---

Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?

Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.

Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad var
familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er sat
til at passe.

Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for at
smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
kræftsyge var langt lavere.

Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere børn.
Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud af,
at de hellere ville ud og gøre karriere.

Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
forandring af samfundet?

På mig virker det ikke som om, kvinderne er på arbejdsmarkedet frivilligt.
Her er nogen helt uvidenskabelige observationer, jeg har gjort omkring
kvinder på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig generelle betragtninger, der ikke
nødvendigvis gælder alle.

- De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
- De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
- De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
- De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten som
om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.
- Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.

Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er naturligt
for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
børnenes eller samfundets interesse.

--
Martin K

When the people fear their government, there is tyranny; when the government
fears the people, there is liberty.
Thomas Jefferson

---

"Martin K" <sp@m.dk> wrote in message
news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad
var
> familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
> også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
> børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er
sat
> til at passe.
>
> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for
at
> smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.
>
> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere
børn.
> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud
af,
> at de hellere ville ud og gøre karriere.
>
> Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
> eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
> forandring af samfundet?
>
> På mig virker det ikke som om, kvinderne er på arbejdsmarkedet frivilligt.
> Her er nogen helt uvidenskabelige observationer, jeg har gjort omkring
> kvinder på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig generelle betragtninger, der ikke
> nødvendigvis gælder alle.
>
> - De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
> - De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
> - De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
> - De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
> bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten
som
> om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.
> - Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
> barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.
>
> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.
>

Måske Mary Wollstonecrafts "A Vindication of the Rights of Woman" og/eller
John Stuart Mills´ "The Subjection of Women" giver lidt (historisk)
perspektiv.

> --
> Martin K
>
> When the people fear their government, there is tyranny; when the
government
> fears the people, there is liberty.
> Thomas Jefferson
>
>

Med venlig hilsen
Michael Weber

---

On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:

> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.

Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som dengang,
så går det glimragende.

---

Frank E. N. Stein wrote:
> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>
>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>
>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå
>> på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som dengang,
> så går det glimragende.

Sludder, ikke hvis du har børn.

1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000 udbetalt om
måneden der skal så betales alt, plus transport til og fra arbejde mad, etc.
af de penge, for husk at konen ikke kan få kontanthjælp, og med 300.000 før
skat, så er der ingen tilskud at hente til noget som helst.

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Frank E. N. Stein wrote:
>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>
>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>
>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå
>>> på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>
>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som dengang,
>> så går det glimragende.
>
> Sludder, ikke hvis du har børn.
>
> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000 udbetalt om
> måneden der skal så betales alt, plus transport til og fra arbejde mad,
> etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få kontanthjælp, og med
> 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at hente til noget som helst.
>
Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der en meget
stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til pasning af børn.
En stor del af transportomkostningerne forsvinder også, da de fleste i
60'erne transporterede sig på cykel eller til fods, og de fleste af resten
med offentlige transportmidler. Desuden havde kun få TV, dybfryser,
vaskemaskine, tørretumbler, mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre
hjælpemidler. Mor bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne
den tids købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks
udgangspunkt var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage en
reduktion i levestandard til levestandarden i den periode for at kunen lave
en korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det koste i dag, at leve som i
60'erne?

Jan

---

Jan Kronsell wrote:
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Frank E. N. Stein wrote:
>>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>>
>>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>>
>>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå
>>>> på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>>
>>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som
>>> dengang, så går det glimragende.
>>
>> Sludder, ikke hvis du har børn.
>>
>> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
>> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til og
>> fra arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få
>> kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at
>> hente til noget som helst.
> Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der en
> meget stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til
> pasning af børn. En stor del af transportomkostningerne forsvinder
> også, da de fleste i 60'erne transporterede sig på cykel eller til
> fods, og de fleste af resten med offentlige transportmidler. Desuden
> havde kun få TV, dybfryser, vaskemaskine, tørretumbler,
> mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre hjælpemidler. Mor
> bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne den tids
> købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks udgangspunkt
> var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage en reduktion i
> levestandard til levestandarden i den periode for at kunen lave en
> korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det koste i dag, at leve som
> i 60'erne?

Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad og passe
dem på lige fod med mor.

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:4498ee90$0$2095$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jan Kronsell wrote:
>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Frank E. N. Stein wrote:
>>>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>>>
>>>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>>>
>>>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå
>>>>> på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>>>
>>>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som
>>>> dengang, så går det glimragende.
>>>
>>> Sludder, ikke hvis du har børn.
>>>
>>> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
>>> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til og
>>> fra arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få
>>> kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at
>>> hente til noget som helst.
>> Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der en
>> meget stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til
>> pasning af børn. En stor del af transportomkostningerne forsvinder
>> også, da de fleste i 60'erne transporterede sig på cykel eller til
>> fods, og de fleste af resten med offentlige transportmidler. Desuden
>> havde kun få TV, dybfryser, vaskemaskine, tørretumbler,
>> mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre hjælpemidler. Mor
>> bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne den tids
>> købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks udgangspunkt
>> var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage en reduktion i
>> levestandard til levestandarden i den periode for at kunen lave en
>> korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det koste i dag, at leve som
>> i 60'erne?
>
> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad og
> passe dem på lige fod med mor.
>
Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage til
levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var alene om at
passe børnene i de fleste hjem.

Jan

---

Jan Kronsell wrote:
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:4498ee90$0$2095$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Jan Kronsell wrote:
>>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Frank E. N. Stein wrote:
>>>>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>>>>
>>>>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>>>>
>>>>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at
>>>>>> gå på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>>>>
>>>>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som
>>>>> dengang, så går det glimragende.
>>>>
>>>> Sludder, ikke hvis du har børn.
>>>>
>>>> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
>>>> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til og
>>>> fra arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få
>>>> kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at
>>>> hente til noget som helst.
>>> Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der
>>> en meget stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til
>>> pasning af børn. En stor del af transportomkostningerne forsvinder
>>> også, da de fleste i 60'erne transporterede sig på cykel eller til
>>> fods, og de fleste af resten med offentlige transportmidler. Desuden
>>> havde kun få TV, dybfryser, vaskemaskine, tørretumbler,
>>> mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre hjælpemidler. Mor
>>> bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne den tids
>>> købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks udgangspunkt
>>> var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage en reduktion i
>>> levestandard til levestandarden i den periode for at kunen lave en
>>> korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det koste i dag, at leve
>>> som i 60'erne?
>>
>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>> og passe dem på lige fod med mor.
>>
> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage
> til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var
> alene om at passe børnene i de fleste hjem.

Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i dagplejen,
o.s.v.

Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i dag, så
ville du få myndighederne på halsen.
Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke pariaer,
så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus fours,
hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster eller bare en
rem om bøgerne.

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Jan Kronsell wrote:
>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4498ee90$0$2095$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Jan Kronsell wrote:
>>>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>>> Frank E. N. Stein wrote:
>>>>>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>>>>>
>>>>>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>>>>>
>>>>>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at
>>>>>>> gå på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>>>>>
>>>>>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som
>>>>>> dengang, så går det glimragende.
>>>>>
>>>>> Sludder, ikke hvis du har børn.
>>>>>
>>>>> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
>>>>> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til og
>>>>> fra arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få
>>>>> kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at
>>>>> hente til noget som helst.
>>>> Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der
>>>> en meget stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til
>>>> pasning af børn. En stor del af transportomkostningerne forsvinder
>>>> også, da de fleste i 60'erne transporterede sig på cykel eller til
>>>> fods, og de fleste af resten med offentlige transportmidler. Desuden
>>>> havde kun få TV, dybfryser, vaskemaskine, tørretumbler,
>>>> mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre hjælpemidler. Mor
>>>> bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne den tids
>>>> købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks udgangspunkt
>>>> var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage en reduktion i
>>>> levestandard til levestandarden i den periode for at kunen lave en
>>>> korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det koste i dag, at leve
>>>> som i 60'erne?
>>>
>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>>> og passe dem på lige fod med mor.
>>>
>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage
>> til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var
>> alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>
> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i dagplejen,
> o.s.v.
>
> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i dag,
> så ville du få myndighederne på halsen.
> Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke
> pariaer, så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus fours,
> hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster eller bare en
> rem om bøgerne.
>
Jeg er helt enig. Jeg mener ikke at vi skal tilbage til levestandard eller
levevis fra tidligere tider. Men Franks udgangspunkt for sin kommentartil
det oprindelige indlæg var, at HVIS man skal kunne leve af én indtægt, er vi
NØDT TIL at leve på samme måde som da én indtægt var det almindelige.

Jan

---

Jan Kronsell wrote:
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Jan Kronsell wrote:
>>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4498ee90$0$2095$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Jan Kronsell wrote:
>>>>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>>>> news:44987441$0$2085$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>>>> Frank E. N. Stein wrote:
>>>>>>> On Tue, 20 Jun 2006 22:16:12 +0200, Martin K wrote:
>>>>>>>
>>>>>>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god
>>>>>>>> ide? Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for
>>>>>>>> at gå på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>>>>>>
>>>>>>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som
>>>>>>> dengang, så går det glimragende.
>>>>>>
>>>>>> Sludder, ikke hvis du har børn.
>>>>>>
>>>>>> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
>>>>>> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til
>>>>>> og fra arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan
>>>>>> få kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen
>>>>>> tilskud at hente til noget som helst.
>>>>> Du glemmer, at hvis levestandarden skal være som i 60'erne, er der
>>>>> en meget stor del af nutidens udgifter, der kan spares væk. Fx til
>>>>> pasning af børn. En stor del af transportomkostningerne forsvinder
>>>>> også, da de fleste i 60'erne transporterede sig på cykel eller til
>>>>> fods, og de fleste af resten med offentlige transportmidler.
>>>>> Desuden havde kun få TV, dybfryser, vaskemaskine, tørretumbler,
>>>>> mikrobølgeovn og andre ressourcekrævende og dyre hjælpemidler. Mor
>>>>> bagte selv og så videre. Så du er nødt til at sammenligne den tids
>>>>> købekraft med købekraften i dine 18.000 - men da Franks
>>>>> udgangspunkt var at nedsætte levestandarden, må du også inddrage
>>>>> en reduktion i levestandard til levestandarden i den periode for
>>>>> at kunen lave en korrekt sammenligning. Altså, hvad ville det
>>>>> koste i dag, at leve som i 60'erne?
>>>>
>>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>>>> og passe dem på lige fod med mor.
>>>>
>>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte
>>> tilbage til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad -
>>> og mor var alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>>
>> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
>> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i
>> dagplejen, o.s.v.
>>
>> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i
>> dag, så ville du få myndighederne på halsen.
>> Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke
>> pariaer, så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus
>> fours, hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster
>> eller bare en rem om bøgerne.
>>
> Jeg er helt enig. Jeg mener ikke at vi skal tilbage til levestandard
> eller levevis fra tidligere tider. Men Franks udgangspunkt for sin
> kommentartil det oprindelige indlæg var, at HVIS man skal kunne leve
> af én indtægt, er vi NØDT TIL at leve på samme måde som da én indtægt
> var det almindelige.

Nej, så må det offentlige træde i karakter.

--
Allan Riise

---

On Wed, 21 Jun 2006 12:26:55 +0200, Allan Riise wrote:

>> Jeg er helt enig. Jeg mener ikke at vi skal tilbage til levestandard
>> eller levevis fra tidligere tider. Men Franks udgangspunkt for sin
>> kommentartil det oprindelige indlæg var, at HVIS man skal kunne leve
>> af én indtægt, er vi NØDT TIL at leve på samme måde som da én indtægt
>> var det almindelige.
>
> Nej, så må det offentlige træde i karakter.

Så er der igen ikke råd til at leve på en nekelt indkomst, da det vil
betyde en voldsom skattestigning.

---

Frank E. N. Stein wrote:
> On Wed, 21 Jun 2006 12:26:55 +0200, Allan Riise wrote:
>
>>> Jeg er helt enig. Jeg mener ikke at vi skal tilbage til levestandard
>>> eller levevis fra tidligere tider. Men Franks udgangspunkt for sin
>>> kommentartil det oprindelige indlæg var, at HVIS man skal kunne leve
>>> af én indtægt, er vi NØDT TIL at leve på samme måde som da én
>>> indtægt var det almindelige.
>>
>> Nej, så må det offentlige træde i karakter.
>
> Så er der igen ikke råd til at leve på en nekelt indkomst, da det vil
> betyde en voldsom skattestigning.

Og da slet ikke at lade en trediedel af arbejdsstyrken træde tilbage.
Hvem skal betale de enlige kvinder?

Derfor var mit svar før, lige så absurd som at alle kvinder træder ud af
arbejdsmarkedet.

--
Allan Riise

---

On Wed, 21 Jun 2006 19:14:49 +0200, Allan Riise wrote:

>>>> Jeg er helt enig. Jeg mener ikke at vi skal tilbage til levestandard
>>>> eller levevis fra tidligere tider. Men Franks udgangspunkt for sin
>>>> kommentartil det oprindelige indlæg var, at HVIS man skal kunne leve
>>>> af én indtægt, er vi NØDT TIL at leve på samme måde som da én
>>>> indtægt var det almindelige.
>>>
>>> Nej, så må det offentlige træde i karakter.
>>
>> Så er der igen ikke råd til at leve på en nekelt indkomst, da det vil
>> betyde en voldsom skattestigning.
>
> Og da slet ikke at lade en trediedel af arbejdsstyrken træde tilbage.
> Hvem skal betale de enlige kvinder?

De flytter vel ikke hjemmefra før de bliver gift. Alternativt kan de
blive ammer og få mad og husly betalt af et par der har rigeligt med
penge.

> Derfor var mit svar før, lige så absurd som at alle kvinder træder ud
> af arbejdsmarkedet.

Tjae, jeg tror ikke at vi får kvinderne til at lade sig stavnsbinde igen,
så det kan aldrig blive andet end en tankeleg, men Martin K må da
indrette sit liv som han har lyst - der findes da stadigvæk kvinder der
hellere vil være husmødre end være på arbejdsmarkedet.

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>>> og passe dem på lige fod med mor.
>>>
>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage
>> til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var
>> alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>
> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i dagplejen,
> o.s.v.
>
> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i dag,
> så ville du få myndighederne på halsen.
> Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke
> pariaer, så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus fours,
> hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster eller bare en
> rem om bøgerne.
>
> --
> Allan Riise

Du var tydeligvis ikke barn i '60 erne ?

Vi var da til masser af fødselsdage - dengang legede man sammen på
legepladser - noget der i dag alene findes i de institutioner du nævner.
Havde vi ikke legepladser i nærheden, var der masser af natur at boltre sig
i og parkeringspladser (med plads !!) hvor kridtstreger kunne skabe
eventyrlige fantasiverdener, hvor der blev hinket og udkæmpet drabelige
slag.
I trafikken var vi som fisk i vandet - der var kun en ganske lille risiko
for at blive kørt ned. Bilerne kørte kun i "myldretiderne" - morgen og
eftermiddag.

I dag leger børnene på statsautoriserede legepladser, grenene bliver skåret
af træer i børnehaver for at børnene ikke skal kunne komme til skade, i
trafikken er de dødskørere, for de har aldrig lært at begå sig, da
forældrenene fragter dem til børnehave/skole i bilen (eller en af bilerne).
Efter afhentningstid, placeres de foran hver deres computer, alt imens deres
helbred forværres dag for dag. Er de endelig fysisk aktive, er det f.eks
fordbold, hvor forældrene helt har glemt at det er en holdsport, og hvor de
af fædrene/mødrene på sidelinien opfordres til at tage benene på det andet
holds angriber - for det er ikke spillet, men resultatet der tæller.

Jeg er helt klart af den opfattelse, at børn var gladere i '60 erne end de
er i dag. Antallet af selvmord/selvmordsforsøg og unge der skærer i sig selv
var under alle omstændigheder lavere end tilfældet er i dag. Og ventetiden
for at unge kunne få psykriatrisk behandling var væsentligt kortere.

Jeg er spændt på at se hvordan nutidens børn reagerer i fremtiden - om man
vil lave en "omvendt" revolution - simplificere tingene og prioritere livet
højere end tekniske hjælpemidler.

/Henning.

---

Henning Sørensen wrote:
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>>>> og passe dem på lige fod med mor.
>>>>
>>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte
>>> tilbage til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad -
>>> og mor var alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>>
>> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
>> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i
>> dagplejen, o.s.v.
>>
>> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i
>> dag, så ville du få myndighederne på halsen.
>> Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke
>> pariaer, så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus
>> fours, hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster
>> eller bare en rem om bøgerne.
>>
>> --
>> Allan Riise
>
> Du var tydeligvis ikke barn i '60 erne ?

Absolut jo.
Født i 1961.

> Vi var da til masser af fødselsdage - dengang legede man sammen på
> legepladser - noget der i dag alene findes i de institutioner du
> nævner. Havde vi ikke legepladser i nærheden, var der masser af natur
> at boltre sig i og parkeringspladser (med plads !!) hvor kridtstreger
> kunne skabe eventyrlige fantasiverdener, hvor der blev hinket og
> udkæmpet drabelige slag.
> I trafikken var vi som fisk i vandet - der var kun en ganske lille
> risiko for at blive kørt ned. Bilerne kørte kun i "myldretiderne" -
> morgen og eftermiddag.

Men sådan er det jo ikke i dag, og man kan ikke bare sætte tiden tilbage,
altså vil de som synes at det er en god idé, og det er jo det tråden går ud
på, fravælge deres børns ret til at leve i nutiden.

> I dag leger børnene på statsautoriserede legepladser, grenene bliver
> skåret af træer i børnehaver for at børnene ikke skal kunne komme til
> skade, i trafikken er de dødskørere, for de har aldrig lært at begå
> sig, da forældrenene fragter dem til børnehave/skole i bilen (eller
> en af bilerne). Efter afhentningstid, placeres de foran hver deres
> computer, alt imens deres helbred forværres dag for dag. Er de
> endelig fysisk aktive, er det f.eks fordbold, hvor forældrene helt
> har glemt at det er en holdsport, og hvor de af fædrene/mødrene på
> sidelinien opfordres til at tage benene på det andet holds angriber -
> for det er ikke spillet, men resultatet der tæller.

Har du hørt om forældreansvar?
Grunden til at det er som det er i dag, er at der nu er en generation af
forældre der er egoistiske, mest for sig selv og lidt på børnenes vegne,
længere er den sådan set ikke.

> Jeg er helt klart af den opfattelse, at børn var gladere i '60 erne
> end de er i dag. Antallet af selvmord/selvmordsforsøg og unge der
> skærer i sig selv var under alle omstændigheder lavere end tilfældet
> er i dag. Og ventetiden for at unge kunne få psykriatrisk behandling
> var væsentligt kortere.
> Jeg er spændt på at se hvordan nutidens børn reagerer i fremtiden -
> om man vil lave en "omvendt" revolution - simplificere tingene og
> prioritere livet højere end tekniske hjælpemidler.

Mener du at børnene der er i dag, vil fravælge mobil og computer?

Aldrig.

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:44991fcc$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Mener du at børnene der er i dag, vil fravælge mobil og computer?
>
> Aldrig.
>
> --
> Allan Riise

Jeg er ikke sikker på noget som helst, men spændt på, om de vil
- det ville være en naturlig udvikling...

/Henning.

---

Henning Sørensen wrote:
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:44991fcc$0$2089$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Mener du at børnene der er i dag, vil fravælge mobil og computer?
>>
>> Aldrig.
>>
>> --
>> Allan Riise
>
> Jeg er ikke sikker på noget som helst, men spændt på, om de vil
> - det ville være en naturlig udvikling...

Ikke enig.
Det er IMHO sådan at det der gør det nemmere at være forældre aldrig
fravælges, det er ikke midlerne hvis jeg skal udtrykke mig anderledes man
ikke vil, men måden midlerne bruges på.

Men, man fravælger jo ikke bil, telefon, mobil, mikrobølgeovn, pc etc. man
sætter andre grænser for hvad, hvornår og hvordan børnene må bruge dem.

Der er jo ikke nogen i dag, generelt, der fravælger dagplejen af deres børn
uanset hvor meget de så end harcelerer over dagplejens mål og midler, og
underligt nok, skulle man jo mene at disse forældre så ville gøre sin
stemme gældende i bestyrelsesarbejdet, men det bliver faktisk sværere og
sværere at få forældrene til at involvere sig i et sådant arbejde.

Det som jeg tror at fremtidens "voksne" vil gøre, det er at de vil bruge den
tid de har med børnene mere kvalitativt, men derudover så vil man ikke
fravælge luksus og praktiske hjælpemidler, ligesom man heller ikke vil
fravælge at begge forældre arbejder ( i samme åndedrag så tror jeg at de til
den tid vil gøre mere for at få et ægteskab/samliv til at virke), men de vil
drosle ned i de perioder hvor barnet har størst brug for deres forældre.

Derudover så vil den næste generation voksne politisk stå længere til
venstre end den nuværende.

--
Allan Riise

---

"Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:449912b7$0$15786$14726298@news.sunsite.dk...
> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
> >>> og passe dem på lige fod med mor.
> >>>
> >> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage
> >> til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var
> >> alene om at passe børnene i de fleste hjem.
> >
> > Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
> > oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i dagplejen,
> > o.s.v.
> >
> > Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i
dag,
> > så ville du få myndighederne på halsen.
> > Man ville marginalisere sine børn, og de vil blive set på, om ikke
> > pariaer, så underlige og mærkelige, især hvis de skulle gå i plus fours,
> > hjemmestoppede uldsokker og læderskoletaske, evt. tornyster eller bare
en
> > rem om bøgerne.
> >
> > --
> > Allan Riise
>
> Du var tydeligvis ikke barn i '60 erne ?
>
> Vi var da til masser af fødselsdage - dengang legede man sammen på
> legepladser - noget der i dag alene findes i de institutioner du nævner.
> Havde vi ikke legepladser i nærheden, var der masser af natur at boltre
sig
> i og parkeringspladser (med plads !!) hvor kridtstreger kunne skabe
> eventyrlige fantasiverdener, hvor der blev hinket og udkæmpet drabelige
> slag.
> I trafikken var vi som fisk i vandet - der var kun en ganske lille risiko
> for at blive kørt ned. Bilerne kørte kun i "myldretiderne" - morgen og
> eftermiddag.
>
> I dag leger børnene på statsautoriserede legepladser, grenene bliver
skåret
> af træer i børnehaver for at børnene ikke skal kunne komme til skade, i
> trafikken er de dødskørere, for de har aldrig lært at begå sig, da
> forældrenene fragter dem til børnehave/skole i bilen (eller en af
bilerne).
> Efter afhentningstid, placeres de foran hver deres computer, alt imens
deres
> helbred forværres dag for dag. Er de endelig fysisk aktive, er det f.eks
> fordbold, hvor forældrene helt har glemt at det er en holdsport, og hvor
de
> af fædrene/mødrene på sidelinien opfordres til at tage benene på det andet
> holds angriber - for det er ikke spillet, men resultatet der tæller.
>
> Jeg er helt klart af den opfattelse, at børn var gladere i '60 erne end de
> er i dag. Antallet af selvmord/selvmordsforsøg og unge der skærer i sig
selv
> var under alle omstændigheder lavere end tilfældet er i dag. Og ventetiden
> for at unge kunne få psykriatrisk behandling var væsentligt kortere.
>
> Jeg er spændt på at se hvordan nutidens børn reagerer i fremtiden - om man
> vil lave en "omvendt" revolution - simplificere tingene og prioritere
livet
> højere end tekniske hjælpemidler.
>
> /Henning.



Når jeg læser dit indslag kommer jeg til at tænke på den her mail der
cirkulerede for et kort stykke tid siden:

Folk over 30 burde være døde!

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i
40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have
overlevet.


Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.



Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi
cyklede bar ingen af os hjelm.



Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det at
sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel nydelse.



Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!



Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!



Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med
andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det.


Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret, og
ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi havde
glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi at løse
problemet.



Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først
hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af
dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!



Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget
ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound,
mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på Iternettet.

Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!



Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men
ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få
skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges, blev gule og blå og
lærte at komme os over det.



Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til trods
for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset
voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til
hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.



Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte
gå et år om. Frygteligt!



Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste
problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en
eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er
og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen. Og du er en af
dem.

Tillykke!!!



Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op som
barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til
vores eget bedste....



Det gode liv var vores!!!!

---

"Jan Nielsen @gmail.com>" <woodhorse<fjern> skrev i en meddelelse
news:449925b5$0$13957$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Det gode liv var vores!!!!
>

Tja - det er vanskeligt at være uening.

/Henning.

---

> "Henning Sørensen" <hkksnews@privat.dk> skrev i en meddelelse
> news:449912b7$0$15786$14726298@news.sunsite.dk...
> Når jeg læser dit indslag kommer jeg til at tænke på den her mail der
> cirkulerede for et kort stykke tid siden:
>
> Folk over 30 burde være døde!
>
> Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i
> 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have
> overlevet.
>
>
> Vores børnesenge var malet med blybaseret maling.
>
>
>
> Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og
> når vi cyklede bar ingen af os hjelm.
>
>
>
> Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og det
> at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en speciel
> nydelse.
>
>
>
> Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker. Skræk og rædsel!
>
>
>
> Størstedelen af folk røg som skorstene. Host!
>
>
>
> Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i, men blev aldrig
> overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en
> sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent
> faktisk døde af det.
>
>
> Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret,
> og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for så at finde ud af, at vi
> havde glemt at sætte bremser på. Efter nogen ture i grøften lærte vi
> at løse problemet.
>
>
>
> Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og
> kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os
> i løbet af
> dagen - ingen mobiltelefon. Utænkeligt!
>
>
>
> Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele
> taget ingen TV-spil, ikke 99 TV-kanaler, ingen videofilm/DVD,
> surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er eller chatrooms på
> Iternettet.
>
> Vi havde venner! Vi gik ud og fandt dem!
>
>
>
> Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder
> ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen
> andre kunne få skylden - kun os selv. Husker du uheldene? Vi sloges,
> blev gule og blå og lærte at komme os over det.
>
>
>
> Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs. Til
> trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud,
> og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og
> gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os
> i samtalen.
>
>
>
> Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og
> måtte gå et år om. Frygteligt!
>
>
>
> Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de
> bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har
> været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed,
> fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt
> sammen. Og du er en af dem.
>
> Tillykke!!!
>
>
>
> Send denne videre til andre som oplevede den store lykke at vokse op
> som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores
> liv til vores eget bedste....
>
>
>
> Det gode liv var vores!!!!

Men tiden den går, og udviklingen i samfundet fortsætter.
Jeg kan da selv huske mine forældre (Min mor og far var skilt) og
bedsteforældre fortælle om at det var meget nemmere at få arbejde og et sted
at bo da de var unge, godt nok var standarden en helt anden end i 60'erne,
men det døde de jo ikke af, og de havde overskud til at producere den årgang
som jeg så tilhører som har gjort al det du her beskriver, på trods af alt
det "dårlige" som du også skriver om.
Vi aner jo i dag intet om hvilke voksne mennesker der vil komme ud af den
næste generation af børn, ja vi ved ikke engang hvordan det vil gå denne.

Men jeg synes da også at det var fedt under oliekrisen, at kunne gå tur med
min hund søndag morgen, med 30 cm sne på Amagerbrogade, der var ikke en bil,
så hun og jeg løb rundt som det passede os, også på selve vejen.
Men der var jo også dårlige ting, der var ingen kontanthjælp (min mor havde
det meget svært økonomisk, gjorde rent på rådhuset og i private hjem, til
næsten ingen løn) , og allerede der begyndte det jo at knibe for en familie
at nøjes med en indkomst, især hvis det var enlige mødre uden uddannelse,
selv en kernefamilie kunne have det svært økonomisk efterhånden som man,
ligesom alle de andre, skulle have bil, fjernsyn og telefon.
Etagevask i koldt vand, sure og tit ødelagte madpakker, og jeg var enebarn,
så det var med en nøgle om halsen jeg gik i skole, så jeg kunne lukke mig
ind i vores lejlighed der stank af petroleum og *altid* var skidekold og
fugtig om vinteren.

--
Allan Riise

---

"Jan Nielsen" <woodhorse<fjern>@gmail.com> wrote in
news:449925b5$0$13957$edfadb0f@dread15.news.tele.dk:

> Det gode liv var vores!!!!

Suverænt indlæg! (Jesper Ørsted er dog sikkert helt uenig...)

--
Med venlig hilsen
GB

---

On Wed, 21 Jun 2006 11:34:50 +0200, "Henning Sørensen"
<hkksnews@privat.dk> wrote:

>"Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave mad
>>>> og passe dem på lige fod med mor.
>>>>
>>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte tilbage
>>> til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad - og mor var
>>> alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>>
>> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
>> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i dagplejen,
>> o.s.v.
>>
>> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det i dag,
>> så ville du få myndighederne på halsen.

hvordan måles levestandard

ud fra mængden af unødvendighedsartikler man kan anskaffe?

ud fra hvor trygge folk(og deres børn) føler sig i deres hverdag?

ud fra hvor mange giftige stoffer det efterhånden er lykkedes
inddustrien at proppe i maden?

ud fra hvor mange folk der efterhånden bruger nervemedicin?

ud fra antallet af selvmord blandt unge og børn?

at tro at levestandard er noget man måler i antallet af F.eks.
TV-apparater i hvert hjem viser blot hvor langt væk fra nogle
egentlige værdier vi er kommet




>> Man ville marginalisere sine børn,

hvordan?

hvis alle børn havde samme vilkår så ville der da ikke blive nogen
marginalisering


--
Blasfemilove bør afskaffes. Det ville være en sær gud,
som har behov for at blive beskyttet af loven
/Salman Rushdie/

---

@ wrote:
> On Wed, 21 Jun 2006 11:34:50 +0200, "Henning Sørensen"
> <hkksnews@privat.dk> wrote:
>
>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4499002a$0$2100$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>>> Man skal ike lade det gå ud over børnene at far ikke gider lave
>>>>> mad og passe dem på lige fod med mor.
>>>>>
>>>> Du glemmer igen at forudsætningen for Frank var, at vi vendte
>>>> tilbage til levestandarden fra 60'erne. Her lavede far ikek mad -
>>>> og mor var alene om at passe børnene i de fleste hjem.
>>>
>>> Det er utopi, så fratager man børnene at være med til udflugter og
>>> oplevelsesture, at være med til fødselsdage, som jo aftales i
>>> dagplejen, o.s.v.
>>>
>>> Og levestandarden fra tresserne, hvis du udsatte dine børn for det
>>> i dag, så ville du få myndighederne på halsen.
>
> hvordan måles levestandard
>
> ud fra mængden af unødvendighedsartikler man kan anskaffe?
>
> ud fra hvor trygge folk(og deres børn) føler sig i deres hverdag?
>
> ud fra hvor mange giftige stoffer det efterhånden er lykkedes
> inddustrien at proppe i maden?
>
> ud fra hvor mange folk der efterhånden bruger nervemedicin?
>
> ud fra antallet af selvmord blandt unge og børn?
>
> at tro at levestandard er noget man måler i antallet af F.eks.
> TV-apparater i hvert hjem viser blot hvor langt væk fra nogle
> egentlige værdier vi er kommet

Næ, men levestandarden er et produkt af den samlede kvalitative tid man kan
bruge som man vil, og her må man jo ikke kunne vælge, men skulle nøjes med
en indkomst, d.v.s. en nedgang fra den nuværende komulerede standard.

>>> Man ville marginalisere sine børn,
>
> hvordan?
>
> hvis alle børn havde samme vilkår så ville der da ikke blive nogen
> marginalisering

Altså intet valg!

Hvis alle gjorde det intet problem, men det kræver jo så tvang overfor de
der ikke ønsker at gå hjemme, at barnløse kvinder skulle gå hgjemme, enlige
kvinder skulle gå hjemme, hvem skulle betale dem for det?

--
Allan Riise

---

On Wed, 21 Jun 2006 00:18:41 +0200, Allan Riise wrote:

>>> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>>>
>>> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå
>>> på arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>>
>> Det kan man også i dag. Nøjes med den samme levestandard som dengang,
>> så går det glimragende.
>
> Sludder, ikke hvis du har børn.

Joda. Du skal huske at man bliver fri for den enorme omkostning
børnepasning er. Du skal envidere huske at man får hele konens
bundfradrag.

> 1 alm. lønmodtager tjener omlring 300.000 om året, godt 18.000
> udbetalt om måneden der skal så betales alt, plus transport til og fra
> arbejde mad, etc. af de penge, for husk at konen ikke kan få
> kontanthjælp, og med 300.000 før skat, så er der ingen tilskud at
> hente til noget som helst.

Man har ikke samme transportomkostninger og for 18000 om måneden kan man
sagtens leve - også selvom man har børn. En lille lejlighed (dvs
allerhøjest 3 værelser) i et af de mange billige områder, kan nemt fås
til 3-4000 om måneden. Når man oven i det indregner at ferierejser ikke
er på budgettet (man holder alligevel kun 2 ugers ferie om året), man
bruger sin cykel og offentlige transportmidler til at komme rundt med og
har derfor ikke udgiften til en bil og spiser rigeligt med kartofler.
Fjernsyn, og dermed licens, er heller ikke en udgift man har.

---

sbm@pc.dk on fredag 23. juni 2006 at 1:35 +0100 wrote:
>Desværre Frank dine minder er fra halvfjerdserne, det var helt andre
>tider hvor unge havde knallerter og fik lommepenge, det var der
>forbrugsfesten startede.

Knallerter, der havde vi altså ikke dengang jeg var teenager. Vi havde en
pind vi selv kunne lave råkmusik med og far sagde, at vi bare selv kunne
se ornsvae u.
Det med det lange hår, gav sig selv, da vi alligevel ikke havde råd til
frisør. Det var håde tider da far var barn ))

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Martin K" <sp@m.dk> skrev i en meddelelse
news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand.

Ja, men familien havde nok ikke helt de samme penge, som den har i dag.

I en gennemsnitlig børnhave kan en voksen passe ~5 børn. Der er tale om
trivielt arbejde, som enhver kan udføre. M.a.o. kan vi anvende ressourcer,
som har en lav pris - ex. 250.000 om året.

Vi har 50 familier med en gennemsnitlig husstandsindkomst på 600.000. Hver
familie har 2 børn, som det altså vil kræve 20 pædagoger at passe.
Omkostningen ved at få disse børn passet vil i din model være:

(50 sæt børn * en tabt arbejdsfortjeneste på 300.000 fratrukket
pædagogudgifterne, 20 * 250.000)
50 * 300.000 - (20 * 250.000) = 10.000.000 kr.

I den nuværende model, hvor kvinderne er på arbejdsmarkedet, vil udgiften
være 20 * 250.000 = 5.000.000 kr.

Overvej endvidere konsekvensen af, at danskerne får færre og færre børn,
hvorfor den hjemmegående husmor i realiteten ikke passer mere end 1 barn ad
gangen.

You see?

> Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad
var
> familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger.

For at sige det på en pæn måde, så ved du ikke en hujende fis om, hvorvidt
denne udlægning er rigtig.

Forestillingen om, at folk altid er bedst til at passe deres egne børn, er
nok ikke altid rigtig. Jeg tror, de fleste kender eksempler på familier,
hvor børnene trængte alvorligt til at komme væk hjemmefra.

Dit sludder om, at pædagoger opdrager med udgangspunkt i lærebøger, er en
tynd kop te. Det svarer lidt til at hævde, at læger behandler deres
patienter vha. teoretiske lærebøger, i stedet for - som mor - at gøre det ud
fra generationers erfaring. Renæssancen gik forgæves i dit tilfælde, skal
jeg love for.

> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for
at
> smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.

Eller i hvert fald døde folk enten af noget andet, før de nåede at dø af
kræft, eller også opdagede man det bare ikke, når de døde af kræft.

> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere
børn.

Eller var det mon fraværet af prævention, der skabte denne - for mange
familier - lykkelige situation?

> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud
af,
> at de hellere ville ud og gøre karriere.

Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse dette
problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er en højt
begavet tænker!

> - De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.

Du kender ikke helt vildt mange kvinder, vel?

> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.

Ud fra observationer af dine indlæg er jeg kommet frem til, at du virkelig
er en kvik fyr. Det er godt, vi har dig på arbejdsmarkedet her i Danmark.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:4498f9e0$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...

> > Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> > velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud
> > af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
>
> Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse dette
> problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er en højt
> begavet tænker!

Du er en højt begavet digter. Det skriver jeg ikke noget om. Faktisk skriver
jeg ikke noget om nogen løsninger.

Jeg ønskede bare at skabe en debat om, hvorfor kvinderne lige pludseligt
skulle ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne eller hvornår det nu var. Var det
af deres egen fri vilje, eller var der andre kræfter, der pressede på for
denne gennemgribende samfundsforandring, som på mange måder virker både
unaturlig og uhensigtsmæssig.

Lidt ligesom masseindvandringen fra den tredje verden, som også blev trukket
ned over hovedet på befolkningen.

--
Martin K

When the people fear their government, there is tyranny; when the government
fears the people, there is liberty.
Thomas Jefferson

---

"Martin K" <n@da.spam> skrev i
news:449964d1$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:4498f9e0$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere
>>> fremtidens velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang
>>> kvinderne fandt ud af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
>>
>> Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse
>> dette problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er
>> en højt begavet tænker!
>
> Du er en højt begavet digter. Det skriver jeg ikke noget om. Faktisk
> skriver jeg ikke noget om nogen løsninger.
>
> Jeg ønskede bare at skabe en debat om, hvorfor kvinderne lige
> pludseligt skulle ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne eller hvornår det
> nu var. Var det af deres egen fri vilje, eller var der andre kræfter,
> der pressede på for denne gennemgribende samfundsforandring, som på
> mange måder virker både unaturlig og uhensigtsmæssig.
>
> Lidt ligesom masseindvandringen fra den tredje verden, som også blev
> trukket ned over hovedet på befolkningen.

Martin K. er en stor tænker, der tænker de spørgsmål som de fleste blot
forbigår og betragter som selvfølgeligheder.
--
El Trabajador


--
Posted via a free Usenet account from http://www.teranews.com

---

"El Trabajador" <notrabajo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:449960ed$0$9822$88260bb3@free.teranews.com...
>
> Martin K. er en stor tænker, der tænker de spørgsmål som de fleste blot
> forbigår og betragter som selvfølgeligheder.
> --
> El Trabajador

At du betragter Martin K. som en stor tænker siger mere om dig end det siger
om Martin K.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

"Kim Larsen" <kl2607x@yahoo.dk> wrote in message
news:449a4b92$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> "El Trabajador" <notrabajo@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:449960ed$0$9822$88260bb3@free.teranews.com...
> >
> > Martin K. er en stor tænker, der tænker de spørgsmål som de fleste blot
> > forbigår og betragter som selvfølgeligheder.
> > --
> > El Trabajador
>
> At du betragter Martin K. som en stor tænker siger mere om dig end det
siger
> om Martin K.

Blandt de blinde er den enøjede konge.

---

"El Trabajador" <notrabajo@gmail.com> wrote in message
news:449960ed$0$9822$88260bb3@free.teranews.com...
>
> "Martin K" <n@da.spam> skrev i
> news:449964d1$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> > news:4498f9e0$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> >>> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere
> >>> fremtidens velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang
> >>> kvinderne fandt ud af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
> >>
> >> Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse
> >> dette problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er
> >> en højt begavet tænker!
> >
> > Du er en højt begavet digter. Det skriver jeg ikke noget om. Faktisk
> > skriver jeg ikke noget om nogen løsninger.
> >
> > Jeg ønskede bare at skabe en debat om, hvorfor kvinderne lige
> > pludseligt skulle ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne eller hvornår det
> > nu var. Var det af deres egen fri vilje, eller var der andre kræfter,
> > der pressede på for denne gennemgribende samfundsforandring, som på
> > mange måder virker både unaturlig og uhensigtsmæssig.
> >
> > Lidt ligesom masseindvandringen fra den tredje verden, som også blev
> > trukket ned over hovedet på befolkningen.
>
> Martin K. er en stor tænker, der tænker de spørgsmål som de fleste blot
> forbigår og betragter som selvfølgeligheder.

At et menneske tænker, er i sig selv stort.
Om det så er en stor tænker, må eftertiden bedømme.

> --
> El Trabajador
>
>
> --
> Posted via a free Usenet account from http://www.teranews.com
>

Med venlig hilsen
Michael Weber

---

On Wed, 21 Jun 2006 17:25:04 +0200, Martin K wrote:

>> > Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
>> > velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud
>> > af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
>>
>> Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse dette
>> problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er en højt
>> begavet tænker!
>
> Du er en højt begavet digter. Det skriver jeg ikke noget om. Faktisk skriver
> jeg ikke noget om nogen løsninger.
>
> Jeg ønskede bare at skabe en debat om, hvorfor kvinderne lige pludseligt
> skulle ud på arbejdsmarkedet i 1960'erne eller hvornår det nu var. Var det
> af deres egen fri vilje, eller var der andre kræfter, der pressede på for
> denne gennemgribende samfundsforandring, som på mange måder virker både
> unaturlig og uhensigtsmæssig.

Der var brug for flere på arbejdsmarkedet og på samme tid blev de
arbejder kvinderne havde udført på frivillig, ulønnet, basis til reelle
jobs.
At kvinder arbejder, er hverken unaturligt eller uhensigtsmæssigt. Hvad
der virker unaturligt, er at mænd hellere vil være på deres
arbejdsplads, end være sammen med det afkom de selv sætter i verden.
Hvorfor helvede producere børn hvis man ikke vil bruge tid sammen med dem?

---

"Martin K" <n@da.spam> wrote in message
news:449964d1$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
> news:4498f9e0$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
>
> > > Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> > > velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt
ud
> > > af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
> >
> > Ja, og det mest fantastiske ved det hele er, at du i stedet vil løse
dette
> > problem vil du så løse ved at halvere arbejdsstyrken nu. Du er en højt
> > begavet tænker!
>
> Du er en højt begavet digter. Det skriver jeg ikke noget om. Faktisk
skriver
> jeg ikke noget om nogen løsninger.

Så hele indlægget er altså bare en gang tankespind, som slet ikke skulle
have været ude i nyhedsgruppen?

Det forklarer jo en del.

Er der andre udgydelser, du i samme ombæring vil fortryde?

---

"Martin K" <sp@m.dk> on tirsdag 20. juni 2006 at 22:16 +0100 wrote:
>- De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
>- De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
>- De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
>- De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
>bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten
>som
>om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.
>- Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
>barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.

Det er observationer jeg overhovedet ikke kan genkende.
Hvilke brancher stammer dine observationer fra?

>
>
>Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
>naturligt
>for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres
>egen,
>børnenes eller samfundets interesse.

Hvordan får du børne-argumentet ind, baseret på dine observationer


--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> on onsdag 21. juni 2006 at 0:38 +0100
wrote:
>Man har ikke samme transportomkostninger og for 18000 om måneden kan man
>sagtens leve - også selvom man har børn. En lille lejlighed (dvs
>allerhøjest 3 værelser) i et af de mange billige områder, kan nemt fås
>til 3-4000 om måneden. Når man oven i det indregner at ferierejser ikke
>er på budgettet (man holder alligevel kun 2 ugers ferie om året), man
>bruger sin cykel og offentlige transportmidler til at komme rundt med og
>har derfor ikke udgiften til en bil og spiser rigeligt med kartofler.
>Fjernsyn, og dermed licens, er heller ikke en udgift man har.

Arhh, nu strammer du den sgu. For det første kan 60'erne ikke anskues på
denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt. Jeg
var barn i 60'erne på kun min far indkomst i mange år. Ansat først i
landbruget, senere i industrien. Vi havde såmænd både bil og TV og boede i
egen bolig. Men det er klart at der var en masse andet forbug der ikke var
dagligdag: øl og vin, kødet kom fra sorte grise, oksekød en sjælden gæst
på middagsbordet osv.
Udlandsrejser var først lige noget som var ved at blive almindelig for
arbejderklassen.

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Wed, 21 Jun 2006 13:10:27 +0200, Frank Løkkegaard wrote:

>>Man har ikke samme transportomkostninger og for 18000 om måneden kan man
>>sagtens leve - også selvom man har børn. En lille lejlighed (dvs
>>allerhøjest 3 værelser) i et af de mange billige områder, kan nemt fås
>>til 3-4000 om måneden. Når man oven i det indregner at ferierejser ikke
>>er på budgettet (man holder alligevel kun 2 ugers ferie om året), man
>>bruger sin cykel og offentlige transportmidler til at komme rundt med og
>>har derfor ikke udgiften til en bil og spiser rigeligt med kartofler.
>>Fjernsyn, og dermed licens, er heller ikke en udgift man har.
>
> Arhh, nu strammer du den sgu.

Hvornår mener du kvinderne kom på arbejdsmarkedet?
I 1909 blev Fagforeningen for Kvindelige Kommunale Lønarbejdere stiftet.

> For det første kan 60'erne ikke anskues på
> denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt.

Før begyndelsen af 60'erne.

---

"Allan Riise" <ari06@pc.dk> on onsdag 21. juni 2006 at 12:30 +0100 wrote:
>Men sådan er det jo ikke i dag, og man kan ikke bare sætte tiden tilbage,
>altså vil de som synes at det er en god idé, og det er jo det tråden går
>ud
>på, fravælge deres børns ret til at leve i nutiden.

Jeg springer ind et tilfældigt sted.
Som flere andre har påpeget glemmer du at det handlede om hvilke
forudsætninger, som livet skulle leves på, hvis een indtægt i dag skulle
slå til. At der ikke er ret mange der ønsker at leve under de vilkår i
dag, er en anden sag.

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> on onsdag 21. juni 2006 at 19:01
+0100 wrote:
>Hvornår mener du kvinderne kom på arbejdsmarkedet?
>I 1909 blev Fagforeningen for Kvindelige Kommunale Lønarbejdere stiftet.

Ja, ja, men der er jo ikke der at kvinderne for alvor kommer på
arbejdsmarkedet - det store rush er et 60'er fænomen. Altså
arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i
>
>> For det første kan 60'erne ikke anskues på
>> denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt.
>
>Før begyndelsen af 60'erne.

Ja, det for står jeg, tror jeg er kommet til at læse 60'erne ind som en
del af dit argument - det kan jeg se at der ikke er belæg for i det du har
skrevet.
>



--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Wed, 21 Jun 2006 20:19:44 +0200, Frank Løkkegaard wrote:

>>Hvornår mener du kvinderne kom på arbejdsmarkedet?
>>I 1909 blev Fagforeningen for Kvindelige Kommunale Lønarbejdere stiftet.
>
> Ja, ja, men der er jo ikke der at kvinderne for alvor kommer på
> arbejdsmarkedet - det store rush er et 60'er fænomen.

Er det ikke bare der kvinderne rent faktisk begynder at forvente løn for
deres arbejde?
Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.

> Altså
> arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i

Jaså?

>>> For det første kan 60'erne ikke anskues på
>>> denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt.
>>
>>Før begyndelsen af 60'erne.
>
> Ja, det for står jeg, tror jeg er kommet til at læse 60'erne ind som en
> del af dit argument - det kan jeg se at der ikke er belæg for i det du har
> skrevet.

Nej, det med de to ugers ferie burde have været et kraftigt vink. Nåmen
pyt...

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> on onsdag 21. juni 2006 at 21:51
+0100 wrote:
>Er det ikke bare der kvinderne rent faktisk begynder at forvente løn for
>deres arbejde?

Jo men det er bare ikke det, der er pointen i diskussionen - vel?
>
>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.


Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>
>> Altså
>> arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i
>
>Jaså?
Såmænd…

>
>>>> For det første kan 60'erne ikke anskues på
>>>> denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt.
>>>
>>>Før begyndelsen af 60'erne.
>>
>> Ja, det for står jeg, tror jeg er kommet til at læse 60'erne ind som en
>> del af dit argument - det kan jeg se at der ikke er belæg for i det du
>har
>> skrevet.
>
>Nej, det med de to ugers ferie burde have været et kraftigt vink. Nåmen
>pyt...

Men hvorfor skrev du det egentlig ikke? Afklarethed om hvor diskussionen
foregår er vel ikke noget specielt reaktionært?


--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Wed, 21 Jun 2006 22:37:19 +0200, Frank Løkkegaard wrote:

>>Er det ikke bare der kvinderne rent faktisk begynder at forvente løn for
>>deres arbejde?
>
> Jo men det er bare ikke det, der er pointen i diskussionen - vel?

Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere eller
mindre ulønnet.

>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>
>
> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.

Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt tilbage,
dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.

>>> Altså
>>> arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i
>>
>>Jaså?
> Såmænd…

Jeg fiskede altså efter en uddybning....

>>>>> For det første kan 60'erne ikke anskues på
>>>>> denne måde - er det begyndelsen eller slutningen du tager som afsæt.
>>>>
>>>>Før begyndelsen af 60'erne.
>>>
>>> Ja, det for står jeg, tror jeg er kommet til at læse 60'erne ind som en
>>> del af dit argument - det kan jeg se at der ikke er belæg for i det du
>>har
>>> skrevet.
>>
>>Nej, det med de to ugers ferie burde have været et kraftigt vink. Nåmen
>>pyt...
>
> Men hvorfor skrev du det egentlig ikke?

Jamen altså, hvis jeg ville skrive noget om anden verdenskrig, så ville
jeg da også gå ud fra at det ikke var så nødvendigt at sætte årstal
på og jeg var/er af den klare opfattelse at kvinderne kom på
arbejdsmarkedet i store tal allerede i 40'erne.

> Afklarethed om hvor diskussionen
> foregår er vel ikke noget specielt reaktionært?

Næhnej, men jeg mente som sagt bare at det ikke var et uklart tidspunkt.

---

On Wed, 21 Jun 2006 23:17:19 +0200, "Frank E. N. Stein"
<flatus@mail.is> wrote:

>Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
>arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere eller
>mindre ulønnet.
>
>>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>>
>>
>> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>
>Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt tilbage,
>dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.

Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede
tresserne var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme
når vi vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også
kunne huske begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid.
Jeg mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren",
hvor de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem
havde vi lidt ondt af.

Regards Croc®

---

<sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:vptj92p8u1g0cigvfc1dbc3odeb0k1kj47@4ax.com...

> Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede
> tresserne var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme
> når vi vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også
> kunne huske begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
> hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid.
> Jeg mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren",
> hvor de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem
> havde vi lidt ondt af.
>
> Regards Croc®

Pludselig kommer erindringer om varm kakao og nybagte boller frem.
Sammen med smagen af hjemmelavet saft uden konserveringsmidler og med ægte
sukker.
Timer med malebøger eller løgnehistorier i legehuset i regnvejr - uden
voksen indblandning.
Ture på æblerov og blommejagt, der tit endte med en tur gennem grenene og
forrevne arme og ben.

Apropos "nøglebørnene" - så er det min erindring, at deres forældre var så
moderne, at de ofte ikke måtte have nogen med hjem eller rende ude hos andre
(men der er jo det med hukommelsen...).

Og så en lille detalje - sturarrest. Dengang betød det sgi' noget....

/Henning.

---

On Thu, 22 Jun 2006 08:29:50 +0200, "Henning Sørensen"
<hkksnews@privat.dk> wrote:

><sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
>news:vptj92p8u1g0cigvfc1dbc3odeb0k1kj47@4ax.com...
>
>> Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede
>> tresserne var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme
>> når vi vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også
>> kunne huske begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
>> hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid.
>> Jeg mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren",
>> hvor de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem
>> havde vi lidt ondt af.
>>
>
>Pludselig kommer erindringer om varm kakao og nybagte boller frem.
>Sammen med smagen af hjemmelavet saft uden konserveringsmidler og med ægte
>sukker.

Åh ja og nyristet rugbrød med tandsmør og sukker, og ikke at forglemme
den helt glemte efterret, som kunne bestå af de mest vidunderligt
smagende supper.

>Timer med malebøger eller løgnehistorier i legehuset i regnvejr - uden
>voksen indblandning.
>Ture på æblerov og blommejagt, der tit endte med en tur gennem grenene og
>forrevne arme og ben.
>
>Apropos "nøglebørnene" - så er det min erindring, at deres forældre var så
>moderne, at de ofte ikke måtte have nogen med hjem eller rende ude hos andre
>(men der er jo det med hukommelsen...).
>
>Og så en lille detalje - sturarrest. Dengang betød det sgi' noget....
>
Det tror fanden når ens hele verden var forankret ude i
kvarteret/skoven etc., og ikke som i dag foran fjersyn/PC.

Regards Croc®

---

On Thu, 22 Jun 2006 03:53:52 +0200, sbm@pc.dk wrote:

>On Wed, 21 Jun 2006 23:17:19 +0200, "Frank E. N. Stein"
><flatus@mail.is> wrote:
>
>>Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
>>arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere eller
>>mindre ulønnet.
>>
>>>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>>>
>>>
>>> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>>
>>Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt tilbage,
>>dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.
>
>Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede
>tresserne var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme
>når vi vandrede ud og ind hos hinanden efter skole.

kvinderne er kommet i en nogenlunde jævnt stigende strøm ud på
arbejdsmarkedet,

men fra 1966 til 1974 er stigningen stor når man ser på det samlede
antal nye arbejdspladser, i samme periode falder antallet af mænd på
arbejdsmarkedet endog en lille smule
(kilde: 50 års oversigten 1950-2000 Danmarks Statistik)

1961
arbejdsstyrke i alt 2.125.000
mænd 1.456.000
kvinder 670.000

1962
arbejdsstyrke i alt 2.157.000
mænd 1.464.000
kvinder 693.000

1963
arbejdsstyrke i alt 2.189.000
mænd 1.472.000
kvinder 717.000

1964
arbejdsstyrke i alt 2.220.000
mænd 1.480.000
kvinder 741.000

1965
arbejdsstyrke i alt 2.252.000
mænd 1.488.000
kvinder 764.000

1966
arbejdsstyrke i alt 2.309.000
mænd 1.496.000
kvinder 813.000

så hoppes der 8 år frem

1974
arbejdsstyrke i alt 2.479.000
mænd 1.464.000
kvinder 1.015.000

hopper 6 år frem

1980
arbejdsstyrke i alt 2.746.000
mænd 1.535.000
kvinder 1.210.000

hopper 10 år frem

1990
arbejdsstyrke i alt 2.908.000
mænd 1.564.000
kvinder 1.344.000

hopper 10 år frem

2000
arbejdsstyrke i alt 2.877.000
mænd 1.540.000
kvinder 1.337.000




--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/

---

On Thu, 22 Jun 2006 03:53:52 +0200, sbm wrote:

>>Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
>>arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere
>>eller mindre ulønnet.
>>
>>>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>>>
>>>
>>> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>>
>>Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt
>>tilbage, dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.
>
> Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede tresserne
> var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme når vi
> vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også kunne huske
> begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
> hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid. Jeg
> mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren", hvor
> de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem havde vi
> lidt ondt af.

Jeg var selv en af de få fra min klasse, der havde en hjemmegående mor
og hun var dagplejemor, så hun var også på arbejdsmarkedet. Nu er jeg
født i 68, så min barndom er ikke så frygteligt sigende om 60'erne.
begrebet nøglebørn husker jeg dog, men det var dem der hverken havde en
hjemmegående forælder (der var en del arbejdsløshed) eller fritteren at
gå til efter skoletid.

---

On Fri, 23 Jun 2006 00:12:22 +0200, "Frank E. N. Stein"
<flatus@mail.is> wrote:

>> Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede tresserne
>> var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme når vi
>> vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også kunne huske
>> begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
>> hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid. Jeg
>> mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren", hvor
>> de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem havde vi
>> lidt ondt af.
>
>Jeg var selv en af de få fra min klasse, der havde en hjemmegående mor
>og hun var dagplejemor, så hun var også på arbejdsmarkedet. Nu er jeg
>født i 68, så min barndom er ikke så frygteligt sigende om 60'erne.
>begrebet nøglebørn husker jeg dog, men det var dem der hverken havde en
>hjemmegående forælder (der var en del arbejdsløshed) eller fritteren at
>gå til efter skoletid.

Desværre Frank dine minder er fra halvfjerdserne, det var helt andre
tider hvor unge havde knallerter og fik lommepenge, det var der
forbrugsfesten startede.

Regards Croc®

---

On Fri, 23 Jun 2006 01:35:24 +0200, sbm wrote:

>>> Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede tresserne
>>> var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme når vi
>>> vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også kunne huske
>>> begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
>>> hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid. Jeg
>>> mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren", hvor
>>> de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem havde vi
>>> lidt ondt af.
>>
>>Jeg var selv en af de få fra min klasse, der havde en hjemmegående mor
>>og hun var dagplejemor, så hun var også på arbejdsmarkedet. Nu er jeg
>>født i 68, så min barndom er ikke så frygteligt sigende om 60'erne.
>>begrebet nøglebørn husker jeg dog, men det var dem der hverken havde en
>>hjemmegående forælder (der var en del arbejdsløshed) eller fritteren at
>>gå til efter skoletid.
>
> Desværre Frank dine minder er fra halvfjerdserne,

Så er det sgu nok derfor min barndom ikke er så frygteligt sigende om
60'erne. Damn...

> det var helt andre
> tider hvor unge havde knallerter og fik lommepenge, det var der
> forbrugsfesten startede.

Men da jeg kom op i en alder hvor den slags var interessant, hed det
fattig-firserne.

---

"Martin K" <sp@m.dk> wrote in message
news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad
var
> familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
> også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
> børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er
sat
> til at passe.
>
> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for
at
> smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.
>
> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere
børn.
> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud
af,
> at de hellere ville ud og gøre karriere.
>
> Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
> eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
> forandring af samfundet?
>
> På mig virker det ikke som om, kvinderne er på arbejdsmarkedet frivilligt.
> Her er nogen helt uvidenskabelige observationer, jeg har gjort omkring
> kvinder på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig generelle betragtninger, der ikke
> nødvendigvis gælder alle.
>
> - De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
> - De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
> - De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
> - De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
> bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten
som
> om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.
> - Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
> barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.
>
> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.
>
> --
> Martin K
>
> When the people fear their government, there is tyranny; when the
government
> fears the people, there is liberty.
> Thomas Jefferson
>
>

Måske der skulle et par kvinder på banen i denne diskussion. :P

Med venlig hilsen
Michael Weber

---

"Michael Weber" <michael@FJERNmichaelweber.dk> skrev i en meddelelse
news:4499c5bd$0$20238$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Martin K" <sp@m.dk> wrote in message
> news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...

[snip et alenlangt kønsdiskriminerende indlæg. Jeg lader dog normalt det
fornuftige af indlægget blive stående hvilket i dette tilfælde desværre ikke
efterlod noget tekst]

> Måske der skulle et par kvinder på banen i denne diskussion. :P

Kvinder er for kloge til at gide at spilde tid på at diskutere med sådan en
åndsamøbe.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> on onsdag 21. juni 2006 at 23:17
+0100 wrote:
>
>Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
>arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere eller
>mindre ulønnet.
>
>>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>>
>>
>> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>
>Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt tilbage,
>dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.

De kan findes - jeg er ret sikker på at jeg har noget liggende på
gammeldaws papir et eller andet sted. Men i virkeligheden sker rykkene i
flere omgange, ligesom det ændrer sig hvilke grupper kvinder det er, der
kommer på arbejdsmarkedet. Blandt det fattigeste har kvinder altid skullet
arbejde. Senere har der været en tendens til at kvinderne blev trukket ind
på arbejdsmarkedet når arbejdskraftmanglen opstod. I begyndelsen af
tresserne faldt det desuden sammen med et stigende ønske om at kvinderne
kunne være uafhængige - en tendens der senere bliver tydelig i
kvindekampen ti år senere.
>
>>>> Altså
>>>> arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i
>>>
>>>Jaså?
>> Såmænd…
>
>Jeg fiskede altså efter en uddybning....

Der kan man se, hvordan man kan fejllæse hinanden.
Jeg har gennem de senere år redigeret adskillige jubilæumsbøger for
diverse fagforeninger. Det har selvsagt betydet en del research. Desuden
går en fortid på den faglige venstrefløj jo heller ikke sporløst hen over
en.
>
>
>
>>
>> Men hvorfor skrev du det egentlig ikke?
>
>Jamen altså, hvis jeg ville skrive noget om anden verdenskrig, så ville
>jeg da også gå ud fra at det ikke var så nødvendigt at sætte årstal
>på og jeg var/er af den klare opfattelse at kvinderne kom på
>arbejdsmarkedet i store tal allerede i 40'erne.
>
>
>> Afklarethed om hvor diskussionen
>> foregår er vel ikke noget specielt reaktionært?
>
>Næhnej, men jeg mente som sagt bare at det ikke var et uklart tidspunkt.

Som sagt, jeg tror bare det overvejende er en fejllæsning fra min side.

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Thu, 22 Jun 2006 08:21:17 +0200, Frank Løkkegaard wrote:

>>Næh, men jeg gik ud fra et tidspunkt hvor kvinderne kom på
>>arbejdsmarkedet og det var de jo betydeligt før 60'erne - bare mere eller
>>mindre ulønnet.
>>
>>>>Der var jo kvinder ansat på fabrikker, sygehuse, skoler osv langt tid
>>>>før det. Jeg troede at 40'erne var der det store indryk skete.
>>>
>>>
>>> Naturligvis var der det, men det afgørende ryk, sker altså senere.
>>
>>Har du nogen tal? DST går desvæære ikke umiddelbart så langt tilbage,
>>dvs ikke uden at man betaler for det i hvert fald.
>
> De kan findes - jeg er ret sikker på at jeg har noget liggende på
> gammeldaws papir et eller andet sted.

Ok, det kunne være sjovt at se udviklingen fra århundredeskiftet elelr i
det mindste fra de fik stemmeret.

> Men i virkeligheden sker rykkene i
> flere omgange, ligesom det ændrer sig hvilke grupper kvinder det er, der
> kommer på arbejdsmarkedet. Blandt det fattigeste har kvinder altid skullet
> arbejde. Senere har der været en tendens til at kvinderne blev trukket ind
> på arbejdsmarkedet når arbejdskraftmanglen opstod. I begyndelsen af
> tresserne faldt det desuden sammen med et stigende ønske om at kvinderne
> kunne være uafhængige - en tendens der senere bliver tydelig i
> kvindekampen ti år senere.

Ja, den tidsalder glememr jeg ikke sådan lige. Jeg fik nogen gode tips
til slåskampe fra en bog naboen havde liggende - det var om kvindekamp
på den hårde måde.

>>>>> Altså
>>>>> arbejderbevægelsens historie er jeg nu ganske godt hjemme i
>>>>
>>>>Jaså?
>>> Såmænd…
>>
>>Jeg fiskede altså efter en uddybning....
>
> Der kan man se, hvordan man kan fejllæse hinanden.

Ja, jeg kunne vist godt have været mere præcis med mit spørgsmål.

> Jeg har gennem de senere år redigeret adskillige jubilæumsbøger for
> diverse fagforeninger. Det har selvsagt betydet en del research. Desuden
> går en fortid på den faglige venstrefløj jo heller ikke sporløst hen over
> en.

Ok, det giver unægteligt en vis indsigt.

>>> Men hvorfor skrev du det egentlig ikke?
>>
>>Jamen altså, hvis jeg ville skrive noget om anden verdenskrig, så ville
>>jeg da også gå ud fra at det ikke var så nødvendigt at sætte årstal
>>på og jeg var/er af den klare opfattelse at kvinderne kom på
>>arbejdsmarkedet i store tal allerede i 40'erne.
>>
>>
>>> Afklarethed om hvor diskussionen
>>> foregår er vel ikke noget specielt reaktionært?
>>
>>Næhnej, men jeg mente som sagt bare at det ikke var et uklart tidspunkt.
>
> Som sagt, jeg tror bare det overvejende er en fejllæsning fra min side.

Eller større indsigt

---

sbm@pc.dk on torsdag 22. juni 2006 at 3:53 +0100 wrote:
>Nu er hukommelse jo altid en farlig ting, men som jeg huskede
>tresserne var normen stadig at de fleste kammeraters mødre var hjemme
>når vi vandrede ud og ind hos hinanden efter skole. Du må da også
>kunne huske begrebet "nøglebørn" det var de få stakler der ikke havde
>hjemmegående mødre, men selv måtte låse sig ind efter skoletid.
>Jeg mindes også nogle få der talte om et sted de kaldte "fritteren",
>hvor de skulle tilbringe noget tid indtil forældrene kom hjem, dem
>havde vi lidt ondt af.

Så vidt jeg husker havde Dansk Kvindesamfund en kampagne først i
tresserne, hvor man gerne ville have kvinderne ud i arbejde. Kampagnen gik
blandt andet på at det var uværdigt at være forsørget af manden. Det var
der nogle rødstrømper der senere fik gjort til, at Dansk Kvindesamfund var
reaktionære og i sammensværgelse med arbejdsgiverne

--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

"Martin K" <sp@m.dk> skrev i en meddelelse
news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...
> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad
> var familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
> også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
> børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er
> sat til at passe.
>
> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for
> at smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.
>
> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere
> børn. Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere
> fremtidens velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne
> fandt ud af, at de hellere ville ud og gøre karriere.
>
> Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
> eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
> forandring af samfundet?
>
> På mig virker det ikke som om, kvinderne er på arbejdsmarkedet frivilligt.
> Her er nogen helt uvidenskabelige observationer, jeg har gjort omkring
> kvinder på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig generelle betragtninger, der ikke
> nødvendigvis gælder alle.
>
> - De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
> - De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
> - De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
> - De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
> bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten
> som om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive
> hjemme.
> - Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
> barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.
>
> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
> naturligt for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i
> deres egen, børnenes eller samfundets interesse.

Får du landbrugsstøtte ?

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

"Frank E. N. Stein" <flatus@mail.is> on fredag 23. juni 2006 at 0:18 +0100
wrote:
>>
>> De kan findes - jeg er ret sikker på at jeg har noget liggende på
>> gammeldaws papir et eller andet sted.
>
>Ok, det kunne være sjovt at se udviklingen fra århundredeskiftet elelr i
>det mindste fra de fik stemmeret.

Jeg skal nok finde det frem, det bliver blot ikke på denne side weekenden
- derer lige noget fakturerbart arbejde, der skal laves
>
>>
>> Som sagt, jeg tror bare det overvejende er en fejllæsning fra min side.
>
>Eller større indsigt

Njøhhh, vi reagerer jo på det vi læser, hverken mere eller mindre.


--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

Martin K <sp@m.dk> wrote:

> Kvinderne ud på arbejdsmarkedet - var det overhovedet en god ide?
>
> Engang kunne en hel familie forsørges af en mand. Istedet for at gå på
> arbejde gik kvinderne derhjemme og passede børn.
>
> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad var
> familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
> også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
> børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er sat
> til at passe.
>
> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for at
> smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.
>
> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere børn.
> Vi ville ikke have de nuværende problemer med at finansiere fremtidens
> velfærdssamfund, hvis vi havde fået nok børn dengang kvinderne fandt ud af,
> at de hellere ville ud og gøre karriere.
>
> Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
> eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
> forandring af samfundet?
>
> På mig virker det ikke som om, kvinderne er på arbejdsmarkedet frivilligt.
> Her er nogen helt uvidenskabelige observationer, jeg har gjort omkring
> kvinder på arbejdsmarkedet. Selvfølgelig generelle betragtninger, der ikke
> nødvendigvis gælder alle.
>
> - De virker ikke så interesserede i deres arbejde som mænd.
> - De er mere interesserede i at tale om emner som børn og bolig.
> - De bliver hurtigere nedslidte end mænd.
> - De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
> bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten som
> om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.
> - Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
> barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.
>
> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.

Well, hvis vi fjerner kvinderne fra arbejdsmarkedet løser det ihvertfald
arbejdsløshedsproblemerne og driverprisen på arbejde op... :)


--
regards, Peter B. Perlsø - liberterran.org - antipartiet.dk
"The politicians don't just want your money. They want your soul. They
want you to be worn down by taxes until you are dependent and helpless."
- James Dale Davidson, National Taxpayers Union

---

Martin K skrev:

> Det betød at børnene havde en mere tryg opvækst, og at det i højere grad var
> familien frem for det offentlige, der stod for opdragelsen. Dermed fik
> børnene indpodet nogen værdier, der udsprang af generationers erfaring, i
> stedet for fra teoretiske lærebøger. Og dem der stod for opdragelsen var
> også dem, der elskede dem højst af alle, i stedet for professionelle
> børneopdragere, der har et overfladisk forhold til de mange børn, de er sat
> til at passe.
>
Har du selv børn i institution? Det passer ikke med erfaringen fra
vores søn, men det var også en god børnehave.

> Der var også tid til at tilberede mad af naturlige råvarer, i stedet for at
> smide en færdigret i mikroen. Ikke noget at sige til, at antallet af
> kræftsyge var langt lavere.
>
Hvis det vitterligt var lavere (dokumentation?) var det nok fordi
befolkningen var en del yngre - kræft er fortrinsvis noget ældre
mennesker får.

> Modellen med hjemmegående husmødre betød også, at der blev født flere børn.

Og ellers var det omvendt. Læg mærke til at fødselstallet for alvor
falder i 1968, p-pillen kom i 1967.

> Eller var det noget, de bare fandt ud af lige pludseligt af egen drift,
> eller var der andre interesser, der skubbede på for at gennemføre denne
> forandring af samfundet?
>
Det tror jeg ikke, arbejdet var der og folk ville have højere
levestandard.

> - De har en større tendens til at få forskellige lidelser, der gør at de
> bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige. Nogen gange virker det næsten som
> om, de ligefrem leder efter en undskyldning for at få lov at blive hjemme.

De er fysisk svagere og mange har belastende arbejde i ældrepleje,
rengøring osv.

> - Når de får børn virker de utroligt glade for at gå rundt derhjemme på
> barsel, og de længes ikke særligt meget tilbage til arbejdet.
>
Har du hørt om hormoner?

> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.
>
Arbejdsmarkedet er ikke naturligt. Et jæger/samler-samfund er.

"Naturligt" er iøvrigt ret opreklameret. Sult er naturligt, levealder
på 40 er naturlig, høj børnedødelighed naturlig. Agerbrug, kogt
mad, tøj og huse er unaturligt.

mvh

Martin

---

"Martin K" <sp@m.dk> skrev i en meddelelse
news:44985792$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...

> Ud fra disse observationer er jeg kommet frem til, at det ikke er
naturligt
> for kvinder at være på arbejdsmarkedet, og at det hverken er i deres egen,
> børnenes eller samfundets interesse.

Jeg henter ungerne hver eftermiddag og laver aftensmad til dem, da konen
arbejder om eftermiddagen og en del af aftenen. Jeg klager ikke og ungerne
heller ikke. Konen gør, men for at hun skulle kunne gå hjemme, skulle vi bo
på Lolland. (Arbejder i København.) Det vil hun heller ikke, så det må
bliver som det er.

Når hun har tænkt tanken til slut, så vil hun arbejde, når det kommer til
stykket. Når vi hver har afleveret størstedelen af vores udbetalte løn til
den fælles kasse, har vi hver vores restbeløb til mad og tøj for os alle
sammen. Hun spørger ikke til hvad jeg bruger pengene til og omvendt spørger
jeg heller ikke hende. Det ville ikke kunne gå, hvis der kun var en
indkomst. Sådan tror jeg at der er mange kvinder, der ikke vil tilbage til
tiggerrollen i forhold til deres mand.


--

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"
"Om 2006 - Evigt ejer du kun det, som du har mistet."