/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Afgift på "støjende" dæk - så har SF da få~
Fra : Bo Velschow


Dato : 04-08-06 00:18

Forleden lancerede SF så en genial plan om, at støjsvage dæk skal
favoriseres således, at støjende dæk skal belægges med afgift ("Vi skal have
en afgiftsmodel, der betyder, at støjsvage dæk er markant billigere end dem,
der støjer (...)" (http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=772326/).

Forslaget viser jo med al tydelighed, at politikere i tide og utide
præsenterer forslag, der er uhyre ugennemtænkte og tit deciderede tåbelige.

SFeren Steen Gade står bag forslaget, men han er åbenbart uden viden omkring
de mange kompromisser, der indgås ved fremstilling af dæk: Kigger man på
f.eks. ADACs/FDMs test af dæk, betragtes - udover dækstøj (som vægtes 10%) -
vejgreb på tør hhv. våd vej (vægtes hhv. 20% og 35%; af stor betydning for
bilens evne til at stå fast! Tankevækkende, at disse to forhold tilsammen
vægtes 5.5 gange så meget som dækstøj!), rullemodstand (vægtes 10%; af
betydning for bilens brændstofforbrug - og dermed forurening!) samt
slidstyrke (vægtes 20%; af betydning for, hvor tit dækkene skal skiftes - og
dermed også af betydning for den forurening og det ressourceforbrug,
fremstillingen af dæk medfører!).

Forslaget er således et klassisk en-øjet, ugennemtænkt, sort/hvidt forslag,
hvor der
udelukkende kigges på ét forhold, mens en række andre (og i dette tilfælde
meget vigtige) forhold komplet ignoreres.

Lad os nu antage, at en eller anden dæk-producent (måske beliggende i
fjernøsten - lad os for sjov kalde det Zhangstone) øjnede en chance for at
øge markedsandel i lille Danmark, og fremstillede det totalt lydløse dæk
(som jo så ville være afgiftsfritaget, i modsætning til diverse "støjende"
dæk fra Michelin, Goodyear osv osv). Jeg er sikker på, at et sådant dæk
ville komme til at sidde på mange biler, idet mange i forvejen voldsomt
afgiftstyngede bilister jo desværre føler sig tvunget ud i at spare, hvor
spares kan. Nu viser det sig bare desværre, at Zhangstone dæk totalt mister
vejgrebet, blot der ligger 0.1 mm vand på vejbanen - resultat: skader på
både biler og personer pga. de ulykker, der uvægerligt vil indtræffe. Er det
virkelig værd at ofre bare ét menneskeliv for at sænke dækstøjen et par dB??

Ydermere viser det sig, at Zhangstone-dæk desværre har en rullemodstand, der
er ekstremt høj (man har måttet blande en masse silikat i gummiblandingen
for at gøre den ultra-støjsvag...?!) - så brændstofforbruget for de, der
forståeligt forsøger at sno sig udenom afgifterne på de støjende dæk, stiger
med 5%. CO2 udledningen stiger jo derfor ligeledes (ups! Den havde de
"miljøbevidste" politikere vist ikke lige overvejet!).

Pga. nævnte høje silikatindhold(?) for Zhangstone-dækkene holder de desværre
kun halvt så længe som gennemsnitsdæk - dvs. miljøet (og pengepungen) skal
nu belastes af, at der skal fremstilles langt flere dæk for at dække det
samme antal kørte kilometre.

Desværre lod vores miljøminister sig umiddelbart besnære af SFs forslag -
man må så blot håbe, at hun har nogle kompetente embedsmænd, der kan "regne
den ud" for hende efter ferien, så den slags tåbeligheder aldrig bliver ført
ud i livet...

Til SF kan man vist blot sige: Det er en OM'er!!! Stil i stedet nogle
forslag, der f.eks. favoriserer sikre dæk (præmiér f.eks. bilister, der
vælger at køre med vinterdæk - for nu at tage én af mine egne kæpheste -
eller sænk afgiften på de biler, der scorer højest i NCAP, for blot at nævne
et par forslag, som nok kunne redde et menneskeliv eller to på vejene om
året) - og lad dog være med at vejre morgenluft og gå efter nogle billige
stemmer fra folk, der er så uheldige at føle sig generet af trafikstøj. Nå
jo, man kunne jo også vælge at forske mere i støjsvag vejbelægning - men den
er åbenbart for dyr...?!

Nå, jeg trængte lige til at få luft og få dulmet min "politikerlede".
Fortsat god og trafiksikker sommer derude!

--
Venlig hilsen

Bo Velschow
3540 Lynge
Ved svar til mail-adresse: Erstat "invalid" med korrekt landekode for
Danmark




 
 
Ukendt (04-08-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 04-08-06 00:28

"Bo Velschow" <dr-bo@mail.invalid> skrev i en meddelelse
news:44d28410$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Pga. nævnte høje silikatindhold(?) for Zhangstone-dækkene holder de
> desværre
> kun halvt så længe som gennemsnitsdæk - dvs. miljøet (og pengepungen) skal
> nu belastes af, at der skal fremstilles langt flere dæk for at dække det
> samme antal kørte kilometre.
>
> Desværre lod vores miljøminister sig umiddelbart besnære af SFs forslag -
> man må så blot håbe, at hun har nogle kompetente embedsmænd, der kan
> "regne
> den ud" for hende efter ferien, så den slags tåbeligheder aldrig bliver
> ført
> ud i livet...
>

Du har da så evig ret.

mvh.
Kim Frederiksen



Henning Præstegaard (04-08-2006)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 04-08-06 08:25

Bo Velschow wrote:
> Forleden lancerede SF så en genial plan om, at støjsvage dæk skal
> favoriseres således, at støjende dæk skal belægges med afgift ("Vi
> skal have en afgiftsmodel, der betyder, at støjsvage dæk er markant
> billigere end dem, der støjer (...)"
> (http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=772326/).
Det jeg har undret mig over er at der inden for de sidste 3 uger har været
en historie i TV om støjdæmpende asfalt. Der blev det fortalt at den type
asfalt ikke koster mere end andre typer asfalt og at der ikke var forskel
på de andre egenskaber. Hvor er de politikere der forlanger at man nu kun
bruger støjdæmpende asfalt?

mvh
Henning



Martin Sørensen (04-08-2006)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 04-08-06 08:47


Henning Præstegaard skrev:


> Det jeg har undret mig over er at der inden for de sidste 3 uger har været
> en historie i TV om støjdæmpende asfalt. Der blev det fortalt at den type
> asfalt ikke koster mere end andre typer asfalt og at der ikke var forskel
> på de andre egenskaber. Hvor er de politikere der forlanger at man nu kun
> bruger støjdæmpende asfalt?
>
Det gør man vist også mange steder, men:

- det kommer kun ud når man alligevel laver ny vejbelægning.
- jeg ved ikke hvordan det er med holdbarheden, specielt i forbindelse
med frost.

/Martin


.J.S... (04-08-2006)
Kommentar
Fra : .J.S...


Dato : 04-08-06 15:59


"Bo Velschow" <dr-bo@mail.invalid> skrev i en meddelelse
news:44d28410$0$15783$14726298@news.sunsite.dk...
> Forleden lancerede SF så en genial plan om, at støjsvage dæk skal
> favoriseres således, at støjende dæk skal belægges med afgift ("Vi skal
> have
> en afgiftsmodel, der betyder, at støjsvage dæk er markant billigere end
> dem,
> der støjer (...)" (http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=772326/).
>
> Forslaget viser jo med al tydelighed, at politikere i tide og utide
> præsenterer forslag, der er uhyre ugennemtænkte og tit deciderede
> tåbelige.
>
Tja, og her i Århus amt er vejbelægningen de fleste steder grovere end noget
dæk, så det er stort set underordnet hvilket dæk man monterer.
De kunne halvere dæk støjen umiddelbart ved at gå tilbage til go gammeldags
sort asfalt istedet for det de bruger nu.
Du kender det sikkert det starter sit liv som løse sten som bilisterne selv
skal køre fast.




mvh/JS



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408896
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste