Er "størst mulig lykke for flest" et meningsfuldt slogan?
Journalister foretrækker glansbilleder fx af der er uskyldige
mindreårige, der for alt i verden ikke må krænkes og heltemodige
oprørere.
Men der er ikke fornuft og balance i at lade sådan sentimentalisme
styre den politiske debat.
Vi bør være resultatorienterede og som grækerne sagde og renæsancen
genoplivede bør vi sætte mennesket i centrum.
Ikke skrivebordsteoretiske menneskerettigheder men lykkemaximering på
langt sigt.
Lykke kan ikke måles og vejes, så Bentham-Mill-Glistrup axiomet giver
ikke en enkel snuptagsløsning - kun et redskab til hjælp for
intuitive beslutninger.
Vi bør analysere hvordan vi lovgiver, så der over de ca tre
generationer, vi kan overskue ud i fremtiden, bliver mest mulig
trivsel for flest mulig danskere, med skyldig hensyntagen til de
vestlige og fjernøstlige lande vi har tæt samarbejde med.
Lykke er ikke penge, men de hjælper når der skal være interessante
udfordringer for flest mulig af samfundsborgerne.
Ofrer man svage mindretal, når man tænker i lykkesum.?
Forleden viste TV "Forbrydelse og straf" (der dog ikke havde med den
berømte Dostojevsky-roman at gøre, udover at en gammel dame myrdedes
kynisk, egoistisk, kortsynet).
Introduktionen forenklede klassiker-romanen til, at man kan myrde for
at skabe lykke for flertallet - altså redningsbådsmoral som når man
smider nogen i bølgerne for at redde andre, eller ofrer dyr speciel
kirurgi for at helbrede massernes banale lidelser.
Selvfølgelig må ledere, især i krigstid, afveje og ofre en risiko for
tidlig død for nogle få borgere for at opnå øget livskvalitet for
mange. Men der er ikke kynisk flertalsdiktatur impliceret i at have
øget lykkesum som vag, overordnet målsætning.
Statsmagt forsømmer frihed og glemmer at hin enkelte bedst ved hvad
skaber hans lykke. Centralisering og formynderi bør derfor begrænses
ret meget.
De store tænkere bag utilitarismen/nyttefilosofien (som fejlagtigt
beskyles for materialisme) er følgende
John Stuart Mill l806-l873
Den handling er den bedste, som giver mest mulig lykke til flest mulig
mennsker, Francis Hutcheson 1694-1746 Jeremy Bentham 1748-1832
It is the greatest good to the greatest number which is the measure of
right and wrong. Jeremy Bentham
All punishment ismischief. All punishment in itself is evil.
Jeremy Bentham
Hver mand tæller for en, og ingen for mere en én. Jeremy
Bentham
Moral er intet andet end en regulering af organismen. Straf gør skade.
Jeremy Bentham
Hver mand tæller for en, og ingen for mere end én. Jeremy
Bentham
-------------------------
Naturen har placeret mennesket under to absolutte herskeres år,
Smerten og lysten Bentham
If all mankind minus one were of one opinion, and only one person
were of the contrary opinion, mankind would be no more justified in
silencing that one person than he, if he had the power, would be
justified in silencing mankind. John Stuart
Mill(l806-l873)
Hvis hele menneskeheden undtagen en havde et synspunkt, og den ene
tænkte modsat, ville menneskeheden have lige så lidt ret til at
censurere mod den ene, som han, hvis han havde magt, ville have ret
til at censurere mod menneskeheden. John Stuart Mill l806-l873
A person's taste is as much his own peculiar concern as his opinion or
his purse. John Stuart Mill l806-l873
Når mennesker hvis ydre kår er tåleligt lykkelige
ikke finder så meget glæde i livet
at dette bliver værdifuldt for dem,
da er årsagen i almindelighed den
at de ikke bryder sig om andre end sig selv. John Stuart Mill
(l806-l873)
Ligesom det er nyttigt, at der, så længe menneskeslægten er
ufuldkommen, er forskellige meninger, er det nyttigt, at der er
forskellige leveeksperimenter. John Stuart Mill
(l806-l873)
De moralske følesler er ikke medfødt men erhvervet. J. Stuart Mill
(l806-l873)
The dictum that truth always triumphs over persecution is one of those
pleasant falsehoods, which men repeat after one another till they pass
into commonplace, but which all experience refutes. John
Stuart Mill (l806-l873)
Der findes kun hist og her en mand, som har noget tåleligt kendskab
til karakteren hos kvinderne - endog i hans egen familie.
J. Stuart Mill (l806-l873)
GENNEMSNITSMENNESKET er ikke blot moderat i intellekt, men også
moderat i sine tilbøjeligheder,
Han har ingen lyster eller ønsker, der er stærke nok til at få ham til
at foretage sig noget usædvanligt,
og følgelig forstår han ikke dem, der har det,
og slår alle af den slags i hartkorn med de forrykte og umådeholdne,
som han er vant til at se ned på. John Stuart Mill (l806-l873)
Religion og poesi henvender sig i det mindste i et af deres
synspunkter til samme del af menneskesindet: de nærer begge samme
trang til større og smukkere ideale forestillinger end vi finder
udtrykt i det menneskelige livs prosa J.Stuart Mill
(l806-l873)
Lykkelige er kun de, som har deres sind indstillet på et andet mål
end egen lykke. John Stuart Mill (l806-l873)
|