Den tyske rænnesance teolog Jakob Bøhme var en åndelig begavelse og
tilmed en indviet i det Hvide Broderskab, som har sæde i Himmalayas
bjerge i sneens land Tibet.
Bøhme havde sit første syn som tolvårig, hvor en høj mand med turban,
formentligt Mester Morya, trådte ind af døren, og sagde til ham, han
skulle berede Tyskland på den store 4. ståles lys til at skinne
refomationens bane frem. Der gik dog mange år, før Bøhme blev indviet i
de gamle hermetiske ritualer i frimurerlogen i Hamburg.
Den revolution reformationen var, var ikke bare en storm på overfladen,
det var kronen på et møjsommeligt udført arbejde af ædle sjæle som
Bøhme.
Det er pudsigt som vi kan sidde idag, og betrakte historiens gang, og
det faktum det altid var de gode som vandt. Reformationen gjorde Europa
frit for åndelig udfoldelse og stoppede det katolske had.
Paven sidder som den store patriark på sin pavetrone med sit
phallosscepter i hånden. Vi har bevæget os væk fra den stærkes ret, og
hen imod den svages ret - "for himmeriget tilhører de svage i ånden!"
Den lokale præst forsøgte Bøhme brændt på bålet, men noget holdt hånden
over ham, som det som oftest er med de Udvalgte sjæle.
|