/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Curt Sørensen om DF, had og krise
Fra : MazSpork@gmail.com


Dato : 22-10-06 16:27

Sidste lørdags kronik i Information, som pt. har landets heftigste
debat om den polariserede danske politiske scene. Til alle jer, som kun
kan argumentere med negativt fortegn og som i jeres ideologi glemmer
mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik.


(Kronikøren er en af de godt 60 personer, som har anmeldt en række
DF-politikere for overtrædelse af racismeparagraffen. Her fortæller
han hvorfor - i form af en analyse af partiet, dets indflydelse på
dansk politik og konsekvenserne heraf.)


Hadets parti og samfundets krise

Det har været en forstemmende oplevelse at følge udviklingen i den
sidste halve snes års politiske debat herhjemme.

Holdninger, opfattelser og politisk sprogbrug, som for blot 10-15 år
siden blev anset for at være horrible og helt ude i hampen, er
pludselig blevet udbredte og accepterede og noget, som ledende
politikere og medierne enten mere eller mindre identificerer sig med
eller i hvert fald opfatter som et normalt element i vores politiske
kultur og debat. De dage, hvor Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget
fortalte Dansk Folkeparti, at "stuerene, det bliver I aldrig", er for
længst forbi.

Man taler om tonen, der er blevet skærpet, således i forfatternes
henvendelse i sin tid til offentligheden. Men det er ikke blot den
skingre tone og den hadske retorik, der er slået igennem. Det er også
indholdet i det politiske budskab, der fra Folketingets talerstol og ud
i en stor del af medierne føres frem af det, der en gang blev
karakteriseret som det ekstreme højreparti, Dansk Folkeparti, og som
journalister i dag, efter henstilling fra partiet selv, ofte kalder det
nye midterparti.

Men er det virkelig et midterpartis budskab, vi hører?

"Islam med de tendenser vi har set - fundamentalistiske tendenser -
bør bekæmpes i allerhøjeste grad." Således opstillede Pia
Kjærs-gaard selv målsætningen under Folketingets åbnings-debat i
2001.

"Islam hører ikke til i Europa, og vores førsteprioritet må være at
repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid- Den tro tilhører en
mørk fortid," sekunderede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2004.

Og fra Folketingets talerstol kunne pastor Jesper Langballe forkynde,
"at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en
fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende
bombe under den vestlige verden- Der er tale om en religion, som med
det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa."
(Folketingets møde den 31. maj 2002).

Endelig kunne folketingsmand Martin Henriksen fuldende karakteristikken
ved slet og ret at betegne islam som en "terrorbevægelse" (citeret i
Politiken 2. december 2005).

Igen og igen hører man også fremtrædende DF-politikere i grove
vendinger og oprullende et skrækscenario advare mod et multikulturelt
samfund, som da landsformanden for partiets ung-domsorganisation ,
Kenneth Kristensen, på DF's landsmøde i 2001 forsvarede en af DFU's
plakater:

"På vores plakat hævder vi, at det multietniske samfund er
ensbetydende med et samfund præget af massevoldtægter, grov vold,
utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og
bande-kriminalitet."

Eller som det hed på folketingsmedlem Louise Freverts famøse
hjemmeside: "Dan-marks giftigste og mest livsfarlige cocktail er:
Menneskerettigheder + religionsfrihed + integration" (hjemmeside den
15. september 2005). Det var også her, der blev talt om muligheden for
at bevare slynglerne i russiske fængsler for 25 kr. om dagen og om
nødvendigheden af at "stoppe kræftangrebet" (hjem-meside den 16.
september 2005).

Svarende til skrækscenariet med det multikulturelle samfund tegnes
igen og igen billedet af islam som en både dum og ond religion: "Det
drejer sig om at drive denne ondskabens ideologi ud af den vestlige
civilisation," proklamerede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2001.
"Islam er en afstumpet religion," gentog det unge DF- folketingsmedlem
Morten Messerschmidt nogle år senere i Jyllands-Posten, Århus (den 7.
februar 2005). Og i en DF-pressemeddelelse fra 2003 erklærede det
håbefulde unge menneske skråsikkert, at islam er den "alt overvejende
årsag til, at de muslimske lande ligger i demokratisk og økonomisk
ruin" (pressemeddelelse den 3. juni 2003), og Pia Kjærsgaard
karakteriserede i Politiken rask væk en hel verdensdel som
"tilbagestående og uvidende".

I forlængelse af det opstillede fjendebillede og det angivne
skrækscenario kritiseres respekt for menneskerettigheder og en
humanistisk grundholdning som udtryk for blødsødenhed og som værende
farlig for det nationale fællesskab. Ja, pastor Søren Krarup har
endda udtalt, at respekt for menneskerettigheder ligefrem er udtryk for
en "elitær" og "totalitær" tankegang, og at DF's kampagne mod de
fremmede er en "modstandsbevægelse"! Sort gøres til hvidt, og hvidt
gøres til sort i en grotesk omvending af alle gængse
moralforestillinger.

DF er ikke et fascistisk parti. Det bekender sig til det danske
demokrati, og det har ikke noget SA, som det sender ud i gaderne. Men
dets demokratiforståelse er begrænset til demokrati som
majoritetsvælde. Der er ingen respekt for afvigende meninger og
kritiske holdninger. DF har krævet en forsker afskediget fra sin
stilling og hele institutter nedlagt, fordi partiet ikke brød sig om
de pågældende forskeres meninger, medens man omvendt har sikret
bevillinger til personer, som man regner med kan levere
forsknings-resultater, der er skræddersyet til DF-politikernes
ideologiske formål. DF-politikerne er simpelthen på krigsfod med
pluralisme, mindretalsbeskyttelse, samt fri og uaf-hængig forskning,
elementer som er lige så vigtige i et fungerende demokrati som
flertalsstyret.

Den mest fatale brist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede
nation. DF-politikerne hader og forfølger både de anderledes værende
og de anderledes tænkende. Politiske modstandere karakteriseres i
vendinger så grove, at man ikke har set mage hertil i dansk politik
siden højreekstremistiske gruppers politiske sprogbrug i 30'erne og
under krigen. Og holdningen til og hetzen mod etniske mindretal leder
tanken hen mod nazismens hetz mod jøderne i Weimarrepublikken. Prøv i
udtalelser som ovenfor refererede at erstatte ordene "islam" og
"muhamedanere" med ordene "jødedom" og "jøder". Der er ikke tale om
nogen gængs politisk argumentation, men om brøl, en vedvarende gejlen
op til had og forfølgelser.

Det er måske ikke så mærkeligt endda, men meget betegnende for
partiet, at en hel stribe af lokale formænd adspurgt af en journalist
ikke havde det mindste imod optagelse af nazister i partiet. Nogle
mente dog, at man ikke skulle tale højt om det. Kun én enkelt var
imod af principielle grunde.

Det er dette parti, denne politiske ideologi, denne politiske retorik
og den type politikere, som Anders Fogh Rasmussen i sit spil om magten,
efter selv at være steget op fra den kreative bog-førings skandale,
har trukket ind i den politiske varme og gjort til et grundlag for sin
regering. DF har herunder fået en indflydelse som intet tilsvarende
højrepopulistisk parti i Europa har opnået, måske bortset fra den
som Jörg Haiders parti i Østrig havde i en periode og Gianfranco
Finis Alleanza Nationale under Berlusconi.

Til gengæld for de indenrigspolitiske gevinster har statsministeren
så været parat til at sætte hele landet i en international
krisesituation, grave grøfterne endnu dybere i dansk politik samt mere
grundlæggende - og som det værste af det hele - medvirke til det
danske samfunds og den danske politiks fortsatte bevægelse ud ad en
bane, som i det lange løb kan blive helt fatal.

Denne risiko hænger sammen med en dybtgående krise i hele vores
politiske system, en krise som aldrig bliver diskuteret. Der bliver
ganske vist talt meget herhjemme, også under Muhammed-krisen, om
værdier og værdikamp. Men hvad er det egentlig for værdier, vi har,
og som er dominerende? Det traditionelle samfunds værdier, som udgør
hovedelementet i DF's positive modstykke til det tegnede fjendebillede
og skrækscenariet af det multikulturelle samfund, og som også går
igen i Brian Mikkelsens forsøg på kunstigt at puste liv i
national-romantikken, er for længst blevet undergravet først af den
moderne industrielle kapitalismes revolutionerende omvæltning af alle
sociale forhold og værdier og i dag af den globale kapitalismes
fremtrængen over hele kloden og gennemtrængning af alle livsforhold.

Opløsningen af hidtidige værdier og relationer, den
altgennemtrængede kommercialisering og atomiseringen af samfundet har
fuldendt den proces, som den moderne politiske sociologis klassikere
alle tidligt identificerede, og som Weber kaldte affortryllels", som
Marx kaldte fremmedgørelse og Durkheim kaldte anomi. Emile Durkheim
påpegede tillige, at et samfund, der kun hviler på den nøgne
kontante interesse, har en enormt svækket sammenholdskraft.

Også vores politik er blevet forvandlet. Som påvist af den norske
magtudredning (men desværre ikke af den danske) er demokratiet ved at
"forvitre". Selv i rodfæstede demokratier som de skandinaviske er
denne proces vidt fremskreden. De store folkelige bevægelser for
demokratisk deltagelse og den klassiske demokratiske politiske kultur
er væk. I stedet er trådt et brugerdemokrati, hvor atomiserede
forbrugere kan vælge mellem de varer, som de konkurrerende politiske
firmaer udbyder under overdådig udfoldelse af reklamer og spin.
Politikerne er fra demokratiske tillids-mænd/kvinder blevet
forvandlede til magtens professionelle teknokrater og kræmmere. Og
når borgerne engang imellem bryder ud af dette mønster og gør brug
af deres demokratiske ret til at ytre sig og demonstrere, bliver de
svinet til af statsministeren og de ham følgagtige medier. Men
situationen er endnu mere alvorlig.

Alle historiske erfaringer viser nemlig, at der i perioder, hvor den
genuine sammenhængskraft i et samfund er svækket, kan opstå stærke
bestræbelser både i bunden af samfundet og i toppen for en "negativ
afgrænsning".

Når man ikke længere kan identificere sig positivt, så gør man det
negativt gennem aggression over for "de andre". Demokratiets forvitring
og den generelle samfundsmæssige identitetskrise har skabt en ganske
farlig situation.

Og i den situation har vi herhjemme fået indrettet os med en regering,
der af taktiske grunde støtter sig til et højrepopulistisk,
aggressivt nationalromantisk parti, et parti hvis ledende politikere i
årevis har pustet til hadets ild. Foreløbig er det stadig kun blevet
til gløder og småbål, men måske kan det en dag flamme op til en
altødelæggende brand. Det er det dystre langtidsperspektiv i den
nuværende situation.

-- maz


 
 
Patruljen (22-10-2006)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 22-10-06 16:49


MazSpork@gmail.com wrote:
> Sidste lørdags kronik i Information, som pt. har landets heftigste
> debat om den polariserede danske politiske scene. Til alle jer, som kun
> kan argumentere med negativt fortegn og som i jeres ideologi glemmer
> mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
> populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik.
>
>
> (Kronikøren er en af de godt 60 personer, som har anmeldt en række
> DF-politikere for overtrædelse af racismeparagraffen. Her fortæller
> han hvorfor - i form af en analyse af partiet, dets indflydelse på
> dansk politik og konsekvenserne heraf.)
>
>
> Hadets parti og samfundets krise
>
> Det har været en forstemmende oplevelse at følge udviklingen i den
> sidste halve snes års politiske debat herhjemme.
>
> Holdninger, opfattelser og politisk sprogbrug, som for blot 10-15 år
> siden blev anset for at være horrible og helt ude i hampen, er
> pludselig blevet udbredte og accepterede og noget, som ledende
> politikere og medierne enten mere eller mindre identificerer sig med
> eller i hvert fald opfatter som et normalt element i vores politiske
> kultur og debat. De dage, hvor Poul Nyrup Rasmussen i Folketinget
> fortalte Dansk Folkeparti, at "stuerene, det bliver I aldrig", er for
> længst forbi.
>
> Man taler om tonen, der er blevet skærpet, således i forfatternes
> henvendelse i sin tid til offentligheden. Men det er ikke blot den
> skingre tone og den hadske retorik, der er slået igennem. Det er også
> indholdet i det politiske budskab, der fra Folketingets talerstol og ud
> i en stor del af medierne føres frem af det, der en gang blev
> karakteriseret som det ekstreme højreparti, Dansk Folkeparti, og som
> journalister i dag, efter henstilling fra partiet selv, ofte kalder det
> nye midterparti.
>
> Men er det virkelig et midterpartis budskab, vi hører?
>
> "Islam med de tendenser vi har set - fundamentalistiske tendenser -
> bør bekæmpes i allerhøjeste grad." Således opstillede Pia
> Kjærs-gaard selv målsætningen under Folketingets åbnings-debat i
> 2001.
>
> "Islam hører ikke til i Europa, og vores førsteprioritet må være at
> repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid- Den tro tilhører en
> mørk fortid," sekunderede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2004.
>
> Og fra Folketingets talerstol kunne pastor Jesper Langballe forkynde,
> "at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en
> fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende
> bombe under den vestlige verden- Der er tale om en religion, som med
> det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa."
> (Folketingets møde den 31. maj 2002).
>
> Endelig kunne folketingsmand Martin Henriksen fuldende karakteristikken
> ved slet og ret at betegne islam som en "terrorbevægelse" (citeret i
> Politiken 2. december 2005).
>
> Igen og igen hører man også fremtrædende DF-politikere i grove
> vendinger og oprullende et skrækscenario advare mod et multikulturelt
> samfund, som da landsformanden for partiets ung-domsorganisation ,
> Kenneth Kristensen, på DF's landsmøde i 2001 forsvarede en af DFU's
> plakater:
>
> "På vores plakat hævder vi, at det multietniske samfund er
> ensbetydende med et samfund præget af massevoldtægter, grov vold,
> utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og
> bande-kriminalitet."
>
> Eller som det hed på folketingsmedlem Louise Freverts famøse
> hjemmeside: "Dan-marks giftigste og mest livsfarlige cocktail er:
> Menneskerettigheder + religionsfrihed + integration" (hjemmeside den
> 15. september 2005). Det var også her, der blev talt om muligheden for
> at bevare slynglerne i russiske fængsler for 25 kr. om dagen og om
> nødvendigheden af at "stoppe kræftangrebet" (hjem-meside den 16.
> september 2005).
>
> Svarende til skrækscenariet med det multikulturelle samfund tegnes
> igen og igen billedet af islam som en både dum og ond religion: "Det
> drejer sig om at drive denne ondskabens ideologi ud af den vestlige
> civilisation," proklamerede Mogens Camre på DF's årsmøde i 2001.
> "Islam er en afstumpet religion," gentog det unge DF- folketingsmedlem
> Morten Messerschmidt nogle år senere i Jyllands-Posten, Århus (den 7.
> februar 2005). Og i en DF-pressemeddelelse fra 2003 erklærede det
> håbefulde unge menneske skråsikkert, at islam er den "alt overvejende
> årsag til, at de muslimske lande ligger i demokratisk og økonomisk
> ruin" (pressemeddelelse den 3. juni 2003), og Pia Kjærsgaard
> karakteriserede i Politiken rask væk en hel verdensdel som
> "tilbagestående og uvidende".
>
> I forlængelse af det opstillede fjendebillede og det angivne
> skrækscenario kritiseres respekt for menneskerettigheder og en
> humanistisk grundholdning som udtryk for blødsødenhed og som værende
> farlig for det nationale fællesskab. Ja, pastor Søren Krarup har
> endda udtalt, at respekt for menneskerettigheder ligefrem er udtryk for
> en "elitær" og "totalitær" tankegang, og at DF's kampagne mod de
> fremmede er en "modstandsbevægelse"! Sort gøres til hvidt, og hvidt
> gøres til sort i en grotesk omvending af alle gængse
> moralforestillinger.
>
> DF er ikke et fascistisk parti. Det bekender sig til det danske
> demokrati, og det har ikke noget SA, som det sender ud i gaderne. Men
> dets demokratiforståelse er begrænset til demokrati som
> majoritetsvælde. Der er ingen respekt for afvigende meninger og
> kritiske holdninger. DF har krævet en forsker afskediget fra sin
> stilling og hele institutter nedlagt, fordi partiet ikke brød sig om
> de pågældende forskeres meninger, medens man omvendt har sikret
> bevillinger til personer, som man regner med kan levere
> forsknings-resultater, der er skræddersyet til DF-politikernes
> ideologiske formål. DF-politikerne er simpelthen på krigsfod med
> pluralisme, mindretalsbeskyttelse, samt fri og uaf-hængig forskning,
> elementer som er lige så vigtige i et fungerende demokrati som
> flertalsstyret.
>
> Den mest fatale brist er imidlertid forestillingen om den rene, rensede
> nation. DF-politikerne hader og forfølger både de anderledes værende
> og de anderledes tænkende. Politiske modstandere karakteriseres i
> vendinger så grove, at man ikke har set mage hertil i dansk politik
> siden højreekstremistiske gruppers politiske sprogbrug i 30'erne og
> under krigen. Og holdningen til og hetzen mod etniske mindretal leder
> tanken hen mod nazismens hetz mod jøderne i Weimarrepublikken. Prøv i
> udtalelser som ovenfor refererede at erstatte ordene "islam" og
> "muhamedanere" med ordene "jødedom" og "jøder". Der er ikke tale om
> nogen gængs politisk argumentation, men om brøl, en vedvarende gejlen
> op til had og forfølgelser.
>
> Det er måske ikke så mærkeligt endda, men meget betegnende for
> partiet, at en hel stribe af lokale formænd adspurgt af en journalist
> ikke havde det mindste imod optagelse af nazister i partiet. Nogle
> mente dog, at man ikke skulle tale højt om det. Kun én enkelt var
> imod af principielle grunde.
>
> Det er dette parti, denne politiske ideologi, denne politiske retorik
> og den type politikere, som Anders Fogh Rasmussen i sit spil om magten,
> efter selv at være steget op fra den kreative bog-førings skandale,
> har trukket ind i den politiske varme og gjort til et grundlag for sin
> regering. DF har herunder fået en indflydelse som intet tilsvarende
> højrepopulistisk parti i Europa har opnået, måske bortset fra den
> som Jörg Haiders parti i Østrig havde i en periode og Gianfranco
> Finis Alleanza Nationale under Berlusconi.
>
> Til gengæld for de indenrigspolitiske gevinster har statsministeren
> så været parat til at sætte hele landet i en international
> krisesituation, grave grøfterne endnu dybere i dansk politik samt mere
> grundlæggende - og som det værste af det hele - medvirke til det
> danske samfunds og den danske politiks fortsatte bevægelse ud ad en
> bane, som i det lange løb kan blive helt fatal.
>
> Denne risiko hænger sammen med en dybtgående krise i hele vores
> politiske system, en krise som aldrig bliver diskuteret. Der bliver
> ganske vist talt meget herhjemme, også under Muhammed-krisen, om
> værdier og værdikamp. Men hvad er det egentlig for værdier, vi har,
> og som er dominerende? Det traditionelle samfunds værdier, som udgør
> hovedelementet i DF's positive modstykke til det tegnede fjendebillede
> og skrækscenariet af det multikulturelle samfund, og som også går
> igen i Brian Mikkelsens forsøg på kunstigt at puste liv i
> national-romantikken, er for længst blevet undergravet først af den
> moderne industrielle kapitalismes revolutionerende omvæltning af alle
> sociale forhold og værdier og i dag af den globale kapitalismes
> fremtrængen over hele kloden og gennemtrængning af alle livsforhold.
>
> Opløsningen af hidtidige værdier og relationer, den
> altgennemtrængede kommercialisering og atomiseringen af samfundet har
> fuldendt den proces, som den moderne politiske sociologis klassikere
> alle tidligt identificerede, og som Weber kaldte affortryllels", som
> Marx kaldte fremmedgørelse og Durkheim kaldte anomi. Emile Durkheim
> påpegede tillige, at et samfund, der kun hviler på den nøgne
> kontante interesse, har en enormt svækket sammenholdskraft.
>
> Også vores politik er blevet forvandlet. Som påvist af den norske
> magtudredning (men desværre ikke af den danske) er demokratiet ved at
> "forvitre". Selv i rodfæstede demokratier som de skandinaviske er
> denne proces vidt fremskreden. De store folkelige bevægelser for
> demokratisk deltagelse og den klassiske demokratiske politiske kultur
> er væk. I stedet er trådt et brugerdemokrati, hvor atomiserede
> forbrugere kan vælge mellem de varer, som de konkurrerende politiske
> firmaer udbyder under overdådig udfoldelse af reklamer og spin.
> Politikerne er fra demokratiske tillids-mænd/kvinder blevet
> forvandlede til magtens professionelle teknokrater og kræmmere. Og
> når borgerne engang imellem bryder ud af dette mønster og gør brug
> af deres demokratiske ret til at ytre sig og demonstrere, bliver de
> svinet til af statsministeren og de ham følgagtige medier. Men
> situationen er endnu mere alvorlig.
>
> Alle historiske erfaringer viser nemlig, at der i perioder, hvor den
> genuine sammenhængskraft i et samfund er svækket, kan opstå stærke
> bestræbelser både i bunden af samfundet og i toppen for en "negativ
> afgrænsning".
>
> Når man ikke længere kan identificere sig positivt, så gør man det
> negativt gennem aggression over for "de andre". Demokratiets forvitring
> og den generelle samfundsmæssige identitetskrise har skabt en ganske
> farlig situation.
>
> Og i den situation har vi herhjemme fået indrettet os med en regering,
> der af taktiske grunde støtter sig til et højrepopulistisk,
> aggressivt nationalromantisk parti, et parti hvis ledende politikere i
> årevis har pustet til hadets ild. Foreløbig er det stadig kun blevet
> til gløder og småbål, men måske kan det en dag flamme op til en
> altødelæggende brand. Det er det dystre langtidsperspektiv i den
> nuværende situation.


Ak. Et skræk - scenarie ud i projection og forskydning. Gad vide hvem
som skrev det?
Jeg vil gentage indledningen -

"Til alle jer, som kun
kan argumentere med negativt fortegn og som i jeres ideologi glemmer
mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik. "

Og spørge. Gad vide hvem det egentlig er, vedkommende beskriver, når
der whines over andre menneskers populistiske, NEGATIVT LADET politik


Forefindes der da bare en sætning i hele det polemisk, manipulerende
indlæg, som ikke er negativt ladet ?

Jeg vil gøre forfatteren opmærksom på den ydelse, der kan yde
bistand her.

http://www.cityterapi.dk/index.php?id=124&gclid=COOurcbZjIgCFR18QgodlgnSAw

"Retfærdigheds vrede - kan føre til fantasien om hævn eller få dig
til at gennemføre en uretfærdig gerning for at modbevise dem der
repræsenterer uretfærdigheden. Uretfærdighedens vrede giver f.eks.
grobund for at skabe foreningsliv med politiske og moralske budskaber."


Regards Bruun


Patruljen (22-10-2006)
Kommentar
Fra : Patruljen


Dato : 22-10-06 17:01


> Og i den situation har vi herhjemme fået indrettet os med en regering,
> der af taktiske grunde støtter sig til et højrepopulistisk,
> aggressivt nationalromantisk parti, et parti hvis ledende politikere i
> årevis har pustet til hadets ild. Foreløbig er det stadig kun blevet
> til gløder og småbål, men måske kan det en dag flamme op til en
> altødelæggende brand. Det er det dystre langtidsperspektiv i den
> nuværende situation.


Ak. Et skræk - scenarie ud i projection og forskydning. Gad vide hvem
som skrev det. Curt Sørensen. Hvem er det ?
Jeg vil gentage indledningen -

"Til alle jer, som kun kan argumentere med negativt fortegn og som i
jeres ideologi glemmer
mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik. "

Og spørge. Gad vide hvem det egentlig er, vedkommende beskriver, når
der whines over andre menneskers populistiske, NEGATIVT LADET politi


Forefindes der da bare en sætning i hele det polemisk, manipulerende
indlæg, som ikke er negativt ladet ?
Eller spørge. Er der et eneste positivt budskab?

Jeg vil gøre forfatteren opmærksom på den ydelse, der kan yde
bistand her.

http://www.cityterapi.dk/index.php?id=124&gclid=COOurcbZjIgCFR18QgodlgnSAw

"Retfærdigheds vrede - kan føre til fantasien om hævn eller få dig
til at gennemføre en uretfærdig gerning for at modbevise dem der
repræsenterer uretfærdigheden. Uretfærdighedens vrede giver f.eks.
grobund for at skabe foreningsliv med politiske og moralske budskaber."


Regards Bruun


MazSpork@gmail.com (22-10-2006)
Kommentar
Fra : MazSpork@gmail.com


Dato : 22-10-06 18:09


Patruljen wrote:
> Ak. Et skræk - scenarie ud i projection og forskydning. Gad vide hvem
> som skrev det. Curt Sørensen. Hvem er det ?

Han er dr.scient.pol. Sikkert en af dem med "alle de rigtige meninger":

> Jeg vil gentage indledningen -
>
> "Til alle jer, som kun kan argumentere med negativt fortegn og som i
> jeres ideologi glemmer
> mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
> populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik. "
>
> Og spørge. Gad vide hvem det egentlig er, vedkommende beskriver, når
> der whines over andre menneskers populistiske, NEGATIVT LADET politi
>
>
> Forefindes der da bare en sætning i hele det polemisk, manipulerende
> indlæg, som ikke er negativt ladet ?

Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?

-- maz


Knud Larsen (22-10-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 22-10-06 23:09


<MazSpork@gmail.com> wrote in message
news:1161536958.490262.28810@i3g2000cwc.googlegroups.com...

Patruljen wrote:
> Ak. Et skræk - scenarie ud i projection og forskydning. Gad vide hvem
> som skrev det. Curt Sørensen. Hvem er det ?

Han er dr.scient.pol. Sikkert en af dem med "alle de rigtige meninger":

> Jeg vil gentage indledningen -
>
> "Til alle jer, som kun kan argumentere med negativt fortegn og som i
> jeres ideologi glemmer
> mennesker - her er en grimrende analyse af de potentielle farer ved
> populistisk, nationalromantisk, negativt ladet politik. "
>
> Og spørge. Gad vide hvem det egentlig er, vedkommende beskriver, når
> der whines over andre menneskers populistiske, NEGATIVT LADET politi
>
>
> Forefindes der da bare en sætning i hele det polemisk, manipulerende
> indlæg, som ikke er negativt ladet ?


Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?

-------------------------

Manden er jo rabiat, som altid, og han taler om sammenhængskraft, samtidig
med at han går ind for at den nedbrydes, ved at vi genoptager en
masseindvandring af folk med helt andre værdier. Det er jo naivitet så det
brager.

Som marxist burde han jo gå ind for at religion bliver holdt nede, så vidt
det er muligt, og er sikkert også gået ind for at kristendommen bør
angribes, men nu har vi så fået besøg af islam, og så er vejrhanen vendt 180
grader.








Jens Bruun (23-10-2006)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 23-10-06 22:28

MazSpork@gmail.com wrote:

> Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?

Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér afslører
du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske urokkelige
meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
betingelser.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Knud Larsen (24-10-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 24-10-06 06:57


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:P7qdnTEBKqRbrqDYRVnyjQ@giganews.com...
> MazSpork@gmail.com wrote:
>
>> Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
>
> Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér
> afslører
> du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske
> urokkelige
> meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
> betingelser.

Netop.

Her er hvad en forkvinde for et iransk kommunistparti mener om emnet:

Fra dagbladet Information:

Den multikulturelle racisme

[INTERNATIONAL KRONIK]

Kulturrelativisme er ikke blot en opskrift på passivitet og
ligegyldighed over for millioner af undertrykte mennesker i Mellemøsten og
indvandrermiljøer i Vesten - den er i sin inderste kerne et udtryk for
racisme

Kulturrelativisme og dens øjensynlig mere spiselige tvilling,
multikulturalisme, har omdefineret og sænket vore moralske værdi...


Desværre kan jeg ikke læse mere af kronikken, men mon ikke MazSpork
burde forsøge at se om han overhovedet kunne overveje at der er mere end én
gyldig mening i forhold til indvandring og til islam.







begin 666 blank.gif
K1TE&.#EA`0`!`( ``/___P```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end


MazSpork@gmail.com (23-10-2006)
Kommentar
Fra : MazSpork@gmail.com


Dato : 23-10-06 10:38

>> Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
>
> Manden er jo rabiat, som altid, og han taler om sammenhængskraft, samtidig
> med at han går ind for at den nedbrydes, ved at vi genoptager en
> masseindvandring af folk med helt andre værdier. Det er jo naivitet så det
> brager.
>
> Som marxist burde han jo gå ind for at religion bliver holdt nede, så vidt
> det er muligt, og er sikkert også gået ind for at kristendommen bør
> angribes, men nu har vi så fået besøg af islam, og så er vejrhanen vendt 180
> grader.

Nå, det var måske for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til
indholdet, især postulatet om negativt ladet politik, enkeltsager, "de
andre" og flertalsdiktatur. Men pyt. Her tror man vel stadig, at
karikaturkrisen handlede om ytringsfrihed, og irakkrigen om terror. Og
at DF er et midterparti... (hulker af grin)


Knud Larsen (23-10-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 23-10-06 13:24


<MazSpork@gmail.com> wrote in message
news:1161596307.916540.84190@e3g2000cwe.googlegroups.com...
>> Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
>
> Manden er jo rabiat, som altid, og han taler om sammenhængskraft, samtidig
> med at han går ind for at den nedbrydes, ved at vi genoptager en
> masseindvandring af folk med helt andre værdier. Det er jo naivitet så det
> brager.
>
> Som marxist burde han jo gå ind for at religion bliver holdt nede, så vidt
> det er muligt, og er sikkert også gået ind for at kristendommen bør
> angribes, men nu har vi så fået besøg af islam, og så er vejrhanen vendt
> 180
> grader.

Nå, det var måske for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til
indholdet, især postulatet om negativt ladet politik, enkeltsager, "de
andre" og flertalsdiktatur. Men pyt. Her tror man vel stadig, at
karikaturkrisen handlede om ytringsfrihed, og irakkrigen om terror. Og
at DF er et midterparti... (hulker af grin)

Der er jo femogtyve emner i hans rablerier, det ville kræve flere sider at
gennemgå dem alle. Du burde hulke over din egen mangel på selvstændig
tænkning. Hvad mener du fx *selv* var grunden til at JP bragte tegninger af
profeten? Tænk lidt over det før du trækker automatpiloten frem.








Per Hagemann (23-10-2006)
Kommentar
Fra : Per Hagemann


Dato : 23-10-06 15:52


<MazSpork@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1161530793.024996.11630@i42g2000cwa.googlegroups.com...
Sidste lørdags kronik i Information, som pt. har landets heftigste
debat om den polariserede danske politiske scene.

Hadets parti og samfundets krise


"Islam med de tendenser vi har set - fundamentalistiske tendenser -
bør bekæmpes i allerhøjeste grad."

"Islam hører ikke til i Europa, og vores førsteprioritet må være at
repatriere muslimerne. Islam truer vores fremtid- Den tro tilhører en
mørk fortid,"

"at islam og kristendommen og kristenheden ikke kan trives i en
fredelig sameksistens i det samme land, og at islam er en tikkende
bombe under den vestlige verden- Der er tale om en religion, som med
det gamle udtryk af Hartvig Frisch er en pest over Europa."
(Folketingets møde den 31. maj 2002).

Endelig kunne folketingsmand Martin Henriksen fuldende karakteristikken
ved slet og ret at betegne islam som en "terrorbevægelse"

------------------

svar:
Curt Sørensen kommer ikke med nogensomhelst imødegåelse af sandhedsværdien i
citaterne fra Dansk Folkeparti. Men det er også ret typisk for
universitetsuddannede humanister kun at være smagsdommere i stedet for at
behandle verdens realiteter.

Begrebsnødvendigt vil man altid generalisere når en større gruppe mennesker
skal karakteriseres, så der er intet forkert i at udtale f.eks. at
muhamedanere er dybt troende, selv hvis det ikke gælder alle.


--
....det er overmodigt russisk roulettespil rettet mod danskernes fremtid, når
folketinget søger at integrere islamitterne.
(Glistrup-citat 1994)



Kim Larsen (25-10-2006)
Kommentar
Fra : Kim Larsen


Dato : 25-10-06 08:45

Jens Bruun skrev:
> MazSpork@gmail.com wrote:
>
> > Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
>
> Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér afslører
> du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske urokkelige
> meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
> betingelser.

Det er typisk for denne her nyhedsgruppe at hvis man ikke er
fremmedhader som Sø..., sludder, Jens Bruun, så er man frelst
velmener, halalhippie eller det der underlige dk.politik-begreb,
dhimmie.

Det er helt sikkert, at den største garanti for at jeg skriver det ene
kritikløse indlæg efter det andet i forhold til indvandrere er, at
fremmedhaderne i denne nyhedsgruppe bliver ved med at hælde
fremmedhads-gylle ud over de fremmedetniske.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kla2(a)get2net.dk


MazSpork@gmail.com (25-10-2006)
Kommentar
Fra : MazSpork@gmail.com


Dato : 25-10-06 18:47


Kim Larsen skrev:
> Jens Bruun skrev:
> > MazSpork@gmail.com wrote:
> >
> > > Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
> >
> > Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér afslører
> > du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske urokkelige
> > meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
> > betingelser.
>
> Det er typisk for denne her nyhedsgruppe at hvis man ikke er
> fremmedhader som Sø..., sludder, Jens Bruun, så er man frelst
> velmener, halalhippie eller det der underlige dk.politik-begreb,
> dhimmie.

Nårh, det kan jeg godt abstrahere fra.

Men det andet - en konsekvent mangel på at kunne forholde sig
nuanceret til indholdet i en analyse - viser tydeligt, at dansk
folkeparti er befolket af landsbytosser. Det trøster mig dog lidt.
Falder de ikke også for tiden, nu da der ikke er enkeltsager at kaste
Wrede efter?

-- maz


Knud Larsen (25-10-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 25-10-06 19:18


<MazSpork@gmail.com> wrote in message
news:1161798410.110940.170870@h48g2000cwc.googlegroups.com...

Kim Larsen skrev:
> Jens Bruun skrev:
> > MazSpork@gmail.com wrote:
> >
> > > Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
> >
> > Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér
> > afslører
> > du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske
> > urokkelige
> > meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
> > betingelser.
>
> Det er typisk for denne her nyhedsgruppe at hvis man ikke er
> fremmedhader som Sø..., sludder, Jens Bruun, så er man frelst
> velmener, halalhippie eller det der underlige dk.politik-begreb,
> dhimmie.

Nårh, det kan jeg godt abstrahere fra.

Men det andet - en konsekvent mangel på at kunne forholde sig
nuanceret til indholdet i en analyse - viser tydeligt, at dansk
folkeparti er befolket af landsbytosser. Det trøster mig dog lidt.
Falder de ikke også for tiden, nu da der ikke er enkeltsager at kaste
Wrede efter?

Nu har jeg selv intet med DF at gøre, men jeg kan da også poste et alenlangt
citeret indlæg med 50 pointer og så forlange at folk skal bruge nogle timer
på at "analysere" det, eller kommentere det.

Hvad med om du selv formulerede, hvad det er du er enig i, og hvor du evt.
mener at hans argumenter halter lidt?





MazSpork@gmail.com (26-10-2006)
Kommentar
Fra : MazSpork@gmail.com


Dato : 26-10-06 11:26


Knud Larsen wrote:
> <MazSpork@gmail.com> wrote in message
> news:1161798410.110940.170870@h48g2000cwc.googlegroups.com...
>
> Kim Larsen skrev:
> > Jens Bruun skrev:
> > > MazSpork@gmail.com wrote:
> > >
> > > > Er det for meget forlangt at efterlyse stillingtagen til indholdet?
> > >
> > > Ja. Med din indledning får du de fleste til at stå af. Allerede dér
> > > afslører
> > > du, at du er en frelst velmener, der har dine fastlåste og ganske
> > > urokkelige
> > > meninger om emnet. Det er de færreste, der gider debattere på de
> > > betingelser.
> >
> > Det er typisk for denne her nyhedsgruppe at hvis man ikke er
> > fremmedhader som Sø..., sludder, Jens Bruun, så er man frelst
> > velmener, halalhippie eller det der underlige dk.politik-begreb,
> > dhimmie.
>
> Nårh, det kan jeg godt abstrahere fra.
>
> Men det andet - en konsekvent mangel på at kunne forholde sig
> nuanceret til indholdet i en analyse - viser tydeligt, at dansk
> folkeparti er befolket af landsbytosser. Det trøster mig dog lidt.
> Falder de ikke også for tiden, nu da der ikke er enkeltsager at kaste
> Wrede efter?
>
> Nu har jeg selv intet med DF at gøre, men jeg kan da også poste et alenlangt
> citeret indlæg med 50 pointer og så forlange at folk skal bruge nogle timer
> på at "analysere" det, eller kommentere det.

50 pointer? Hvilke?

> Hvad med om du selv formulerede, hvad det er du er enig i, og hvor du evt.
> mener at hans argumenter halter lidt?

Det er jo konklusionen: Historisk har enkeltsagspartier med negativ
fokus på grupper ført til folkemord og fascisme, når de kommer til
magten. Spørgsmålet er, hvor langt ude over kanten vi er.


Knud Larsen (26-10-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 26-10-06 11:46


<MazSpork@gmail.com> wrote in message
news:1161858336.669630.261120@e3g2000cwe.googlegroups.com...

Knud Larsen wrote:
> <MazSpork@gmail.com> wrote in message
> news:1161798410.110940.170870@h48g2000cwc.googlegroups.com...
>
> Kim Larsen skrev:
> > Jens Bruun skrev:
> > > MazSpork@gmail.com wrote:

> Nu har jeg selv intet med DF at gøre, men jeg kan da også poste et
> alenlangt
> citeret indlæg med 50 pointer og så forlange at folk skal bruge nogle
> timer
> på at "analysere" det, eller kommentere det.

50 pointer? Hvilke?

Så sytten pointer.


> Hvad med om du selv formulerede, hvad det er du er enig i, og hvor du evt.
> mener at hans argumenter halter lidt?

Det er jo konklusionen: Historisk har enkeltsagspartier med negativ
fokus på grupper ført til folkemord og fascisme, når de kommer til
magten. Spørgsmålet er, hvor langt ude over kanten vi er.

-------

Historisk har en tåbelig overdrivelse af, hvad man kalder "fascisme", ført
til at man ikke opdager fascime, hvis den virkelig kommer. Der er ikke langt
fra dem der hævder, at Danmark næsten er fascistisk, hele regeringen er
meget tæt på at være fascistisk, og dem der hævder at et parti som DF er på
vej mod folkemord og fascisme.

Det er så tåbeligt overdrevet, at alle faresignaler vil blive overset, hvis
vi skulle få et parti som går ind for noget der ligner fascisme, - fx engang
i fremtiden et islamistisk parti.

DF er imod indvandring, som vi så den før den nuværende regering kom til, -
og det er 60 - 70 pct af danskerne også. Derudover er de imod at
traditionelle danske værdier forsøges udvandet pga hensyntagen til den
nyligt indvandrede religion islam.
De går ofte for vidt i en sammenblanding af alm. muslimer med imamer og med
islamister, det er rigtig nok, men det er jo i småtingsafdelingen. Man HAR
jo kæmpeproblemer med den muslimske indvandring, i fx England, Frankrig og
Holland, for at nævne et par lande. Det VILLE jo være mærkeligt, om der ikke
opstod partier som udnyttede disse nærmest uløselige problemer ,- som
ivørigt kun bliver større og større for hvert år. Det gør dem ikke til
næsten "fascister". Sverige som gør kritik af indvandringen umulig er jo
tættere på noget pseudo-fascistisk, end noget parti er her i DK.
Har du evt. hørt om "katharsis-teorien"? Det viste sig at da danskerne fik
lov at brokke sig over indvandringen, og fik lov til at diskutere
problemerne, uden at blive kaldt racister, da STEG accepten af indvandrere.
Man MÅ have lov at udtrykke sin angst for fremtiden, en angst som er helt
relevant især for de mest udsatte grupper i vores samfund, - det bliver dem
der kommer til at betale.

Jeg så lige om denne bog skrevet af en typedansker og en muslimsk kvinde
sammen. Typedanskeren fortæller at mange af hendes velmenende kulturradikale
venner, meget gerne vil møde "hendes muslim", og det ER jo ret symptomatisk,
at dem der er så jublende glade for indvandringen ikke selv bor, hvor de
overhovedet nogensinde møder en muslim. Men de ved selvfølgelig alt om hvad
islam og muslimer står for, det får de gennem deres krystalkugler, tror jeg.















Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408617
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste