, hvis ikke ligefrem der er tale om friske fækalier klæbende
til hud eller tøj, og det er yderst sjældent forekommende
Men ligesom når tysk jargon på Hegels og Kierkegårds tid var "Giv mig
et brækmiddel" , hvor der ikke var mindste realisme i opkast, så er
folk skingre og dumme, når de siger "hele lortet" om hvad er på tværs
af deres følelser og vanetænkning.
Folk der ikke gider skelne og bruge sproget præcist, diskvalificerer
sig ofte fra at blive taget alvorligt - de vrænger og pisser deres
teritorie af (i overført betydning) og er ikke sandhedssøgende,
fællesskabs-positive mennesker.
|