- Rygterne om en uovervindelig splittelse mellem Socialdemokraterne og de
Radikale om udlændingepolitikken er vildt overdrevne. Selv om det gamle
arbejderparti under Helle Thorning-Schmidts management har fundet det
klogest at lægge afstand til Marianne Jelveds og Margrethe Vestagers
rabiate kurs for at holde på de sidste kernevælgere, er de to
partiledelser i virkeligheden mere enige, end de offentligt vil stå ved.
Der er tale om en dybt forankret, nærmest instinktiv samtænkning, som jo
er det, der virkelig bærer en politisk alliance på længere sigt.
- Tag nu det forhold, at Danmark på det seneste har lagt vægt på at
udvælge kvoteflygtninge, der havde *særlige forudsætninger for at kunne
integreres i det danske samfund* (min fremhævning, GB). Denne praksis har
nu fremkaldt *dybe betænkeligheder* hos såvel socialdemokrater som
radikale, fordi det har vist sig, at kristne er lettere at integrere end
muslimer – hvilket har betydet, at kristne kvoteflygtninge er rykket frem
i køen, hvor man tidligere helst skulle være muslim for at komme ind.
Og da det åbenbart ikke er nogen kunst at integrere en kristen araber
eller afrikaner, forlanger de to oppositionspartier nu samstemmende, at
man atter begynder at prioritere religioner, hvis tilhængere med garanti
ikke vil have noget tilovers for dansk kultur.
*Der er jo også det betydelige problem med den nuværende praksis, at
velintegrerede, arbejdsomme, lovlydige, veluddannede og tilfredse
nydanskere kan ende med at stemme på V, K eller DF – og det var ikke
meningen med den humanitære indsats.
Lars Hedegaard, Groft Sagt
--
Med venlig hilsen
GB
|