---

Min dreng bliver 4 år til december. Vi overvejer meget kraftigt at
sende ham i dagpleje da det ser ud til at børnehavelivet stresser
ham...efter lederens eget udsagn (han er i en gruppe med 15 børn
mellem 3 - snart 4 år og 2 pædagoger).
Min bekymring er bare om han kan blive udrustet nok til skolestart hvis
han begynder i dagpleje med kun 3-4 børn (hvor mindst 1 af børnene
selvfølgelig skal være alderssvarende ham!).
Hvor mange har deres børn i dagpleje i længere tid end til de bliver
4 år?

Det var en veninde der forslog mig at lade ham skifte og baggrunden
for denne (evt.) besynderlige beslutning er:

Min søn blev født i uge 36+5 med en vægt på 2.340 g. Han har haft
mange tegn på senfølger såsom hurtig overstimulering, hyperaktiv,
meget opmærksomhedskrævende, kontaktsøgende omkring voksene, men jeg
har aldrig fået hold i det fra lægerne på hospitalet. Han er en
meget følsom dreng med et stort temperament og han har enormt meget
brug for at vide at der er en voksen som er der til at støtte ham i
hverdagen, ellers begynder han at beklage sig over ondt i maven hele
tiden.

Min dreng startede i vuggestue da han var 8 mdr. og det gik rigtigt
godt. Det var en lille vuggestue med 30 børn og de vægtede omsorg og
kærlighed meget højt.
Da vi så flyttede (han var lige blevet 2 år), kom han over i en int.
inst. I vuggestuen havde de 20-24 børn og det gik også godt da der
var en pædagog der dragede meget omsorg for ham. Han blev faktisk
også indberettigt som truet barn da han var ½ år bagud i den sociale
udvikling, samt der blev taget tests på ham hvert ½ år.
Da han skulle over i børnehavegruppen gik det i starten også godt.
Børnehaven har lavet alderssvarende grupper, så det vil sige at
børnene i samme gruppe har samme alder. Det gik også godt i starten
hvor de kun var en 5-7 børn i hans gruppe. Til gengæld gik det så
galt da hans gruppe røg op på de 15 stk.

Jeg føler ikke mere at jeg har et specielt godt samarbejde med
instutitionen/børnehaven. Jeg har pt. haft 3 samtaler med hans
kontaktpædagog som hele tiden siger: "Jamen her stortrives han fint.
Han leger og beklager sig aldrig og gør som vi siger". Men min søn er
altså også enormt god til at tilpasse sig.

Det er sket mange store forandringer i hans liv pt. Vi er bl.a. flyttet
(over i naboblokken i en større lejlighed pr. 15/10) og han har fået
en lillesøster i juli mdr. Og selvfølgelig spiller det også enormt
meget ind. Men det ændrer ikke ved det faktum at vi, siden efter
sommerferien, har et hyr med at få ham afsted om morgenen og det at
han tisser i bukserne mindst 2 gange om dagen og herhjemme sker der
ingen ulykker. Min kæreste har været efter dem derovre og sagt at det
kan da ikke passe og de siger så at de jo ikke kan være efter dem
hele tiden. Det er også rigtigt, men vi har så oplevet 3 gange før
at min søn er kommet hjem fra BH med samme ble på som min ex-mand har
afleveret ham i!

Jeg har snakket med andre forældre i børnehaven der heller ikke pt.
er tilfreds med sådan som det kører i børnehaven og dette ligger
endnu mere pres i at vi godt kunne tænke os at flytte ham. I
realiteten ville jeg helst lade være da han reagerer på forandringer,
men mon ikke man skyder sig selv i foden ved IKKE at flytte ham når
der ikke er tid og pædagoger nok til at drage den omsorg overfor ham
som han har behov for? Samtidig er jeg meget i vildråde omkring
hvorvidt vi skal flytte ham i dp (som min veninde har forslået) eller
over i en anden børnehave. Og HVIS nu det bliver en anden
børnehave...hvordan kan man så være sikker på at den er bedre end
den bh han kommer fra nu?

Mvh Tina.

---

DYB wrote:
> Min dreng bliver 4 år til december. Vi overvejer meget kraftigt at
> sende ham i dagpleje da det ser ud til at børnehavelivet stresser
> ham...efter lederens eget udsagn (han er i en gruppe med 15 børn
> mellem 3 - snart 4 år og 2 pædagoger).
> Min bekymring er bare om han kan blive udrustet nok til skolestart
> hvis han begynder i dagpleje med kun 3-4 børn (hvor mindst 1 af
> børnene selvfølgelig skal være alderssvarende ham!).
> Hvor mange har deres børn i dagpleje i længere tid end til de bliver
> 4 år?
>
> Det var en veninde der forslog mig at lade ham skifte og baggrunden
> for denne (evt.) besynderlige beslutning er:
>
> Min søn blev født i uge 36+5 med en vægt på 2.340 g.

Meget lille, for en der næsten er født til tiden. (Fra uge 37 regnes det
ikke længere for prematurt.) Var der en grund til den lave vægt?
(Selvfølgelig var der det. Kender man den?)

> Han har haft
> mange tegn på senfølger såsom hurtig overstimulering, hyperaktiv,
> meget opmærksomhedskrævende, kontaktsøgende omkring voksene, men jeg
> har aldrig fået hold i det fra lægerne på hospitalet.

Læger gør det i det hele taget ikke meget i senfølger af for tidlige
fødsler - og da slet ikke hvis de ikke er af fysisk karakter.

Spørgsmålet er også om det i virkeligheden er fødslen der er årsagen? Det er
sådan set ikke vigtigt. Det vigtige er at erkende, at sådan er han! Og så
forholde sig til det. /Hvad du jo også gør.)

> Han er en
> meget følsom dreng med et stort temperament og han har enormt meget
> brug for at vide at der er en voksen som er der til at støtte ham i
> hverdagen, ellers begynder han at beklage sig over ondt i maven hele
> tiden.

Jeg kan til dels kende mønsteret fra min egen søn. Han skal ikke skubbes ud
i noget; men venter man lidt kaster han sig på et tidspunkt selv ud i
tingene med liv og sjæl. Men han vil gerne have et sikkerhedsnet i starten.
(Hvem vil ikke gerne det.)

<snip mere baggrundshistorie>

> Jeg føler ikke mere at jeg har et specielt godt samarbejde med
> instutitionen/børnehaven. Jeg har pt. haft 3 samtaler med hans
> kontaktpædagog som hele tiden siger: "Jamen her stortrives han fint.
> Han leger og beklager sig aldrig og gør som vi siger". Men min søn er
> altså også enormt god til at tilpasse sig.

Her knække filmen for mig, når du ovenfor har skrevet "det ser ud til at
børnehavelivet stresser ham...efter lederens eget udsagn". Er lederen ikke
enig med kontaktpædagogen? I så fald har de da et gevaldigt
kommunikationsproblem i den børnehave.

<snip>

> har så oplevet 3 gange før
> at min søn er kommet hjem fra BH med samme ble på som min ex-mand har
> afleveret ham i!

Det er ganske enkelt omsorgssvigt. Jeg ville ikke tøve med at klage til
børnehavelederen. Eller højere oppe i systemet, hvis det allerede har været
forsøgt.

(Hvis han ikke havde haft ble, og det dermed var gået ud over tøjet, ville
han så også have fået lov til at rende rundt i det våde hele dagen?)

<snip>

For lige at opsummere hvad jeg ser som de væsentligste pointer:

I har tidligere (på den samme institution, hvis jeg forstod det korrekt)
fået fagfolks ord for, at drengen har brug for særbehandling og ekstra
opmærksomhed. Til trods for det, kan de øjensynlig ikke engang afse overskud
til at skifte hans ble et par gange om dagen. De kan ikke internt blive
enige om, om der overhovedet *er* et problem.

Det fremgår ikke om jeres samtaler har været med den pædagogisk ansvarlige
for børnehaven. Hvis ikke, så ville jeg forsøge det først, og forlange en
øjeblikkelig ændring af tingenes tilstand. Ellers ville jeg straks begynde
at lede efter alternativer.

Jeg kender ikke jeres situation; men kunne alternativerne inkludere at far
eller mor arbejder mindre i en periode for at give drengen lidt mere tryghed
så han får den nødvendige basis for at indgå i større grupper.

For man må ikke glemme, at på sigt får han brug for den kunnen og at hjælpe
ham til at lære er noget af det vigtigste.

Eksempel: For nylig blev min søn - umotiveret - nervøs ("ondt i maven") for
at gå til gymnastik. Han har gået i flere år og har ellers altid elsket det.
Tanken om at han skulle holde op skar mig i hjertet. Løsningen blev at jeg
én gang holdt mig ved siden af ham gennem hele gymnastiktimen, og gangen
efter de første 5 minutter, hvorefter jeg deltog i nogle aktiviteter i den
anden ende af hallen. Det fik hans nervøsitet til at forsvinde og jeg renger
ikke med at skulle holde hånd mere end et enkelt minut når han skal af sted
i morgen.

Jeres søn er yngre og hans problemer sværere - som jeg har forstået det -
men jeg tror at princippet er det samme: Han skal opleve at gøre tingene i
tryghed før han gør dem på egen hånd. Med tiden vil behovet for at blive
"håndholdt" aftage.

Jeg skal ikke tage stilling til om det rigtige vil være at jeres søn kommer
i en mindre dagplejegruppe i stedet for en børnehave (med støtte). Men jeg
ville være nervøs for, hvornår han kommer til at opleve den store gruppe.
Vil han nå at lære at håndtere store grupper før han kommer i skole? Eller
skal han også der kun være i små grupper?

--
Regards,
Kristian Damm Jensen
"This isn't Jeopardy. Answer below the question."