---

Hjemmehjælpen er skandaløs doven og tavshedspligt-brydende.

At firmaer står for en del af hjemmehjælpen, har næppe været den
forbedring, som var planlagt af de privatiserings-ideologiske.

I ½ år har jeg erfaret, at det er en tæt vennekreds af firma-lederen,
der får de attraktive hjemmehjælper-job og instrueres om, hvordan man
slipper meget let fra fuld løn for en fjerdel af lovet arbejdsindsats.

En så grov ulovlighed gav socialcenterchefen mig ret i efter min
første klage, og vedr fire forskellige hjemmehjælpere, og intet blev
bedre, indtil man omsider satte systemets eneste ordholdende pige på
mig.

Da hun fik at vide, at hun skulle ophøre at komme hos mig, valgte hun
sidste gang slet ikke at udføre noget arbejde overhovedet - hendes
ordholdenhed var altså en tynd fernis, så længe det betalte sig.

Det er helt klart, at man lader selv de hjemmehjælpere, der kun skal
komme en enkelt gang, læse alle papirer om pensionisten - det er et
frynsegode, at de skal have noget at sladre om, og er der psykiatri i
en 14 år gammel og afblæst diagnose, så læses det som at HER ER EN
FORAGTELIG PERSON, SOM VI KAN SNYDE SÆRLIG GROFT

En person med bolig nær min, brød ind og slog mig, og forklarede
sidenhen, at han var bekendt af samtlige hjemmehjælpere, der har
besøgt mig, og de alle er enige om, at jeg er en ynkelig psykopat og
har læst, at det er sandheden i journaler om mig

Heldigvis har jeg fået lov at vælge hjemmehjælper fra min
bekendtskabskreds selv nu, og ham har jeg fuld tillid til, og det er
for såvidt OK at han læser alt som kommunen har om mig.

Men jeg var lidt overrasket over, at han straks efter ansættelse fik
sendt de samme og fejlagtige oplysninger om den 14 år gamle
psykiatri-diagnose - den der pr forvanskning og sladder kunne have
kostet mig livet, da jeg var hos Dansk Hjemmepleje Service.

Tavshedspligt kan ikke kontrolleres og brydes derfor konsekvent.

At jeg er ukritisabel, uvoldelige, utyvsk, ærlig hjælper mig ikke, når
kommunen er primus motor til spredning af ondskabsfuld lægelig
sladder, der overfortolkes vildt og med selvtægtsvold som resultat.



Heldigvis er den ny hjemmehjælper tusind gange bedre end firmaets og
ting, som jeg har brug for hjælp til vedr hygiejne bliver omsider
gjort - jeg ser frem til at kommunen snarest fungerer som go-between
vedr. at få mit hjem renset for kattelugt med en ozonmaskine, hvilket
kun udføres af et firma, som kun servicerer via kommunen og nægter at
sælge deres service direkte til mig, som jeg har bedt dem om.

Hvis det kunne nåes til en en snarlig familiefest, ville det være
skønt, men så hurtig er kommunen næppe.



Med venlig hilsen Bo Warming, 35861000

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:ugZig.18512$XT1.2911@fe77.usenetserver.com...

> Tavshedspligt kan ikke kontrolleres og brydes derfor konsekvent.

Stort set har jeg et afslappet forhold til tavshedspligt-brud. Man
skal stå ved sandheden. Rygter opstår altid og en fjer bliver til fem
høns, og er man anderledes bliver man slået på nu og da, også hvis
falske rygter opstår, uden at tavshedspligtbrud har skabt en lille
sand fjer til at udvikle til en stor løgn fra

Hvis privatisering af hjemmehjælp ikke var fup-privatisering, ville
der være mange konkurerende firmaer, og man ville let skifte til
nogen, der straks fyrer en hjemmehjælper, der ikke overholder
reglerne.

Dansk Hjemme Pleje Service, DHPS, hedder det socialdemokratiske
fupprivatiserede firma, som er endnu værre end den traditionelle
kommunale hjemmepleje og knopskudt udaf denne, og som visitator
anbefalede mig, da jeg for ½ år siden startede at få gratis
hjemmehjælp, altså skatteyderbetalt hjemmehjælp (There is no such
thing as a free lunch, skrev Nobelpristager Milton Friedman, der var
ultra-liberalist)

At en bums fra Nørrebroparken dette forår spyttede mig i ansigtet på
mit fortov og råbte "pædofil" , er eksempel på at rygtesmede kan klare
løgn helt ud af den blå luft.

*Apropos spyt*, der er en ufarlig lugtløs væske.:
Engang i Fælledparken for 6 år siden blev jeg så overspyttet af
ungmuslimer at mit tøj var helt vådt, da jeg 1 maj samlede
underskrifter for Fremskridtspartiet. Det martyrium var til at leve
med, men at de eksede min cykel var irriterende. Utroligt at de snu
helligkrigere kunne gætte, at en cykel, der længe før var parkeret og
låst ti meter væk, var min - men der var ikke så mange cykler, og jeg
køber altid gamle brugte cykler, for tyveri-hyppighed er stor på
Nørrebro. Nogen må have set, at jeg ankom dertil på cykel - de har
øjnene med sig, er dygtige krigere.