---

I det afsnit DR2 sendte Søndag aften a "Livet bag muren" fortales om,
hvordan den østtyske økonomi blev væltet af nationaliseringer. Først i
70'erne var der endnu 11.000 private virksomheder i Østtyskland. Men
privat ejerskab ver en torn i øjet på kommunisterne, ikke minst i Kreml,
der gerne så virksomhederne nationaliseret. Det skete i år 1973. Gamle
hæderkronede famileforetagender der bidrog med 40% af alle forbrugsvarer
i det hedengangne DDR. Efter nationaliseringen gik det galt: Mens de
gamle private virksomheder var styret af udbud og efterspørgsel, så var
de nye VEB'er (Volks Eigenen Betrieb) styret af den planøkonomiske
centralmagt. Som resultat heraf kunne virksomhederne ikke tilpasse deres
produktion til efterspørgslen og der opstod knaphed på en masse varer.
Samtidigt hermed måtte varerne ikke stige i pris. Dvs. kommunisterne
forsøgte dog at omgå dette ved at prissætte nye varer meget højt. På
boligmarkedet var der stor mangel på boliger og dem der var, var ofte af
ringe kvalitet. De var dårligt vedligeholdt, var opvarmet med kakkelovn
og med das i gården og det var der ikke råd til at forbedre, fordi DDR
førte en politik med, at huslejen ikke måtte stige. I partiet var man
slet og ret hunderædde for at dét skulle mædføre oprør imod partiet og
kommunismen. Derfor lod man dem forfalde og som resultat heraf måtte
mange rives ned. Samtidigt hermed havde man påbegyndt arbejdet med, at
bygge 3 mio nye lejligheder. Langt dyrere end at vedligeholde det
eksisterende byggeri. Da olien stiger i pris går man over til at fyre
med brunkul men kan ikke skaffe nok af den. Og alle varer af en vis
kvalistet blev solgt til vesten mod hård valuta. Det fungerede slet ikke
med den inkonvertible valuta.

Spørgsmålet er, om vi ikke har glemt lektien lært i DDR. Kunstigt lave
huslejer skaber boligmangel og Ritts byggeprojekter betegnes af alle med
forstand på den slags som helt urealistiske.

--
Jesper
The saw is family!

---

Jesper wrote:
> På
> boligmarkedet var der stor mangel på boliger og dem der var, var ofte af
> ringe kvalitet. De var dårligt vedligeholdt, var opvarmet med kakkelovn
> og med das i gården og det var der ikke råd til at forbedre, fordi DDR
> førte en politik med, at huslejen ikke måtte stige. I partiet var man
> slet og ret hunderædde for at dét skulle mædføre oprør imod partiet og
> kommunismen. Derfor lod man dem forfalde og som resultat heraf måtte
> mange rives ned. Samtidigt hermed havde man påbegyndt arbejdet med, at
> bygge 3 mio nye lejligheder. Langt dyrere end at vedligeholde det
> eksisterende byggeri. Da olien stiger i pris går man over til at fyre
> med brunkul men kan ikke skaffe nok af den. Og alle varer af en vis
> kvalistet blev solgt til vesten mod hård valuta. Det fungerede slet ikke
> med den inkonvertible valuta.
>
> Spørgsmålet er, om vi ikke har glemt lektien lært i DDR. Kunstigt lave
> huslejer skaber boligmangel og Ritts byggeprojekter betegnes af alle med
> forstand på den slags som helt urealistiske.
>
Spørgsmål kan Ritts byggeprojekter (er de ikke nogen hun har arvet?)
sammenligenes med DDR's byggeprojekter?!

Er det ikke meningen at hendes byggeri skal rede kommunens øknomi?

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1956d$448d453c$55dab8ab$29081@news.galnet.dk...

> Er det ikke meningen at hendes byggeri skal rede kommunens øknomi?

Nej, de skal blot sikre hende genvalg.

Hilsen Sten

---

"Sten Schou" <rabin@planetwave.net> wrote in message
news:448d710f$0$38643$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:1956d$448d453c$55dab8ab$29081@news.galnet.dk...
>
>> Er det ikke meningen at hendes byggeri skal rede kommunens øknomi?
>
> Nej, de skal blot sikre hende genvalg.
>


det bliver da en kæmpe lorte ghetto, fyldt med en masse 'normale'
mennesker,-lejlighederne bliver jo så skod og skrabet at der ikke engang er
skillevæge,-det kan da kun være for folk som absolut ikke stiller krav til
deres bolig, men kun kigger efter det billigste lort man kan få...

---

Jesper wrote:
> I det afsnit DR2 sendte Søndag aften a "Livet bag muren" fortales om,
> hvordan den østtyske økonomi blev væltet af nationaliseringer. Først i
> 70'erne var der endnu 11.000 private virksomheder i Østtyskland. Men
> privat ejerskab ver en torn i øjet på kommunisterne, ikke minst i Kreml,
> der gerne så virksomhederne nationaliseret. Det skete i år 1973. Gamle
> hæderkronede famileforetagender der bidrog med 40% af alle forbrugsvarer
> i det hedengangne DDR. Efter nationaliseringen gik det galt:

Det lyder interessant. Jeg har ikke set og har ikke mulighed for at se
udsendelsen, men jeg vil godt tro på det. Det er noget, der er værd
at undersøge og efterforske i detaljer, navnlig for folk som tror på
socialisme.

> På
> boligmarkedet var der stor mangel på boliger og dem der var, var ofte af
> ringe kvalitet. De var dårligt vedligeholdt, var opvarmet med kakkelovn
> og med das i gården og det var der ikke råd til at forbedre, fordi DDR
> førte en politik med, at huslejen ikke måtte stige. I partiet var man
> slet og ret hunderædde for at dét skulle mædføre oprør imod partiet og
> kommunismen. Derfor lod man dem forfalde og som resultat heraf måtte
> mange rives ned.

Hvis folk (altså beboerne) ikke selv ejer deres boliger, er der en
pæn risiko for, at de vil blive misligholdt. Man passer nu engang
bedst på sine egne ting.

Jeg har læst, at beboelsesejendommene i Prag nu bliver sat i stand
efter kommunismens fald, så byen igen kommer til at fortjene
betegnelsen "den gyldne stad".

Bent