---

Jeg havde besøg af min ven UOP i dag. Vi snakkede forskellige Linux
distributioner. Jeg sagde, jeg kan godt li' Knoppix og jeg har fået at vide
at det i grunden er en Debian version.
Har du prøvet den UOP?
"Nej den har jeg godt nok ikke prøvet", sagde han.
"Hvorfor ikke spurgte jeg, idet jeg vidste at han havde prøvet en del andre"

"Nej jeg synes den er lidt for nørdet!"-sagde UOP.

Jeg skraldgrinede. UOP er civilingeniør og programmør i C og C++!!)) Han
synes at Debian var for svær at binde an med!!))

Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
der kører Debian?))

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:

> Jeg havde besøg af min ven UOP i dag. Vi snakkede forskellige Linux
> distributioner. Jeg sagde, jeg kan godt li' Knoppix og jeg har fået at
> vide at det i grunden er en Debian version.
> Har du prøvet den UOP?
> "Nej den har jeg godt nok ikke prøvet", sagde han.
> "Hvorfor ikke spurgte jeg, idet jeg vidste at han havde prøvet en del
> andre"
>
> "Nej jeg synes den er lidt for nørdet!"-sagde UOP.
>
> Jeg skraldgrinede. UOP er civilingeniør og programmør i C og C++!!))
> Han synes at Debian var for svær at binde an med!!))
>
> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Det er der! Alt det andet er for unørdet.

--
Lasse Jensen [fafler at g mail dot com]
Linux, the choice of a GNU generation.

---

> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Ja.

Knoppix og (k)ubuntu er debian baserede. Og så kan man jo selvfølgelig køre
den ægte vare. Debian er ikke nørdet. Tekstbaseret i sin install, men nørdet
vil jeg ikke kalde den.

Thomas
--

---

Den 30 Jun 2006 04:33:17 GMT skrev Thomas S. Iversen:
>
> Debian er ikke nørdet. Tekstbaseret i sin install, men nørdet
> vil jeg ikke kalde den.

Blandt visse grupper af Windows-brugere er alt hvad der involverer
bogstaver eller brug af tastatur nørdet.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Lyrik skrev:

> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Jeg bruger nødig andet, men gerne flere debian- og afledte
distributioner ad gangen.

Kan du uddybe, hvad UOP mener med at sige, at debian er nørdet?

mvh Per

---

"Per Riber" <nospam@none.invalid> skrev i en meddelelse
news:44a4be62$0$1964$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
> Lyrik skrev:
>
> > Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen
her
> > der kører Debian?))
>
> Jeg bruger nødig andet, men gerne flere debian- og afledte
> distributioner ad gangen.
>
> Kan du uddybe, hvad UOP mener med at sige, at debian er nørdet?
>
> mvh Per
+++++++++++++++++++++
Næh.. ikke andet end at han mumlede noget om at han godt kunne lide en enkel
installation.
Det jeg syntes var morsomt var, at hvordan filen skulle en almindelig bruger
binde an med noget en programmør syntes var svært?

Hilsen
Jens

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> Det jeg syntes var morsomt var, at hvordan filen skulle en almindelig bruger
> binde an med noget en programmør syntes var svært?

Nu er "programmering" og "systemadministration" jo ikke det samme. Din
ven er tydeligvis mere velbevandret i programmering end administration
af Linux-systemer. Der er vel ikke noget ivejen for at en "alm. bruger"
kan sætte sig ind i Debian, selvom han ikke gider? ... og så svært er
det altså heller ikke.
Du kan da godt få et "one-click" installationsprogram, men så vinker du
jo også farvel til en masse avancerede features. F.eks. RAID/LVM.

Peter

---

Lyrik wrote:
> "Per Riber" <nospam@none.invalid> skrev i en meddelelse
> news:44a4be62$0$1964$d40e179e@nntp02.dk.telia.net...
>> Lyrik skrev:
>>
>>> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen
> her
>>> der kører Debian?))
>> Jeg bruger nødig andet, men gerne flere debian- og afledte
>> distributioner ad gangen.
>>
>> Kan du uddybe, hvad UOP mener med at sige, at debian er nørdet?
>>
>> mvh Per
> +++++++++++++++++++++
> Næh.. ikke andet end at han mumlede noget om at han godt kunne lide en enkel
> installation.
> Det jeg syntes var morsomt var, at hvordan filen skulle en almindelig bruger
> binde an med noget en programmør syntes var svært?

Grundlæggende findes der to slags nørder

Programmører og systemfolk sådan rent mentalt set.


De fleste programmører kan lave noget systemarbejde og de fleste
systemfok kan også godt hacke noget skripting sammen. Men deres hjerte
er altid det ene eller det andet sted.

Ind i mellem finder man dog den meget rene form, typisk fra store
foretagende hvor det er muligt at være meget specialiseret. Det er nok
sådan en du er stødt på.

En ægte Crossover er sjældne hvis de i det hel taget forekommer.

Grunden til denne forskel er at programmøren i sin inderste sjæl
er estetiker, for ham gælder det om at lave det smukkeste program.


Systemfolk er i deres inderste sjæl praktikere, hvilket er noget ganske
andet.

Nu er smukke programmer jo ikke nødvendigvis upraktiske så almindelivis
giver det ikke anledning til problemer.

PEA

---

> En ægte Crossover er sjældne hvis de i det hel taget forekommer.

Se, der er jeg meget i tvivl om hvad jeg _virkelig_ er. Gør begge dele, men
føler mig mere og mere splittet mellem de 2 ting. Jeg skal snart til at
vælge, hvilken vej jeg vil gå resten af mit liv. Og inden indvendingerne
vælter ind: det er ikke hobby programmer eller hobby systemadministration

> Grunden til denne forskel er at programmøren i sin inderste sjæl
> er estetiker, for ham gælder det om at lave det smukkeste program.
>
> Systemfolk er i deres inderste sjæl praktikere, hvilket er noget ganske
> andet.

.... Men verden er jo ikke sort/hvid

Mvh Thomas
--

---

Lyrik wrote:
> "Per Riber" <nospam@none.invalid> skrev i en meddelelse
>> Kan du uddybe, hvad UOP mener med at sige, at debian er nørdet?
> Næh.. ikke andet end at han mumlede noget om at han godt kunne lide en
> enkel installation.

Han mente nok, at han ikke gider bruge tid på at installere/konfigurere og
bedst kan lide at befinde sig i trygge rammer: Hvis han skal installere en
ny maskine, låner han et sæt installations CDer, propper dem i maskinen og
svarer "ja" til det hele. Så har han en maskine, der svarer til den han har
stående på sit skrivebord på arbejdet, serverne der står i maskinrummet og
hans hjemme-PC og i øvrigt alle andre maskiner, der kører samme
distribution.

Hvis jeg f.eks sætter mig til en RedHat Enterprise Linux eller Fedora i fuld
installation "kender" jeg systemet incl. dets nykker bare ved at læse login
prompten. Jeg arbejder regelmæssigt på en 20-25 RHEL maskiner fordelt på
fire forskellige firmaer, og selvom jeg kun har installeret en tredjedel af
dem, er de alligevel ens. Det er en kæmpe fordel.

Debian har langt flere frihedsgrader, så det at det er en debian giver dig
ikke megen information: Udover kernen og shellen behøver to debian maskiner
ikke at have meget til fælles. Så hvis du skal installere eller arbejde på
en vilkårlig debian kræver det mere arbejde - nørderi.

-Claus

---

Claus Rasmussen skrev:

> ny maskine, låner han et sæt installations CDer, propper dem i maskinen og
> svarer "ja" til det hele. Så har han en maskine, der svarer til den han har
> stående på sit skrivebord på arbejdet, serverne der står i maskinrummet og
> hans hjemme-PC og i øvrigt alle andre maskiner, der kører samme
> distribution.

Installerer og vedligeholder man komplette desktopmiljøer på samtlige
RHEL-servere?

> Hvis jeg f.eks sætter mig til en RedHat Enterprise Linux eller Fedora i fuld
> installation "kender" jeg systemet incl. dets nykker bare ved at læse login
> prompten. Jeg arbejder regelmæssigt på en 20-25 RHEL maskiner fordelt på
> fire forskellige firmaer, og selvom jeg kun har installeret en tredjedel af
> dem, er de alligevel ens. Det er en kæmpe fordel.

Enig, hvis der er tale om en kommerciel installation.

> Debian har langt flere frihedsgrader, så det at det er en debian giver dig
> ikke megen information: Udover kernen og shellen behøver to debian maskiner
> ikke at have meget til fælles. Så hvis du skal installere eller arbejde på
> en vilkårlig debian kræver det mere arbejde - nørderi.

Debian indeholder fem-seks standardskabeloner, som kan vælges efter
behov, f,eks, desktop, filserver, webserver og/eller printserver. Holder
du dig til dem, bliver alle installationer 100% ens. Hvis ønsket om at
kunne afvige fra standarderne pr. definition er at være nørdet - så må
jeg vel erkende at være lidt af en nørd

Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
(RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter? Netinstallationer foretrækkes.

mvh Per

---

2006-07-02 Per Riber wrote

> Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
> (RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
> så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter?

Tja, hvad foretrækker din driftleverandør?

Selv kører jeg udelukkende SUSE da det er hvad min driftleverandør
gør. Så lærer jeg systemets spidsfindighedder og koder derefter
så mine applikationer efterfølgende vil kunne trives.
(og så bliver jeg også en træls fætter at have med til med
til møderne når vi ikke er helt enige længere)

> Netinstallationer foretrækkes.

Naturligvis. Selv rsync'er jeg SUSE hjem til en lokal webserver
som jeg så kan installere fra lige så tit det skal være.
(og jeg kan også installere selv om min netforbindelse er fucked)



/Morten

---

Morten Guldager skrev:
> 2006-07-02 Per Riber wrote
>
>> Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
>> (RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
>> så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter?
>
> Tja, hvad foretrækker din driftleverandør?

Herhjemme er jeg helt min egen driftleverandør, og til hjemmeformål er
jeg klart debian-fan. Men jeg vil gerne udvide mine horisonter og kunne
tænke mig at afprøve en distribution, der er mere fremtid i til
kommercielle formål i større installationer. Jeg er i tvivl om, hvilken
det er - derfor spørger jeg her.

>> Netinstallationer foretrækkes.
>
> Naturligvis. Selv rsync'er jeg SUSE hjem til en lokal webserver
> som jeg så kan installere fra lige så tit det skal være.
> (og jeg kan også installere selv om min netforbindelse er fucked)

Den metode ville være udmærket. Findes der et link til en
installationsvejledning? Evt. den fulde ordlyd af din rsync-kommando.

mvh Per

---

2006-07-02 Per Riber wrote
> Morten Guldager skrev:
>> 2006-07-02 Per Riber wrote
>>
>>> Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
>>> (RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
>>> så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter?
>>
>> Tja, hvad foretrækker din driftleverandør?
>
> Herhjemme er jeg helt min egen driftleverandør, og til hjemmeformål er
> jeg klart debian-fan. Men jeg vil gerne udvide mine horisonter og kunne
> tænke mig at afprøve en distribution, der er mere fremtid i til
> kommercielle formål i større installationer. Jeg er i tvivl om, hvilken
> det er - derfor spørger jeg her.

Ok, så er der vel hun Redhat og SUSE at vælge imellem.

Jeg kender stort set kun til SUSE.
Der er der en del trælse aspekter, mest af alt er der yast.
SUSE ser gerne at _al_ systemadministration bliver pakket ind i
yast. Jeg ville jo hellere have et par manualsider, et par filer
i /etc og så vi.
På plus siden er så at der (efter min vurdering) ikke er ret langt
fra gratis versionen til SLES (server versionen)

>>> Netinstallationer foretrækkes.
>>
>> Naturligvis. Selv rsync'er jeg SUSE hjem til en lokal webserver
>> som jeg så kan installere fra lige så tit det skal være.
>> (og jeg kan også installere selv om min netforbindelse er fucked)
>
> Den metode ville være udmærket. Findes der et link til en
> installationsvejledning?

Hmm, det ved jeg ikke lige. Suse's installer er ret ligetil.
Har aldrig selv haft brug for hjælp.
Dog har jeg ikke kunnet få den til at installere hvis ikke
der er mindst 512MB ram i kassen.

> Evt. den fulde ordlyd af din rsync-kommando.

Kommer her:

#OPT="--stats --progress"
#OPT="-cvv --stats"
#OPT="-vv --stats --progress"
#OPT="-v"
OPT="-q"

OPT="$OPT -a --delete --partial --delete-excluded"
#OPT="$OPT --copy-links"
#OPT="$OPT --bwlimit=100"
OPT="$OPT --max-delete=20"

MIRROR_BASE=/IDE/mirror

#
# SUSE 10.1
#
rsync $OPT \
--exclude /rpm/ppc \
--exclude /rpm/ppc64 \
--exclude /rpm/x86_64 \
--exclude /rpm/src \
ftp-1.gwdg.de::pub/suse/update/10.1/ \
$MIRROR_BASE/suse-10.1u

rsync $OPT \
--exclude /delta-iso \
--exclude /inst-source/ppc \
--exclude /non-oss-inst-source/suse/ppc \
--exclude /non-oss-inst-source/suse/x86_64 \
--exclude /inst-source/boot/ppc \
--exclude /inst-source/boot/x86_64 \
--exclude /inst-source/suse/ppc \
--exclude /inst-source/suse/ppc64 \
--exclude /inst-source/suse/x86_64 \
--exclude /inst-source/suse/src \
--exclude /iso \
--exclude /non-oss-inst-source/suse/src \
--exclude /non-oss \
--exclude /non-oss-dvd-iso \
ftp-1.gwdg.de::pub/opensuse/distribution/SL-10.1/ \
$MIRROR_BASE/suse-10.1


/Morten

---

Morten Guldager skrev:

Skifter emne - ikke lige min form for humor

> Ok, så er der vel hun Redhat og SUSE at vælge imellem.

Må hellere prøve dem begge. Jeg installerede Fedora Core 5 i aftes, men
har endnu ikke haft tid til at se rigtigt på den - bortset fra release
guide, som jeg læste *mindst* to gange, mens den downloadede. Dens
installer er væsentlig kønnere end debians, og den formåede at sætte mit
grafikkort korrekt op - det klarer debian-installerne ikke - ikke engang
Ubuntus. Efter installationen ligner den til forveksling min debian, men
der er sandsynligvis nogle detaljer, jeg ikke har opdaget endnu. Er dog
allerede nået frem til at savne apt-get m.fl.

>> Evt. den fulde ordlyd af din rsync-kommando.
> Kommer her:

Mange tak, men jeg kan ikke få rsync til at virke fra debian. Den hænger
i noget, der ligner et firewallproblem. Jeg behøver heller ikke starte
med at fremstille et mirror - jeg prøver en almindelig netinstall, når
jeg har set lidt nøjere på FC5.

mvh Per

---

> tænke mig at afprøve en distribution, der er mere fremtid i til
> kommercielle formål i større installationer. Jeg er i tvivl om, hvilken
> det er - derfor spørger jeg her.

SUSE og RHEL er de navne du vil se nævnt på det meste 3. part købe software
til linux. Det er også de 2 IBM officielt supporterer i deres cluster
software.

Der hvor jeg er nu valgte vi RHEL p.g.a. pris og status for support af den
software vi skulle køre. Der kom RHEL lidt bedre ud en SUSE.

> Den metode ville være udmærket. Findes der et link til en

RHEL har også netinstall og man kan lave en proxy update server.

Thomas
--

---

Thomas S. Iversen skrev:

> RHEL har også netinstall og man kan lave en proxy update server.

Som nævnt ser jeg pt. på FC5 og afprøver SUSE bagefter.

Jeg havde ventet at finde mange flere administrator-faciliteter i gnome,
men der er faktisk lidt færre end i debian. Hvor gemmer de sig?

Okay - jeg skal have gang i noget RTFM, før jeg stiller alt for mange
dumme spørgsmål

mvh Per

---

Per Riber wrote:

> Claus Rasmussen skrev:
>
>> ny maskine, låner han et sæt installations CDer, propper dem i maskinen
>> og svarer "ja" til det hele. Så har han en maskine, der svarer til den
>> han har stående på sit skrivebord på arbejdet, serverne der står i
>> maskinrummet og hans hjemme-PC og i øvrigt alle andre maskiner, der kører
>> samme distribution.
>
> Installerer og vedligeholder man komplette desktopmiljøer på samtlige
> RHEL-servere?

Det er en konsekvens af at sige "ja til det hele". Og vedligeholdelsen tager
RedHat sig af gennem up2date, som man lægger ned i cron og derefter glemmer
alt om.

> Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
> (RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
> så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter? Netinstallationer
> foretrækkes.

Både RedHat og SuSE har netinstallationer. Fedora er en udemærket til at øve
sig på, hvis man skal køre RHEL på arbejdet. Jeg plejer at anbefale RedHat,
men hvis du foretrækker KDE er SuSE bedre. Jeg kan også se i resten af
tråden, at der er mange her, der kører SuSE, så hvis du vælger den har du
større chance for at hjælp.

-Claus

---

On Mon, 03 Jul 2006 19:11:57 +0200, Claus Rasmussen wrote:

> anbefale RedHat, men hvis du foretrækker KDE er SuSE bedre. Jeg kan også
> se i resten af tråden, at der er mange her, der kører SuSE, så hvis du
> vælger den har du større chance for at hjælp.
Har du/andre prøvet SLED 10 (Novell: Suse Linux Enterprise Desktop)?
http://www.infoworld.com/article/06/06/16/79142_25TCsled_1.html

--
Hilsen/Regards
Michael Rasmussen
http://keyserver.veridis.com:11371/pks/lookup?op=get&search=0xE3E80917

---

2006-07-03 Claus Rasmussen wrote
> Per Riber wrote:
>
>> Hvis jeg gerne vil sætte mig ind i én af de kommercielle distributioner
>> (RH eller SUSE) på min hjemme-pc (dvs. gratis og usupporteret), er det
>> så Fedora eller SUSE 10, jeg skal gå efter? Netinstallationer
>> foretrækkes.
>
> Både RedHat og SuSE har netinstallationer. Fedora er en udemærket til at øve
> sig på, hvis man skal køre RHEL på arbejdet. Jeg plejer at anbefale RedHat,
> men hvis du foretrækker KDE er SuSE bedre.

Indtil for ganske nylig var jeg konsekvent i min anbefaling af SUSE.
Der var tradition for at SUSE ikke slingrede igennem markedet som
RedHat gjorde. Det argument holder ikke vand i samme omfang længere.

Min begejstring for yast er også dalet en slat efter suse-10.1.

> Jeg kan også se i resten af
> tråden, at der er mange her, der kører SuSE, så hvis du vælger den har du
> større chance for at hjælp.

Det er vist hip som hap.

Det er mit indtryk at SUSE's gratis versioner lever længere
end RedHat's tilsvarende. Men det er måske bare en usaglig
fordom...


/Morten

---

Claus Rasmussen skrev:

> Både RedHat og SuSE har netinstallationer. Fedora er en udemærket til at øve
> sig på, hvis man skal køre RHEL på arbejdet. Jeg plejer at anbefale RedHat,
> men hvis du foretrækker KDE er SuSE bedre.

Har ved flere lejligheder forsøgt at skifte fra gnome til KDE, fordi den
ser ud til at være de fleste andres foretrukne desktop. Det er aldrig
lykkedes - jeg bliver ved med at vende tilbage til gnome, så nu lever
jeg med den (og mc i konsollerne).

> Jeg kan også se i resten af
> tråden, at der er mange her, der kører SuSE, så hvis du vælger den har du
> større chance for at hjælp.

Her er helt sikkert også et par stykker, som kender meget til FC5.

mvh Per

---

Den Tue, 04 Jul 2006 20:35:10 +0200 skrev Per Riber:
> Claus Rasmussen skrev:
>
>> Både RedHat og SuSE har netinstallationer. Fedora er en udemærket til at øve
>> sig på, hvis man skal køre RHEL på arbejdet. Jeg plejer at anbefale RedHat,
>> men hvis du foretrækker KDE er SuSE bedre.
>
> Har ved flere lejligheder forsøgt at skifte fra gnome til KDE, fordi den
> ser ud til at være de fleste andres foretrukne desktop.

De fleste hvem? I din omgangskreds, eller generelt? Hvis du snakker
generelt, så er det et af de store flamewar-emner, sammen med hvilken
editor der er den bedste (det er naturligvis vi).

KDE er populært blandt folk der kommer lige fra Windows, fordi den
minder meget om Windows. For meget, efter min mening. Gnome går
ikke efter at kopiere Windows, men efter at have det der er
nemmest at bruge, hvilket så ofte resulterer i at man ligger tættere
op af Mac.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

> KDE er populært blandt folk der kommer lige fra Windows, fordi den

Jeg må være atypisk. Jeg var i mange år gnome mand fordi det så pænest ud.
Men jeg måtte til sidst kaste håndklædet i ringen. Gnome blev aldrig en
"helhed" syntes jeg. KDE er på godt og ondt et sammentømret framework. Og
ja, det kan ligne windows, men det kan også ligne så meget andet.

Thomas
--

---

Kent Friis skrev:

>> ser ud til at være de fleste andres foretrukne desktop.

> De fleste hvem? I din omgangskreds, eller generelt? Hvis du snakker
> generelt, så er det et af de store flamewar-emner,

Ud fra spørgsmål og svar i forskellige nyhedsgrupper, blandt andet
denne. Glædeligt at høre, at jeg ikke er den eneste gnome-fan

> sammen med hvilken
> editor der er den bedste (det er naturligvis vi).

Ikke for at starte en editorkrig, men vi undgår jeg helst. Jeg kan kun
huske to kommandoer (:qw og :q!), så jeg kan slippe ud af suppedasen,
hvis jeg havner der ved et uheld. Jeg bruger helst mc og ellers nano.

> KDE er populært blandt folk der kommer lige fra Windows, fordi den
> minder meget om Windows. For meget, efter min mening. Gnome går
> ikke efter at kopiere Windows, men efter at have det der er
> nemmest at bruge, hvilket så ofte resulterer i at man ligger tættere
> op af Mac.

Jeg ved ikke hvorfor, men KDE forvirrer mig, og der går alt for megen
tid med at søge efter programmer i menuerne. Sandsynligvis blot et
spørgsmål om customisering og tilvænning, men hvorfor spilde tid på det?

Under alle omstændigheder er det rart at have mulighed for at vælge sin
egen favoritdesktop.

mvh Per

---

Den Tue, 04 Jul 2006 21:50:23 +0200 skrev Per Riber:
> Kent Friis skrev:
>
>>> ser ud til at være de fleste andres foretrukne desktop.
>
>> De fleste hvem? I din omgangskreds, eller generelt? Hvis du snakker
>> generelt, så er det et af de store flamewar-emner,
>
> Ud fra spørgsmål og svar i forskellige nyhedsgrupper, blandt andet
> denne. Glædeligt at høre, at jeg ikke er den eneste gnome-fan

Om du direkte kan kalde mig Gnome-fan, ved jeg ikke - jeg bruger
ikke Gnome desktop'en, men derimod Fvwm2, kombineret med en
hjemmebygget "toolchest". Men en stor del af programmerne er
Gnome-programmer.

KDE derimod bryder jeg mig ikke om, og QT kan jeg slet ikke forliges
med, så når endelig jeg finder et KDE-program der ikke findes et
Gnome modstykke til, så ender det typisk med at jeg bander over QT's
underlige installation (eller mangel på samme), og opgiver projektet.

>> sammen med hvilken
>> editor der er den bedste (det er naturligvis vi).
>
> Ikke for at starte en editorkrig, men vi undgår jeg helst. Jeg kan kun
> huske to kommandoer (:qw og :q!), så jeg kan slippe ud af suppedasen,
> hvis jeg havner der ved et uheld. Jeg bruger helst mc og ellers nano.

I det mindste skrev du ikke Emacs

>> KDE er populært blandt folk der kommer lige fra Windows, fordi den
>> minder meget om Windows. For meget, efter min mening. Gnome går
>> ikke efter at kopiere Windows, men efter at have det der er
>> nemmest at bruge, hvilket så ofte resulterer i at man ligger tættere
>> op af Mac.
>
> Jeg ved ikke hvorfor, men KDE forvirrer mig, og der går alt for megen
> tid med at søge efter programmer i menuerne. Sandsynligvis blot et
> spørgsmål om customisering og tilvænning, men hvorfor spilde tid på det?

Sådan har jeg det med XP

> Under alle omstændigheder er det rart at have mulighed for at vælge sin
> egen favoritdesktop.

Eller blande som man har lyst til.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Kent Friis skrev:

Har studeret yum og den tror jeg sagtens, jeg kan vænne mig til. Jeg har
bl.a. netop brugt den til at installere Thunderbird.

> Om du direkte kan kalde mig Gnome-fan, ved jeg ikke - jeg bruger
> ikke Gnome desktop'en, men derimod Fvwm2, kombineret med en
> hjemmebygget "toolchest". Men en stor del af programmerne er
> Gnome-programmer.

Okay. Hvad opnår du ved at bruge dén konfiguration?

> Gnome modstykke til, så ender det typisk med at jeg bander over QT's
> underlige installation (eller mangel på samme), og opgiver projektet.

Oplever du aldrig at hstå med et program, som du *skal* bruge?

>> Ikke for at starte en editorkrig, men vi undgår jeg helst. Jeg kan kun
> I det mindste skrev du ikke Emacs

Nej, den kender jeg (heller) ikke. Jeg er startet som bruger af MS-DOS.

>> Under alle omstændigheder er det rart at have mulighed for at vælge sin
>> egen favoritdesktop.
> Eller blande som man har lyst til.

Enig. Men vores PC'er er muligvis ikke en ønskeopgave for en supporter

mvh Per

---

Den Wed, 05 Jul 2006 00:11:09 +0200 skrev Per Riber:
> Kent Friis skrev:
>
> Har studeret yum og den tror jeg sagtens, jeg kan vænne mig til. Jeg har
> bl.a. netop brugt den til at installere Thunderbird.
>
>> Om du direkte kan kalde mig Gnome-fan, ved jeg ikke - jeg bruger
>> ikke Gnome desktop'en, men derimod Fvwm2, kombineret med en
>> hjemmebygget "toolchest". Men en stor del af programmerne er
>> Gnome-programmer.
>
> Okay. Hvad opnår du ved at bruge dén konfiguration?

Flere programmer end med kun Fvwm2 Jeg startede i tidernes morgen
med Fvwm, og da jeg ikke var helt tilfreds med dens indbyggede
"GoodStuff" menu (som vist blev til FvwmButtons senere), skrev jeg
min egen, som passede perfekt til mine behov. Og det er svært at
slå Fvwm2's eneste opgave er altså at holde styr på vinduerne.

Dertil skal så siges at jeg hader det rod af icon'er på skrivebordet
som desktop-miljøer typisk leverer (der har jeg kun minimerede
programmer, og de begrænser sig i antal), og diverse taskbars optager
bare unødig skærmplads.

>> Gnome modstykke til, så ender det typisk med at jeg bander over QT's
>> underlige installation (eller mangel på samme), og opgiver projektet.
>
> Oplever du aldrig at hstå med et program, som du *skal* bruge?

Definer "skal" Det er min PC herhjemme der kører Linux, så der er
ikke nogen der bestemmer hvad jeg skal. Hvis det er livs-nødvendigt,
kan det som regel klares på papir, hvis jeg ikke lige kan finde et
program...

>>> Ikke for at starte en editorkrig, men vi undgår jeg helst. Jeg kan kun
>> I det mindste skrev du ikke Emacs
>
> Nej, den kender jeg (heller) ikke. Jeg er startet som bruger af MS-DOS.

Jamen så er det jo ed du skal have fat i, var det ikke den MS kopierede
da de lavede Edlin?

>>> Under alle omstændigheder er det rart at have mulighed for at vælge sin
>>> egen favoritdesktop.
>> Eller blande som man har lyst til.
>
> Enig. Men vores PC'er er muligvis ikke en ønskeopgave for en supporter

Det gælder vel uanset system - men på den anden side, dem der har mest
brug for supporteren er typisk ikke dem udnytter samtlige muligheder
for at konfigurere systemet.

Selv min Windows-maskine på arbejdet ville være en svær en for en
supporter over telefonen, selvom det er meget begrænset hvad sådan
en kan konfigureres (i hvert fald uden at installerer alternative
desktops). "Click på den blå linie øverst på skærmen" - hvaffor'
en blå linie? Hvis der er noget blå på min skærm er Windows crashet.
"Højreclick på Denne computer på skrivebordet" - hvaffor' en computer?
Der er ikke nogen icon'er på mit skrivebord.

Hvorimod mange andre holder sig til Windows gyselige standard-farver,
og med skrivebordet fyldt med icon'er, så de ikke engang selv kan
finde tingene igen.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Kent Friis skrev:

>> Oplever du aldrig at hstå med et program, som du *skal* bruge?
>
> Definer "skal" Det er min PC herhjemme der kører Linux, så der er
> ikke nogen der bestemmer hvad jeg skal. Hvis det er livs-nødvendigt,
> kan det som regel klares på papir, hvis jeg ikke lige kan finde et
> program...

Jeg har et par gode sharewareprogrammer, som jeg endnu ikke fundet gode
linux-erstatninger til. Dem *skal* jeg bruge.

> Jamen så er det jo ed du skal have fat i, var det ikke den MS kopierede
> da de lavede Edlin?

Det kan jeg ikke huske, ed er om muligt endnu værre end vi, men jeg
takker da for forslaget

> Det gælder vel uanset system - men på den anden side, dem der har mest
> brug for supporteren er typisk ikke dem udnytter samtlige muligheder
> for at konfigurere systemet.

Det har du sikkert helt ret i.

> "Højreclick på Denne computer på skrivebordet" - hvaffor' en computer?
> Der er ikke nogen icon'er på mit skrivebord.

Jamen, det plejer der jo at være. Jeg har to faste customiseringer til
XP: Den ene er at flytte menuen med startknappen op i toppen af skærmen,
den anden er at ændre fra dobbeltklik til enkeltklik. De to ændringer
gør det ret vanskeligt for andre at betjene min desktop

> Hvorimod mange andre holder sig til Windows gyselige standard-farver,
> og med skrivebordet fyldt med icon'er, så de ikke engang selv kan
> finde tingene igen.

Vi er enige mht. ikoner, men jeg synes ærligt talt ret godt om XP's
standardudseende. Jeg går ud fra, at folk indretter deres desktoppe på
en sådan måde, at den fungerer optimalt for dem selv, så det har jeg
egentlig slet ikke nogen mening om.

Vi er vist off-topic, Kent

mvh Per

---

"Lyrik" <lyrikFJERN@heaven.dk> writes:

> Det jeg syntes var morsomt var, at hvordan filen skulle en almindelig bruger
> binde an med noget en programmør syntes var svært?

Jeg kender såkaldte programmører der har svært ved at bruge scp eller
enddog WinSCP. Bare fordi man er programmør behøver man ikke at være
god til computere *suk*.

--
http://peter.makholm.net/ | We constantly have to keep in mind why
peter@makholm.net | natural languages are good at what they're
| good at. And to never forget that Perl is a
| human language first, and a computer language
| second

---

> Jeg kender såkaldte programmører der har svært ved at bruge scp eller
> enddog WinSCP. Bare fordi man er programmør behøver man ikke at være
> god til computere *suk*.

Eller programmere for den sags skyld :-/

Thomas
--

---

Peter Makholm wrote:
> Jeg kender såkaldte programmører der har svært ved at bruge scp eller
> enddog WinSCP. Bare fordi man er programmør behøver man ikke at være
> god til computere *suk*.

Sådan er der så meget; jeg kender civilingeniører der har svært ved at
bruge en computer helt generelt. Bare fordi man er ingeniør behøver man
ikke at være god til computere. Hvorfor sukker du dog over det?

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:

> Sådan er der så meget; jeg kender civilingeniører der har svært ved at
> bruge en computer helt generelt. Bare fordi man er ingeniør behøver
> man ikke at være god til computere. Hvorfor sukker du dog over det?

Jeg har intet imod ingeniører der er dårlige til computere. Jeg sukker
over programmører der er dårlige til computere.

--
http://peter.makholm.net/ | Der er kun sorte tangenter tilbage på mit
peter@makholm.net | bluesklaver;
| Det Glade Pizzabud smiler ikke mer'
| -- Rasmus Nøhr, Ring nu

---

Peter Makholm wrote:
> Jeg har intet imod ingeniører der er dårlige til computere. Jeg sukker
> over programmører der er dårlige til computere.

Det vigtigste er vel at programmører er gode til at programmere; jeg
kender da adskillige rigtig dygtige programmører der ikke aner hvordan
man sætter et linux system op, bruger open-office eller for den sags
skyld word. Men de er stadig gode til det de gør godt, at programmere
(VHDL, Ada, Java, indsæt dit favorit-sprog her).

Med venlig hilsen Preben

---

Preben Mikael Bohn wrote:
> Det vigtigste er vel at programmører er gode til at programmere; jeg
> kender da adskillige rigtig dygtige programmører der ikke aner hvordan
> man sætter et linux system op, bruger open-office eller for den sags
> skyld word. Men de er stadig gode til det de gør godt, at programmere
> (VHDL, Ada, Java, indsæt dit favorit-sprog her).

Ja...ligesom, der sikkert er mange her i gruppen (inkl. undertegnede),
der vil få betydeligt flere grå hår af at skulle administrere/installere
en Windows maskine end en UNIX/Linux.

Peter

---

Peter Makholm wrote:
> Preben Mikael Bohn <nospam@nospam.com> writes:
>
>> Sådan er der så meget; jeg kender civilingeniører der har svært ved at
>> bruge en computer helt generelt. Bare fordi man er ingeniør behøver
>> man ikke at være god til computere. Hvorfor sukker du dog over det?
>
> Jeg har intet imod ingeniører der er dårlige til computere. Jeg sukker
> over programmører der er dårlige til computere.
>
Ja og så er der dem der får sved på panden når de ser en
stjerneskruetrækker


PEA

---

Lyrik wrote:
> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Ja. Jeg har kørt det på min laptop i et par år nu.
Jeg beklager også... grineren gik lidt hen over hovedet på mig.
KNOPPIX er ikke den eneste Debian-baserede distribution. At være
Debian-baseret medfører bestemt ikke at være "nørdet". Se f.eks. Ubuntu.

Det er ikke ualmindeligt at folk kører Debian på servere, hvor de
alligevel ikke har noget display.

Peter

---

Lyrik wrote:
> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Jada, kører to hoved- og hale-løse Debian'er derhjemme, samt tre
kubuntuer (som jeg dog ikke vil kalde en "Debian-version"). Jeg synes nu
ikke at der er noget specielt nørdet i en Debian.

Med venlig hilsen Preben

---

Lyrik <lyrik@heaven.dk> writes:

> Jeg skraldgrinede. UOP er civilingeniør og programmør i C og C++!!)) Han
> synes at Debian var for svær at binde an med!!))
>
> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Jeg bruger Debian - jeg er også civilingeniør og programmerer også af
og til C, men for tiden, dog mest Java

--
Jacob

---

"Jacob Bunk Nielsen" <spam@bunk.cc> skrev i en meddelelse
news:spamdrop+7t4py3knon.fsf@erdinger.exiqon.com...

> Jeg bruger Debian - jeg er også civilingeniør og programmerer også af
> og til C, men for tiden, dog mest Java
+++++++++++++++++++++++++++

Så kunne du jo lave en verdensrevolution.
Hvis du programmerede et javaprogram som kunne læse *.pdf-filer.
Det ville gøre al verdens literatur til open source der kunne læses på en
mobiltelefon i dit javaprogram.

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> "Jacob Bunk Nielsen" <spam@bunk.cc> skrev i en meddelelse
> news:spamdrop+7t4py3knon.fsf@erdinger.exiqon.com...
>
>> Jeg bruger Debian - jeg er også civilingeniør og programmerer også af
>> og til C, men for tiden, dog mest Java
> +++++++++++++++++++++++++++
>
> Så kunne du jo lave en verdensrevolution.
> Hvis du programmerede et javaprogram som kunne læse *.pdf-filer.
> Det ville gøre al verdens literatur til open source der kunne læses på en
> mobiltelefon i dit javaprogram.

Ehh???

Jeg gætter på at der allerede er mulighed for at læse PDF med Java:
http://schmidt.devlib.org/java/libraries-pdf.html
Men hvordan ville det gøre verdens literatur til "Open Source"??
Det ændrer ikke på licensen til literaturen at nogen laver en PDF-reader
i et bestemt sprog.

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:44ipg.107$AW6.53@news.get2net.dk...
> Lyrik wrote:
> > "Jacob Bunk Nielsen" <spam@bunk.cc> skrev i en meddelelse
> > news:spamdrop+7t4py3knon.fsf@erdinger.exiqon.com...
> >
> >> Jeg bruger Debian - jeg er også civilingeniør og programmerer også af
> >> og til C, men for tiden, dog mest Java
> > +++++++++++++++++++++++++++
> >
> > Så kunne du jo lave en verdensrevolution.
> > Hvis du programmerede et javaprogram som kunne læse *.pdf-filer.
> > Det ville gøre al verdens literatur til open source der kunne læses på
en
> > mobiltelefon i dit javaprogram.
>
> Ehh???
>
> Jeg gætter på at der allerede er mulighed for at læse PDF med Java:
> http://schmidt.devlib.org/java/libraries-pdf.html
> Men hvordan ville det gøre verdens literatur til "Open Source"??
> Det ændrer ikke på licensen til literaturen at nogen laver en PDF-reader
> i et bestemt sprog.
+++++++++++++++++++++++++++++++
Jo alle landskaber ændrer sig når tsunamien kommer.
Og det til gavn for oplysningen af alle folkeslagene.
Men nu må jeg prøve at lægge den på mobilen.
Der var error i udpakningen, så jeg forventer ikke meget.

Hilsen
Jens

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:44ipg.107$AW6.53@news.get2net.dk...
> Lyrik wrote:
> > "Jacob Bunk Nielsen" <spam@bunk.cc> skrev i en meddelelse
> > news:spamdrop+7t4py3knon.fsf@erdinger.exiqon.com...
> >
> >> Jeg bruger Debian - jeg er også civilingeniør og programmerer også af
> >> og til C, men for tiden, dog mest Java
> > +++++++++++++++++++++++++++
> >
> > Så kunne du jo lave en verdensrevolution.
> > Hvis du programmerede et javaprogram som kunne læse *.pdf-filer.
> > Det ville gøre al verdens literatur til open source der kunne læses på
en
> > mobiltelefon i dit javaprogram.
>
> Ehh???
>
> Jeg gætter på at der allerede er mulighed for at læse PDF med Java:
> http://schmidt.devlib.org/java/libraries-pdf.html
> Men hvordan ville det gøre verdens literatur til "Open Source"??
> Det ændrer ikke på licensen til literaturen at nogen laver en PDF-reader
> i et bestemt sprog.
++++++++++++++++++++++++++++++++++
Jeg kan trøste dig med at det program du henviser til ikke virker. Happy
now?
Mulighederne ville ellers være store. For det første ligger der en masse
literatur i open source, så ikke alt er båndlagt af DRM-management, som du
tilsyneladende kun kan se som læsbare filer.(lidt underligt med en Linux
nørd at have den indstilling.)
Man planlagde E-books, men de blev kvalt i DRM.
De readers man skulle fremvise dem på var for sjældne og for dyre, endsige
for uhandige.
Nu har mobiltelefonerne efterhånden skærme man kan læse tekster på. Her er
den oplagte "e-reader"
Der mangler kun et javaprogram der kan åbne, skalere og læse *pdf-filerne.
(Og det eksisterer stadigvæk ikke til en mobiltelefon, kan jeg konstatere)
Opera har lavet en webbrowser i java som kan gengive websider næsten perfekt
med billeder og det hele.
Men den kan ikke læse *.pdf-filer.
Når denne reader kommer, bliver skaberen af den for det første berømt,
derefter sikkert enormt velhavende.

Det vil ligne Divx-revolutionen. Alle har haft gavn af den. Interessen for
film er eskaleret. Der er kommet DVD-afspillere med Divx og det
fribytteragtige Divx-team udliciterer licenser og er blevet kommercielle.
Der er spildt en del gratis materiale til folkene i nationerne, men de er jo
også de egentlige ejere af samme nationer qva demokratikonceptet.

Hvad med "Urban" som gratis -pdf-avis i lommen på mobilen?....mulighederne
er ubegrænsede.
Hvorfor skal en Politiken som PDF indbefatte en papirudgave?
Lå der en reader på alle mobilerne så måtte man koncentrere sig om
PDF-udgaverne og vi ville komme det papirspildende samfund til livs.

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> Jeg kan trøste dig med at det program du henviser til ikke virker. Happy
> now?

Nøhh... jeg er egentlig ret ligeglad. Min pointe var blot at der ikke
var meget "verdensrevolution" over det. Det var iøvrigt ikket ét program
jeg henviste til, men en liste med flere forskellige forslag.

> Når denne reader kommer, bliver skaberen af den for det første berømt,
> derefter sikkert enormt velhavende.

Tvivler... det er muligt at du har set et behov, som ikke er dækket, men
det er altså ikke rocket-science at lave en eksisterende PDF-reader om,
så den kan anvendes på et lille display.

> Hvad med "Urban" som gratis -pdf-avis i lommen på mobilen?....mulighederne
> er ubegrænsede.

Hvad med at dem, som ville have deres avis læst på mobiler begyndte at
udgive den i det format mobilerne kan vise: HTML?

> Hvorfor skal en Politiken som PDF indbefatte en papirudgave?

Det er jo Politikens politiske beslutning. Det har intet med teknik at
gøre.

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:MsDpg.80$In7.13@news.get2net.dk...
> Lyrik wrote:
> > Jeg kan trøste dig med at det program du henviser til ikke virker. Happy
> > now?
>
> Nøhh... jeg er egentlig ret ligeglad. Min pointe var blot at der ikke
> var meget "verdensrevolution" over det. Det var iøvrigt ikket ét program
> jeg henviste til, men en liste med flere forskellige forslag.
>
> > Når denne reader kommer, bliver skaberen af den for det første berømt,
> > derefter sikkert enormt velhavende.
>
> Tvivler... det er muligt at du har set et behov, som ikke er dækket, men
> det er altså ikke rocket-science at lave en eksisterende PDF-reader om,
> så den kan anvendes på et lille display.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++

Jamen hvad venter javaprogrammørerne så på?

Det minder lidt om en lille opvask der har stået i 14 dage fordi den er så
let at vaske op at ingen vil nedværdige sig til at gøre det.



> > Hvad med "Urban" som gratis -pdf-avis i lommen på
mobilen?....mulighederne
> > er ubegrænsede.
>
> Hvad med at dem, som ville have deres avis læst på mobiler begyndte at
> udgive den i det format mobilerne kan vise: HTML?
++++++++++++++++++++
Af flere grunde:
1.De er svære at overføre som samlede filer der kan åbnes fra mobilen.
de kan kun læses online.(10 kroner per megabyte)
2.*.PDF er selve trykkeriformatet par excellance, med smuk tekst og
trykkeriopsætning af hele materialet. De er simpelt hen det "virtuelle
national Geographic"
3.De kan downloades fra en PC og overføres via kabel til mobilen-billeder
tekster-"das ganze"-og ganske "gratis" procedure

> > Hvorfor skal en Politiken som PDF indbefatte en papirudgave?
>
> Det er jo Politikens politiske beslutning. Det har intet med teknik at
> gøre.
+++++++++++++++++++++++++++++++
Lige nu-ja, men presset fra en lavine af *.PDF læsere vil hurtigt ændre det
koncept.
IMHO-en revolution.

Hilsen
Jens
> Peter

---

Lyrik wrote:
> Jamen hvad venter javaprogrammørerne så på?
>
> Det minder lidt om en lille opvask der har stået i 14 dage fordi den er så
> let at vaske op at ingen vil nedværdige sig til at gøre det.

Det ku jo være der var dømt engangsbestik.

>> Hvad med at dem, som ville have deres avis læst på mobiler begyndte at
>> udgive den i det format mobilerne kan vise: HTML?
> ++++++++++++++++++++
> Af flere grunde:
> 1.De er svære at overføre som samlede filer der kan åbnes fra mobilen.
> de kan kun læses online.(10 kroner per megabyte)

?! Ikke nødvendigvis

> 2.*.PDF er selve trykkeriformatet par excellance, med smuk tekst og
> trykkeriopsætning af hele materialet. De er simpelt hen det "virtuelle
> national Geographic"

Men af en eller anden grund har folk det fint med at læse nyheder i alm.
HTML. Det kunne jo være man aldrig havde planer om at printe det ud.

> 3.De kan downloades fra en PC og overføres via kabel til mobilen-billeder
> tekster-"das ganze"-og ganske "gratis" procedure

Det kan alle filer.

> Lige nu-ja, men presset fra en lavine af *.PDF læsere vil hurtigt ændre det
> koncept.
> IMHO-en revolution.

Så kan man jo undre sig over hvorfor den lavine af gratis Acrobat Reader
installationer, der har været ikke har ændret WWW til at være baseret på
PDF.

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:0vRpg.53$HS2.10@news.get2net.dk...

> Så kan man jo undre sig over hvorfor den lavine af gratis Acrobat Reader
> installationer, der har været ikke har ændret WWW til at være baseret på
> PDF.
>
> Peter
++++++++++++++++++++++++++++

Bogtrykkerkunsten har gennemgået en lang udvikling.
Først illuminerede håndskrifter hvor hovedvægten var lagt på effekter som
bogstaver i guld og sølv, med farverige illustrationer.
Derefter til ret kedelige "Gutenbergtryk" og frem til "National Geographic."
Nyheder foretrækkes i avisformat med en masse tekst og fotos.
Hvordan er det nu vi kan lide at se det vi læser?
Siderne er hvide. Teksten er sort.
Websiderne har en masse knapper, og rammer og flashende ting og sager.
Men hvis vi skal læse en større tekst, så foretrækker vi det sort tekst på
hvidt papir. Tænk på en bog.
Vi kan godt lide farvebilleder i bogen, men de trykte bøger bliver dyre jo
flere farvebilleder der skal være i dem.
Pdf kan gengive bogen som vi helst vil have den. Den bliver ikke dyrere af
farvebilleder.
Den giver en rolig læseflade.
Websider med farver og striber egner sig ikke til Shakespeares samlede
værker. Eller til "Frøken Smillas fornemmelse for sne"
Her vil det være en fordel med hele bogen som en samlet fil. PDF er det
ultimative format til den opgave. Altså til egentlige publikationer
"MC-Revuen", "Alt om Data" og så videre.

Det man mangler er "readers" således at bogen eller publikationen kan tages
med i toget og bussen.
Alle render rundt med en mobiltelefon.
Den har udviklet sig så skærmene har nået PDA-størrlse. (min egen Nokia 6280
har en skærm på 2,2" og en opløsning på 320X240)-de bliver snart 2,5-3" og
så bliver de indlysende "readers".
Men de mangler softwaren.
65% af mobilerne ligger under for Symbian styresystemet hvis folk går ind
for streng begrensning af det brugerne kan se og må. De er en af pionererne
inden for DRM.
(min egen har noget der hedder system 40)
Men de kan køre java-programmer.....))...say no more....say no
more..........))

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> Nyheder foretrækkes i avisformat med en masse tekst og fotos.

Det er jo en påstand.

> Websiderne har en masse knapper, og rammer og flashende ting og sager.

Ehh... hvor i W3C-standarderne står der at man absolut skal hælde
knapper, rammer og flashende ting på en webside?

> Men hvis vi skal læse en større tekst, så foretrækker vi det sort tekst på
> hvidt papir. Tænk på en bog.

Tænk på at læse en bog på din mobiltelefon.

> Pdf kan gengive bogen som vi helst vil have den. Den bliver ikke dyrere af
> farvebilleder.
> Den giver en rolig læseflade.

Ihh ja.. i opløsning 262x192.

> Websider med farver og striber egner sig ikke til Shakespeares samlede
> værker. Eller til "Frøken Smillas fornemmelse for sne"

Så LAD VÆRE med at lægge farver og striber på dem.

> 65% af mobilerne ligger under for Symbian styresystemet hvis folk går ind
> for streng begrensning af det brugerne kan se og må. De er en af pionererne
> inden for DRM.
> (min egen har noget der hedder system 40)

Det absolut ikke noget hæderstegn at være en af "pionerende" indenfor
DRM, men det en anden snak.

Men hør nu... det er uden tvivl en god ide for nogen du at har at kunne
læse romaner på din mobil. Jeg tror jeg ikke jeg gider, men det skal
ikke adskille os. Det jeg ikke kan se nogen grund til er at du åbenbart
tror at en Java-baseret PDF reader vil være det eneste sagliggørende.

Det vil da være fint at have en PDF-reader på ens mobiltelefon, men det
er altså ikke den eneste måde at gøre tingene på, så det er forkert at
se det som den eneste ene ting vi alle går og venter på, der skal
revolutionere verden.
Personligt tror jeg politik har større indflydelse på om din drøm bliver
virkelighed end teknik.

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:dC4qg.49$wG3.32@news.get2net.dk...
> Lyrik wrote:
> > Nyheder foretrækkes i avisformat med en masse tekst og fotos.
>
> Det er jo en påstand.
>
> > Websiderne har en masse knapper, og rammer og flashende ting og sager.
>
> Ehh... hvor i W3C-standarderne står der at man absolut skal hælde
> knapper, rammer og flashende ting på en webside?
>
> > Men hvis vi skal læse en større tekst, så foretrækker vi det sort tekst
på
> > hvidt papir. Tænk på en bog.
>
> Tænk på at læse en bog på din mobiltelefon.
>
> > Pdf kan gengive bogen som vi helst vil have den. Den bliver ikke dyrere
af
> > farvebilleder.
> > Den giver en rolig læseflade.
>
> Ihh ja.. i opløsning 262x192.
+++++++++++++++++++++++++++++++
"display is everything" der er en stor efterspørgsel på displaystørrelse i
mobiltelefoner lige nu. Som sagt er min egen 320x240 og jeg kan uden
problemer læse websider me tekst og grafik.
Men når vi kommer til alle de publikationer som også var mulige at læse, som
"Alt om Data" for eksempel der udkommer i Pdf-format, så må jeg give
fortabt. Der er ingen PDF-reader på mobilen.


> > > Websider med farver og striber egner sig ikke til Shakespeares samlede
> > værker. Eller til "Frøken Smillas fornemmelse for sne"
>
> Så LAD VÆRE med at lægge farver og striber på dem.
++++++++++++++++++++++++
Lige nu har jeg ikke haft tid(evnerne er også begrensede-for vildt) men
enhver kan så gøre som jeg lige PT har gjort angående hjemmeside. Jeg skal
sige at det ikke er noget at prale af, lavet på 5 minutter, men a pro-pos
pdf:
http://www.luen.dk

>
> > 65% af mobilerne ligger under for Symbian styresystemet hvis folk går
ind
> > for streng begrensning af det brugerne kan se og må. De er en af
pionererne
> > inden for DRM.
> > (min egen har noget der hedder system 40)
>
> Det absolut ikke noget hæderstegn at være en af "pionerende" indenfor
> DRM, men det en anden snak.
++++++++++++++++++++++++++++++
http://www.luen.dk/drm.jpg

Her er intentionerne om at dominere brugerne helt åbenlyse. Motivet er
penge.

> Men hør nu... det er uden tvivl en god ide for nogen du at har at kunne
> læse romaner på din mobil. Jeg tror jeg ikke jeg gider, men det skal
> ikke adskille os. Det jeg ikke kan se nogen grund til er at du åbenbart
> tror at en Java-baseret PDF reader vil være det eneste sagliggørende.
++++++++++++++++++++++++++++++
Det er det eneste! saliggørende.IMHO. Fordi java er platformuafhængig og
ikke kan DRM-domineres.



> Det vil da være fint at have en PDF-reader på ens mobiltelefon, men det
> er altså ikke den eneste måde at gøre tingene på, så det er forkert at
> se det som den eneste ene ting vi alle går og venter på, der skal
> revolutionere verden.
> Personligt tror jeg politik har større indflydelse på om din drøm bliver
> virkelighed end teknik.
>
> Peter
+++++++++++++
Politik udspringer af holdninger og ønsker i de demokratiske befolkninger
der udformer politiken.
Først kommer kravene til politikerne, så ændres lovene.

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> "display is everything" der er en stor efterspørgsel på displaystørrelse i
> mobiltelefoner lige nu. Som sagt er min egen 320x240 og jeg kan uden
> problemer læse websider me tekst og grafik.

Jeg syntes ellers lige du klagede over HMTL-baserede medier.

> Men når vi kommer til alle de publikationer som også var mulige at læse, som
> "Alt om Data" for eksempel der udkommer i Pdf-format, så må jeg give
> fortabt. Der er ingen PDF-reader på mobilen.

Nej... det er klart. Men der er jo to måder at løse det problem på:
1) Prøv at presse PDF ned på din mobil. F.eks. v.h.a. en java reader.
Det er (som jeg henviste til) sikkert allerede gjort, men der er sikkert
nogle udfordringer ved at gøre der læsbart.
2) Overtal AOD til at udgive i XHTML, som er beregnet til at kunne vises
på forskellige displays.


>
>>>> Websider med farver og striber egner sig ikke til Shakespeares samlede
>>> værker. Eller til "Frøken Smillas fornemmelse for sne"
>> Så LAD VÆRE med at lægge farver og striber på dem.
> ++++++++++++++++++++++++
> Lige nu har jeg ikke haft tid(evnerne er også begrensede-for vildt)

Hvordan kan man ikke have evner til IKKE at gøre en bestemt ting? Har du
en tvangstanke, der gør at du absolut MÅ lægge farver og striber på alt
hvad du laver?????


> men
> enhver kan så gøre som jeg lige PT har gjort angående hjemmeside.
> Jeg skal
> sige at det ikke er noget at prale af, lavet på 5 minutter, men a pro-pos
> pdf:
> http://www.luen.dk

ARRGHHH!
1) Jeg har meget svært ved at se hvorfor man ikke skulle kunne lave det
samme ligeså let med en HMTL-editor.
2) Det kan jo knap kaldes en hjemmeside. Det er et link til en PDF-fil
med billeder.
3) Har du hørt om konceptet "hypertekst"?
4) Der er øjensynligt et budskab på siden. Godt råd: Hvis du gerne vil
have det ud, så drop PDF-trippet.
5) Hverken budkabet eller din pointe om PDF fandt forståelse v.h.a. den
side.
6) Pæne billeder iøvrigt. Er det din diskosfisk?


> ++++++++++++++++++++++++++++++
> http://www.luen.dk/drm.jpg
>
> Her er intentionerne om at dominere brugerne helt åbenlyse. Motivet er
> penge.

ja. Men hvor der er efterspørgsel kan man jo godt sælge kvaksalverprodukter.

> ++++++++++++++++++++++++++++++
> Det er det eneste! saliggørende.IMHO. Fordi java er platformuafhængig og
> ikke kan DRM-domineres.

Hmm... ikke overbevist.

Peter

---

Den Mon, 3 Jul 2006 10:55:21 +0200 skrev Lyrik:
>
> "Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
> news:dC4qg.49$wG3.32@news.get2net.dk...
>>
>> Så LAD VÆRE med at lægge farver og striber på dem.
> ++++++++++++++++++++++++
> Lige nu har jeg ikke haft tid(evnerne er også begrensede-for vildt) men
> enhver kan så gøre som jeg lige PT har gjort angående hjemmeside. Jeg skal
> sige at det ikke er noget at prale af, lavet på 5 minutter, men a pro-pos
> pdf:
> http://www.luen.dk

Ja det er godt nok svært at lade være med at lægge farver og striber
på... (Jeg tænker på den blå stribe rundt i kanten).

Men damn en kedelig side, overhovedet ingen indhold, kun en fil uden
nogen beskrivelse. Den får du mig ikke til at downloade, for det første
tager det tid at skulle til at gemme den, og så åbne den i et andet
program[1], og for det andet ved man jo aldrig hvad sådan en fil
indeholder af virus og andre skumle ting.

Mvh
Kent

[1] Eller endnu værre, den Acrobat Reader skidtet forsøger at
overtage browseren, så man først skal kill'e den, så rode en
million indstillinger igennem for at få den til at lade være, for
derefter at konstere at den godt gemte indstilling ikke virker
alligevel, så man må til at lede efter plugin'en og slette den.
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Den Mon, 3 Jul 2006 09:53:50 +0200 skrev Lyrik:
>
> Hvordan er det nu vi kan lide at se det vi læser?
> Siderne er hvide. Teksten er sort.

Siderne er reflekterende, teksten er ikke reflekterende. Og ingen
af dem er selvlysende.

En hvid skærm derimod er selvlysende (også en fladskærm), og sort
tekst på en hvid baggrund er lidt ligesom at forsøge at læse antal
watt på en tændt pære. Det bliver man hurtigt træt i øjnene af.

Det er ikke uden grund at den gang man tog ergonomi alvorligt, var
baggrundsfarven sort, og teksten enten grøn eller mørkegul. Hvid
baggrund er først blevet populært efter MacOS og Windows er kommet til
med ideen om at hvis bare vi får tingene til at ligne et skrivebord, så
er det meget nemmere at bruge (og enhver kan finde ud af at højreclicke
og få en menu frem helt uden undervisning, for det er jo ligesom på et
fysisk skrivebord), helt uden hensyntagen til ting som ergonomi.

> Websiderne har en masse knapper, og rammer og flashende ting og sager.

Hvis man putter dem på.

> Men hvis vi skal læse en større tekst, så foretrækker vi det sort tekst på
> hvidt papir. Tænk på en bog.

Og indtil skærmen bliver af papir, får du ikke det, uanset hvilket
format du vælger.

> Vi kan godt lide farvebilleder i bogen, men de trykte bøger bliver dyre jo
> flere farvebilleder der skal være i dem.
> Pdf kan gengive bogen som vi helst vil have den.

Den skal bare kombineres med en printer. Både pga. forskellen på
reflekterende og lysende overflader, og fordi PDF'er er typisk
formateret til A4-format, men min. 300 dpi, helst 600. Det betyder
at for at få bogstaverne i en læselig størrelse, skal zoom-nivau'et
sættes til så stor at siden ikke kan være på skærmen i bredden. Ellers
bliver bogstaverne for små og gnidrede, eller endnu værre, uskarpe, så
øjnene konstant forsøger at fokusere for at få teksten til at stå
skarp.

> Den bliver ikke dyrere af farvebilleder.

Kommer an på printeren.

> Websider med farver og striber egner sig ikke til Shakespeares samlede
> værker.

Grundkursus i CSS:

body {
background-color: white;
color: black;
}

> Her vil det være en fordel med hele bogen som en samlet fil. PDF er det
> ultimative format til den opgave. Altså til egentlige publikationer
> "MC-Revuen", "Alt om Data" og så videre.

Hvis trykkeriet ønsker at bruge PDF, så fint med mig. Personligt kan
jeg nu bedre lide postscript.

> Det man mangler er "readers" således at bogen eller publikationen kan tages
> med i toget og bussen.

Det virker fint med de Alt om Data de sælger i kiosken på banegården.

> Alle render rundt med en mobiltelefon.

Men kun de færreste har en A4-skærm.

> Den har udviklet sig så skærmene har nået PDA-størrlse. (min egen Nokia 6280
> har en skærm på 2,2" og en opløsning på 320X240)-de bliver snart 2,5-3" og
> så bliver de indlysende "readers".

Med et-to ord i bredden, så der skal scrolles 25 gange vandret gange
70 gange lodret for at læse en A4-side.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

Lyrik wrote:
> Hvad med "Urban" som gratis -pdf-avis i lommen på mobilen?....mulighederne
> er ubegrænsede.
> Hvorfor skal en Politiken som PDF indbefatte en papirudgave?
> Lå der en reader på alle mobilerne så måtte man koncentrere sig om
> PDF-udgaverne og vi ville komme det papirspildende samfund til livs.

Prøv at forestille dig Politikens forside skaleret ned så den kan være
på et display der har omtrent samme areal som et halvt visitkort. Så har
du svaret på hvorfor det ikke er sket endnu.

Eller alternativt - prøv at forestille dig at læse en Politiken i fuld
størrelse igennem et vindue af samme areal. Du kan jo prøve at læse avis
igennem røret fra en toiletrulle og se hvordan det virker. Dertil kommer
at det er sværere at navigere omkring, da man skal trykke på knapper
eller bruge et joystick.

Tekniske løsninger er ikke tilstrækkelige til at løse problemet.

Mvh. Michael.
--
Which is more dangerous? TV guided missiles or TV guided families?
I am less likely to answer usenet postings by anonymous authors.
Visit my home page at http://michael.zedeler.dk/

---

"Lyrik" <lyrikFJERN@heaven.dk> writes:

> "display is everything" der er en stor efterspørgsel på displaystørrelse i
> mobiltelefoner lige nu. Som sagt er min egen 320x240 og jeg kan uden
> problemer læse websider me tekst og grafik.

Tekst i HTML-sider har den fordel at de kan tilpasse sig displayets
størelse hvis designet ellers tillader det.

> Men når vi kommer til alle de publikationer som også var mulige at læse, som
> "Alt om Data" for eksempel der udkommer i Pdf-format, så må jeg give
> fortabt. Der er ingen PDF-reader på mobilen.

PDF-filer vil ikke på samme måde tilpasse sig displayets
størelse. Læser man en PDF-fil på en mobiltelefon vil det let komme
til at virke som at læse en avisside gennem et køkenrullerør.

PDF er simpelthen ikke egnet til andet end at blive vist i fuld
størelse. Derfor vil PDF blive ligegyldigt hvis en større og større
del af læserne kommer til at skulle læse information på displays af
forskellig størelse.

> Det er det eneste! saliggørende.IMHO. Fordi java er platformuafhængig og
> ikke kan DRM-domineres.

Vrøvl. De tre ting har intet med hinanden at gøre.

Her er endda et forslag om en standardiseret måde at tilgå
hardwareunderstøttet DRM på Javabaserede mobiltelefoner:

http://www.jcp.org/en/jsr/detail?id=300

--
http://peter.makholm.net/ | I congratulate you. Happy goldfish bowl to
peter@makholm.net | you, to me, to everyone, and may each of you
| fry in hell forever
| -- The Dead Past

---

"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:87ejx3f3ym.fsf@xyzzy.adsl.dk...
> "Lyrik" <lyrikFJERN@heaven.dk> writes:
>
> > "display is everything" der er en stor efterspørgsel på displaystørrelse
i
> > mobiltelefoner lige nu. Som sagt er min egen 320x240 og jeg kan uden
> > problemer læse websider me tekst og grafik.
>
> Tekst i HTML-sider har den fordel at de kan tilpasse sig displayets
> størelse hvis designet ellers tillader det.
>
> > Men når vi kommer til alle de publikationer som også var mulige at læse,
som
> > "Alt om Data" for eksempel der udkommer i Pdf-format, så må jeg give
> > fortabt. Der er ingen PDF-reader på mobilen.
>
> PDF-filer vil ikke på samme måde tilpasse sig displayets
> størelse. Læser man en PDF-fil på en mobiltelefon vil det let komme
> til at virke som at læse en avisside gennem et køkenrullerør.
>
> PDF er simpelthen ikke egnet til andet end at blive vist i fuld
> størelse. Derfor vil PDF blive ligegyldigt hvis en større og større
> del af læserne kommer til at skulle læse information på displays af
> forskellig størelse.
>
> > Det er det eneste! saliggørende.IMHO. Fordi java er platformuafhængig og
> > ikke kan DRM-domineres.
>
> Vrøvl. De tre ting har intet med hinanden at gøre.
>
> Her er endda et forslag om en standardiseret måde at tilgå
> hardwareunderstøttet DRM på Javabaserede mobiltelefoner:
>
> http://www.jcp.org/en/jsr/detail?id=300
>
+++++++++++++++++++++++++++++
Det sidste forslag håber jeg de får svært ved at implementere.
På nettet ligger i hvert fald 500 java-applikationer som kan installeres på
min mobil hvis jeg ønsker det.
De kører perfekt, men flytter man rundt på dem så forsvinder de takket være
DRM. Det er en latterlig gang DRM foreløbig.
Med hensyn til størrelsen på PDF, så plejer der da at være en knap man kan
bruge til at skalere den. Man kan da også scrole rundt i det forstørrede
område.
Lad os nu tage en artikel i "Alt om Data". Et afprøvningsresultat. Der er
man særlig interesseret i en detalje i teksten angående en test.
Man forstørrer detaljen og betragter den.
Her kommer PDF's vektorgrafik til sin ret. Det pixelerer ikke når man
forstørrer det. Bogstaverne går ikke ud af facon.
Man kan forstørre billedet af "digitalkameraet" op til man kan se "F-tallet"
på linsen.

Hilsen
Jens

---

Lyrik wrote:
> Her kommer PDF's vektorgrafik til sin ret. Det pixelerer ikke når man
> forstørrer det. Bogstaverne går ikke ud af facon.

Hvorfor tror du at de gør det, hvis de er renderet af en HTML-browser
udfra et XHTML-dokument?

Hør nu Jens... Jeg tror ikke du har tænkt din begejstring for PDF
igennem. Der er faktisk nogen, der har siddet og tænkt meget lang tid de
sidste 15 år over hvordan man laver dokumentformater, der kan læses nemt
på forskellige (også små displays) og de er af gode grunde ikke nået
frem til at svaret var "PDF".
Det betyder ikke at PDF ikke er godt til mange ting... bare ikke til at
udgive bøger på, der skal læses på et lille mobiltelefon-display.

Peter

---

Lyrik wrote:
> Af ren nysgerighedsgrunde kunne jeg tænke mig at høre om der er nogen her
> der kører Debian?))

Det kan du tro. Har gjort det siden ca. 1997 eller deromkring.

--
Thomas Damgaard Nielsen
http://thomasdamgaard.dk/
Svar venligst under det du citerer. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

On 01 Jul 2006 05:10:37 GMT, Thomas wrote:

> Jeg skal snart til at vælge, hvilken vej jeg vil gå resten af mit
> liv.

Hold da ferie, det valg tror jeg ikke jeg ville acceptere at skulle
tage.


Mvh.

--
"Jag tar en mandarin." Adam Sjøgren
asjo@koldfront.dk

---

>> Jeg skal snart til at vælge, hvilken vej jeg vil gå resten af mit
>> liv.
>
> Hold da ferie, det valg tror jeg ikke jeg ville acceptere at skulle
> tage.

He he. Det er skam selvvalgt. Jeg synes der bliver mindre og mindre tid til
_begge_ dele.

Thomas
--

---

On Sun, 2 Jul 2006 13:23:58 +0200, Lyrik wrote:

> "Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse

>> Tvivler... det er muligt at du har set et behov, som ikke er dækket, men
>> det er altså ikke rocket-science at lave en eksisterende PDF-reader om,
>> så den kan anvendes på et lille display.

> Jamen hvad venter javaprogrammørerne så på?

Det er dig der har/kan se problemet, hvad venter *du* på?

> Det minder lidt om en lille opvask der har stået i 14 dage fordi den er så
> let at vaske op at ingen vil nedværdige sig til at gøre det.

Se bare at komme igang, kammerat!

>> Hvad med at dem, som ville have deres avis læst på mobiler begyndte at
>> udgive den i det format mobilerne kan vise: HTML?

> Af flere grunde:
> 1.De er svære at overføre som samlede filer der kan åbnes fra mobilen.
> de kan kun læses online.(10 kroner per megabyte)

PDF'er plejer vel at være større end HTML-sider, og dermed dyrere at
hente?

> 2.*.PDF er selve trykkeriformatet par excellance, med smuk tekst og
> trykkeriopsætning af hele materialet. De er simpelt hen det "virtuelle
> national Geographic"

Når PDF'er er lavet til at gengive hvad skaberen så på sin skærm, så
er det vel mere besværligt at få et læseligt resultat på en skærm med
meget anderledes dimensioner, end det er med HTML hvor tingene er
mindre WYSIWYG og mere elastiske?


Mvh.

--
"Your problem is you've got no common sense." Adam Sjøgren
"I've got PLENTY of common sense! asjo@koldfront.dk
I just choose to ignore it."

---

Den Sun, 02 Jul 2006 14:01:06 +0200 skrev Adam Sjøgren:
>
> Når PDF'er er lavet til at gengive hvad skaberen så på sin skærm, så
> er det vel mere besværligt at få et læseligt resultat på en skærm med
> meget anderledes dimensioner, end det er med HTML hvor tingene er
> mindre WYSIWYG og mere elastiske?

Faktisk er langt de fleste PDF'er lavet til at gengive et stykke
A4-papir (eller letter hvis det er US). Men ellers er jeg fuldstændig
enig, bare at få det vist læseligt på skærmen kan være et problem.

Enten er bogstaverne for små, eller også kan siden ikke være på
skærmen i bredden... På en mobiltelefon kan der vel være et-to ord
i bredden med en læselig størrelse, og så skal der eddermame scrolles
meget for at læse en A4-side.

Mvh
Kent
--
"So there I was surrounded by all these scary creatures
They were even scarier than what Microsoft call features"
- C64Mafia: Forbidden Forest (Don't Go Walking Slow).

---

"Lyrik" <lyrikFJERN@heaven.dk> writes:

> 65% af mobilerne ligger under for Symbian styresystemet hvis folk
> går ind for streng begrensning af det brugerne kan se og må. De er
> en af pionererne inden for DRM. (min egen har noget der hedder
> system 40)

Du har misforstået en hel del. Symbian kører kun på nogle smartphones,
bla. dem i Series 60, 90 og Ericssons UIQ.

Symbian er i øvrigt relativt åben og let at skrive software til. Min
egen Nokia 6600 kører gladeligt C64-emulator, PuTTY, Doom og en Ogg
Vorbis-afspiller (der lider under elendigt lydoutput i 6600'en). Der
findes da også en GCC dertil.
--
mvh Jes Vestervang @ Kubuntu Dapper, Debian Sarge & Sid

---

Per Riber <nospam@none.invalid> writes:

> Jeg har et par gode sharewareprogrammer, som jeg endnu ikke fundet
> gode linux-erstatninger til. Dem *skal* jeg bruge.

Hvilke? Måske vi kan hjælpe Kan de ikke engang køre gennem wine?
--
mvh Jes Vestervang @ Kubuntu Dapper, Debian Sarge & Sid