Hej Max
Max wrote:
>>Hvordan kan det være sørgeligt at dø som 84årig?
>
> Det er ikke sørgeligt at dø,
Det kan det nu godt være alligevel, men jeg vil nok i tilfældet
Rosenthal er det ikke så sørgeligt, når man har opnået en så høj alder.
> det er sørgeligt at miste.
Det er det!!
Joe rosenthal var en meget meget dygtig og alsidig fotograf, ikke bare
som krigsfotograf, men i det hele taget. Og som JP skriver - en
inspiration og et forbillede for mange af de nye og nu kendte fotografer.
Udover sit virke - først som krigsfotograf og senere på San Fransico
Cronicle, dannede Joe Rosenthal omkring 1958-59 sammen med bl.a. Richard
Avedon den (nok i USA mest kendte) fotoskole FPS - Famous Photographers
School. Det var en fotograf uddannelse, der foregik via brevkurser og så
nogle få seminarer.
I 1967 tog jeg grundskolen på FPS og havde den glæde at have Joe
Rosenthal og richard Avedon som sensorer på de billeder jeg sendte ind.
Joe Rosenthal var en meget dynamisk dommer/sensor, der ikke kunne lade
være med at kommentere meget udførligt. Udover sine kommentarer kom han
også med en masse gode råd til både det ene og andet. Han var udover den
store inspirator - en indpisker udover det sædvanlige. Hele tiden var
han med med gode råd, og han formåede også hele tiden at give ny
inspiration til altid at komme videre, når man var ved at køre fast i en
opgave.
Jeg skylder både Joe Rosenthal og Richard Avedon en masse - især
Rosenthal for hans engagement og ihærdighed. Han har en stor del af æren
for, at jeg - trods mit dårlige syn - ikke har givet op med noget, der
tilsyneladende godt kunne være en uoverkommelig ting at beskæftige sig
med. Jeg véd også, at han har været en stor hjælper for andre
svagtseende, der trods synsnedsættelse har ønsket at få mest mulig ud af
det at kunne tage et kamera med sig, gå ud og tage billeder og komme
hjem med noget, man også mange år efter kan se tilbage på med glæde og
mange minder.
Gid mange ville følge hans ord: "Look towards the centralized motif,
don't waste time on worthless surrounding!" og "Use the lens as your
eyes!"...
mvh. Erik Ricahrd
--
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
KMLDenmark by Erik Richard Sørensen, Member of ADC
<kmldenmark_NOSP@M_stofanet.dk>
*Music Recording, Editing & Publishing - Also Smaller Quantities
*Software - For Theological Education - And For Physically Impaired
*Nisus - The Future In Text & Mail Processing <
http://www.nisus.com>
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~