Anja Johansen skrev:
>
> Er der anden udvej end at give ham til nogen uden børn og andre hund/kat
> eller skal vi overveje den tunge vej til dyrlægen?
Hej Anja
Vi har været lidt i samme situation som Jer, så jeg kan da fortælle hvad
vi valgte at gøre. For ca. 6 år siden overtog vi en voksen hunkat,
Emma/Flænseren, der i sin til var hentet på internat, og før det havde
levet som vildkat. Hun har altid været sær og svær at have med at gøre.
Hun var ikke specielt social med vores andre katte, det var tydeligt at
hun ikke talte ordenligt "kattesprog", og derfor afviste de hende.
Heller ikke vi forstod hende særligt godt, da hun det ene øjeblik kunne
være enormt sød og kælen, for derefter at vende helt rundt, og bare
flænse løs på os.
Da vores datter blev født, var vi naturligvis nervøse for, hvordan det
skulle gå. Og da der var konstant uro i vores flok af 6 andre katte,
valgte vi den lidt hårde løsning at gøre hende til absolut udekat. De
fleste af vores andre katte er indekatte, så det sænkede stress niveauet
gevaldigt hos dem.
Nu har vi forholdsvis gode forhold for udekatte, og en dejlig puttesyg
skt. bernhard der også er overvejende udehund. De to putter ofte ude i
deres sofa på terassen, og Emma har nu vænnet sig at kæl og fodring
foregår udendørs. Vi synes selv det er en acceptabel løsning for alle
parter. Emma ville være stort set umulig at omplacere til et andet, for
hende tåleligt liv, og vi slipper for at frygte, hun pludselig
overfalder vores datter når hun kravler/stamper rundt, og vil lege med
kattene.
Så selv om situationerne ikke er identiske, kan I måske bruge vores
erfaringer til et eller andet. Skulle I beslutte Jer for at forsøge en
omplacering, er I velkomne til at annoncere på vores hjemmeside,
www.vildkat.dk
Og for lige at illustrere hvor idyllisk situationen er endt, er her et
fint pletskud af Klara der får lov til at klappe Flænseren:
http://www.kishka.dk/images/klara/klara172.jpg
Hilsen Dorthe
http://www.vildkat.dk