|
| 6.-klasses matematik Fra : trans |
Dato : 31-08-06 05:36 |
|
Fra Jyllands-Posten i dag:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3928028/
"Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan da den
smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende er lidt
selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
undervisningsmiljoet..
Bent
| |
Henning Sørensen (31-08-2006)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 31-08-06 08:26 |
|
Naturligvis er det ikke ligegyldigt!
En dygtig underviser kan komme langt uanset liniefag, men skal resultatet
være bedst muligt, skal den bedst egnede også forestå undervisningen. Og
dette vil i de fleste tilfælde være læreren med særlige evner for og
interesser i faget. Jeg vil antage at en sådan ofte vil vælge disse fag som
liniefag. Eller har en særlig viden om pensum i disse klassetrin samt
indsigt i og evne for undervisning af 9-12 årige.
Citat fra JP:
Skolerne har dog selv mulighed for at tage hånd om problemet, fortæller
evalueringskonsulent hos EVA, Bo Söderberg:
»Næsten samtlige skoleledere mener, at lærernes linjefag er vigtige, men
andre ting spiller ind, når de laver fagfordeling. Det handler også om at få
skemaet til at hænge sammen,« siger han og henviser til, at mange skoler er
begyndt at lave afdelingsopdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling.
»Når inddelingen skal gå op med lærerantallet, kan det blive vigtigere end
lærernes linjefag,« siger han.
Citat slut.
I sidste ende er det vel ren og skær politik, der afgør børnenes
undervisning, og man kan selvfølgelig mene, at det er fint at landets gæld
svinder og "vi snart ejer hele Verden" - men når nu de, der skal styre dette
kommende "Danske Storrige", får deres skolegang nedprioriteret, går det
såmænd nok hurtigt den anden vej igen.
/Henning.
"trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1156998961.046395.109920@e3g2000cwe.googlegroups.com...
Fra Jyllands-Posten i dag:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3928028/
"Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan da den
smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende er lidt
selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
undervisningsmiljoet..
Bent
| |
Wilstrup (31-08-2006)
| Kommentar Fra : Wilstrup |
Dato : 31-08-06 19:03 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44f68f11$0$75035$14726298@news.sunsite.dk...
> Naturligvis er det ikke ligegyldigt!
> En dygtig underviser kan komme langt uanset liniefag, men skal resultatet
> være bedst muligt, skal den bedst egnede også forestå undervisningen. Og
> dette vil i de fleste tilfælde være læreren med særlige evner for og
> interesser i faget. Jeg vil antage at en sådan ofte vil vælge disse fag
> som liniefag. Eller har en særlig viden om pensum i disse klassetrin samt
> indsigt i og evne for undervisning af 9-12 årige.
Eva-undersøgelsen siger ikke at der ikke findes gode lærere med flair for
matematik, der kan undervise på en forsvarlig måde i faget, men det er helt
korrekt, at det bør være linjefagsuddannede lærere, idet de både har mere
viden og mere fagdidaktik end normallæreren. Det er væsentlig at man i
4.-6.klasserne (som der her er tale om) ved, hvordan eleverne lærer
matematik, og den indsigt har de fleste linjefagsuddannede matematiklærere i
højere grad end den lærer, der tilfældigt bliver pålagt at undervise i faget
blot fordi skemaet skal gå op.
--
Wilstrup
| |
Henning Sørensen (31-08-2006)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 31-08-06 20:37 |
|
"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:44f7247c$0$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:44f68f11$0$75035$14726298@news.sunsite.dk...
>> Naturligvis er det ikke ligegyldigt!
>> En dygtig underviser kan komme langt uanset liniefag, men skal resultatet
>> være bedst muligt, skal den bedst egnede også forestå undervisningen. Og
>> dette vil i de fleste tilfælde være læreren med særlige evner for og
>> interesser i faget. Jeg vil antage at en sådan ofte vil vælge disse fag
>> som liniefag. Eller har en særlig viden om pensum i disse klassetrin samt
>> indsigt i og evne for undervisning af 9-12 årige.
>
>
> Eva-undersøgelsen siger ikke at der ikke findes gode lærere med flair for
> matematik, der kan undervise på en forsvarlig måde i faget, men det er
> helt korrekt, at det bør være linjefagsuddannede lærere, idet de både har
> mere viden og mere fagdidaktik end normallæreren. Det er væsentlig at man
> i 4.-6.klasserne (som der her er tale om) ved, hvordan eleverne lærer
> matematik, og den indsigt har de fleste linjefagsuddannede matematiklærere
> i højere grad end den lærer, der tilfældigt bliver pålagt at undervise i
> faget blot fordi skemaet skal gå op.
> --
> Wilstrup
Og hvis det tilmed *er* tilfældigt, da kan den særlige interesse for faget,
man må antage en liniefagsuddannet matematiklærer har, mangles. Især da
fagligt overskud giver flere ressourcer til undervisningen.
Ikke dermed sagt, at en dygtig underviser ikke kan gøre det særdeles godt -
det er selvfølgeligt individuelt, men en liniefagsuddannet matematiklærer
bør bestemt have de bedste forudsætninger.
/Henning.
| |
Wilstrup (02-09-2006)
| Kommentar Fra : Wilstrup |
Dato : 02-09-06 10:27 |
|
"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:44f73a6a$0$75038$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
> news:44f7247c$0$84028$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44f68f11$0$75035$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Naturligvis er det ikke ligegyldigt!
>>> En dygtig underviser kan komme langt uanset liniefag, men skal
>>> resultatet være bedst muligt, skal den bedst egnede også forestå
>>> undervisningen. Og dette vil i de fleste tilfælde være læreren med
>>> særlige evner for og interesser i faget. Jeg vil antage at en sådan ofte
>>> vil vælge disse fag som liniefag. Eller har en særlig viden om pensum i
>>> disse klassetrin samt indsigt i og evne for undervisning af 9-12 årige.
>>
>>
>> Eva-undersøgelsen siger ikke at der ikke findes gode lærere med flair for
>> matematik, der kan undervise på en forsvarlig måde i faget, men det er
>> helt korrekt, at det bør være linjefagsuddannede lærere, idet de både har
>> mere viden og mere fagdidaktik end normallæreren. Det er væsentlig at man
>> i 4.-6.klasserne (som der her er tale om) ved, hvordan eleverne lærer
>> matematik, og den indsigt har de fleste linjefagsuddannede
>> matematiklærere i højere grad end den lærer, der tilfældigt bliver pålagt
>> at undervise i faget blot fordi skemaet skal gå op.
>> --
>> Wilstrup
>
> Og hvis det tilmed *er* tilfældigt, da kan den særlige interesse for
> faget, man må antage en liniefagsuddannet matematiklærer har, mangles.
> Især da fagligt overskud giver flere ressourcer til undervisningen.
> Ikke dermed sagt, at en dygtig underviser ikke kan gøre det særdeles
> godt - det er selvfølgeligt individuelt, men en liniefagsuddannet
> matematiklærer bør bestemt have de bedste forudsætninger.
Enig
--
Wilstrup
| |
ks (31-08-2006)
| Kommentar Fra : ks |
Dato : 31-08-06 15:43 |
|
hmmm, hvad mener du med "alle kan klare det"???
HVad med de forskellige algoritmer, pædagogiske overvejelser,
problemstillinger osv. osv.???
Du er velkommen til at komme forbi min 6. klasse og se om det er så let som
du tror!!!
mvh
kenneth - matematik/klasselærer i en 6. klasse.....
"trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1156998961.046395.109920@e3g2000cwe.googlegroups.com...
Fra Jyllands-Posten i dag:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3928028/
"Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan da den
smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende er lidt
selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
undervisningsmiljoet..
Bent
| |
kris b (31-08-2006)
| Kommentar Fra : kris b |
Dato : 31-08-06 16:59 |
|
<Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan da den
<smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende er lidt
<selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
<undervisningsmiljoet..
<
<Bent
<
sikke fine faglige ambitioner du har
kb
| |
Kim2000 (31-08-2006)
| Kommentar Fra : Kim2000 |
Dato : 31-08-06 18:31 |
|
"kris b" <nospam@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:44f7072c$0$149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> <Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan da den
> <smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende er lidt
> <selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
> <undervisningsmiljoet..
> <
> <Bent
> <
> sikke fine faglige ambitioner du har
> kb
Nåh, er det bare Bent der igen giver udtryk for sin foragt for skolen og
fortæller os at manden er hjernedød. Personligt har jeg forlængst smidt
manden i killfilteret, hvor han kan hygge sig med par andre tosser. De
fleste matematiklærere, som undertegnede, vil nok sige det er suverænt
nemmest at undervise i de store klasser, men hvorfra skulle han dog vide
det?
mvh
Kim
--
Her kan du finde blade, bøger og hæfter, noget skal du betale for, men det
meste er gratis.
Magasinet 1 er udkommet 10/7 - gratis blad om computer, sport, film og meget
andet.
Download af bladet på www.damat.dk
| |
Carlsen (31-08-2006)
| Kommentar Fra : Carlsen |
Dato : 31-08-06 18:25 |
|
"trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
>>Er det ikke også ligegyldigt? Enhver normalt begavet person kan >>da den
>>smule matematik, der læres op til 6. klasse, hvis vedkommende >>er lidt
>>selvstændigt tænkende og ikke er miljoeskadet gennem ophold i
>>undervisningsmiljoet..
Tjooo, hvis ellers læreren har interesse i faget, og ellers har sin didaktik
i orden - men det er altså ikke "bare"! OG: der er altså mange forældre der
allerede på mellemtrinnet må opgive at læse lektier med deres børn - om de
så af dig betegnes som værende ikke-normalt-begavede ... det vil jeg ikke
blande mig i.
-LC
| |
Ivar (02-09-2006)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 02-09-06 23:11 |
|
trans skrev:
> "Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
> matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
> Er det ikke også ligegyldigt?
Jo, det skulle man mene. Jeg kan godt forstå, at lærerstanden føler
sig presset. Udtalelser som ovenstående får dem til at fremstå som
nogle uvidne fjolser. Man må forvente, at Danmarks Lærerforening
forsvarer lærerne, og fortæller borgerne i dette land, at selvfølgelig
kan alle lærere klare den opgave.
Ivar Magnusson
--
Træt af Outlook Express?
Prøv MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
| |
Wilstrup (03-09-2006)
| Kommentar Fra : Wilstrup |
Dato : 03-09-06 08:57 |
|
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.180b7d6904ef1f40.31159@nozpamwebspeed.dk...
> trans skrev:
>
>> "Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
>> matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
>
>> Er det ikke også ligegyldigt?
>
> Jo, det skulle man mene. Jeg kan godt forstå, at lærerstanden føler
> sig presset. Udtalelser som ovenstående får dem til at fremstå som
> nogle uvidne fjolser. Man må forvente, at Danmarks Lærerforening
> forsvarer lærerne, og fortæller borgerne i dette land, at selvfølgelig
> kan alle lærere klare den opgave.
>
>
> Ivar Magnusson
hvis man ikke kender en snus til pædagogik og undervisning, så vil man
naturligvis mene som Bent, der foragter enhver lærdom der går udover
børnehaven. Da han er tilhænger af at man afskaffer skolen og i stedet lader
børnene selv erfare alt i "livets skole", da han foragter enhver systematisk
undervisning og enhver uddannelse, der faktisk tager sigte på at man lærer
noget på en systematisk og reflekterende facon, så må jeg som fagmand sige
at en sådan holdning kæmper selv guderne forgæves mod. Han er så
faktaresistent at det gør helt ondt.
Mange uprofessionelle voksne mener at hvis man kan matematik på blot
6-7.klasses-niveau, så er det jo ingen sag at undervise i faget i de små
klasser. Intet kan være mere forkert. Det kræver faktisk at man ikke alene
ved noget om faget, men også at man ved noget om, hvordan man formidler
stoffet, så det fører til læring hos eleverne. Og det er ikke noget man
automatisk ved blot fordi man kan en smule matematik.
Undervisning i matematik handler om mere end blot at lade eleverne lære
nogle bestemte algoritmer og så bruge dem hver gang . Det fører til udvendig
læring, hvor kun de dygtigste gennemskuer tingene og får noget ud af dem,
medens de øvrige ikke fatter et hak og kommer til at hade matematik resten
af deres liv.
En linjefagslærer i faget vil alt andet lige vide bedre, men naturligvis
findes der også lærere, der er så gode til matematik at de ikke kan forstå
at andre ikke finder det "indlysende" - men det er igen et spørgsmål om
empati, som der ikke kan undervises i.
--
Wilstrup
| |
Henning Sørensen (03-09-2006)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 03-09-06 10:10 |
|
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.180b7d6904ef1f40.31159@nozpamwebspeed.dk...
> trans skrev:
>
>> "Halvdelen af de lærere, der underviser folkeskolens 4.-6. klasser i
>> matematik, har ikke selv haft faget på seminariet."
>
>> Er det ikke også ligegyldigt?
>
> Jo, det skulle man mene. Jeg kan godt forstå, at lærerstanden føler
> sig presset. Udtalelser som ovenstående får dem til at fremstå som
> nogle uvidne fjolser. Man må forvente, at Danmarks Lærerforening
> forsvarer lærerne, og fortæller borgerne i dette land, at selvfølgelig
> kan alle lærere klare den opgave.
>
>
> Ivar Magnusson
Det kan være at man skulle mene det, men faktum er, at du tager fejl.
I mine øjne en meget alvorlig og farlig fejltagelse, der desværre også
gennemsyrer landets politiske ledelse; at man kan få et optimalt resultat
uden at give optimale arbejdsbetingelser.
Sådanne udtalelser får ikke lærerstanden til at fremstå som uvidende
fjolser, andet end hos de, der selv er det.
Og DL skal naturligvis ikke "forsvare" lærerne på den måde! Derimod skal DL
få fingeren ud, og få forklaret landets politiske ledelse - læs: vælgerne -
at såfremt man fortsat ønsker at nedprioritere folkeskolen, så må det
nødvendigvis blive uden seriøse og motiverede lærere. Symptomet er sådan set
allerede begyndt, og landets seminarier står pt. halvt tomme.
/Henning.
| |
Ivar (03-09-2006)
| Kommentar Fra : Ivar |
Dato : 03-09-06 11:27 |
|
Henning Sørensen skrev:
> Det kan være at man skulle mene det, men faktum er, at du tager fejl.
Tidligere var læreren sammen med præsten landsbyens kloge hoveder.
Lærernes status er siden stødt og roligt dalet. At man skal have
linjefag for at undervise i matematik i 6. klasse er med til sænke
denne status. At lærerne ser anderledes på det, har umiddelbart ingen
indflydelse på deres image.
Ivar Magnusson
--
Træt af Outlook Express?
MesNews: http://LexInfo.dk/MesNews/
| |
Henning Sørensen (03-09-2006)
| Kommentar Fra : Henning Sørensen |
Dato : 03-09-06 12:11 |
|
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.1aea7d699dbc79d6.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Henning Sørensen skrev:
>
>> Det kan være at man skulle mene det, men faktum er, at du tager fejl.
>
> Tidligere var læreren sammen med præsten landsbyens kloge hoveder.
> Lærernes status er siden stødt og roligt dalet. At man skal have
> linjefag for at undervise i matematik i 6. klasse er med til sænke
> denne status. At lærerne ser anderledes på det, har umiddelbart ingen
> indflydelse på deres image.
>
>
> Ivar Magnusson
Øh - hvorledes ??
/Henning.
| |
Wilstrup (03-09-2006)
| Kommentar Fra : Wilstrup |
Dato : 03-09-06 12:23 |
|
"Ivar" <dild@[nozpam]webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:mn.1aea7d699dbc79d6.31159@nozpamwebspeed.dk...
> Henning Sørensen skrev:
>
>> Det kan være at man skulle mene det, men faktum er, at du tager fejl.
>
> Tidligere var læreren sammen med præsten landsbyens kloge hoveder.
> Lærernes status er siden stødt og roligt dalet. At man skal have
> linjefag for at undervise i matematik i 6. klasse er med til sænke
> denne status. At lærerne ser anderledes på det, har umiddelbart ingen
> indflydelse på deres image.
Det var degnen der var lærer i sin tid. Denne "undervisning" bestod i
udenadslæren og prygl. Børnene sad tre forskellige klasser ad gangen.
Senere blev det til folkeskoler, hvor det stadig var udenadslæren og
terperi.
Den gamle høkerregning var nok til eleverne fordi samfundet var mere enkelt
end i dag.
Man havde ikke øjne for pædagogik og psykologi -de svageste faldt igennem og
kom ofte til at leve en kummerlig tilværelse. De dygtige var som regel børn
fra bedrestillede hjem.
Realskolen var et eksempel på denne opdeling. Matematikken bestod der for
det meste af kollonne-regning, men dertil kom så algebra, geometri og
aritmetik. Altsammen stadigvæk udenadslæren for dem, der ikke fattede
matematikken. Lærerne tog sig af de dygtigste - der var ingen sans for de
svageste her.
Senere kom så 75-loven og begyndelsen til enhedsskolen - lærerne skulle være
dygtigere til at undervise - kravene til selvstændighed hos eleverne øgedes,
men stadigvæk var det de dygtigste der høstede fortjenesten - de svageste
blev man først der mere opmærksom på -man blev også opmærksom på at
ordblinde børn - som man efter 1958-loven omtalte som "læseretarderede" -
ikke var intellektuelt dumme, men blot børn med et læsehandicap. Og man
satte ikke længere "dumme" børn bagest i klassen. Specialundervisning fik
sin tid.
Synet på undervisningen ændrede sig - og det er noget nonsens at skrive at
det forhold at man skal have linjefag for at undervise i matematik er et
eksempel på at man sænker lærernes status.
Tidligere var det sådan at en seminarieuddannet lærer skulle kunne undervise
i matematik indtil 7.klasse - og derefter skulle den overtages af
linjefagsuddannede lærere. Senere er man blevet opmærksom på at man også i
de små klasser har brug for andre kompetencer end dem, man kunne tilegne sig
på et år med matematik på grundfagsniveau.
Det er et udtryk for en udvikling og en erkendelse at kravene er anderledes
end da den første folkeskolelov kom i 1814 - og endnu bedre end den
undervisning der foregik allerede i middelalderen med "hørere", der tampede
børnene gule og blå fordi de ikke kunne lære tingene så godt udenad.
Det var også bedre end den undervisning der foregik i 50'erne, som jo stadig
virkede efter 1937-loven, hvor man troede at udenadslæren i et fag også
ville smitte af på udenadslæren i de øvrige fag. Her kom det så at man i den
tid op til 1958-loven, at man så småt afskaffede den megen udenadslære og
terperi, selvom den fortsatte - sammen med pryglestraffen - på adskillige
skoler landet over i praksis.
Ovenstående meget overfladiske og hurtige gennemgang af skolens historie,
viser imidlertid at der er sket en udvikling og at den udvikling kommer som
følge af at man er blevet mere og mere opmærksom på betydningen af
fagdidaktik og pædagogikkens betydning i øvrigt når det gælder om at
undervise børn.
Jeg kan ikke for min død begribe hvorfor det skulle betyde at lærernes
status er faldet som følge af dette. Alle lærere har jo linjefag i to eller
flere fag, så hvis de ikke kan magte matematik, så kan de vel magte så mange
andre fag på tilsvarende vis.
Vi er ved at gå væk for enhedslæreren til fordel for faglæreren. Man kan så
diskutere rimeligheden af dette, men det er nu en gang virkeligheden.
Gymnasielærere underviser jo også kun i deres specialefag, og deres status
er vel ikke faldet som følge af det?
--
Wilstrup
| |
|
|