http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=756664:fid=100101008/
Elever på koranskoler leger for lidt
Eleverne på muslimske friskoler leger ikke nok. Når skoledagen
slutter, fortsætter børnene over i den tilhørende koranskole.
Forældrene mangler forståelse for, at leg udvikler og socialiserer
børnene, mener antropolog.
Når klokken ringer ud for sidste gang, har eleverne i muslimske
friskoler ikke fri. De skal heller ikke i en almindelig
skole-fritidsordning, men i koranskole.
»Leg betragtes som desserten, når børnene har lavet deres lektier.
Forældrene har ikke forståelse for, at leg er nødvendig. Den danske
folkeskole har en større forståelse for, at leg udvikler og
socialiserer, men det er ikke de ting, der bliver vurderet i en
koranskole,« siger antropolog og tidligere skolelærer Annette Haaber
Ihle fra Carsten Niebuhr Instituttet.
Hun har netop afsluttet knap et års observationer på tre udvalgte
muslimske friskoler i København under overskriften »kan en god
muslimsk elev blive en god og loyal medborger?«.
Hun har fulgt i hælene på eleverne fra 1. klasserne og
afgangsklasserne fra morgen til aften, og interviewet børn, forældre,
lærere og skoleledere.
Kun et fåtal af de muslimske friskoler er som disse tre tilknyttet
koranskoler. Og hun er kritisk over for de koranskoler, der foregår
efter skoletid:
»Koranskolen er vel at mærke ikke kun kæft, trit og retning.
Børnene spiller måske lidt fodbold og læser så et par timer
arabisk. Men det ville være meget bedre, hvis børnene gik i en
skole-fritidsordning med mere plads til at lege og med uddannede
pædagoger, der har tænkt over, hvad børnene skal lære og opleve i
stedet for, at det har tilfældighedens præg,« siger hun.
Ikke, at børnene nødvendigvis ville blive mere sociale af at gå i en
skole-fritidsordning med danske børn.
Dertil viser undersøgelser, ifølge Annette Haaber Ihle, at især
arabiske drenge er isolerede. Det centrale er legen.
Problem med terperi
Hun har forståelse for, at børnene er religiøst opdraget, og at
forældrene ikke føler, der er rum til deres religiøsitet i den
danske folkeskole. Men det bliver et problem, når terperiet tager
overhånd, og der ikke er tid til legen. Og det er især et problem,
hvis forældrene vælger koranskolen af nød.
»Det er i høj grad af økonomiske grunde, at børnene går i
koranskole om eftermiddagen. De er et billigt alternativ til en SFO,
som kun koster 100 kr. om måneden i forældrebidrag, og den har de
fattigste familier akkurat råd til,« siger Anette Haaber Ihle.
Endelig har forældrene ikke føling med, hvad deres børn lærer på
koranskolerne, fortsætter hun.
»Forældrene mener ikke, at de har adkomst til at kritisere
koranskoleundervisningen, fordi de mener, at lærere, der har kendskab
til islam, ved bedst. Religiøs viden er almindeligvis forbundet med
høj status.«
Torben Østrup
e.-mail: eastrup_news (snabel a) hotmail.com