Hejsa,
Jeg forsøger at få en GRE-tunnel ind til min linux-baserede
firewall/router kasse (FWR). FWR skal så rute pakkerne videre
ud på et lokalt ethernet interface.
Tunnelen er sat op med:
ip tunnel add grete mode gre remote 1.2.3.4
ip link set grete up
1.2.3.4 er adressen på den router der sender GRE pakker til mig.
Pakkerne kommer ind til mit tunnel interface, det kan jeg se
med både tcpdump og ifconfig.
Men jeg kan ikke få FWR til at sende dem videre ud på
destinationsnettet (DN)
Jeg kan godt pinge direkte fra FWR til en maskine på DN,
så ruteningen må være sat rigtigt op på FWR.
Af en eller anden grund opstår tunnelen grete ikke i
/proc/sys/net/ipv4/conf
Så jeg kan ikke se om der faktisk står 1 i
/proc/sys/net/ipv4/conf/grete/forwarding
Nå ja, det kan naturligvis også være iptables der driller.
Jeg har netop forsøgsvis fjernet alle regler i FORWARD
kæden og sat policy til ACCEPT, men det hjalp beklageligvis ikke.
Forslag til hvordan jeg fortsætter med min fejlsøgning?
/Morten