Dengang jeg skrev mange læserbreve til Nørrebrobladet for at få gjort
Assistens Kirkegård til en folkepark, hvilket lykkedes, var den altid
superelskværdige Glistrup i folketinget og travl , men gad alligevel
godt høre mig læse mine udkast højt i telefonen og komme med hård
kritik.En spadseretur i den nu vildt populære park, inspirerede mig
til nedenstående, og takket være Glistrups forarbejde mht
telegramstils-formulering, har jeg idag helsidelæserbrev med farvefoto
med letpåklædte piger i JP
Kirkegårde i en internet-tid
Sidst en af mine venner blev kistebegravet nær von Scholtens mausolæum
i den ældste del af Assistents Kirkegård kom halvdelen af de pårørende
for sent til jordpåkastelse og præstetale, fordi de var faret vild på
den skilte-manglende skønne park.
Jeg spurgte siden en gartner, om der er kort at få over dette
vidunderlige botaniske og historiske museum, og den håbefulde ,
moderne unge mand svarede, at det kan vel printes ud fra kommunens
hjemmeside - sådan gør firmaer jo i den situation, men Klaus Bondam
kører et bureaukrati uden brugervenlighed, så gartnerens ønsketænkning
var GAL.
Skoleklasser og tvangsaktiverede voksne kunne også på få uger opdatere
kirkegården mht læselige skilte og hvis jeg måtte, kunne jeg på ½ time
gøre de nuværende kortskilte nyttige ved at sætte en rød klat med
påskrift "her står du" så man kunne orientere sig på de kompas- og
målestok-løse dårlige skilte.
Må jeg, hr. Teknikmiljø-borgmester?
På Bispebjerg Kirkegård har man fattet tricket med den røde plet - den
står bare forkert eller hærværk har ødelagt den del af kortet - hvad
jeg kunne udbedre på en time med pensel og maling, og det er næsten så
mange gartnere som lig, og gartnerne kan helt sikkert også reparere
hærværk løbende, hvis de instrueredes om sådanne nyttige rutiner
En chef under Bondam oplyste mig, at han bruger millioner af kroner
på, at firmaer forskønner gamle ulæselige gravsten, men køb dog nogle
dymotape-dimser og lad pårørende til afdøde låne dem mod depositum og
selv sætte læselige bogstaver på gravstenene, når de indgraverede sten
er groet til af alger.
Min far tog ofte marmorstenene fra vort familiegravsted hjem og
højtryksspulede de grå alger væk og penslede ny sort maling ind i
indgraveringen, så læselighed blev som i oldefars dødsår. _Han var
genbrugs-nærig, ligesom jeg er med mit hus, og ville ikke bekoste nye
materialer, når knofedt, vand, sæbe og lidt forbudte kemikalier, kan
gøre tingene så gode som ny
Han ville gerne have sat gravstedets nummer også, så folk med kort
over kirkegården kunne orientere sig efter et pejlemærke og ikke fare
vild, men kun det offentlige har lov at udføre de tiltrængte, nemme
ting, der behøves akut, alvorligt, hastende - men hvornår begynder
gøgler-Bondam at gøre noget ved den megen skandaløse teknik og miljø
slendrian, som er hans bord og monopol?
Det er billigt og det er nemt, og i den private sektor var det gjort
for mange, mange år siden..
Private har øje for brugernes behov. Allerede H.C.Andersen skrev om "madkurvsfænomenet"
- at københavnere spiser medbragt mad på de smukke gravsteder.
(en god skik, som i firserne genoplivedes, da lokalavis-læserbreve
tvang borgmester Gunna Starck til at åbne flere porte og i længere
tid, så Assistens Kirkegård på få år blev folkepark og hovedstadens
allerbedste attraktion næst efter Tivoli (der er privat og derfor lidt
bedre).
Idag er det McDonalds og 7-11 papir, der efterlades, for kommunen vil
ikke gøre det brugervenligt at slippe af med affaldet. Kommunens
udspekulerede AFFALDS-SORTERINGS-RELIGION betyder, at der er
forbudsskilte imod det affald du vil af med, når du finder en fin
skraldespand med låg og kommune-logo. Vil man opdrage folk til ikke at
være skovsvin, skal gøre som på Vester Kirkegård hvor der er een slags
skraldespande overalt
En niendeklasses elev kunne på en sommerferie lave en tidssvarende
hjemmeside for hver kirkegård med navne på alle begravede og nummer
for gravsted. Ufatteligt at Bondam ikke gider sådan brugervenlighed.
Hjemmesiderne er der - men er fyldt med ligegyldigheder om kulturliv,
som ingen er interesseret i.
Min bror får at vide af een chef, at vi om ti år ikke kan få nedsat
urne på vort familiegravsted. Jeg får at vide af en anden chef, at min
folkekirkegifte japanske samleverske, der ikke vil brændes, kan
sagtens få dispensation til kistebegravelse. Skriv dog på
www.kk.dk
hvad er sandheden - hvor svært kan det være?