Kim2000 <kim2000@surfmail.dk> wrote:
> Når jeg ser på siden 6, så står der at vi år skylder 35 millarder væk
> brutto, næste år vil vi så skylde 32-33 og i 2008 vil det være omkring 25
> milliarder.
>
> Nu er mit spørgsmål så: Hvad fan bliver der af de 50 milliarder vi har i
> overskud i år?? De er ikke brugt på velfærd, de ikke brugt til
> skattelettelser. Hvad så?
Der tales om ØMU-gæld. Det ser ud til at være noget ganske andet end
statsgælden i almendingelighed:
<
http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/e
mne.aspx?sysrid=98276>
Hvorfra jeg citerer:
Opgørelse af den konsoliderede bruttogæld opgjort til nominel værdi for
offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-gælden.
==
Men jeg aner ikke nærmere om hvad det er. Er der nogen nationaløkonom
til stede? CRL må i mangel kunne bruges ...
Men her er der nu alligevel en nærmere forklaring:
<
http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/alle/20042707/>
Besvaret §20-spørgsmål
Spm. nr. S 2707
Til finansministeren (10/3 04) af:
Morten Helveg Petersen (RV):
»Kan ministeren oplyse årsagen til, at gældstyperne stats- og ØMU-gæld
ikke udvikler sig ensartet, såfremt dette ikke er tilfældet?«
Svar (1/4 04)
Finansministeren (Thor Pedersen):
Statsgælden er i udgangspunkt en bruttogæld bestående af statens
indenlandske og udenlandske obligationsgæld, idet der dog ved opgørelsen
fradrages aktiver i form af statens indestående i Nationalbanken og den
samlede formue i Den Sociale Pensionsfond. Statsgælden er defineret og
afgrænset ud fra statsregnskabet.
ØMU-gælden er ligeledes en bruttogæld bestående af statens, kommunernes
og de sociale kasser og fondes (ATPs) gæld, idet der ved opgørelsen
modregnes fordringer, som de offentlige delsektorer har på hinanden. Det
indebærer blandt andet, at den del af formuen i Den Sociale
Pensionsfond, som ikke er placeret i statsobligationer, ikke fradrages
som et aktiv i gældsopgørelsen.
ØMU-gælden er defineret med udgangspunkt i nationalregnskabet som en del
af Stabilitets- og vækstpagten i EU.
Der kan således peges på en række årsager til, at udviklingen i
statsgælden og ØMU-gælden ikke nødvendigvis er fuldt sammenfaldende:
* Visse statslige gældsposter – som eksempelvis
periodeafgrænsningsposten »skyldige renter« – indgår i ØMU-gælden, men
ikke i statsgælden
* Kommunernes gæld indgår i ØMU-gælden, men ikke i statsgælden
* ATPs beholdning af statsobligationer modregnes i ØMU-gælden, men
ikke i statsgælden
* Statens indestående i Nationalbanken modregnes i statsgælden, men
ikke i ØMU-gælden
* Beholdningen af ikke-statsobligationer i Den Sociale Pensionsfond
modregnes i statsgælden, men ikke i ØMU-gælden
Omlægningen af porteføljen i Den Sociale Pensionsfond fra
realkreditobligationer mv. til statsobligationer har således isoleret
set bidraget til en nedbringelse af ØMU-gælden med 63 mia.kr. fra 1992
til 2001 og forventet 10 mia.kr. fra 2001 til 2004 i forhold til en
situation, hvor andelen af statsobligationer i Den Sociale Pensionsfonds
portefølje i perioden havde svaret til niveauet i 1992. Der er tale om
en teknisk omlægning, som ikke påvirker kravene til finanspolitikken
eller udviklingen i statsgælden.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk