---

Det er værre end af Pol angivet - ÅRSKARAKTERER ER KORRUPT
FEDTERØVSTILLÆG så muslimer kan kvalificere til job. Erstat med
objektive skriftlige eksamener og lad sådanne test være hyppig del af
en erhvervsrettet undervisning.
Humanistiske holdninger er fritidsanliggende og ikke stats-sag

--------------------------

http://politiken.dk/visartikel.iasp?pageid=459631
Årskarakterer gives i strid med reglerne
Det er i strid med forvaltningsloven, at lærerne ofte giver
årskarakterer efter, om eleven er flittig og rækker hånden op. De bør
kun se på, hvad eleverne kan fagligt.
Af Annette Kruhøffer, Sarah Friis Elkjær
og Line AarslandSend artikelPrint artikel
Læs også
Københavnere forhandler sig til bedre årskarakterer (15. jun.)Kæmmet
hår giver gode karakterer (14. jun.)
»Lærerne er mennesker og ikke naturvidenskabelige robotter, der
stikker et termometer i munden på eleven og siger: Du er til 7,3«.

Gymnasielærernes formand Gorm Leschly indrømmer gerne, at lærere tit
giver årskarakterer af de forkerte grunde:

De kigger på, om eleven er flittig, aktiv i timerne og siger
fornuftige ting, i stedet for at bedømme dem ud fra deres faglige
kunnen.

I strid med reglerne
Men den bedømmelse strider imod reglerne.

Årskarakterer har en helt særlig status, fordi de afsluttende
årskarakterer er en del af studentereksamen og indgår i elevernes
gennemsnit. Bekendtgørelserne siger udtrykkeligt, at kun elevens
faglige standpunkt må spille ind på årskaraktererne.

Det siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet
Carsten Henrichsen.

Han understreger, at skolens rektor har ansvaret for, at lærerne
kender bestemmelserne og vurderer eleverne efter reglerne.

Rektorerne afviser
Formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman afviser blankt, at
rektorerne ikke har gjort lærerne nok opmærksomme på reglerne.

»Lærerne er ret professionelle til at give karakterer og vurdere det
faglige standpunkt, men hvis eleven har været meget væk, kan det svært
at vurdere«, siger Peter Kuhlman.

Ifølge undervisningskonsulent Søren Vagner fra
Undervisningsministeriet påviste arbejdet med den nye karakterskala,
der kommer i det nye skoleår, også problemer med den måde, der gives
karakterer på i gymnasiet.

Torsdag besluttede undervisningsminister Bertel Haarder (V) at lave en
omfattende efteruddannelse af lærerne i forbindelse med, at der bliver
indført en ny skala til næste år.

»Det vil være en god anledning til også at sætte fokus på, hvad man
lægger vægt på ved karaktergivningen«, siger Søren Vagner.

Flid og forhandling
Torsdag beskrev Politiken, at københavnere i højere grad end jyderne
scorer højere årskarakterer, end de bliver tildelt til eksamen.

Det sker, fordi københavnerne er bedre til at fedte og forhandle sig
til bedre karakterer.

Mens under 12 procent af gymnasierne på Fyn og i Jylland har en
forskel på over 0,2 karakterpoint mellem årskarakter og
eksamenskarakter, gælder det 43 procent af gymnasierne i hovedstaden.

Også Gorm Leschly mener, at det er rigtigt, at lærerne kommer til at
bedømme andre ting end det faglige i årskarakteren.

»Lærerne skal selvfølgelig give karakterer i forhold til reglerne, men
de er altså kun mennesker«, siger han.

Ikke stor betydning i praksis
Han mener dog ikke, at problemet i praksis har stor betydning og
henviser til, at landsgennemsnittet ikke viser en stor forskel på års-
og eksamenskarakterer.

Peter Kuhlman fremhæver, at gymnasiet er den eneste uddannelse, der
ikke har oplevet, at der er gået inflation i karaktererne.

»I alle mundtlige karakterer indgår selvfølgelig en subjektiv
vurdering af elevernes præstationer. Måske kommer læreren til at skyde
lidt forkert, men elever med højt snit klarer sig bedst senere, så jeg
synes ikke, problemet er så stort