/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Stop det show
Fra : @


Dato : 12-10-06 17:32



<<<<<<<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=4013678
DEN MUSLIMSKE verdens store problemer dokumenteres løbende: Mangel på
respekt for selv helt elementære menneskerettigheder,
kvindeundertrykkelse, økonomisk kaos, overbefolkning, et totalt fravær
af interesse for at åbne sig mod modernitet, ja mod nutiden. Man
skulle synes, at der var nok at tage fat på og bruge kræfterne til.

Men nej, nogle berusede ungdomspolitikeres excesser i et fjernt
skandinavisk land med nogle platte udfald mod profeten Muhammed er nok
til på ny at få et kollektivt raseri til at vælde fra - som det jo
altid fremhæves - 1,3 milliarder muslimer.
Den fuldstændigt forudsigelige automatik, med hvilken muslimer
reagerer på mere og mere outrerede "fornærmelser" af Muhammed, må
vække til sorrig eftertanke. Det kan da simpelt hen ikke passe -
dagens tilstand i den muslimske verden taget i betragtning.

Vi kender alle de hændervridende forklaringer fra velmenende
naivister, også herhjemme: Det er jo helt klassisk, at når det går
dårligt, må man finde sig en ydre fjende. Det er regimerne, der
iscenesætter balladen for at fjerne opmærksomheden fra egne fejl og
mangler og opgejle en fælles-muslimsk vrede som lynafleder. Det må vi
i Vesten have forståelse for og bøje os for, hedder det gerne.
Vorherre bevares!

Skal vi bare slå os til tåls med disse husmandsforklaringer? Er der
slet ingen grænser for, hvad vi stiller op til? Hvorfor accepterer vi
forestillingen om, at muslimer ganske mangler et demokratisk gén, som
kunne få dem til at stræbe efter fred og frihed, demokrati og
menneskerettigheder? Hvis der diskrimineres, er det fra dem, som på
forhånd opgiver at stille krav om reformer i den muslimske verden og
anerkender det som en naturlov, at den arabiske verden bare til evig
tid skal være en stenørken af formørkede og middelalderlige
diktaturer.

Det er fuldt ud på sin plads, at regeringen med udenrigsminister Per
Stig Møller i spidsen nu - igen - søger at gyde olie på vandene for at
undgå, at Danmark og danske interesser - igen - bliver skydeskive ved
de forestående fredagsbønner. Udenrigstjenesten gør brug af et sæt
operationelle redskaber, som diplomatiet helt rutinemæssigt skal tage
i anvendelse for at gavne Danmarks sag.

Men det er ikke det samme som, at vi dermed skal acceptere hysteriet
og det velorkestrerede raseri mod Vesten. Der tales uendeligt meget om
dialog med den muslimske verden. Danmark og den vestlige verden bruger
oceaner af tid, kræfter og penge på denne dialog; naturligvis, og helt
rigtigt - jo mere dialog i vor tid, des bedre. Men hvor er viljen til
dialog fra muslimsk side?

Det første, som palæstinensiske krigere brænder af på Vestbredden i
protest mod både den ene og den næste fornærmelse, er EU's
hjælpekontor, som kanaliserer de mange EU-millioner til det
palæstinensiske hjemmestyre, og uden hvilke Hamas-regimet ville være
endnu dårligere stillet. Det hænger da ikke sammen. Vi bør holde op
med at anse det for helt naturligt, at muslimske reaktioner kun kan
materialisere sig på denne måde.

Der skal mindre og mindre til, før vreden flammer. Snart er den
muslimske verden fuldtidsbeskæftiget med at være krænket og brænde
dukker og plakater af. Og kravene bliver større og større.

Engang for ikke længe siden blev det kun forlangt, at muslimer
overholdt muslimske forskrifter. Nu kræves det tydeligvis også af
ikke-muslimer.

Man sporer en iskoldt udtænkt metodik, der tager sigte på at
intimidere det offentlige rum i Vesten til følgagtighed over for
muslimske krav af alle slags.

Man kan trække på smilebåndet eller ryste vantro på hovedet. Men det
er blodig alvor, og det må vi erkende. Vestens værdier er sat under et
massivt pres af middelalderlige strømninger, der ikke kender til
kompromiser.

Det er på tide, at vi gør op med os selv, hvor længe endnu vi stiller
op til dette show ved at anerkende, at det skulle være os, der har et
forklaringsproblem.

<<<<<<
--
Et frit samfund er et samfund,
hvor det er ufarligt at være upopulær
/Adlai E. Stevenson/

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408617
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste