(-: Tina
skrev:
> Hvorfor vil min server ikke "godkende"?
> Når jeg vil se om der er kommet nogen nye mail på min Outlook
> Express, så får jeg bare en melding på at serveren ikke er
> fundet.
Hej Tina.
Der kan være flere årsager til fejlen.
Tjek først at du kan læse websider normalt (besøg en vilkårlig
side, fx
www.dr.dk eller
www.google.dk).
Hvis browseren også fejler, har din computer et generelt problem
med forbindelsen til internettet.
Hvis du for nylig har skiftet mailadresse, eller adgangskode til
din mailkonto, kan problemet også ligge her. Prøv at læse præcis
hvilken fejlmeddelelse du får (gengiv den evt. i en kommentar her i
tråden).
Kører browseren godt nok, skal du tjekke forbindelsen til den
pågældende mailserver. Jeg kan ikke huske om OE skriver navnet på
serveren i fejlmeddelelsen - hvis den gør det, kan du prøve at
skrive det ind i din browser og se om det hjælper. En mailserver
skal ikke nødvendigvis kunne vise noget til en browser, men mange
mailservere har også tilknyttet en webmail på samme adresse.
Hvis der ikke er hul igennem her, kan det være en midlertidig fejl
på serveren. Tjek evt. din mailudbyders hjemmeside og se evt.
driftsmeddelelser.
PS: Hvis du har kommentarer eller rettelser til et indlæg, er det
bedst at placere dem som en opfølgning (svar/kommentar) til
indlægget - i stedet for at oprette et nyt indlæg i gruppen. På den
måde er det lettere at overskue de forskellige debatter der er i
gang i en gruppe.
Hvis du er ny i nyhedsgrupperne, kan jeg anbefale websiden her:
<
http://usenet.dk/>. Den giver mange gode forklaringer på hvordan
man får noget ud af grupperne.
Til sidst vil jeg lige gøre opmærksom på at der er en særskilt
gruppe til Outlook Express -
<news:dk.edb.internet.software.mail+news.outlook-express>.
Spørgsmål om hvordan man sætter OE op (eller generelt anvender
programmet) hører hjemme i den gruppe. I dit aktuelle spørgsmål er
det ikke sikkert at det er i Outlook Express at fejlen skal findes,
derfor er det o.k. at spørge her.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html