|
|
 | At skelne mellem høje og lave toner?
Fra : eksamor |
Dato : 27-06-06 12:42 |
|
Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
| |
 Ulrik Smed (27-06-2006)
| Kommentar
Fra : Ulrik Smed |
Dato : 27-06-06 16:16 |
|
"eksamor" <eksamor@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:1151408524.611523.99480@c74g2000cwc.googlegroups.com
> Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
Nej, det er snarerer omvendt. Jeg kan ihvert fald bedre bestemme en tones
højde (frekvens) i mellemtoneområdet end i bassen. I diskanten bliver det
igen sværere at bestemme tonehøjden. Men der er oftest ikke så mange rene
toner i diskanten, det er mest overtoner og 'uharmoniske' støj-lyde som
f.eks. konsonantlyde i tale. Hvis vi snakker lydstyrke, så er øret også mest
følsomt i mellemtonen. Der skal f.eks 40-50dB mere til i styrke for at vi
kan høre en 100Hz tone, end der skal for at en 1000Hz tone høres.
--
Ulrik Smed
Aarhus, Denmark
| |
John Larsson (27-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 27-06-06 17:28 |
|
"eksamor" <eksamor@yahoo.com> writes:
>Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
Ja, hvis det er den absolutte frekvensforskel du mener. Det er betydeligt
nemmere at skelne 110 Hz fra 100 Hz end 1010 Hz fra 1000 Hz.
John
| |
Bertel Lund Hansen (28-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 28-06-06 00:15 |
| | |
 Christian Iversen (28-06-2006)
| Kommentar
Fra : Christian Iversen |
Dato : 28-06-06 14:23 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> John Larsson skrev:
>
>>>Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
>
>> Ja, hvis det er den absolutte frekvensforskel du mener.
>
> Øret skelner ikke absolut forskel.
Hvad mener du?
--
| Christian Iversen | And they start softly-softly-catchy-monkey |
| chrivers@iversen-net.dk | |
| |
John Larsson (28-06-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 28-06-06 16:39 |
|
Christian Iversen <chrivers@iversen-net.dk> writes:
>Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> John Larsson skrev:
>>
>>>>Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
>>
>>> Ja, hvis det er den absolutte frekvensforskel du mener.
>>
>> Øret skelner ikke absolut forskel.
>
>Hvad mener du?
Jeg tror Bertel tænker på en evt. interferenstone. Nu valgte jeg netop en
forskel på 10 Hz, som er en altfor lav frekvens for at kunne høres som en
tone. Mit "setup" var ikke at man skulle lytte på de to toner samtidig,
men på "vinsmagningsmaner" én ad gangen!
John
| |
Bo Warming (29-06-2006)
| Kommentar
Fra : Bo Warming |
Dato : 29-06-06 10:34 |
|
"John Larsson" <john_larsson@net.dialog.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0794f3393b9aca00ff47e4da.794f39f@net.dialog.dk...
> Christian Iversen <chrivers@iversen-net.dk> writes:
>>Bertel Lund Hansen wrote:
>>
>>> John Larsson skrev:
>>>
>>>>>Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
>>>
>>>> Ja, hvis det er den absolutte frekvensforskel du mener.
>>>
>>> Øret skelner ikke absolut forskel.
>>
>>Hvad mener du?
>
> Jeg tror Bertel tænker på en evt. interferenstone. Nu valgte jeg
> netop en
> forskel på 10 Hz, som er en altfor lav frekvens for at kunne høres
> som en
> tone. Mit "setup" var ikke at man skulle lytte på de to toner
> samtidig,
> men på "vinsmagningsmaner" én ad gangen!
Trist at vor tids universitetsforskning foragter anstændig
sammenlignende vinsmagnings og blindet kontrol-panal test-rutine.
Cand.polyt'er som John Larsson er der for få af i bevilgende komiteer.
| |
Peter Weis (28-06-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 28-06-06 21:45 |
|
eksamor wrote:
> Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
Cirka lige godt, man kan skelne omkring 1% udsving i frekvensen på en tone.
Hvis du har brug for mere præcise data, kan jeg muligvis finde dem frem
af gemmerne.
mvh
Peter
| |
Martin Larsen (28-06-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-06-06 23:58 |
|
Den 28.06.2006 kl. 22:45 skrev Peter Weis <p.weis@email.dk.slet>:
> eksamor wrote:
>> Skelner øret bedre mellem lave toner end høje toner?
>
> Cirka lige godt, man kan skelne omkring 1% udsving i frekvensen på en
> tone.
> Hvis du har brug for mere præcise data, kan jeg muligvis finde dem frem
> af gemmerne.
Jeg erindrer fra skolen at sanglæreren spillede nogle toner på klaveret og
så skulle eleverne notere om det var opadgående eller nedadgående. Der var
vist kun én der havde alle rigtige 
Mvh
Martin
| |
Peter Weis (29-06-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 29-06-06 18:41 |
|
Martin Larsen wrote:
> Jeg erindrer fra skolen at sanglæreren spillede nogle toner på klaveret
> og så skulle eleverne notere om det var opadgående eller nedadgående.
> Der var vist kun én der havde alle rigtige
Det er sådan set et andet spørgsmål. For det er nemmere at skelne end at
identificere, så det er nemmere at høre at to toner er forskellige end
at høre hvilken der hvilken.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (01-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 01-07-06 10:08 |
|
Peter Weis skrev:
> Cirka lige godt, man kan skelne omkring 1% udsving i frekvensen på en tone.
Det er nok ret forskelligt hvad man kan skelne. Der er ca. 6 %
forskel på frekvensen af to nabotoner (af de 12 i en oktav). De
fineste ører kan skelne 1/100 af den forskel. Det svarer altså
til en forskel på 0,06 %.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (01-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 01-07-06 14:52 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det er nok ret forskelligt hvad man kan skelne. Der er ca. 6 %
> forskel på frekvensen af to nabotoner (af de 12 i en oktav). De
> fineste ører kan skelne 1/100 af den forskel. Det svarer altså
> til en forskel på 0,06 %.
Det kunne jeg godt tænke mig at se belæg for, for sådan noget husker jeg
ikke at være stødt på i den psykoakustiske litteratur.
mvh
Peter
| |
Ole Christiansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Ole Christiansen |
Dato : 02-07-06 08:09 |
|
"Peter Weis" <p.weis@email.dk.slet> skrev i en meddelelse
news:44A67DFA.8040603@email.dk.slet...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Det er nok ret forskelligt hvad man kan skelne. Der er ca. 6 %
>> forskel på frekvensen af to nabotoner (af de 12 i en oktav). De
>> fineste ører kan skelne 1/100 af den forskel. Det svarer altså
>> til en forskel på 0,06 %.
>
> Det kunne jeg godt tænke mig at se belæg for, for sådan noget husker jeg
> ikke at være stødt på i den psykoakustiske litteratur.
>
> mvh
> Peter
Så har du aldrig mødt en musiker.
/Ole
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 02-07-06 09:28 |
|
"Ole Christiansen" <ofcfjernes@fjernesmail.tele.dk> writes:
> Så har du aldrig mødt en musiker.
Eller en med absolut gehør.
Hvem ved hvor præcist en sådan kan ramme en tone?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 10:25 |
|
Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>> Så har du aldrig mødt en musiker.
> Eller en med absolut gehør.
> Hvem ved hvor præcist en sådan kan ramme en tone?
De vil kunne ramme inden for en nøjagtighed på 0,06 %. Det svarer
til at ramme kammertonen med en fejlmargin på 1/2 Hz.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 12:57 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> De vil kunne ramme inden for en nøjagtighed på 0,06 %. Det svarer
> til at ramme kammertonen med en fejlmargin på 1/2 Hz.
Du må meget gerne prøve at komme i tanker om noget mere om den musikbog,
for den oplysning kunne jeg godt tænke mig at forfølge.
Den er som sagt i modstrid med hvad jeg erindrer fra den psykoakustiske
litteratur. Se fx:
- http://www.avatar.com.au/courses/PPofM/psychohearing/psycho1.html
- http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/Hbase/music/cents.html#c5
Selv om de viser en lidt bedre skelneevne i 1-4 kHz området (0.5%) end
jeg angav (1%), så er de temmeligt langt fra din opgivelse på 0.06%.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 13:21 |
|
Peter Weis skrev:
> Selv om de viser en lidt bedre skelneevne i 1-4 kHz området (0.5%) end
> jeg angav (1%), så er de temmeligt langt fra din opgivelse på 0.06%.
Når jeg stemmmer min guitar, så er jeg nede i meget små
forskelle, men jeg har ikke en frekvensmåler, så jeg kan ikke
sige præcis hvor små.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 14:48 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Når jeg stemmmer min guitar, så er jeg nede i meget små
> forskelle, men jeg har ikke en frekvensmåler, så jeg kan ikke
> sige præcis hvor små.
Hmm ... så kan det jo lige så godt være 5% som 0.005%.
Når du stemmer din guitar, så lytter du formodentlig til nogle
harmonier. Hvis de ikke stemmer, så får man også stødtoner.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 15:39 |
|
Peter Weis skrev:
> Hmm ... så kan det jo lige så godt være 5% som 0.005%.
5 % er knap et halvtonetrin (nabotoner). Tror du at man kan
stemme en guitar (eller et vilkårligt andet instrument) hvis man
ikke kan høre forskel på to nabotoner?
> Når du stemmer din guitar, så lytter du formodentlig til nogle
> harmonier.
Nej. Jeg bruger flagioletter med to toner der skal være ens. Jeg
benytter både svævningerne og de 'rigtige' toner. Svævningerne
kan kun fortælle mig at tonerne ikke stemmer. De kan ikke
fortælle mig om der skal reguleres op eller ned.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 18:07 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Nej. Jeg bruger flagioletter med to toner der skal være ens. Jeg
> benytter både svævningerne og de 'rigtige' toner. Svævningerne
> kan kun fortælle mig at tonerne ikke stemmer. De kan ikke
> fortælle mig om der skal reguleres op eller ned.
Svævningerne er modulationer mellem to toner. De gør at man kan høre
meget små forskelle, som man ikke ville kunne høre hvis man hørte de to
toner præsenteret efter hinanden.
Når man skruer en ubetydelighed på stemmeskruen, kan man høre om
modulationerne bliver hurtigere eller langsommere. Hvis de bliver
langsommere er man på rette vej, da modulationen bestemmes af
differencen mellem de to frekvenser.
Det har imidlertid ikke meget at gøre med det oprindelige spørgsmål der
gik på at skelne toner.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 19:13 |
|
Peter Weis skrev:
> Når man skruer en ubetydelighed på stemmeskruen, kan man høre
> om modulationerne bliver hurtigere eller langsommere.
Du må have tillid til at jeg ved hvad jeg taler om. Det er 38 år
siden jeg begyndte at spille guitar, og før det havde jeg spillet
klaver.
Jeg har svaret på din tonetest og afventer tilbagemelding som du
passende kan skrive om her i gruppen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 12:36 |
|
Ole Christiansen wrote:
> Så har du aldrig mødt en musiker.
Joeh, det har nu, bl.a. har jeg nogle i familien og omgangskredsen.
Jeg har også mødt klaverstemmere.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 13:21 |
|
Peter Weis skrev:
> Joeh, det har nu, bl.a. har jeg nogle i familien og omgangskredsen.
> Jeg har også mødt klaverstemmere.
Og du siger at de kun lige netop kan skelne den gamle kammertone
fra den nuværende? Prøv lige at snakke med dem igen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 15:05 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Og du siger at de kun lige netop kan skelne den gamle kammertone
> fra den nuværende? Prøv lige at snakke med dem igen.
Næeh, hvor for du dog grundlag for den antagelse?
1. jeg siger at man i almindelighed kan høre forskel på omkring 1% i
frekvens.
2. jeg sætter spørgsmålstegn ved din - indtil videre - usubstantierede
påstand om at man kan skelne fekvensudsving på 0.06%.
Jeg har i øvrigt lige genereret to toner på hhv 440 Hz og 441 Hz. Jeg
har mine oprigtige tvivl om du vil kunne høre forskel.
Hvis du vil prøve kan jeg fremsende dem til dig i "anonym" form, og så
kan du jo prøve at fortælle hvilken der er hvilken.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 15:45 |
|
Peter Weis skrev:
> Jeg har i øvrigt lige genereret to toner på hhv 440 Hz og 441 Hz. Jeg
> har mine oprigtige tvivl om du vil kunne høre forskel.
> Hvis du vil prøve kan jeg fremsende dem til dig i "anonym" form, og så
> kan du jo prøve at fortælle hvilken der er hvilken.
Gerne. Min adresse er gyldig uden at man skal spille kriblekryds
med den.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Max (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : Max |
Dato : 03-07-06 09:07 |
|
Hej Peter
> 2. jeg sætter spørgsmålstegn ved din - indtil videre - usubstantierede
> påstand om at man kan skelne fekvensudsving på 0.06%.
Jeg ved ikke rigtig om iagtagelsen kan bruges til noget, men jeg
så engang en udsendelse med musikere, bl.a. en 4-5 violinister
der fik lov til at høre en tone fra en tonegenerator og derefter
skulle de fra hukommelsen gentage tonen på violinen, tonen
blev så målt og man sammenlignede med den oprindelige,
alle tonerne lå omkring 1000 Hz og ingen af violinisterne ramte
mere end 1 Hz ved siden af.
Mvh Max
| |
Peter Weis (01-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 01-07-06 14:52 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Det er nok ret forskelligt hvad man kan skelne. Der er ca. 6 %
> forskel på frekvensen af to nabotoner (af de 12 i en oktav). De
> fineste ører kan skelne 1/100 af den forskel. Det svarer altså
> til en forskel på 0,06 %.
Det kunne jeg godt tænke mig at se belæg for, for sådan noget husker jeg
ikke at være stødt på i den psykoakustiske litteratur.
mvh
Peter
| |
Martin Christiansen (21-08-2006)
| Kommentar
Fra : Martin Christiansen |
Dato : 21-08-06 21:39 |
|
Hvis nogen af jer er/har været VHF radioamatører som jeg, så var det engang
(og måske endnu?) således, at VHF-repeatere skulle åbnes ved kortværigt at
sende en 1750 Hz tone på dennes indgangsfrekevens.
Alle moderne plasticradioer havde (har?) en "Call" knap til netop dette
formål, og lyttede man meget til disse repeatere, fik man hurtigt denne 1750
Hz tone på hjernen!
Jeg fik tonen så klart ind, at jeg var i stand til - til hver en tid - at
'fløjte' repeatere op, ved simpelthen at fløjte tonen ind i mikrofonen i
stedet for at benytte "Call" knappen på min radio. Dette uanset om jeg ikke
havde hørt tonen i et døgn eller mere.
Jeg kunne forestille mig, at musikere kunne vænne sig til kammertonen på
præcis samme måde!
NB. Jeg aner ikke, hvor præcist man skulle fløjte de 1750 Hz, for at det
virkede.
Hilsen Martin (Ex 0Z1IKU)
| |
John Larsson (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 02-07-06 11:24 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>De vil kunne ramme inden for en nøjagtighed på 0,06 %. Det svarer
>til at ramme kammertonen med en fejlmargin på 1/2 Hz.
Det er vel så i nærheden af 1/4 Hz, men hvor har du det fra? Mener du at
en person med såkaldt absolut gehør, der bliver præsenteret for én
stemmegaffel med tonen 440,25 Hz kan sige at tonen er for høj, eller mener
du at man kan skelne tonerne fra to stemmegafler på fx 440 og 440, 25 Hz,
som kan høres samtidig eller næsten samtidig, fra hinanden?
John
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 12:12 |
|
John Larsson skrev:
>>til at ramme kammertonen med en fejlmargin på 1/2 Hz.
> Det er vel så i nærheden af 1/4 Hz, men hvor har du det fra?
En eller andet musikbog som jeg ikke kan huske, men det passer
også med hvad jeg selv kan høre.
En fejl på 1 % svarer cirka til skiftet fra den gamle kammertone
på 435 Hz til den nuværende på 440, og det er altså en stor
forskel for en musikers øre.
> Mener du at en person med såkaldt absolut gehør, der bliver
> præsenteret for én stemmegaffel med tonen 440,25 Hz kan sige
> at tonen er for høj,
Ja.
> eller mener du at man kan skelne tonerne fra to stemmegafler på
> fx 440 og 440, 25 Hz, som kan høres samtidig eller næsten
> samtidig, fra hinanden?
Nej, for det er jo relativt gehør. Det sidste vil jeg tro jeg
selv kan klare, men jeg har ikke absolut gehør og kan derfor ikke
sige hvor én tone ligger.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
Peter Weis (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Peter Weis |
Dato : 02-07-06 12:39 |
|
John Larsson wrote:
> Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>
>>De vil kunne ramme inden for en nøjagtighed på 0,06 %. Det svarer
>>til at ramme kammertonen med en fejlmargin på 1/2 Hz.
>
>
> Det er vel så i nærheden af 1/4 Hz, men hvor har du det fra? Mener du at
> en person med såkaldt absolut gehør, der bliver præsenteret for én
> stemmegaffel med tonen 440,25 Hz kan sige at tonen er for høj, eller mener
> du at man kan skelne tonerne fra to stemmegafler på fx 440 og 440, 25 Hz,
> som kan høres samtidig eller næsten samtidig, fra hinanden?
Når de afspilles samtidigt, så opstår der stødtoner og modulationer som
er nemme at høre.
mvh
Peter
| |
Bertel Lund Hansen (02-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 02-07-06 13:20 |
|
Peter Weis skrev:
>> stemmegaffel med tonen 440,25 Hz kan sige at tonen er for høj, eller mener
>> du at man kan skelne tonerne fra to stemmegafler på fx 440 og 440, 25 Hz,
>> som kan høres samtidig eller næsten samtidig, fra hinanden?
> Når de afspilles samtidigt, så opstår der stødtoner og modulationer som
> er nemme at høre.
Nemme for et musikalsk øre. Men de hjælper ikke til at skelne
tonerne - kun til at afgøre at de er forskellige.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
John Larsson (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 03-07-06 10:20 |
|
"Max" <max_jens@post9.tele.dk.invalid> writes:
>Jeg ved ikke rigtig om iagtagelsen kan bruges til noget, men jeg
>så engang en udsendelse med musikere, bl.a. en 4-5 violinister
>der fik lov til at høre en tone fra en tonegenerator og derefter
>skulle de fra hukommelsen gentage tonen på violinen, tonen
>blev så målt og man sammenlignede med den oprindelige,
>alle tonerne lå omkring 1000 Hz og ingen af violinisterne ramte
>mere end 1 Hz ved siden af.
Det kunne sikkert de fleste af os gøre; måske med en tonegerator i stedet
for en violin, men instrumentet er jo uden betydning, bare alle frekvenser
kan nås!
Dét forsøg er jo ren gentagelse, hvor man har udgangstonen hængende i
korttidshukommelsen. Absolut gehør skal testes omvendt. Man beder
forsøgspersonen spille/synge/indstille på fx 440 eller 880 Hz. Det er der
faktisk ingen der klarer med sikkerhed og flere gentagne forsøg. Jeg er
enig med Peter om at de bedste klarer ca. 1% margen, men det gælder tonen
"a" i forskellige oktaver, for de øvrige toner bliver usikkerheden større!
John
| |
Bertel Lund Hansen (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 03-07-06 11:58 |
|
John Larsson skrev:
>>alle tonerne lå omkring 1000 Hz og ingen af violinisterne ramte
>>mere end 1 Hz ved siden af.
> Det kunne sikkert de fleste af os gøre;
Nej, det kan kun de færreste, nemlig øvede musikere.
> Dét forsøg er jo ren gentagelse, hvor man har udgangstonen
> hængende i korttidshukommelsen. Absolut gehør skal testes
> omvendt.
Det er rigtigt at forsøget ikke tester absolut gehør.
> Man beder forsøgspersonen spille/synge/indstille på fx 440
> eller 880 Hz. Det er der faktisk ingen der klarer med
> sikkerhed og flere gentagne forsøg.
Jamen, det er jo 'definitionen' på absolut gehør. Jeg har aldrig
kontrolleret det, men jeg har snakket med nogle stykker som sagde
at de havde absolut gehør, og jeg har set eksempler der
bekræftede det.
Mine forældre sang engang i et kor hvor der var en dirigent med
absolut gehør. Hun satte tonen uden at have en fløjte eller andet
instrument, og når de kontrollerede det, passede det hver gang.
> Jeg er enig med Peter om at de bedste klarer ca. 1% margen, men
> det gælder tonen "a" i forskellige oktaver, for de øvrige
> toner bliver usikkerheden større!
Hvorfor dog det?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
John Larsson (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 03-07-06 14:46 |
| | |
Bertel Lund Hansen (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 03-07-06 20:08 |
|
John Larsson skrev:
> Der er en freeware tonegenerator på
Hvis nogen har lyst, må de gerne sende mig nogle testfiler. Jeg
har 50 % chance for at gætte rigtigt ved Peters fordi der kun var
to (men jeg er sikker på resultatet). Hvis jeg får f.eks. 10 med
1 Hz til forskel, skal jeg prøve at gruppere dem.
Det må gerne være omkring 880 Hz og evt. 1760 (eller et skævt tal
deromkring hvis man tror jeg har lettere ved kammertonen). Jeg
tror jeg kan klare omkring 900, men er ikke sikker på 1800.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
| |
John Larsson (03-07-2006)
| Kommentar
Fra : John Larsson |
Dato : 03-07-06 15:06 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> writes:
>> Jeg er enig med Peter om at de bedste klarer ca. 1% margen, men
>> det gælder tonen "a" i forskellige oktaver, for de øvrige
>> toner bliver usikkerheden større!
>
>Hvorfor dog det?
Tja, mon ikke det bare skyldes at kammertonen er så flittigt brugt, at den
er mere "hard wired" end andre toner i vor toneskala. Det kommer nok også
lidt an på om man er knyttet til instrumenter med særlige grundtoner.
Frem med båndoptageren og udsæt musikalske venner og bekendte for
"blindtest". Lad dem tage en bestemt tone og optag derefter den rene tone
fra en tonegenerator. Det er mange år siden jeg lavede en test på denne
måde i et kollegiemiljø, hvor der var mange musikstuderende og aktive
amatører. Der var meget stor spredning på andre toner end "a". Dengang
havde jeg lånt en analog tonegenerator; i dag vil det vel være nemmere med
software-tonegenerator!
John
| |
|
|