/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Genopdragelse
Fra : JensenDenmark


Dato : 25-07-06 08:09

For at foregribe at modetendensen, som idag er fremherskende blandt
minoriteter her i landet og blandt forældre til teenagere i USA og England
griber om sig, så mener jeg at tiden er inde til kritisk at se på hvad man
kan tillade forældre at gøre med deres afkom.

Vi kender alle historierne om de børn, som efter at have fået for godt fat i
de værdier, som vi mener at vi skal leve under i dette land, bliver sendt
bort til fjerne lande for at blive genopdraget til fremmede værdier, som vil
skade deres liv i et moderne samfund, hvor at vi i demokratiets navn skal
have lov til at stille kritiske spørgsmål.

At det ikke kun er et fænomen, som findes blandt folkeslag med etniske
rødder i fjernøsten, kan nedenstående link berette.

http://www.heal-online.org/#teen

Forældre spredt ud over USA, som er bekymret, blot fordi at deres afkom i
enkelte tilfælde har sagt dem imod eller at deres karakterer er faldet, kan
finde utrolige mange "skoler", som tilbyder "holdnings bearbejdning" i en
grad, så den unge kommer hjem med værdier, som man ikke engang finder i
indremissionske kredse. Foruden at man som resultat kommer til at stå med en
flok unge, som er blevet påvirket i en sådan grad at de ukritisk i livet
frem over, vil indordne sig uanset om den behandling, de måtte få, er
urimelig, så dør ca. unge hver år i den industri.

For hvad er egentlig forskellen på at ødelægge de demokratiske værdier for
den unge, hvad enten at det sker professionelt på en institution eller
blandt fjerne bjergbønder et sted i asien?

Der er ingen. Metoden er den samme. Den unge fjernes fra sine trygge
omgivelser og isoleres. Den første tid konfronteres den unge med et strengt
sæt regler. Flugt er umulig. Når den unge er nedbrudt, for denne langsomt
privilegier + 1000 regler, som hurtigt kan overskrides og som medfører
sanktioner og eventuel isolation.

Den unge lærer at kun ved at opgive selvstændig tankegang, kan denne måske
komme tilbage til civilisationen igen.

Denne forbrydelse, som ovennævnte efter min mening er, skal stoppes. Idag
straffer vi forældre ved at fratage dem sociale ydelser, men det er ganske
simpelt ikke nok. Samfundet betaler en halv million pr. barn, som går i
folkeskole. Den investering er tabt, hvis vi får en uselvstændig robot
tilbage?

Hvad så med stoffer, sex, druk og løssluppen levevis, vil mange forældre så
indvende? Skal vi ikke have lov til at gribe ind imod barnets
selvdestruktion?

Jo, I skal. Men denne indgriben skal ske i nærområdet.

Jeg erkender at systemet ikke er godt nok.

Derfor har Overgaard lavet et forslag til en ungdomsdomstol, hvor man
nulstiller straffeattesten, når børnene bliver myndige. Derved kan en
forældre med god samvittighed melde sit barn for narkobesiddelse, tyveri
eller hærværk. Det vil kræve en indsats af forældrene selv. En indsats, som
man godt kunne efterlyse blandt nogle forældre, som må se hele deres kultur
beskrevet som notoriske kriminelle.

http://www.center-validering.dk/ungdomsdomstolen.htm

For at dræbe tendensen med at sende vanskelige børn væk, bør fjernelsen af
børn til genopdragelse uden forhåndsgodkendelse af myndighederne medføre
dagbøder eller fængsel, indtil at børnene kommer hjem igen.

Vi kan ikke fortsætte med at acceptere at en samfundsinvestering på en halv
million pr. barn sættes over styr, blot fordi at forældrene ikke kan lide
samfundets værdier.

Med venlig hilsen
JensenDenmark



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste