Videnskabs-paradigme:ydmyghed ctr snobberi
Læser man Henrik Stangerups "Vejen til LagoaSantas"om 1800-tals
forskernes i København og deres center i Brasilien, får man godt
indtryk af, hvordan tidsånden og troen påvirker sandhedssøgningen, og
de ny vindende ideologier fx darwinisme indsamler data og sammenhænge,
der bekræfter det, som eliten gerne vil tro på og have masserne til at
tro på. Der indsamledes forsteninger (PW Lund) og systematiseredes ny
plantearter( E Warming) og de kristne naturvidenskabsmænd diskuterede
med Ørsted og filosofiske litteraturprofessorer for at få den
evolutionslære, der fornemmedes snart at vinde, til at blive
forligelig med den kristenfromhed, som man håbedepå ville hindre den
ny arbejderklasses oprør imod de besiddende. Snart var den kyniske
junglelovsforklaring på arternes udvikling så klar en vinder, at de
benyttedes af borgerskabet til bevis på, at deres rigdom var knyttet
til arvelig intelligens og deres børn skulle have de bedste skoler -
og Hitler greb sociobiologien til at motivere til tysk sammenhold om
revanchekrig og ariers nedarvede ret til lederskab.
Jeg mener ikke, at noget af denne forskning har gavnet verden og
fortjent statsstøtte. Private sponsorer skulle have finansieret og kun
de.
Min oldefars planteindsamlingsindsats startede med landbrugs-rationale
om artsforbedring med brug af tropiske sorter, som jo havde beriget
menneskeheden enormt i den tidlige opdagelsesrejse-tidsalder (flytning
af kartofler fra troper til Irland fx)
Men da nytteløs Linnee-systematik tog overhånd var målet blot orden i
sagerne og udenadslæren i skolerne, som skulle få ungdommen til at
forgude ny videnskab.
Penquin-forlaget har netop udgivet en ny "Science History" som indgår
i forgudelsen af Einstein og Newton og lignende. Her fremgår det dog
at disse genier ikke har bidraget til praktiske forbrugergavnlige
fremskridt fx at abombe skulle forudsætte relativity-indsigt.
Efter Becquerel ,Rutherford og Hahn laboratorieeksperimenterne havde
lagt abomben på den flade hånd til USA-krigsingeniørerne, har
atomfysikkens ny fund med gavn for forbrugerne (incl militæret) været
minimale og for at skaffe respekt for øgede bevilginger til
reaktor-forskning har man måtte opdigte, at et nyt paradigme var skabt
udfra Einstein-fantasier om tidsmaskiner. Snobberiet for hvad ligner
Curie og Fermi solstrålehistorierne er enormt.
Sandheden er snarere, at Heisenberg, Bohr og Schrødinger og Maxwell
har skabt et ydmygheds-paradigme om, at science idag har løbet panden
ind i en mur, og aldrig vil kunne måle sted og hastighed samtidig ,
som man kunne drømme om på Newtons tid.
" Den franske Newton" Simon Pierre Laplace var tidligt ude med den
ydmyghed, som især videnskabsjournalister mangler så grusomt idag.
Han skrev , ligesom Moliere i "Den indbildt syge" at naturen har lagt
et uigennemtrængeligt slør over de vigtige sammenhænge om fx
helbredelse og psyke, og det vi ved er som afstanden mellem to fingre
og den viden, vi behøver, er som planetafstandene på hver side.
For at få skattepenge til sjove forskningshobbier incl. humanistiske
og sociologiske lader man forskning blive opreklameret som gavnlig med
vilde overdrivelser, som fx når Politiken på forsiden denne uge
skriver at "kræftens gåde nu er løst" og spillefilm som fx den i DR2
just nu, og dommedagsprofetier om forurening og "gensplejsnings-misbrug"
indbilder skatteyderne at der er mirakler lige om hjørnet incl i
psykiatri.
Man skaber frygt for misbrug, blot for senere at kunne skabe ærefrygt
for etik-kontrollanter, der gives ære for at dommedag alligevel ikke
kom!Moderne opreklamering er meget udspekuleret og staten har penge
nok til den mediestyrede hjernevask
Der er brug for tvivlens nådegave og ydmyghed - ikke snobberi og
falske løfter
" "What we know is not much. What we do not know is immense."
Pierre-Simon Laplace
" Vi ved kun sikkert, når vi ved lidt;sammen med mere viden dukker
tvivlen op. Goethe
" Men become civilized, not in proportion to their
willingness to believe, but in proportion to their readiness to
doubt. H.L. Mencken
" To have doubted one's own first principles is the
mark of a civilized man. Oliver Wendell Holmes, Jr.
vitv All freedom of spirit - i.e., instinctive scepticism - is a
prerequisite for greatness. Nietzsche
Vitv At indse, at man er uvidende, er et godt skridt på vejen mod
kundskab. Benjamin Disraeli
vitv Doubt is not a pleasant mental state but certainty is a
ridiculous one.Voltaire (Francois Marie Arouet)
vitv Egentlig ved man kun noget, når man ved lidt; tvivlen vokser
med videnen. Johann Wolfgang von Goethe
vitv Et mennesker, som har valgt at gå nye veje, er bundet til
livslang tvivl. Asger Jorn
vitv Great minds are sceptical. Convictions are prisons.
Nietzsche
Vitv Hvis mennesket vil begynde med visheder, så skal det ende med
tvivl; men hvis det vil være tilfreds med at begynde med at tvivle,
skal det ende med vished. Francis Bacon
Vitv Jeg respekterer troen, men det er tvivlen, man bliver udviklet
af, Wilson Mizner
vitv Jeg ved, at jeg ved, at jeg intet ved. Sokrates
|