I Politiken 20. oktober kunne man på:
<
http://politiken.dk/debat/kroniker/article188414.ece>
læse følgende kronik om en uheldig RUer, og vel især om en uheldig
RU-landsformand, der har nogle ting der skal bortforklares:
Zenia Stampe skrev:
> Et døgn med Muhammed
>
> Vi er i Radikal Ungdom kede af tegningerne af Muhammed ved et introkursus.
>Men vi mener, at medierne bevidst og åben- lyst har misbrugt unge
>menneskers tillid og naivitet.
>
> Af Zenia Stampe
>
> Klokken er 16.30 torsdag 12. oktober, og jeg er netop kommet ud fra et
>heldagsseminar på mit arbejde.
>
> Jeg fisker mobiltelefonen op af tasken og konstaterer, at der er foretaget
>28 ubesvarede opkald, og at der ligger beskeder fra
>forretningsudvalgsmedlemmer fra Radikal Ungdom a la »Ring med det
>samme! Det er akut«.
>
> Mit hjerte sidder helt oppe i halsen, da jeg ringer til vores næstformand
>- jeg er sikker på, at der er sket noget med et af vores medlemmer. Han
>beroliger mig: Medlemmerne er i god behold - eller det vil sige: næsten
>i god behold. For i Thyborøn sidder et ulykkeligt medlem: Det er
>18-årige Christian Slot.
>
> Et par timer forinden er han blevet ringet op af TV 2. Journalisten er
>faldet over et indlæg, Christian har skrevet på Radikal Ungdoms
>debatforum. I indlægget kritiserer Christian den tværpolitiske boykot
>af Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) på grund af ungdomspartiets
>Muhammedtegninger. Christian skriver, at han deltog i et introkursus i
>Radikal Ungdom for godt et halvt år siden, hvor der også blev lavet
>tegninger af Muhammed. Christian har ingen anelse om, at det, han siger
>til journalisten, vil blive hørt af godt 800.000 seere senere samme
>dag. Christian beskriver selv forløbet sådan her i vores debatforum:
>
> »Efter en kedelig tysktime slutter min dag på Lemvig Gymnasium klokken
>14.30. Umiddelbart efter timen får jeg kontakt til en TV 2-journalist,
>som spørger, om jeg er den 'Christian Slot', der har skrevet det
>(efterhånden velkendte) indlæg på RU's debatforum. Dertil måtte jeg
>svare: »Ja«. Jeg fortæller hurtigt journalisten, at jeg, da jeg skrev
>indlægget, ikke var klar over, at DFU's bestyrelse havde haft noget med
>dagsordenen på deres sommerlejr at gøre. Dengang skrev jeg altså, at
>jeg var mod boykotten af DFU, fordi menige medlemmer af RU selv har
>tegnet tegninger. Jeg var bare ikke klar over, at DFU's bestyrelse
>havde noget med det at gøre, i modsætning til RU. Det forklarede jeg
>udtrykkeligt flere gange. Vi snakkede så i nogen tid, hvor han spørger
>til oplevelsen på introkurset. På daværende tidspunkt er jeg på vej ned
>mod mit tog, som jeg skal skynde mig at nå, hvor jeg følges med en god
>veninde, der skal med samme tog. På et tidspunkt siger jeg: »Jeg husker
>det som en sen nat, hvor vi var fulde. Vi festede og så tegnede vi
>'ham' på tavlen«. Det at jeg siger 'ham', får min veninde til næsten at
>vælte om af grin, hvorfor jeg også bryder ud i latter. Vi har en meget
>sort og syg humor, det ved jeg. Derefter vil han diskutere det med sin
>redaktion og ringe tilbage. Han ringer tilbage 15 minutter senere, hvor
>jeg sidder i toget. Nu siger han, at han vil komme ud på min bopæl,
>fordi »det vil jo se bedre ud med at få dig på skærmen i stedet for et
>telefoninterview«. Der påbegynder jeg min fundering. »I stedet for et
>telefoninterview«. Betyder det, at han har interviewet mig? Bruger han
>det nu? Jeg ender med at videresende ham til vores næstformand. Da jeg
>kommer hjem, tænker jeg, at jeg måske hellere må ringe til TV
>2/Nyhederne for at gøre det klart, at min samtale ikke skal gøres
>offentlig, da jeg ikke vidste, at jeg blev interviewet. Jeg får fat i
>en kvindelig journalist, som straks sender en mail rundt med, at mit
>telefoninterview ikke skal offentliggøres. Derefter ringer pressechefen
>fra RU. Han råder mig til straks at ringe til TV 2 og fortælle deres
>redaktionssekretær, at de ikke skal bruge mine udtalelser - også selv
>om jeg lige har ringet til en journalist. Da jeg smækker røret på til
>pressechefen, bemærker jeg, at jeg har fået en besked på min
>telefonsvarer. Jeg hører beskeden, som (direkte citeret) lyder:
>»Goddag, det er Mikkel Eisenhardt fra TV 2/Nyhederne. Øh, Christian, vi
>talte sammen tidligere i dag. Og som jeg også sagde til dig på det
>tidspunkt, da vi lavede interviewet: at det her interview, det blev
>båndet, vores samtale bliver optaget med henblik på at lave et indslag.
>Og det siger du o.k. for. Du siger, det er helt i orden, og giver mig
>dermed samtykke til, at vi må bringe det her. Du har efterfølgende
>ringet og over for en af mine kollegaer tilkendegivet, at du ikke
>ønsker at få det bragt. Og det ønske kan vi ikke efterkomme, idet du
>har givet os dit samtykke, og det kan ikke trækkes tilbage. Så vi vil
>bringe disse optagelser. Det var det. Farvel igen««.
>
> »Jeg skriver derefter en mail til TV 2, som lød følgende: »Kære TV 2. Jeg
>blev lidt tidligere i dag torsdag 12. oktober ringet op af en af jeres
>journalister. Han spurgte mig til et kursus i Radikal Ungdom, som vi
>holdt for et halvt års tid siden. Jeg fortalte journalisten lidt om
>arrangementet og vores fest, men vidste ikke, at det skulle bruges i en
>udsendelse. Jeg er måske nok lidt uerfaren med at tale med tv. Så da
>jeg havde lagt røret, fik jeg tænkt lidt mere over sagen og vil
>egentlig gerne henvise til vores formand, Zenia Stampe. Jeg har ringet
>til journalisten for at bede ham om at respektere dette. Men han
>afviser. Jeg synes, det vil være meget uetisk af TV 2 at bringe det
>interview med mig, som jeg ikke vidste skulle bruges på tv. Jeg er
>trods alt ikke en garvet politiker, men en helt almindelig ung person.
>Vil I love mig det? Bedste hilsner, Christian Slot««.
Hvori ligger den principielle forskel egentlig mellem Martin Knudsens og
David Trads' »outing« af en flok DFUere, og så TV2s. At det i
sidstnævnte eksempel var en dreng fra Godhedens Eget Partis Ungdom der
røg i fedtefadet?
> Klokken er blevet 17, og jeg lægger røret på efter at være blevet briefet
>af vores næstformand. På det tidspunkt ved vi ikke så meget andet, end
>at TV 2 har interviewet Christian, og at de vil have mig ind til et
>live-interview klokken 22. Jeg rådfører mig hos et par pressekyndige
>folk, der alle mener, at det klogeste er, at jeg slet ikke udtaler mig.
>
> Jeg går ud af det glasbur, jeg har forskanset mig i, og bliver mødt af
>mine kollegers spørgende blikke: Ingen er døde, svarer jeg og iler på
>toilettet. Da jeg vender tilbage tre minutter senere, ligger der endnu
>to ubesvarede opkald og en telefonbesked fra TV 2. Det er lykkedes dem
>at få en kommentar fra Naser Khader, hvor han tager skarpt afstand fra
>tegningerne. Jeg beslutter mig med det samme for at gå på live: Det er
>en dum og pinlig sag, men det skal ikke hedde sig, at vi bare stikker
>halen mellem benene. Der er stadigvæk en væsentlig forskel på Dansk
>Folkepartis Ungdoms konkurrence i at ydmyge Muhammed og så det, der
>skete i Radikal Ungdom. For det første var tegningerne ikke en del af
>det officielle program på introkurset - de blev tegnet klokken 4 om
>natten i en lille sluttet kreds i forbindelse med en diskussion af
>ytringsfriheden. For det andet havde tegningerne ikke til formål at
>forhåne Muhammed.
>
> Et af de medlemmer, der var til stede under episoden, beskriver
>situationen sådan her: »Jeg var til stede på aftenen, og der var slet
>ikke tale om ydmygende tegninger af profeten Muhammed. Som jeg
>tidligere har gjort opmærksom på, er der mig bekendt ingen i Radikal
>Ungdom, der kunne finde på det. Det, der blev diskuteret, var derimod
>selve krisen, og hvad det kom til at betyde for Danmark. For
>ytringsfriheden. Som Niels Hausgaard siger om sit show: »Det er svært
>at vide, hvad man Må ha med og ikke Mu ham med«. Der var bl.a. en, der
>tegnede en stol på tavlen og sagde: »Det må jeg godt tegne«.
>Efterfølgende skrev han 'Muhammed' nedenunder og sagde: »Nu må jeg ikke
>tegne det mere««.
Ja, sådan kan man jo altid efterrationalisere.
> Jeg ringer til TV 2 og meddeler, at jeg gerne vil deltage i interviewet.
>Da jeg har lagt på, er der kommet endnu en besked: Det er fra Danmarks
>Radio - de vil også gerne have en kommentar. Jeg ringer til dem og
>aftaler at mødes med dem på Christiansborg klokken 19.
>
> Klokken nærmer sig 19. Jeg styrter ned på gaden og op på min halvflade
>cykel. Tænker hele vejen ind til Christiansborg over, hvad jeg vil
>sige: Tegningerne er beklagelige, men situationen er stadigvæk en helt
>anden end hos DFU. Vi har nu alligevel tænkt os at indkalde de
>pågældende medlemmer til en snak - ikke ligefrem en kammeratlig
>samtale, men snarere 'en pædagogisk snak' om, hvilke signaler
>tegningerne har sendt. Man kan ikke søge dække bag ædle motiver, men må
>altid tænke sig om. Det er dagens - og sagens - morale.
Og en 'pædagogisk snak' lyder da heller ikke så beton-socialdemokratisk
som 'en kammeratlig samtale' ...
> Jeg kommer ind på Christiansborg. Interviewet er hurtigt overstået. Det
>går o.k. Går ned på den radikale gang og slår mig ned på et tilfældigt
>kontor. Finder listen frem over journalister, der har forsøgt at få fat
>på mig hele dagen. Starter fra en ende af: Ekstra Bladet, Nyhedsavisen,
>Jyllands-Posten, Politiken, B.T., Radioavisen og Ritzau.
>
> Jeg er igennem listen klokken 20.30. Har nu en time, inden jeg skal være
>hos TV 2 et sted ude i Sydhavnen. Hører indslaget fra TV-avisen over
>mobilen: Æv, det eneste, de har bragt fra interviewet med mig, er den
>del, hvor jeg siger undskyld. Den del, der handler om, at sagen trods
>alt er en anden end i DFU, er ikke med. Æv, æv, æv. Der er heller ingen
>opmuntrende SMS-reaktioner - dårligt tegn.
Ja, bortforklaringerne er naturligvis ikke så interessante ...
> Klokken 21.23 samler jeg mine ting og tager i taxi mod Sydhavnen. Jeg
>bliver gelejdet ind i studiet. Frygten for at gå i sort har spøgt i
>baghovedet hele dagen, men da jeg først sidder i stolen, er det, som om
>jeg ikke rigtig har energien til at blive nervøs. Nyhederne starter. Vi
>er hovedhistorie, og klokken 22.05 er det hele overstået. Jeg går ud og
>tjekker min telefon. De første reaktioner er allerede tikket ind -
>heldigvis alle positive med undtagelse af én, der mener, jeg skulle
>have smilet noget mere. Det har han sikkert ret i, men det er sgu svært
>at finde en grimasse, der kan passe. Jeg har både lyst til at grine og
>græde.
>
> Fanger en taxi hjemad. Ringer til min mor og bagefter min far for at høre,
>hvad de synes om interviewet - men ingen af dem har set det.
Hun kunne da bare have ringet til forældrene først ...
> Klokken 22.30 er jeg hjemme. Ringer til Christian Slot og taler med ham et
>stykke tid. Da jeg lægger på, er der kommet to nye beskeder. Det er fra
>to af de medlemmer, der var med til at lave tegningerne: Jeg ringer til
>den ene, snakker længe med ham. Beslutter mig for at vente med at
>snakke med den anden til dagen efter. Men han kan ikke holde ventetiden
>ud og vækker mig klokken 7 næste morgen: Han undskylder, at han har
>været med til at bringe mig og foreningen i denne prekære situation.
Ha, ha!
> Klokken 8 tager jeg på arbejde. Ringer klokken 9.30 til Det Radikale
>Venstre og erfarer, at Marianne Jelved har udsendt en pressemeddelelse,
>hvor hun kalder vores opførsel »tåbelig«. Helt o.k., tænker jeg, men
>får så at vide, at hun også »tager afstand fra, at unge, nogle endda
>meget unge, åbenbart skal drikke på et introkursus og bruger drikkeriet
>som afsæt til at opføre sig dumt«.
Her har vi så igen den stramtandede skolelærerinde, med knude i nakken
og spanskrøret gemt på ryggen ... på mange måder er Marianne Jelved og
kejserinden af København i øvrigt som to alen ud af samme stykke ...
> Bliver mildest talt irriteret: For det første mener jeg slet ikke, at
>alkohol er en undskyldning. For det andet har vi faktisk en ret striks
>alkoholpolitik, som vi er stolte over og meget omhyggelige med at
>håndhæve. Den indebærer bl.a., at der altid er en ædru vagt til stede
>ved vores fester, det vil sige: et medlem over 18, der ikke indtager
>alkohol, og som drager omsorg for medlemmerne, især de yngre. Vi
>konktakter desuden altid vores yngste medlemmers forældre inden et
>introkursus. Men jo, det er tilladt at drikke til vores arrangementer -
>vi kan jo ikke lukke ungdomskulturen ude af Radikal Ungdom.
Næh, men tantekulturen synes i hvert fald at trives der. Aldrig om jeg
har hørt noget lignende i min tid i hverken SFU eller DSU!
> Telefonen gløder igen. Alle vil have vores kommentar til Jelveds
>udtalelser. Er i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet skal udtale mig,
>men føler på den anden side, at jeg skylder de andre ungdomspartier
>det: Ungdomspolitikere er ikke en flok øldrikkende idioter, der ikke
>kan finde ud af at passe på hinanden.
>
> Jeg modtager et opkald fra et partimedlem, der råder os til at fjerne
>debatten fra vores hjemmeside for vores medlemmers sikkerheds skyld.
>Jeg svarer, at vi mener, at debatten skal have lov til at fortsætte i
>det åbne, og at vi ikke vil være med til at skabe et falsk billede af
>de danske muslimer som hævntørstige. Vi tror, de har forståelse for
>situationen. I stedet lægger vi en opfordring ud på nettet om at
>fortsætte debatten, men undgå indforståetheder, nu hvor hele Danmark
>kigger med.
>
> Klokken 15 bliver jeg interviewet til TV 2/Nyhederne. Bagefter ringer jeg
>rundt til listen af journalister, der er med på anden bølge. Klokken
>17.30 udsender vi en pressemeddelelse og en orienteringsmail til alle
>vores medlemmer. Klokken 18.11 løber jeg ud ad døren - jeg skal nå et
>tog til Roskilde, hvor jeg skal deltage i min fars 60-års fødselsdag.
>
> Jeg har knap nok haft tid til at tænke de sidste 24 timer, og under
>festmiddagen bliver jeg pludselig grebet af en nagende tvivl: Har jeg -
>vi - nu grebet situationen rigtigt an? Skulle jeg f.eks. have
>returneret bolden til TV 2/Nyhedernes Johannes Langkilde og spurgt, om
>han er bekendt med stationens presseetik?
>
> Her hedder det, at: »Alle skal behandles fair og redigeres redeligt, så
>det bragte klip fremstår i rette sammenhæng og afspejler de holdninger
>og argumenter, der er kommet til udtryk. Et interviewoffer eller andre,
>der medvirker eller omtales i Nyhederne, må aldrig med rette føle sig
>vildledt, svigtet eller udsat for fordrejet fremstilling«.
Er det ikke det samme som Kenneth Kristensen fra DFU siger?
> Men det er præcis den følelse, 18-årige Christian fra Thyborøn og jeg
>sidder tilbage med, her tre døgn efter at det blev offentligt kendt, at
>en håndfuld medlemmer havde lavet tegninger af Muhammed på et
>introkursus i Radikal Ungdom. Vi fastholder, at vi er kede af
>tegningerne og de følelser, de kan have forvoldt, men vi retter
>samtidig en anklage mod medierne og deres åbenlyse misbrug af helt unge
>menneskers tillid og naivitet.
>
> Men døm selv: Nu kender du historien.
>
Ja, og spørgsmålet er så om ikke Zenia Stampe mener at RUerne skal
behandles med anderledes finfølelse end DFUerne.
Jeg mindes ikke at Zenia Stampe har udtalt sig mod at David Trads
offentliggjorde videoen fra den private DFU-fest.
Og ja, jeg ved godt at en David Trads hævder at der ikke var tale om en
privat fest, meeen - jeg husker nu godt fester fra SFU og DSU som de
fleste nok ville have sig frabedt blev offentliggjort videooptagelser
fra ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk