---

Hej til alle

Nogen der kan give et godt råd???

For lige godt 2 måneder siden fik jeg en kastreret hankat. Meget tam og sød.
Og der gik ikke lang tid før mine hunkatte havde accepteret ham fuldt ud.

For præcis 4 uger siden fødte min ene hunkat 4 killinger. Kort efter døde
med en dags mellemrum de 2 mindste.
Men de 2 tilbage blevne trivedes fint. Men så i tirsdags....
Jeg var hjemmefra skole og sad og arbejdede ved min pc inde på kontoret.
Cheeta og hendes killinger boede inde i stuen i en mørk krog.
De to store hunde jeg har var indendørs og det samme med de 3 andre voksne
katte (1 kastrat og 3 fertile hunkatte, hvoraf den ene er moderen)
Jeg hørte ingen ballade men på et tidspunkt kommer den ene hund ind til mig,
og gør på måde opmærksom på at der er noget galt.
Da jeg kommer ind i stuen, står hunden med hovedet inde i den krog hvor
kattemor lå med killingerne. Jeg fornemmer at der er noget galt og smider
hundene udendørs.
Da jeg kigger ned til der hvor kattemor lå, var der kun een killing og den
var død. Der var ikke noget blod på den, men det så ud som om den havde
brækket nakken eller var kvalt.
Den anden killing levede heldigvis. jeg fandt den i den anden ende af stuen,
inde under radiatoren. Missemor var helt ude af den og var henne og skubbe
og snuse flere gange til den døde killing.
Der var een hunkat i sofaen men den tredje hunkat og kastraten var væk.
Jeg fjernede selvfølgelig den døde killing, da jeg var sikker på at Cheeta
havde set den og snuset til den flere gange, og så flyttede jeg den anden
killing, kurv og tæppe ind på kontoret, så jeg kan sikre mig mod
gentagelser.
Cheeta var stadig ude af den, og kaldte flere gange på den døde killing og
ledte efter den. Men kom oxo hele tiden ind til den levende, for at sikre
sig at den var der.
Natten til onsdag kom kastraten hjem, og sov i min seng uden problemer.
Men onsdag eftermiddag blev Cheeta pludselig gal på kastraten og har banket
ham siden. Hun knurrer og hvæser af ham, når hun ser ham oppe på den hylde i
badeværelset, hvor han har lidt fred for hende. Men vover han sig ned, går
hun straks til angreb.
Der er ingen problemer med den anden hunkat (Den tredje mangler oxo stadig)
Og Cheeta virker mere glad for hundene nu, end før. Hvor hun bare var lige
gyldig overfor dem.

Men hvad gør jeg??
Både for at Cheeta falder til ro.
Og for at kastraten kan få lov at bo her, for Cheeta.
Og er der nogen der evt. har et bud på hvad der er sket med den døde
killing?? Er det hunden??? Eller er det kastraten?? Og hvorfor nu, når
killingerne er 4 uger???
Eller er det måske den manglende hunkat???
Hundene viser den sidste killing almen interesse, som de plejer, og missemor
virker ikke nervøs når de kigger på killingen. Kun kastraten hun er gal på.


--
Venlig hilsen
Praxis©

"Tænk hvis der blev krig
-Og ingen mødte op!!"

---

Hej
Da jeg boede hjemme og vi fik et kuld på 4 hvide killinger gik der kun nogle
dage, før vi en dag kom hjem og fandt dem alle døde. De havde alle et bid i
nakken. Man kunne med et samme se på vores hund at det var den der havde gjort
det, da den skammede sig enormt meget uden vi egentlig havde sagt noget. Jeg
tror også du ville kunne se det på din hund hvis det var den, der har slået
killingen ihjel. Det lyder da til at det er hankatten, når missemor er så sur på
den. Men det er bare mit gæt.
mvh Mimi

"Praxis©" wrote:

> Hej til alle
>
> Nogen der kan give et godt råd???
>
> For lige godt 2 måneder siden fik jeg en kastreret hankat. Meget tam og sød.
> Og der gik ikke lang tid før mine hunkatte havde accepteret ham fuldt ud.
>
> For præcis 4 uger siden fødte min ene hunkat 4 killinger. Kort efter døde
> med en dags mellemrum de 2 mindste.
> Men de 2 tilbage blevne trivedes fint. Men så i tirsdags....
> Jeg var hjemmefra skole og sad og arbejdede ved min pc inde på kontoret.
> Cheeta og hendes killinger boede inde i stuen i en mørk krog.
> De to store hunde jeg har var indendørs og det samme med de 3 andre voksne
> katte (1 kastrat og 3 fertile hunkatte, hvoraf den ene er moderen)
> Jeg hørte ingen ballade men på et tidspunkt kommer den ene hund ind til mig,
> og gør på måde opmærksom på at der er noget galt.
> Da jeg kommer ind i stuen, står hunden med hovedet inde i den krog hvor
> kattemor lå med killingerne. Jeg fornemmer at der er noget galt og smider
> hundene udendørs.
> Da jeg kigger ned til der hvor kattemor lå, var der kun een killing og den
> var død. Der var ikke noget blod på den, men det så ud som om den havde
> brækket nakken eller var kvalt.
> Den anden killing levede heldigvis. jeg fandt den i den anden ende af stuen,
> inde under radiatoren. Missemor var helt ude af den og var henne og skubbe
> og snuse flere gange til den døde killing.
> Der var een hunkat i sofaen men den tredje hunkat og kastraten var væk.
> Jeg fjernede selvfølgelig den døde killing, da jeg var sikker på at Cheeta
> havde set den og snuset til den flere gange, og så flyttede jeg den anden
> killing, kurv og tæppe ind på kontoret, så jeg kan sikre mig mod
> gentagelser.
> Cheeta var stadig ude af den, og kaldte flere gange på den døde killing og
> ledte efter den. Men kom oxo hele tiden ind til den levende, for at sikre
> sig at den var der.
> Natten til onsdag kom kastraten hjem, og sov i min seng uden problemer.
> Men onsdag eftermiddag blev Cheeta pludselig gal på kastraten og har banket
> ham siden. Hun knurrer og hvæser af ham, når hun ser ham oppe på den hylde i
> badeværelset, hvor han har lidt fred for hende. Men vover han sig ned, går
> hun straks til angreb.
> Der er ingen problemer med den anden hunkat (Den tredje mangler oxo stadig)
> Og Cheeta virker mere glad for hundene nu, end før. Hvor hun bare var lige
> gyldig overfor dem.
>
> Men hvad gør jeg??
> Både for at Cheeta falder til ro.
> Og for at kastraten kan få lov at bo her, for Cheeta.
> Og er der nogen der evt. har et bud på hvad der er sket med den døde
> killing?? Er det hunden??? Eller er det kastraten?? Og hvorfor nu, når
> killingerne er 4 uger???
> Eller er det måske den manglende hunkat???
> Hundene viser den sidste killing almen interesse, som de plejer, og missemor
> virker ikke nervøs når de kigger på killingen. Kun kastraten hun er gal på.
>
> --
> Venlig hilsen
> Praxis©
>
> "Tænk hvis der blev krig
> -Og ingen mødte op!!"

---

Hejsa Mimi
Tror du ikke nærmere hunden med sit kropssprog har reageret på, at I reagerede på
synet af de døde killinger? Dårlig samvittighed er vist et fænomen, der hører vores
følelsesregister til ... når hunde "skammer sig" pga. tis på gulvet etc. så tror jeg
nærmere, det drejer sig om, at de udviser underkastelse for at passificere den vrede
de kan se på os mennesker (også længe før vi selv ved, at vi udtrykker den med
kroppen). Nå, men det er jo nok OT ... ville blot lige antyde, at der måske var
grund til at tage forestillingen om skam og dårlig samvittighed hos dyr op til
revurdering
-Gitte


Mimi wrote:

> Hej
> Da jeg boede hjemme og vi fik et kuld på 4 hvide killinger gik der kun nogle
> dage, før vi en dag kom hjem og fandt dem alle døde. De havde alle et bid i
> nakken. Man kunne med et samme se på vores hund at det var den der havde gjort
> det, da den skammede sig enormt meget uden vi egentlig havde sagt noget. Jeg
> tror også du ville kunne se det på din hund hvis det var den, der har slået
> killingen ihjel. Det lyder da til at det er hankatten, når missemor er så sur på
> den. Men det er bare mit gæt.
> mvh Mimi

---

Jeg troede oxo det var hunden, selvom han ikke skammede sig, og aldrig før
har vist de tildenser. Men regnede med eneste mulighed.
Men gætter næsten oxo på hankatten nu, men hvorfor?? Og kan han finde på det
igen så??
Og vil hun nogensinde kunne slappe af overfor ham igen??
--
Venlig hilsen
Praxis©

"Tænk hvis der blev krig
-Og ingen mødte op!!"

---

Hej

Det er overhovedet ikke sikkert, at det er kastraten - nogle hunkatte bliver
_meget_ hyssede når killingerne kommer i den alder, hvor de begynder at fare
omkring (4 ugers alderen!) - og især når der så sker et eller andet (det kan
være alt muligt), så får det pludselig hunkatten til at "gå amok".

Min veninde har en hunkat, som går sammen med en hankat - begge de gange
hvor hunkatten har haft killinger, har den "gået agurk" uden egentlig grund,
når killinger var 4-6 uger gamle. Hun blev nødt til at skille dem fysisk ad,
for hunkatten angreb simpelthen hannen. Da killingerne så var flyttet
hjemmefra, satte hun dem sammen igen ved at have en ad gangen (på skift) i
en stor transportkasse, indtil hunkatten igen slappede af (det tog et par
dage...).
Nu får katten selvfølgelig ikke killinger mere, for det er jo heller ikke
sjovt for den at have det sådan.

Altså, hvem der præcis slog killingen ihjel er nok lidt svært at sige -
faktisk kan hun jo selv have ligget den ihjel. Ihvertfald har hun set sig
alvorligt gal på kastraten, så du bliver nødt til at holde dem adskilt i en
periode.

Mvh. Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk

Mimi <yeah@right.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3B32022C.1BC14D6D@right.com...
> Hej
> Da jeg boede hjemme og vi fik et kuld på 4 hvide killinger gik der kun
nogle
> dage, før vi en dag kom hjem og fandt dem alle døde. De havde alle et bid
i
> nakken. Man kunne med et samme se på vores hund at det var den der havde
gjort
> det, da den skammede sig enormt meget uden vi egentlig havde sagt noget.
Jeg
> tror også du ville kunne se det på din hund hvis det var den, der har
slået
> killingen ihjel. Det lyder da til at det er hankatten, når missemor er så
sur på
> den. Men det er bare mit gæt.
> mvh Mimi

---

Hejsa
Hmmm, det lyder meget besynderligt og trist synes jeg. Men, hvis der er så megen
stress mellem kastraten og missemor nu, så er det vel et spørgsmål om længere
tid, før hun igen tåler synet af ham. Jeg ville, af mangel på bedre ideer,
spraye feliway i hele huset, for at dæmpe gemytterne ned ...
Kan killingen være kommet til skade i leg med kastraten (leger killinger i det
hele taget, når de er 4 uger gamle)? Måske den bare er død, og så har kastraten
stået det forkerte sted og kigget på det forkerte tidspunkt, så missemor
forbinder ham med det...? I princippet er alle bud vel lige gode, men da
missemor er blevet sur på ham, så tyder noget jo i alt fald på at han -om ikke
andet- har gjort sig uheldigt bemærket.
Har du snakket med en dyrlæge? Hvis kattene har fri adgang til livet udendøre,
kan der vel også være tale om sygdom ... med min (mindst sagt _ringe_ viden om
katte i baby-alderen) lyder det underligt at hele 3 ud af 4 killinger er døde,
og at der nu er fjendskab mellem to af kattene.
Håber du finder ud af noget, for det er da utroligt synd for begge kattene, at
de skal være utrygge ved hinanden nu
-Gitte


"Praxis©" wrote:

> Hej til alle
>
> Nogen der kan give et godt råd???
>
> For lige godt 2 måneder siden fik jeg en kastreret hankat. Meget tam og sød.
> Og der gik ikke lang tid før mine hunkatte havde accepteret ham fuldt ud.
>
> For præcis 4 uger siden fødte min ene hunkat 4 killinger. Kort efter døde
> med en dags mellemrum de 2 mindste.
> Men de 2 tilbage blevne trivedes fint. Men så i tirsdags....
> Jeg var hjemmefra skole og sad og arbejdede ved min pc inde på kontoret.
> Cheeta og hendes killinger boede inde i stuen i en mørk krog.
> De to store hunde jeg har var indendørs og det samme med de 3 andre voksne
> katte (1 kastrat og 3 fertile hunkatte, hvoraf den ene er moderen)
> Jeg hørte ingen ballade men på et tidspunkt kommer den ene hund ind til mig,
> og gør på måde opmærksom på at der er noget galt.
> Da jeg kommer ind i stuen, står hunden med hovedet inde i den krog hvor
> kattemor lå med killingerne. Jeg fornemmer at der er noget galt og smider
> hundene udendørs.
> Da jeg kigger ned til der hvor kattemor lå, var der kun een killing og den
> var død. Der var ikke noget blod på den, men det så ud som om den havde
> brækket nakken eller var kvalt.
> Den anden killing levede heldigvis. jeg fandt den i den anden ende af stuen,
> inde under radiatoren. Missemor var helt ude af den og var henne og skubbe
> og snuse flere gange til den døde killing.
> Der var een hunkat i sofaen men den tredje hunkat og kastraten var væk.
> Jeg fjernede selvfølgelig den døde killing, da jeg var sikker på at Cheeta
> havde set den og snuset til den flere gange, og så flyttede jeg den anden
> killing, kurv og tæppe ind på kontoret, så jeg kan sikre mig mod
> gentagelser.
> Cheeta var stadig ude af den, og kaldte flere gange på den døde killing og
> ledte efter den. Men kom oxo hele tiden ind til den levende, for at sikre
> sig at den var der.
> Natten til onsdag kom kastraten hjem, og sov i min seng uden problemer.
> Men onsdag eftermiddag blev Cheeta pludselig gal på kastraten og har banket
> ham siden. Hun knurrer og hvæser af ham, når hun ser ham oppe på den hylde i
> badeværelset, hvor han har lidt fred for hende. Men vover han sig ned, går
> hun straks til angreb.
> Der er ingen problemer med den anden hunkat (Den tredje mangler oxo stadig)
> Og Cheeta virker mere glad for hundene nu, end før. Hvor hun bare var lige
> gyldig overfor dem.
>
> Men hvad gør jeg??
> Både for at Cheeta falder til ro.
> Og for at kastraten kan få lov at bo her, for Cheeta.
> Og er der nogen der evt. har et bud på hvad der er sket med den døde
> killing?? Er det hunden??? Eller er det kastraten?? Og hvorfor nu, når
> killingerne er 4 uger???
> Eller er det måske den manglende hunkat???
> Hundene viser den sidste killing almen interesse, som de plejer, og missemor
> virker ikke nervøs når de kigger på killingen. Kun kastraten hun er gal på.
>
> --
> Venlig hilsen
> Praxis©
>
> "Tænk hvis der blev krig
> -Og ingen mødte op!!"

---

Hej

Hvor hankatte agtig er din kastrat?

Da jeg var barn (vel en 4 - 5 år) Oplevede vi tit at killingerne var bidt
ihjel (jeg blev passet privat og det var naboens killinger som jeg så til
hver dag).

Jeg fik den forklaring at det var en hankat som bed killingerne ihjel, og at
han gjorde det for at mormissen hurtigt skulle komme i løbetid og så ville
han parre sig med hende og sikre sig at det var hans afkom som overlevede
.... Aner ikke om det passer - men lyder ret logisk i mine ører.

Mvh.
Sofie

Gitte J.L skrev i meddelelsen <3B320415.76BA50C8@hum.auc.dk>...
>Hejsa
>Hmmm, det lyder meget besynderligt og trist synes jeg. Men, hvis der er så
megen
>stress mellem kastraten og missemor nu, så er det vel et spørgsmål om
længere
>tid, før hun igen tåler synet af ham. Jeg ville, af mangel på bedre ideer,
>spraye feliway i hele huset, for at dæmpe gemytterne ned ...
>Kan killingen være kommet til skade i leg med kastraten (leger killinger i
det
>hele taget, når de er 4 uger gamle)? Måske den bare er død, og så har
kastraten
>stået det forkerte sted og kigget på det forkerte tidspunkt, så missemor
>forbinder ham med det...? I princippet er alle bud vel lige gode, men da
>missemor er blevet sur på ham, så tyder noget jo i alt fald på at han -om
ikke
>andet- har gjort sig uheldigt bemærket.
>Har du snakket med en dyrlæge? Hvis kattene har fri adgang til livet
udendøre,
>kan der vel også være tale om sygdom ... med min (mindst sagt _ringe_ viden
om
>katte i baby-alderen) lyder det underligt at hele 3 ud af 4 killinger er
døde,
>og at der nu er fjendskab mellem to af kattene.
>Håber du finder ud af noget, for det er da utroligt synd for begge kattene,
at
>de skal være utrygge ved hinanden nu
>-Gitte
>
>
>"Praxis©" wrote:
>
>> Hej til alle
>>
>> Nogen der kan give et godt råd???
>>
>> For lige godt 2 måneder siden fik jeg en kastreret hankat. Meget tam og
sød.
>> Og der gik ikke lang tid før mine hunkatte havde accepteret ham fuldt ud.
>>
>> For præcis 4 uger siden fødte min ene hunkat 4 killinger. Kort efter døde
>> med en dags mellemrum de 2 mindste.
>> Men de 2 tilbage blevne trivedes fint. Men så i tirsdags....
>> Jeg var hjemmefra skole og sad og arbejdede ved min pc inde på kontoret.
>> Cheeta og hendes killinger boede inde i stuen i en mørk krog.
>> De to store hunde jeg har var indendørs og det samme med de 3 andre
voksne
>> katte (1 kastrat og 3 fertile hunkatte, hvoraf den ene er moderen)
>> Jeg hørte ingen ballade men på et tidspunkt kommer den ene hund ind til
mig,
>> og gør på måde opmærksom på at der er noget galt.
>> Da jeg kommer ind i stuen, står hunden med hovedet inde i den krog hvor
>> kattemor lå med killingerne. Jeg fornemmer at der er noget galt og smider
>> hundene udendørs.
>> Da jeg kigger ned til der hvor kattemor lå, var der kun een killing og
den
>> var død. Der var ikke noget blod på den, men det så ud som om den havde
>> brækket nakken eller var kvalt.
>> Den anden killing levede heldigvis. jeg fandt den i den anden ende af
stuen,
>> inde under radiatoren. Missemor var helt ude af den og var henne og
skubbe
>> og snuse flere gange til den døde killing.
>> Der var een hunkat i sofaen men den tredje hunkat og kastraten var væk.
>> Jeg fjernede selvfølgelig den døde killing, da jeg var sikker på at
Cheeta
>> havde set den og snuset til den flere gange, og så flyttede jeg den anden
>> killing, kurv og tæppe ind på kontoret, så jeg kan sikre mig mod
>> gentagelser.
>> Cheeta var stadig ude af den, og kaldte flere gange på den døde killing
og
>> ledte efter den. Men kom oxo hele tiden ind til den levende, for at sikre
>> sig at den var der.
>> Natten til onsdag kom kastraten hjem, og sov i min seng uden problemer.
>> Men onsdag eftermiddag blev Cheeta pludselig gal på kastraten og har
banket
>> ham siden. Hun knurrer og hvæser af ham, når hun ser ham oppe på den
hylde i
>> badeværelset, hvor han har lidt fred for hende. Men vover han sig ned,
går
>> hun straks til angreb.
>> Der er ingen problemer med den anden hunkat (Den tredje mangler oxo
stadig)
>> Og Cheeta virker mere glad for hundene nu, end før. Hvor hun bare var
lige
>> gyldig overfor dem.
>>
>> Men hvad gør jeg??
>> Både for at Cheeta falder til ro.
>> Og for at kastraten kan få lov at bo her, for Cheeta.
>> Og er der nogen der evt. har et bud på hvad der er sket med den døde
>> killing?? Er det hunden??? Eller er det kastraten?? Og hvorfor nu, når
>> killingerne er 4 uger???
>> Eller er det måske den manglende hunkat???
>> Hundene viser den sidste killing almen interesse, som de plejer, og
missemor
>> virker ikke nervøs når de kigger på killingen. Kun kastraten hun er gal
på.
>>
>> --
>> Venlig hilsen
>> Praxis©
>>
>> "Tænk hvis der blev krig
>> -Og ingen mødte op!!"
>

---

Det lyder også enormt logisk i mine ører ... efter at have set Discoverys
program om de store katte og deres forhold til genernes videreførsel.... der er
det jo vist ikke et sjældent syn at hankatten dræber killinger hvis de ikke er
hans unger. Men, opdrættere holder jo vist også killingerne og hankatten
adskilt?
-Gitte

Sofie Hansen wrote:

> Hej
> Hvor hankatte agtig er din kastrat?
> Da jeg var barn (vel en 4 - 5 år) Oplevede vi tit at killingerne var bidt
> ihjel (jeg blev passet privat og det var naboens killinger som jeg så til
> hver dag).
> Jeg fik den forklaring at det var en hankat som bed killingerne ihjel, og at
> han gjorde det for at mormissen hurtigt skulle komme i løbetid og så ville
> han parre sig med hende og sikre sig at det var hans afkom som overlevede
> ... Aner ikke om det passer - men lyder ret logisk i mine ører.
> Mvh.
> Sofie

---

Hejsa !!

Jeg har ( som opvokset på landet ) også set hankatte dræbe killinger.. Dog
vil jeg sige, at det plejer at gå mere drabeligt til !!! Jeg har set et kuld
killinger splittet over det meste af en stue.. ( IKKE noget kønt syn ) og
det var gjort af en hankat - der havde ikke været andre/andet tilstede. Jeg
ved ikke om det er sådan hankatte gør, generelt ??? Vi havde selv et kuld,
som var blevet bidt i hjel af vores hund ( en STOR hund ) og der var intet
at se på killingerne, andet end et lille bid i nakken... Men hunden blev
taget på fersk gerning, så der var ingen tvivl om synderen .. Men det var
utroligt, at det store tandsæt kunne gøre så lidt skade - altså synlig
skade; for killingerne var jo døde, og det er jo i sig selv skade !!!

Nå - men jeg ved jo ikke hvad der er skat hos jer.. Måske er den død af sig
selv, som der er en anden som har foreslået.. ?

Knus fra Pia

--
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Pia : Pia@lihme.com
Look at my cats, quilts and other stuff at:
http://albums.photopoint.com/j/AlbumList?u=404324
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Gitte J.L <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en
news:3B3207EC.3BC4B356@hum.auc.dk...
> Det lyder også enormt logisk i mine ører ... efter at have set Discoverys
> program om de store katte og deres forhold til genernes videreførsel....
der er
> det jo vist ikke et sjældent syn at hankatten dræber killinger hvis de
ikke er
> hans unger. Men, opdrættere holder jo vist også killingerne og hankatten
> adskilt?
> -Gitte
>
> Sofie Hansen wrote:
>
> > Hej
> > Hvor hankatte agtig er din kastrat?
> > Da jeg var barn (vel en 4 - 5 år) Oplevede vi tit at killingerne var
bidt
> > ihjel (jeg blev passet privat og det var naboens killinger som jeg så
til
> > hver dag).
> > Jeg fik den forklaring at det var en hankat som bed killingerne ihjel,
og at
> > han gjorde det for at mormissen hurtigt skulle komme i løbetid og så
ville
> > han parre sig med hende og sikre sig at det var hans afkom som
overlevede
> > ... Aner ikke om det passer - men lyder ret logisk i mine ører.
> > Mvh.
> > Sofie
>

---

Jeg havde oxo hørt om det med hankatte og killinger. Men jeg troede det kun
var når de var nyfødte at der var farer. Eller ihvertfald inden killingerne
fik øjne.

Det skal lige for god ordens skyld tilføjes at jeg selvfølgelig ikke er gal
på nogen af dyrerne, uanset hvem der har gjort og gør hvad. Men jeg er
ærgelig, især på mig selv, at jeg ikke passede bedre på
--
Venlig hilsen
Praxis©

"Tænk hvis der blev krig
-Og ingen mødte op!!"

---

Hej alle
Det med at hankatte og de store kattedyr slår ungerne
ihjel er rigtigt, de gør det for at hunnen skal komme
i løbetid igen så de selv kan parre hende og videre-
føre deres egne gener, MEN jeg har aldrig hørt om en
hankat fra "samme" familie har gjort det, og med samme
familie mener jeg det ikke bogstaveligt men blot at de
betragter samme sted som "hjemme"

Jeg har ingen bud på hvad der kan være sket, udover
måske sygdom eller at killingen er faldet, mor-katte kan
have det med at anbringer deres afkom de besynderligste
steder, hun kan have prøvet at springe op med killingen
eller sådan noget.

hilsen
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

Hej Gitte

De voksne katte har adgang til udendørs. Men jeg er ret sikker på at det
ikke er sygdom denne killing døde af. Om morgen var den frisk og stor. Og da
jeg fandt den, lå den på ryggen i en akavet stilling, og med åben mund.
Og nej, de er knapt begyndt at lege endnu. Og kun med deres mor kan man se
antydning på leg.
Men jeg vil straks få fat på noget Feliway. Tak
--
Venlig hilsen
Praxis©

"Tænk hvis der blev krig
-Og ingen mødte op!!"

---

"Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse news:3B320415.76BA50C8@hum.auc.dk...
> Kan killingen være kommet til skade i leg med kastraten (leger killinger i det
> hele taget, når de er 4 uger gamle)?

Du kan tro, at de kan lege, når de er 4 uger. Mine
3 ugers leger meget med hinanden og
mormissens hale og endda fjerkoste af og til.

Men jeg tror måske også godt, at det kan være
sket ved et uheld i leg. Min hankastrat, Chabél, er
meget glad for killingerne og vasker dem hele
tiden, men nu, hvor de er store nok til at piske
rundt over soveværelsesgulvet hele tiden, synes
han altså bare, at deres haler er helt
uimodståelige ! Han bliver meget kåd og legesyg
og puffer til dem med poten. Desuden "bider" han
fast om deres struber nogen gange. Han virker
ikke spor truende og som regel er det i
forbindelse med, at han vasker dem, så jeg tror
ikke, at han med vilje vil gøre dem noget. Voksne
katte bider jo også hinanden i struben, når de
leger.

Men han får altså besked på, at lade være, og
får ikke lov at være sammen med dem uden
opsyn, for jeg stoler ikke på, at der ikke kan ske et
uheld.

Måske den bare er død, og så har kastraten
> stået det forkerte sted og kigget på det forkerte tidspunkt, så missemor
> forbinder ham med det...? I princippet er alle bud vel lige gode, men da
> missemor er blevet sur på ham, så tyder noget jo i alt fald på at han -om ikke
> andet- har gjort sig uheldigt bemærket.

Det kan jo også bare være, at hun er helt oppe og
køre og vil beskytte killingen mod alt, hvad hun
føler er truende - og det er ikke altid logisk for os,
hvad hun synes er truende.

Men det er nu en meget trist historie og jeg måtte
lige afbryde for at give mine 3 små banditter et
ekstra nus.

--
Hilsen Helle
In a cat's eye, all things belong to cats.
- English proverb

---

Hejsa Helle

Det er første gang at jeg har haft killinger i huset, og har kun haft i lige
godt et år.
Men killingerne var først lige begyndt at vralte lidt omkring, og det
virkede ikke som om de legede. Kun at de spiste og sov hele tiden.
Men jeg så da Cheeta og MiniMyr (den overlevende killing) lege lidt i dag*S*

Jeg er selv ret ked, oxo ved tanken om at MiniMyr nu skal vokse op uden en
jævnaldrende at lege med og prøve kræfter med.
--
Venlig hilsen
Praxis©

"Tænk hvis der blev krig
-Og ingen mødte op!!"

---

"Praxis©" <peng@city.dk> skrev i en meddelelse news:9gtke6$1c07$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa Helle
>
> Det er første gang at jeg har haft killinger i huset, og har kun haft i lige
> godt et år.
> Men killingerne var først lige begyndt at vralte lidt omkring, og det
> virkede ikke som om de legede. Kun at de spiste og sov hele tiden.
> Men jeg så da Cheeta og MiniMyr (den overlevende killing) lege lidt i dag*S*

Det er jo heller ikke sikkert, at killinger har villet
lege, men måske har de tumlende, vraltende
bevægelser fra killingen, fået legelysten op i
hankatten, ligesom når man dasker dem om
snuden med en pelsmus.

> Jeg er selv ret ked, oxo ved tanken om at MiniMyr nu skal vokse op uden en
> jævnaldrende at lege med og prøve kræfter med.

Jamen, det er sørme' da også trist

--
Hilsen Helle
Treat each day as your last, one day you will be right.

---

Helle Andersen wrote:

> Du kan tro, at de kan lege, når de er 4 uger. Mine
> 3 ugers leger meget med hinanden og
> mormissens hale og endda fjerkoste af og til.

OK. Jeg må indrømme...jeg har aldrig rigtig læst så meget om killinger (ved bare at min. 12
uger med mormis er vigtigt), for jeg har jo voksne katte. Selv den kat vi fik da jeg var
ca.2-3 år gammel var vist ikke en killing, da den indtog hjemmet. Har vist i det hele taget
kun rørt en killing 5 gange i mit liv de 4 nuserdejlige killinger jeg mødte på Kattens Værn
sidst jeg kiggede forbi (en del af mit hjerte ligger vist stadig deroppe i killingeværelset
og så den min moster stjal til min mormor for mange år siden (den blev mishandlet af
ejerne og deres børn).

> Men jeg tror måske også godt, at det kan være
> sket ved et uheld i leg. Min hankastrat, Chabél, er
> meget glad for killingerne og vasker dem hele
> tiden, men nu, hvor de er store nok til at piske
> rundt over soveværelsesgulvet hele tiden, synes
> han altså bare, at deres haler er helt
> uimodståelige ! Han bliver meget kåd og legesyg
> og puffer til dem med poten. Desuden "bider" han
> fast om deres struber nogen gange. Han virker
> ikke spor truende og som regel er det i
> forbindelse med, at han vasker dem, så jeg tror
> ikke, at han med vilje vil gøre dem noget. Voksne
> katte bider jo også hinanden i struben, når de
> leger.

Ja, den leg ser vi en del med Laban og Freja - nu kender hun ham bare så godt, at hun ikke
mere hvæser/vræler når han gør det Det ser faktisk meget drabeligt ud, når man er
nybegynder i katteverdenen og endnu er på børnehaveklasseniveauet hvad kattesprog angår.

> <snip>

> Det kan jo også bare være, at hun er helt oppe og
> køre og vil beskytte killingen mod alt, hvad hun
> føler er truende - og det er ikke altid logisk for os,
> hvad hun synes er truende.

ja....kattens veje er uransagelige må vi jo nok erkende

> Men det er nu en meget trist historie og jeg måtte
> lige afbryde for at give mine 3 små banditter et
> ekstra nus.
> -
> Hilsen Helle
> In a cat's eye, all things belong to cats.
> - English proverb

Er nødt til at spørge: Hvor får du alle de fede citater fra??
-Gitte

---

"Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
> OK. Jeg må indrømme...jeg har aldrig rigtig læst så meget om killinger (ved bare at min. 12
> uger med mormis er vigtigt), for jeg har jo voksne katte. Selv den kat vi fik da jeg var
> ca.2-3 år gammel var vist ikke en killing, da den indtog hjemmet.

Undskyld, hvis min bemærkning virkede belærende - det var ikke hensigten. jeg havde det da præcis på samme måde til jeg selv fik
killinger og var meget overrasket over, at de begyndte at lege med hinanden kun 5 dage gamle. Jeg troede, at jeg tog fejl, men det
var ganske vidst.

> Ja, den leg ser vi en del med Laban og Freja - nu kender hun ham bare så godt, at hun ikke
> mere hvæser/vræler når han gør det Det ser faktisk meget drabeligt ud, når man er
> nybegynder i katteverdenen og endnu er på børnehaveklasseniveauet hvad kattesprog angår.

Nemlig. Chabél gjorde det også med min ilder
Cirkeline, da hun var hvalp, men det så meget
værre ud, end det var - hun kom i hvert fald aldrig
noget til. Killingerne er jeg lidt mere pyldret med,
da de er lidt mere sårbare end en ilderhvalp.

> Er nødt til at spørge: Hvor får du alle de fede citater fra??

http://www.coolsig.com/
Knock yourself out )

--
Hilsen Helle
Grow your own Dope. Plant a man.

---

Hejsa Helle
Vups, kom til at sende indlægget til dig privat, og nu kan jeg ikke sende
til NG'en (evindeligt bøvl det her).

Helle Andersen wrote:

Undskyld, hvis min bemærkning virkede belærende - det var ikke hensigten.
jeg havde det da
præcis på samme måde til jeg selv fik
killinger og var meget overrasket over, at de begyndte at lege med
hinanden kun 5 dage gamle.
Jeg troede, at jeg tog fejl, men det
var ganske vidst.

Overhovedet ikke, det var slet ikke sådan jeg opfattede det
Jeg kom bare pludselig i tanke om, at jeg faktisk aldrig rigtig har haft
noget med killinger at gøre,
og hvor ved jeg da bare meget meget lidt om katte i lige netop den alder.
Jeg har altid bedre
kunnet lide voksne dyr, så jeg har egentlig altid vist dem den største
interesse

<snip>
http://www.coolsig.com/
Knock yourself out )
--
Hilsen Helle
Grow your own Dope. Plant a man.

Tak for linket ... nu ligger jeg flad a grin !!! Med en kæreste, der for
tiden arbejder fra 08.30 -
24.00 (eller senere) hver dag for tiden, så var det måske værd at prøve *G*.
Mon man kan købe sig en mand som frø på pose i Silvan, og mon sådan een kan
klare sig i en
ordinær urtepotte - selvfølgelig kun til hans fødder er udvokset, men
altså....
Jeg vandrer til Coolsig i løbet af natten
G'nat herfra
-Gitte

---

Hm...den pæne inddeling ryger åbenbart, når jeg låner kærestens browser...håber
det er til at se, hvad der citeret, og hvad der er mig, alligevel. Nu er jeg
selv ved at være så træt, at jeg ikke kan se forskel, så jeg vil lægge mig og
knalde brikker sammen med de to pelsboller...
Alle ønskes en dejlig REM-søvn i nat,
G'nat
-Gitte