/ Forside / Interesser / Helbred / Andet helbred / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
Galdesten
Fra : JustMe


Dato : 06-10-06 13:00

Hej

Ja så blev det min tur til at få galdesten og hold op hvor er det bare
smertefuldt!

For et år siden begynte jeg at få disse anfald - jeg havde 3 anfald i
efteråret og bad derfor lægen om at henvise mig til scanning. Jeg blev
scannet men de fandt ingen sten og scanningen var meget utydelig pga for
meget fedt på maven (vejer 30 kg for meget). Tilgengæld kunne de se jeg
havde for meget fedt i leveren.
Så der blev ikke gjort mere ved det fordi scanningen ikke fandt nogen sten.

Siden da har jeg reageret på især æg. Jeg får det virkelig dårligt, men ikke
direkte anfald.

De sidste 2-3 mdr har jeg haft konstant smerte og ømhed ved galdeblære og
lever. Jeg har været ved lægen for nogle uger siden, men hun ville ikke
rigtig gøre noget ved det. Smerterne tog til og jeg bad om at blive henvist
til scanning. Dette ville hun dog ikke for scanningen viste ingen sten for
et år siden. Tror man så nok lige jeg blev gal?! jeg måtte virkelig banke i
bordet og modvilligt henviste hun mig så til scanning. I onsdags var jeg så
til scanning som viste 2 galdesten på 1 cm. Jeg er mega øm - især efter hun
har trykket i området med scanneren. Bagefter var jeg virkelig lettet og
også ret skadefro overfor lægen. Der ér jo galdesten!
Det var en lettelse at det "bare" var galdesten og ikke min lever eller
noget mere alvorligt.
Men så kommer angsten...jeg er vanvittig bange for sygehuse, læger, nåle og
især narkose! Bare ultralydsscanningen gjorde at jeg svedte, havde iskolde
hænder og rystede. Hvordan skal jeg så nogensinde klare en operation og
indlæggelse?

Lægen ville ikke henvise mig til operation da hun mente det ikke var slemt
nok - jeg kunne bare tage nogle smertestillende når jeg havde ondt. (øh hver
dag eller hva?!) - så igen måtte jeg banke i bordet og sige at jeg VILLE
opereres. Hun henviste mig så meget modvilligt så nu går jeg og venter på
brev fra sygehuset.

Hvordan oplevede I jeres behandling med galdesten? måtte I også kæmpe en
brav kamp for at få hjælp? hvor længe ventede I fra henvisningen til
operationen? hvad foregår der ved en forsamtale på sygehuset? hvor længe var
I indlagt? var det slemt? hvordan føles narkose? var I bange? fik I
beroligende?

HJÆLP! jeg er ved at dø af skræk, men ved at jeg SKAL igennem det for
det er ikke sjovt at gå og havde ondt og ømhed i højre side hver dag.

Jeg fik 10 Diclon stikpiller i går hvoraf jeg tog en i går - den hjalp en
del. Det ligner seriøst raketter! *griner*.

Fortæl mig om jeres oplevelser.

Mvh Helle



 
 
Workingmom (06-10-2006)
Kommentar
Fra : Workingmom


Dato : 06-10-06 20:25

JustMe skrev:
> Men så kommer angsten...jeg er vanvittig bange for sygehuse, læger, nåle og
> især narkose! Bare ultralydsscanningen gjorde at jeg svedte, havde iskolde
> hænder og rystede. Hvordan skal jeg så nogensinde klare en operation og
> indlæggelse?

Hej Helle (long time since)

Man får beroligende - og man ser feeeede farver og bliver lidt fjollet -
det gør jeg i al fald.

Narkosen lægger de med en nål ind i en åre på hånden, men da man har
fået beroligende, er man lidt ligeglad.

Når de sprøjter narkosen ind, kan man lige nøjagtigt nå at tænke: "Det
stads virker da ikke på mig", så er man væk.

Når man vågner efter narkosen, er der nogen, der har det skidt - kvalme
og sådan - jeg har det ikke.

Man har sikkert lidt ondt, men ikke så meget, da man stadig er pumpet
fuld af bedøvelse.

Hvis du får den taget med en lille kikkertsag, så har du sikkert ikke
ret ondt.

Man kan så bede om noget smertestillende, når det begynder at kunne
mærkes, og det skal man også. Der er ingen grund til at lide - det
bliver man bare mere bange af.

Og det er vigtigt at have nogen med på hospitalet til samtalerne, for
hvis man er bange, hører man kun det halve - som oftest den halvdel, der
ikke er rar. Og husk at stille alle spørgsmålene - hvis man har fået god
besked, så er man ikke nær så bange.

Tine

Sabina H. (07-10-2006)
Kommentar
Fra : Sabina H.


Dato : 07-10-06 23:20

Workingmom wrote:
> Man kan så bede om noget smertestillende, når det begynder at kunne
> mærkes, og det skal man også. Der er ingen grund til at lide - det
> bliver man bare mere bange af.
>
> Og det er vigtigt at have nogen med på hospitalet til samtalerne, for
> hvis man er bange, hører man kun det halve - som oftest den halvdel,
> der ikke er rar. Og husk at stille alle spørgsmålene - hvis man har
> fået god besked, så er man ikke nær så bange.

en ting jeg har fundet mindst lige så vigtig, er at gå ind med den
overbevisning at alt nok skal gå godt.... jo mere positiv man er, jo bedre
reagerer ens krop, både på operationen og på ophelingen bagefter....

nu har jeg efterhånden været under kniven en del gange, og hver eneste gang
har jeg været positiv, og hver eneste gang er det gået godt.... positive
thinking works ;)


--
Knus, Sabina

Se vores skønne persere på
http://www.dkshadowfax.dk



Helle (08-10-2006)
Kommentar
Fra : Helle


Dato : 08-10-06 17:00

> en ting jeg har fundet mindst lige så vigtig, er at gå ind med den
> overbevisning at alt nok skal gå godt.... jo mere positiv man er, jo bedre
> reagerer ens krop, både på operationen og på ophelingen bagefter....
>
> nu har jeg efterhånden været under kniven en del gange, og hver eneste
> gang har jeg været positiv, og hver eneste gang er det gået godt....
> positive thinking works ;)
>
>
> --
> Knus, Sabina

Det har du helt sikkert ret i - sådan er det faktisk med alle ting man går
ind til/møder.

Knus Helle



Viktor Andersen (09-10-2006)
Kommentar
Fra : Viktor Andersen


Dato : 09-10-06 18:58

Hej Helle,

Jeg er i sin tid blevet opereret for galdesten på Kalundborg sygehus, hvor
de fandt hele 31 galdesten.

Jeg må indrømme, at jeg var ligeså nervøs som dig på forhånd, og dette
skyldtes ved nærmere eftertanke nok usikkerheden ved, hvad der i det hele
taget skulle ske.

Jeg blev meget positivt overrasket.

Dagen før operationen kom narkoselægen ned til min seng, satte sig ned og
stille og roligt fortalte, hvordan han lagde narkosen, og hvad jeg ville
kunne mærke.

Siden kom kirurgen, der skulle operere mig, og fortalte, at med den nye
teknik, der lige var indført, og som nu er almen praksis, nemlig
kikkertmetoden, så ville jeg næsten ikke have nogen smerter overhovedet og
ville blive udskrevet dagen efter.

Det troede jeg ikke meget på og var meget skeptisk og meget nervøs.

Men men, de havde sgu mere end ret, må jeg indrømme.

Da jeg først vågnede op i min seng igen, havde jeg simpelthen ingen smerter
overhovedet, idet de hele tiden holdt øje med mig og gav mig så meget
smertestillende medicin, at jeg lige netop var smertefri.

Det holdt også stik med tiden. Jeg blev opereret næste morgen, fik for en
god ordens skyld et par panodiler om aftenen og næste morgen, og sidst på
eftermiddagen blev jeg sendt hjem.

Jeg tror roligt, at du trygt kan gennemføre denne operation og glæde dig
over, at du bagefter sikkert ikke mere fremover vil blive ramt af galdesten,
idet de højst tænkeligt vil fjerne din galdeblære helt og holdent, og den
har du heller ikke brug for.

Jeg har siden dengang overhovedet ikke haft nogen mén i denne forbindelse.
Og det er nu mere end ti år siden.

Du kan evt. læse lidt om kikkertoperationer her:

http://www.kalaja.dk/gynaekologi/kikkertmetoden/kikkert.html

*Held og lykke med det Helle, og lad mig høre fra dig igen.

Venlig hilsen
Viktor


"JustMe" <mail@SLEThellenielsenFJERN.dk> skrev i en meddelelse
news:45264536$0$20287$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Ja så blev det min tur til at få galdesten og hold op hvor er det bare
> smertefuldt!
>
> For et år siden begynte jeg at få disse anfald - jeg havde 3 anfald i
> efteråret og bad derfor lægen om at henvise mig til scanning. Jeg blev
> scannet men de fandt ingen sten og scanningen var meget utydelig pga for
> meget fedt på maven (vejer 30 kg for meget). Tilgengæld kunne de se jeg
> havde for meget fedt i leveren.
> Så der blev ikke gjort mere ved det fordi scanningen ikke fandt nogen
> sten.
>
> Siden da har jeg reageret på især æg. Jeg får det virkelig dårligt, men
> ikke direkte anfald.
>
> De sidste 2-3 mdr har jeg haft konstant smerte og ømhed ved galdeblære og
> lever. Jeg har været ved lægen for nogle uger siden, men hun ville ikke
> rigtig gøre noget ved det. Smerterne tog til og jeg bad om at blive
> henvist til scanning. Dette ville hun dog ikke for scanningen viste ingen
> sten for et år siden. Tror man så nok lige jeg blev gal?! jeg måtte
> virkelig banke i bordet og modvilligt henviste hun mig så til scanning. I
> onsdags var jeg så til scanning som viste 2 galdesten på 1 cm. Jeg er mega
> øm - især efter hun har trykket i området med scanneren. Bagefter var jeg
> virkelig lettet og også ret skadefro overfor lægen. Der ér jo galdesten!
> Det var en lettelse at det "bare" var galdesten og ikke min lever eller
> noget mere alvorligt.
> Men så kommer angsten...jeg er vanvittig bange for sygehuse, læger, nåle
> og især narkose! Bare ultralydsscanningen gjorde at jeg svedte, havde
> iskolde hænder og rystede. Hvordan skal jeg så nogensinde klare en
> operation og indlæggelse?
>
> Lægen ville ikke henvise mig til operation da hun mente det ikke var slemt
> nok - jeg kunne bare tage nogle smertestillende når jeg havde ondt. (øh
> hver dag eller hva?!) - så igen måtte jeg banke i bordet og sige at jeg
> VILLE opereres. Hun henviste mig så meget modvilligt så nu går jeg og
> venter på brev fra sygehuset.
>
> Hvordan oplevede I jeres behandling med galdesten? måtte I også kæmpe en
> brav kamp for at få hjælp? hvor længe ventede I fra henvisningen til
> operationen? hvad foregår der ved en forsamtale på sygehuset? hvor længe
> var I indlagt? var det slemt? hvordan føles narkose? var I bange? fik I
> beroligende?
>
> HJÆLP! jeg er ved at dø af skræk, men ved at jeg SKAL igennem det for
> det er ikke sjovt at gå og havde ondt og ømhed i højre side hver dag.
>
> Jeg fik 10 Diclon stikpiller i går hvoraf jeg tog en i går - den hjalp en
> del. Det ligner seriøst raketter! *griner*.
>
> Fortæl mig om jeres oplevelser.
>
> Mvh Helle
>
>



Helle (18-10-2006)
Kommentar
Fra : Helle


Dato : 18-10-06 20:02

bla bla bla bla bla
> HJÆLP! jeg er ved at dø af skræk, men ved at jeg SKAL igennem det for
> det er ikke sjovt at gå og havde ondt og ømhed i højre side hver dag.
>
> Jeg fik 10 Diclon stikpiller i går hvoraf jeg tog en i går - den hjalp en
> del. Det ligner seriøst raketter! *griner*.
>
> Fortæl mig om jeres oplevelser.
>
> Mvh Helle
>
>

Nu har jeg fået brev fra sygehuset om at jeg skal til forsamtale i Nyborg.
Der medfulgte et spørgeskema med en masse spørgsmål. Hvad foregår der til
denne forsamtale med kirurgen?

Hilsen Helle



Workingmom (19-10-2006)
Kommentar
Fra : Workingmom


Dato : 19-10-06 12:58

Helle skrev:
> bla bla bla bla bla
>> HJÆLP! jeg er ved at dø af skræk, men ved at jeg SKAL igennem det for
>> det er ikke sjovt at gå og havde ondt og ømhed i højre side hver dag.
>>
>> Jeg fik 10 Diclon stikpiller i går hvoraf jeg tog en i går - den hjalp en
>> del. Det ligner seriøst raketter! *griner*.
>>
>> Fortæl mig om jeres oplevelser.
>>
>> Mvh Helle
>>
>>
>
> Nu har jeg fået brev fra sygehuset om at jeg skal til forsamtale i Nyborg.
> Der medfulgte et spørgeskema med en masse spørgsmål. Hvad foregår der til
> denne forsamtale med kirurgen?
>
> Hilsen Helle
>
>

Kære Helle

Du får noget at vide om operationen, måske han tager dit blodtryk og
spørger måske om du er allergisk overfor narkose og sådan noget.

Bare orientering - den samtale plejer faktisk at være der, hvor man
bliver mindre nervøs. Når man går derfra, så ved man mere om, hvad der
skal foregå.

Tine

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177547
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408797
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste