cj wrote:
> Hvor langt er grønland og færørerne fra løsrivelse fra Danmark? Og vil de
> kunne klare sig selv uden støtte fra det danske samfund? Hvis de kan klare
> sig selv, så er der vel ikke så megen diskution andet end at de skulle blive
> selvstændige lande
>
> Og er der ved at gå politik i denne løsrivelse grundet evt. oliefund?....
>
> Læste en interessant artikle om Grønland og deres tvivl på at de ville kunne
> klare dem selv som tingene er nu...
>
>
http://www.namminersorneq.gl/dk/dk_gen5-04_inunng.htm
I den ovenstående artikel som du linker til i det ovenstående
identificeres der helt rigtigt tre områder som der skal ske
væsentlige ændringer for at Grønlan på sigt kan opnå
selvstændighed. Disse er de følgende:
"Økonomi, befolkningsgrundlag og uddannelse."
Vedrørende økonomi udtales det følgende:
"En selvbærende økonomi, som vi i øjeblikket ikke har, og som efter
min mening vil tage lang tid at få oprettet, er et af de væsentligste
problemer Grønland står overfor for at opnå suverænitet."
Det er jeg helt enige i men dette problem bliver løst hvis de
udtalelser der været i dag fra amerikansk side bare tilnærmelsesvis
holder stik så er de økonomiske forudsætninger for øget
selvstyre/løsrivelse på plads. Det er blevet anslået at der i
omliggende havområder er 110 milliarder dollars uudnyttet
olieforekomster.
Vedrørende befolkningsgrundlaget udtales der det følgende:
"En anden forhindring vil være et ordentligt befolkningsgrundlag til
de ekstra poster, som uden tvivl vil opstå i tilfælde af en
løsrivelse fra Danmark. Her tænker jeg især på ekstra
administrationsarbejde, eventuelle repræsentanter for Grønland ved
FN, helikopterpiloter, soldater, flåde osv. Har Grønland folk nok til
det?
Dette problem kunne delvist imødegås ved at tilbyde jobbene til de
danskere samt måske også andre udlændinge samt de grnlændere der
allerede er kvalificerede til disse.
For dankernes vedkommende kunne man i tilfælde af fuld løsrivelse fra
DK måske tilbyde dem grønlandsk statsborgerskab for yderligere ad
denne vej at søge at holde på dem.
Vedrørende uddanelse forsslås der her at arbejde med et meget
langtsigtet perspektiv nemlig ved at:
"I Grønland har vi i modsætning til andre lande mere behov for at en
stor del af befolkningen skal være højtuddannet. Dette er et resultat
af at vi har en lille befolkningstæthed, store afstande og vanskelige
klimatiske forhold. De 18 kommuner skal administreres, der skal sørges
for transport, sundhedsvæsenet skal bemandes osv.
At vi skal have flere højtuddannede grønlændere er en allerede
kendsgerning i dagens Grønland - og hvordan får vi så det?
Efter min mening er det motivation, der skal til - motivation og lyst
til at få sig en høj uddannelse. Denne motivation skal skabes fra
folke-skolen af. Det er derfor utroligt vigtigt at folkeskolen gøres
bedre, og at Atuarfitsialak-projektet bringes ud i livet.
Det er dog ikke nok med en høj standard i folkeskolen. Den høje
standard skal også følges i den næste del af uddannelsesforløbet,
nemlig den gymnasiale uddannelse. Når de unge så er færdige med
gymnasiet, og forhåbentlig har fået lyst til at tage på et
universitet for at læse videre, er det vigtigt at holde fast i dem,
for at få dem tilbage til Grønland for at arbejde dér - eftersom
dette jo er hensigten med det hele. En grønlandsk arbejdsplads skal
derfor være, eller gøres, at-
traktiv. Man kunne måske tænke sig at studiestøtten til de
videregå-
ende uddannelser blev gjort til et lån. Dette lån behøvedes så ikke
at blive betalt tilbage, hvis man efter endt uddannelse kommer tilbage
til Grønland for at arbejde i den private eller offentlige sektor for
en vis periode."
For Færøernes vedkommende stiller sagen sig derimod en del
anderledes. De er allerede igang med en form for proces hvor de
overtager ansvaret for flere og flere område som før blev varetaget
af det danske rigsfællesskab. og jeg vil også mene at de både på
det udannnelsesmæssige, og befolkningsmæssige område selv allerede
nu har tilstrækkelige velkvalificere personer der har en høj
uddannelse.
På det økonomiske område har færingernne selv taget initiativ til
at reducerer bloktilskuddet for dermed at mindske afhængigheden af det
danske rigsfælleskab.
Så sammenfattende er Færøerne allerede nu væsentligt længere ad
den vej der kan ende med at føre til fuld selvstændighed.
Grønlænderne er derimod kun i begyndelsen af denne fase.
Torben Østrup
e-mail: eastrup (snabel a) hotmail.com