---

Naturligvis er klasseforskelle ikke et onde men en udfordring.

Der skal være en gulerod, og når mor slipper sit tag i barnet, og
hendes smil ikke skal arbejdes for, så skal der stiges op ad
rangstigen/hakkordenen/magtpyramiden, rotteræset.

Mor har trænet og vist veje og samfundet har brug for specialiserede
puslespilsbrikker, som myrer der har arbejdere, soldater, sæddonorer
og dronning - men menneskets grader og striber på ærmet er psykologisk
dybt kompliceret.

At opnå fornøjelsessex og evt formeringssex er en vigtig gulerod, men
som alle gode udfordringer er rangkampen delt op i babyskridt og
småslagsmål og forsøg på at simulere lykkelig og derved blive anset
for vinder - eller tillært hjælpeløshed og beskedenhed hvor ydmyghed
er redskabet til accept og sikker status ved at man ikke truer nogen.

Charme og penge, titler og leflen for smagsdommeri er blandt de mange
trick og fiduser og mellemstationer i den sindrige alles kamp mod
alle - og de der kræver lighed, er værre end holocaust, for lighed er
stilstand og kedsomhed

Blandt sportsdiciplinernes hovedområder er politik og viden. Videnskab
er snobbefint og giver god løn uden risiko og uden megen kontrol med
om skatteyderne får noget gavnligt for pengene. Politik er de mafiøse
netværks kamp om adgang til medierne og dermed vælgerne.

Lykken er at være på vej, sagde Goethe, men har man idealer om at
efterlade sig en bedre verden, er det bedre at skabe nyt der udvider
den samlede lykkekage i stedet for blot at stjæle en bid af naboens
kagestykke via rangkampens infighting.

Lavere skat er om at skabe job og eksportere mere, dvs udvide
lykkekagen og ulandshjælp der virker er kun den der investerer
bæredygtigt i erhvervsliv