---

Tillid og tolerance=sødladne korpsånd-komponenter

En hær sejrer via "god moral" dvs opofrende dødsforagt , og har i
såfald god "korpsånd", som i særlige dyreflokke kaldes
stimeintelligens, sværmintelligens og hos myrer er om duftsignaler og
hos bier er om danseritualer altså særligt kropssprog.

Sammenhængskraften/solidariteten(Fogh/Helle ord) kan være om en fælles
ideologi, men også om dyriske signaler og ubevidst registrering af ,
om den anden klør sig i nakken eller gaber og så kopierer man selv det
og er så i klub sammen., og hypnotisk vibrerer intuitionerne i takt

Når pøblen mobber og lyncher er det fordi , at de har samme fortrængte
aggressioner og lyst til at få dem ud imod et passende
forhåndenværende fjendebillede - vi mangler udfordringer og
fællesspisningens bånd er om hyggen ved sammen at lade sig friste af
lækker mad

Målet med korpsånd er, at gruppen bliver stærk så den kan eksistere
længe - ikke størst mulig lykke for flest, fx maximalt antal
endomorfinmolekyler gennem hjernen

En vej til varierede udfordringer der genopstår og forbedres er det
fri marked - minimalstat.

En anden vej er den tro på samhørighed, der skaber mod til mere og
mere tillid mht pengeudlåning o.lign og mere og mere tolerance mht
særhed.

En kristendom renset for lovreligion kan gavne de fælles idealer ved
at synliggøre dem, så man tør løbe risiko og udvise tillid ud over,
hvad ens egoisme tillader, og udvise tolerance trods lyst til
konflikt.

I et homogent folk går det særlig let at forbedre moralen ved at man
TØR tillid og ikke skuffes og næste gang tør man lidt mere - og der
sker sjældent store tilbageslag. Japan er et godt eksempel på det.
Kaotiske , multikulturelle folkevandringssamfund kan let blive
eksempler på det modsatte.