/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Nationalbanken - Historiske Snaptshots
Fra : Jan Rasmussen


Dato : 26-07-06 19:43

Jeg sidder lige og kigger på nogle Historiske Snaptshots, og
det er (for mig) den rene 'guldgrube' af Historiske oplysninger.

Tag selv en tur på,,,
http://www.nationalbanken.dk/dndk/hist.nsf/Hist!readForm

1914 - Guldindløseligheden suspenderes
Efter de første efterretninger om krigsudbruddet den 1. august 1914
stod folk i kø foran Nationalbanken for at veksle sedler til guld,
og den 2. august 1914 vedtoges i hast en lov, der midlertidigt
suspenderede guldindløseligheden, så Nationalbanken ikke længere
havde pligt til at indløse sedler med guld. Da havde banken allerede
indløst sedler med guld til en værdi af 5 mio. kr. ud af et seddelomløb
på 156 mio. kr. Suspenderingen af guldindløseligheden blev få dage
efter fulgt op med et forbud mod eksport af guld.

1924 - Genindførelse af guldfoden
Prisstigningerne under 1. Verdenskrig og kriserne de følgende år gjorde
det vanskeligt at genindføre kronens guldparitet fra før 1914 på 2.480 kr.
pr. kg. fint guld. Der var talrige diskussioner om, hvorvidt kronen skulle
føres tilbage til pari - den ærlige krone, hvor 1 krone i guldværdi svarede
til 1 krone - eller stabiliseres på et lavere niveau. Ved valutaloven fra 1924
vedtoges en gradvis pariføring fra det daværende niveau, hvor 1 krone i
guldværdi svarede til 65 øre. De økonomiske stramninger, der skulle støtte
den gradvise pariføring, bidrog imidlertid til en meget hastig stigning i kronen,
så allerede i december 1926 genindførtes guldindløseligheden til pari.
Den genindførte guldindløselighed var en guldbarrefod, dvs. at Nationalbanken
kun var forpligtet til at omveksle beløb svarende til værdien af en hel guldbarre.
Deflationen efter genindførelsen af kronens guldparitet fra før 1. Verdenskrig
ramte erhvervslivet hårdt og bragte arbejdsløsheden op på 21-22 pct.
Tiden var også præget af mange bankkriser.

1931 - Det endelige brud med guldindløseligheden
Den store depression, der startede i 1929, medførte pres på den danske
valutareserve bl.a. som følge af, at udlandet trak tilgodehavender hjem.
Samtidig valgte Danmarks vigtigste handelspartner, England, at forlade
guldfoden d. 21. september 1931. Disse omstændigheder fik Danmark
til at indføre et forbud mod eksport af guld d. 22. september 1931.
Allerede få dage efter kom det endelige brud med guldfoden med loven
om ophævelse af guldindløseligheden af 29. september 1931.

1939 - Nationalbankens guld sendes til USA
I månederne inden besættelsen 9. april 1940 blev guld transporteret fra
København til USA, hvor det meste forblev under krigen, mens en del blev
solgt for at dække renteudgifter på danske statslån i USA. En del af guldet
var i forvejen i England, så ved besættelsen var der praktisk taget ikke mere
guld i Nationalbanken.

I dag befinder størstedelen af Nationalbankens guld sig i et depot i Bank of England i London.

1945 - Pengeombytning
I løbet af besættelsen var der sket en markant stigning i seddelomløbet.
Fra et niveau på ca. 400 mio. kr. i årene før krigen voksede seddelomløbet
i løbet af besættelsestiden til ca. 1.600 mio. kr., dvs. en firedobling.
For at undgå inflation efter frigivelsen af priserne efter krigen var kontrol
og nedbringelse af det store seddelomløb en af de første opgaver på det
økonomiske område i efterkrigstiden. Problemet skulle løses ved indkaldelse
af samtlige cirkulerende Nationalbanksedler samtidig med, at der blev foretaget
en formueopgørelse. Herved kunne man beslaglægge værnemagerprofitter og afsløre
sortbørsgrosserere samt annullere de pengesedler, tyskere måtte have bragt ud af landet.

For at muliggøre ombytningen påbegyndte Nationalbanken i efteråret 1943 i al hemmelighed
fremstillingen af en ny seddeltype, og i februar 1945 lå Nationalbanken inde med en tilstrækkelig
mængde af alle seddeltyper, til at ombytningen kunne foretages. Pengeombyt-ningen begyndte på
"formuekontroldagen" 23. juli 1945 og omfattede alle sedler. Forinden var de nye pengesedler
- 1.400 mio. kr. - blevet fordelt til bankerne. Pengeombytningen viste, at knap 3.000 mio. kr., eller
20 pct. af de opgivne formuer, var tjent uden at være opgivet til skattevæsenet.


Jan Rasmussen



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste