/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Et spark til Tøger Seidenfaden
Fra : Per Rønne


Dato : 16-06-06 03:38

I dagens JP kan man på:

<http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3790864>

se følgende spark til Tøger Seidenfaden:

POLITIKENS chefredaktør Tøger Seidenfaden har ytret stor respekt for
politikeren og stifteren af Minoritetspartiet Rune Engelbreth Larsen. Så
stor, at politiker Larsen har fået lov til at skrive debatartikler på
avisens såkaldte Analysesider.

Ikke mindst Larsens evner som researcher har bjergtaget redaktøren.
Ridderslaget skulle så have været det fælles forfatterskab til bogen
"Karikaturkrisen - en undersøgelse af baggrund og ansvar".

At en redaktør, der af sit blads fundats er forpligtet til at være
uafhængig på socialt-liberalt grundlag, lader en politiker af
venstreekstremistisk observans være "neger" i det fælles forfatterskab
har givetvis undret den svindende del af menighedsbladets ægte
socialliberale læserkreds, men værre er, at researcheren har svigtet.

I bogen citeres flittigt fra det interview, journalist John Hansen havde
18/12 i JP med chefredaktør Carsten Juste. Blot er alle ordene tillagt
kulturredaktør Flemming Rose.

Så til hele affæren er blot at sige, at hvis De vil vide mere, så læs
John Hansen og Kim Hundevadts bog "Provoen og Profeten" - den første og
eneste gennemgribende undersøgelse af hele Muhammed-sagen.

Så har man oplevet det med. Nok er det en brydningstid i dansk presse,
men at Berlingske Tidendes chefredaktion bliver rebelsk og i en ledende
artikel undsiger husets overredaktør, forhenværende Uffe
Ellemann-Jensen, havde vel ingen forestillet sig.

Overredaktøren, der ellers uantastet har lagt Berlingske Tidendes kurs i
Muhammed-sagen, blev desavoueret i en ledende artikel i den berlingske
avis efter at have ytret ønske om at få en kommission til at kulegrave
tonen i udlændingedebatten. I lederen nævnes også en passant, at
undsigelsen også gælder, når overredaktøren plæderer for chefredaktørers
afgang, når de agerer til hans mishag.

En fornuftig sikkerhedsventil eftersom rygter på redaktionen i
Pilestræde vil vide, at Ellemann-Jensen som ny chefredaktør vil indsætte
forhenværende Herluf Hansen, hvis ubegrænsede hengivenhed han kan lide
på.

Forhenværende Herluf Hansen må imidlertid fra den indiske østkyst med
beklagelse meddele, at han ikke kan bidrage til at få overredaktørens
kabale til at gå op. Han er nemlig uafladeligt på farten i den særlige
variant af dansk seniordiplomati, han har udviklet med
"bodsgangdiplomatiet". For tiden er han i Tranquebar for at sige
undskyld for den danske udbytning af det indiske subkontinent.

Senere går bodsgangen til Mekka for dybt at beklage, at den af den
danske stat understøttede folkekirke bygger på Den Augsburgske
Bekendelse, der tilsiger at bekæmpe islam.

Forlaget Gyldendal vil på et stort anlagt pressemøde i riddersalen på
Christiansborg offentliggøre efterårsudgivelserne af Tøger Seidenfaden
og makkere. Blandt udgivelserne vil være:

Tøger Seidenfaden og Mikael Rothstein: "Tro kun på os".

Tøger Seidenfaden og Frank Aaen: "Afghansk afhøringsteknik".

Tøger Seidenfaden og Ole Sohn: "Var det nu så slemt i DDR?".

Tøger Seidenfaden og Thorkild Grossbøll: "Politiken som menighedsblad".

Tøger Seidenfaden og Jonni Hansen: "Analyse af Politikens markante
advarsel mod Churchill i april 1940".

Tøger Seidenfaden og Tøger Seidenfaden: "Neopositivisten Seidenfaden".
==

Ja, man må i hvert fald undre sig over at en person helt ude fra
overdrevet som Rune Engelbreth Larsen er blevet medforfatter til »Tøger
Seidenfadens« dårligt researchede bog.

Og så må man holde fast i Seidenfadens dybt provinsielle tilgangsvinkel
til stoffet. Han fatter jo ikke at der er tale om en global,
islamisktisk /jihad/, der skal sikre en gradvis dhimmificering af
Vesten. Nu skal Vesten pludselig overholde islamiske normer; sådanne
krav har aldrig før været stillet. Tilsyneladende anser man i dag Europa
som koloniseringsområde for Dar-al-Islam.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408626
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste