/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Den fornuftige bror (Bush-familien)
Fra : JensenDenmark


Dato : 18-07-06 06:59

Jeb Bush har netop forbudt Boot camps i Florida efter mishandling med
efterfølgende dødsfald af en kun 14 årig dreng.

http://en.wikipedia.org/wiki/Boot_camps

Desværre er dødsfaldet kun det seneste i en tendens her i den vestlige
verden, hvor vi forældre (som har det tungeste ansvar her i livet, man
overhovedet kan få, nemlig at introducere et nyt menneske til et liv med
ansvar overfor det samfund, vedkommende bliver født ind i), fraskriver sig
ansvaret og udviser manglende vilje til at løse virkelige problemer for
vores børn ved at sende det væk.

Der er forældrer, som har direkte har sendt deres børn i døden af kærlighed.
Historien i dette link får en til at græde som forælder.

http://www.caica.org/NEWS%20Deaths%2010-95%20Outdoor.htm

En stat, hvor at man kræver at det enkelte barn, skal have min. 1800
kalorier pr. dag alt imens at det skal marchere og klatre ofte serveret på
en måde, hvor at dele af maden kan gå tabt, da mange børn ikke engang kan
koge havregrød, skal man aldrig sende sit barn til. For hvad er minimums
behovet for et voksent legeme, som ligger henslæbt på sofaen? Svaret er ca.
2.300, men selvfølgelig afhængig af hver persons bygning.

Andre eksempler tæller at børn er blevet tvunget til at sidde i ubekvemme
stillinger i timer som straf. En behandling, som får alle tolke i den danske
hær op i fart og herhjemme kan resultere i langvarige straffesager. Hvorfor
skal børn behandles værre end en terrorist?

De fleste ville mene at her ser vi igen amerikanske samfundsforhold, når de
er gået over gevind, men kan vi være sikre på, at børn herhjemme på de ofte
alt for varierede tilbud, som vanskelig stillede unge bliver sendt til,
sikre at de ikke lider skade. Tilsynet er svagt og der skal skandaler til,
før at politikerne møder op uanmeldt og lever op til deres ansvar.

Samtidig gør samfundet det ikke lettere ved at acceptere de små
lovtrædelser, som ofte resulterer i bøder og advarsler. Bøderne betaler
forældrene ofte, da de skal betales hurtigt. Det lærer barnet intet af.
Tingene får lov til at ekskalere og pludselig har en gruppe unge fået lov
til at passe sig selv og har dannet deres eget sub-samfund med egne normer.
Først da sker der som regel noget og så kaster forældre og den lokale
kommune håndklædet i ringen. Svaret er så amtslige institutioner - ofte
privatdrevet - unden en central styret pædagogik. Vi glemmer det
grundlæggende princip:

Et barn skal disiplineres, når det træder ved siden af. Både i relation til
regler i hjemmet og regler i samfundet. Der må ikke gives advarsler og slet
ikke flere advarsler i træk uden konsekvens.

Straffen må aldrig være fysisk. Selv om barnet slår og sparker, må ens
reaktion altid være et bruge parader og eventuelt holde barnet fast, indtil
at det har raset ud. Når barnet en alder, hvor at det er svært, må man være
flere voksne og glemme alt om skam og evt. bede familien om hjælp. For det
burde ikke være en skam, at bede om hjælp. Det tror nogle forældre.

En straf kan også være påtvunget eftertænksomhed. En periode, som ikke må
overstige et døgn uden professionel hjælp og hvor at forældre løbende skal
gå ind og spørge til om barnet har forstået budskabet og om det kan forholde
sig til den brøde, som barnet har lavet. Denne periode skal gennemføres uden
forstyrrende elementer. Et barneværelse er for stort et areal, hvis der er
mobiler, telefon og fjernsyn på det. Mange børn bliver sendt ind på deres
værelse med det resultat at der ikke sker en tankevirksomhed, hvis de kan få
lejlighed til at lave et overspringsritual. Barnet skal have mad og drikke
undervejs hvis vi taler om en længere periode.

Når barnet kan forholde sig til ovennævnte forhold, så kan man udmåle en
straf, hvis det er nødvendig. Overtrædelse af samfundets regler bør altid
rumme en straf. En straf, som tvinger barnet til at bruge sin tid på noget
bestemt. Overgaard har et udkast:

http://www.center-validering.dk/ungdomsdomstolen.htm

men vigtigst af alt, er at en straf skal afsones i samarbejde og med støtte
fra familien. Straffen må aldrig være at blive sendt væk. Hverken til
værelset, til detentionen, hvor man i Danmark finder børn ned til 12 år, til
en fjerntliggende institution eller væk fra skolen. (Uanset om den er privat
eller offentlig.)

Det er i barnets nærmiljø at det træder ved siden af. Det er i barnets
nærmiljø, at straffen skal sones.



Mvh
JensenDenmark











 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408622
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste