Nu er det ikke kun mig, der siger, at det ikke kan betale sig at arbejde
her i Danmark:
http://www.berlingske.dk/business/artikel:aid=781372/
Jeg må snart se, hvordan jeg kan komme fri af det skide lavtlønsjob, som
jeg har rodet mig ud i.
----------------------------
Artiklen:
Lagt på Business.dk onsdag den 23. august 2006 kl. 22:30
Mange taber penge ved at tage arbejde
Af Lars Erik Skovgaard
En del skal nærmest have penge med hjemmefra, hvis de går fra dagpenge til
et lavtlønnet job, viser nye beregninger. Gevinsten ved at arbejde er
minimal for store grupper.
Beskedne 22 kroner om dagen. Eller mindre end hvad en pakke cigaretter
eller en bakke med æg koster.
Så minimal er gevinsten for ledige ved at tage et lavtlønnet arbejde i
Danmark.
Tages der højde for, at beskæftigede skal bruge penge på tog og busser, kan
det stort set ikke betale sig at arbejde.
Det viser beregninger, Danske Bank har lavet for Berlingske Business.
Tallene kommer netop som det er blevet påvist, at mange ledige afslår at
arbejde som eksempelvis postbud eller avisomdeler.
En lavtlønnet pizzasælger har kun 500 kroner mere udbetalt om måneden, end
en person, der hæver dagpenge eller førtidspension. Kassedamen har en lidt
større gevinst ved at arbejde - cirka 1.100 kroner om måneden.
Men dette tal overdriver den umiddelbare forskel, da en del af aflønningen
er indbetalinger på pensioner. Ses der bort fra pension, får kassedamen
efter skat næsten det samme som pizzasælgeren.
Det vil sige tæt ved 10.600 kroner om måneden efter skat, mens man på
dagpenge får 10.078 kroner om måneden efter skat.
»Kassedamer har næsten ingen gevinst ved at arbejde her og nu. Men de kan
til gengæld glæde sig over at spare op til deres pension,« siger
afdelingsdirektør i Danske Bank Steen Bocian.
Også arbejdsløse har mulighed for at spare penge ved at melde sig ud af
fagforeningen.
Så reelt vil mange få en lavere levefod, hvis de skifter dagpenge ud med et
job.
Ledige belønnes
Steen Bocian kalder gevinsten ved at arbejde for »meget lille.«
Kombinationen af en høje skatter - også i bunden - og høje ydelser i vores
velfærdsstat belønner de ledige, og straffer de flittige.
Steen Bocian mener derfor, det er helt oplagt at justere den danske model.
»Hvis alle skal have et incitament til at være på arbejdsmarkedet, må der
justeringer til. Det er der i høj grad behov for i øjeblikket.«
Medlem af skatteudvalget for Venstre, Charlotte Antonsen, afviser dog, at
regeringen piller ved satserne for ledige.
»Danmark er et dyrt land at leve i. Især i de store byer. Derfor kan
satserne ikke sættes ned. I stedet prøver vi med det gode ved at skærpe
kravene til ledige voldsomt. De skal stå til rådighed. De skal tage ledige
job. Men overordnet set, skal det kunne betale sig at arbejde i Danmark.
Det er også derfor, vi løbende har sat jobfradraget op og sænket
personskatten på arbejde,« siger Charlotte Antonsen.
Cepos oprørt
Men cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos er
direkte oprørt over tallene.
»Det er rystende. Politikerne bør sætte dagpenge og andre offentlige
ydelser ned. Unge mellem 25 og 30 år på kontanthjælp eller dagpenge, bør
ikke kunne få mere end SU. Dagpenge bør man højst kunne få i to år, ikke i
fire. Samtidig bør alle overførselsindkomster fremover reguleres op med
inflationen, der er omkring to procent, ikke med lønudviklingen, der er
dobbelt så høj,« siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO er lodret uenig. Han mener ikke, at
der er »skygge af mangel på incitamenter på det danske arbejdsmarked.«
»De fleste får et job, gør karriere, og stiger i løn. De er derfor kun i et
lavtlønnede job i kort tid.
Dertil kommer, at de får pension oven i lønnen.« Samtidig peger Jan Kæraa
Rasmussen på, at det er yderst vanskeligt at få førtidspension, ligesom man
på dagpenge løbende stilles over for en række barske krav. Så han mener
ikke, at man selv kan vælge offentlige ydelser i stedet for at job.
Samspilsproblemer
LO-økonomen indrømmer dog, at visse grupper herhjemme er tæt på at tabe
penge på at arbejde.
Det kan eksempelvis være tilfældet for enlige mødre på kontanthjælp, som
har friplads i børnehave eller vuggestue.
»Her er en række såkaldte samspilsproblemer, som gør den effektive skat på
den sidst tjente kroner meget høj. Men vi er ikke i nærheden af at have et
problem, hvis blikket rettes mod skolelærer eller sygeplejersker,« siger
han.
Steen Bocian mener dog, at det ikke alene er folk med lave indkomster, der
mangler en gulerod til at arbejde.
»Det gør folk med høje indkomster også. Med en marginalskat på 63 procent
på indkomster over 318.700 kroner om året, er der store problemer.«
Derfor mener han også, at det er bedre at sænke skatten i toppen frem for i
bunden. Altså sådan, at det er højtlønnede og ikke lavtlønnede, der får
lettelser.
»Arbejdsløsheden er nemlig meget lav. Det vil sige, at potentialet for at
få flere ind i et lavtlønnet job er ret lille. Der er derimod et stort
potentiale for at få de erhvervsaktive til at arbejde mere, hvis topskatten
sættes ned,« siger han.
Problemerne i bunden af indkomstskalaen kan løses ved at hæve jobfradraget,
eller sænke de sociale ydelser.
»Det er dog vigtigt, at eventuelle reduktioner i ydelsen ikke går ud over
fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
»De høje dagpenge er én hjørnesten i den danske flexicurity model,« siger
Steen Bocian.
--
Posted via a free Usenet account from
http://www.teranews.com